Klagen vedrører det forhold, at regionen har nægtet A ApS straksfradrag med 138.343 kr. efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, for afskrivningsberettigede ombygningsudgifter på kontorlokaler i en bygning på lejet grund, hvilke udgifter kan afskrives i henhold til hjemlen i afskrivningslovens § 25.
Det er regionens opfattelse, at reglerne i afskrivningslovens § 18 om straksfradrag ikke kan anvendes på den del af en bygning, der afskrives efter reglerne i § 25.
Regionen har ved sin afgørelse henset til følgende:
”Bestemmelsen om straksafskrivning i § 18 henviser alene til bygninger og installationer som nævnt i § 17 jf. § 18, stk. 1. I § 17 er alene nævnt bygninger efter § 14 og installationer efter § 15. Der ses ingen henvisning til bygninger omfattet af § 25. I denne sammenhæng anses § 25 for en specialregel. At der herved opstår en ”afskrivningsberettiget bygning” bringer ikke bygningen ind under systemet i § 18 blot fordi bygningen nu kan afskrives, da afskrivningen alene er begrundet i at bygningen befinder sig på en lejet grund - § 18 henviser udelukkende til bygninger omfattet § 14 (via henvisningen til § 17).
I § 19, stk. 2, jf. stk. 1 (vedrørende blandede bygninger) er det nævnt, at udgifter til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
Efter § 25 afskrives udgifter til forbedring ikke særskilt som udgifter nævnt i § 18, stk. 1, og § 19, stk. 2. Både anskaffelsessum og forbedringsudgifter afskrives sammen.
Før vedtagelsen af den nye afskrivningslov kunne den del af ejendommen, der anvendes til kontor afskrives i henhold til statsskattelovens § 6 a, jf. den daværende afskrivningslovs § 29 C, stk. 1. Efter de gamle regler kunne selskabet ikke anvende reglerne om straksfradrag, da afskrivning ikke skete efter reglerne i afskrivningsloven.
Af forarbejderne til den nye afskrivningslov (L 102-2 1997/98) fremgår det at bestemmelsen om straksfradrag for ombygnings- og forbedringsudgifter dels er en sammenskrivning af den gældende lovs § 21, stk. 2-4, dels en række materielle ændringer i forhold til gældende ret. Det fremgår ikke af forarbejderne til § 18, at denne er udvidet til nu også at omfatte bygninger, der afskrives efter § 25.
Af forarbejderne til § 25 fremgår det, at kontorbygninger på lejet grund tidligere kunne afskrives med hjemmel statsskattelovens 6 a. Skattepligtige, der ikke kan afskrive efter de almindelige regler (§ 14), kan i stedet benytte de foreslåede regler, der lovfæster gældende praksis. Dog bortfalder adgangen til afskrivning på bygninger og ejendomme, der benyttes til beboelse eller ikke-erhvervsmæssige formål, når lejemålet er indgået i indkomståret 1999 eller senere. Der foretages desuden nogle mindre justeringer.
Det fremgår således ikke af forarbejderne, at der skulle være sket en udvidelse af afskrivningsadgangen til også at omfatte straksafskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.
På baggrund af ovennævnte godkendes straksafskrivning herefter alene for den del af bygningen, der afskrives efter afskrivningslovens §§ 14 og 15.
Da de i 2000 afholdte forbedringsudgifter alle vedrører den del af bygningen der anvendes til kontorer, godkendes der derfor ingen straksfradrag i året.”
Det er oplyst, at selskabet i 1998 erhvervede bygningen, der ligger på lejet grund. Bygningen anvendes til både til kontorer og til vodbinderi. Sagen angår for Landsskatteretten alene spørgsmålet, om der er hjemmel til straksfradrag for ombygningsudgifter afholdt på kontorlokalerne.
Selskabets repræsentant påstår for Landsskatteretten, at der er hjemmel i afskrivningslovens § 18, stk. 2, for straksafskrivning af ombygningsudgifterne med 145.624 kr.
Landsskatteretten skal bemærke, at afskrivning vedr. bygninger på lejet grund nu er særskilt hjemlet i afskrivningslovens § 25 for så vidt angår kontorlokaler, der anvendes erhvervsmæssigt. For så vidt angår den tidligere retstilstand i henhold til statsskattelovens § 6 a kan henvises til artikel i tidsskriftet Revision og Regnskabsvæsen 1984 s. 133.
Retten skal endvidere bemærke, at det foreliggende spørgsmål om straksfradrag hverken er omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger eller i bemærkningerne til lovforslagets § 18 eller § 25 eller i lovens motiver i øvrigt, jf. L 102 fremsat den 2. juni 1998.
Derimod fremgår det af betænkning nr. 1031 fra 1985 (Redegørelse fra arbejdsgruppen til forenkling af afskrivningsloven) afsnit 11 om afskrivningsbestemmelser uden for afskrivningsloven, at en af konsekvenserne af at flytte hjemlen til afskrivninger af bygninger på lejet grund fra statsskattelovens § 6a til afskrivningsloven bl.a. ville være, at der blev adgang til straksafskrivning på visse ombygnings- og forbedringsudgifter.
Når henses hertil samt til at afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. angiver, at der kan foretages straksfradrag af udgifter til forbedring af ”afskrivningsberettigede bygninger” uden at der særskilt er henvist til § 14, således at udtrykket ”afskrivningsberettigede bygninger” må forstås som bygninger, der er afskrivningsberettigede efter samtlige afskrivningslovens bestemmelser, er der efter Landsskatterettens opfattelse i den nugældende afskrivningslovs § 25 sammenholdt med § 18, stk. 2, 1. pkt. hjemmel til at tage påstanden til følge.
Ombygningsudgifter vedr. kontorlokaler i bygninger på lejet grund, der er afskrivningsberettiget i henhold til afskrivningslovens § 25, stk. 1, 1. pkt. vil derfor kunne fradrages straks efter reglerne i afskrivningslovens § 18, stk. 2.
Den talmæssige opgørelse foretages af den stedlige skattemyndighed, der ikke tidligere har haft anledning til at foretage en sådan opgørelse.