Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om ikke at anerkende fuldt fradrag for moms af udgifter til forplejning og værelsesudlejning af firmaet A's studieudlejning.
Det fremgår, at A er en personligt ejet virksomhed, der ejes af B. Virksomheden har aktiviteter med indspilning og udgivelse af musik, koncertarrangementer samt erhvervsmæssig drift af en ejendom. Driften af ejendommen omfatter udover egentlig studievirksomhed, bl.a. udlejning af værelser på hotellignende vilkår, herunder evt. forplejning.
Det er oplyst, at A til varetagelse af driften af ejendommen har ansat to medhjælpere, ligesom B's kone undertiden deltager i driften. Ejendommen anvendes ikke som beboelse hverken for ansatte eller B.
Det er en 10.000 m2 stor ejendom beliggende i X. I bygningen, der er i alt ca. 400 m2, er der på stueetagen et studie på 170 m2, på 1. sal seks dobbeltværelser og i kælderen bl.a. bordtennis og sauna. Ved siden af bygningen ligger et dansestudie på 150 m2.
A's repræsentant har forklaret, at studieudlejningen, værelsesudlejningen og forplejningen kan kombineres på flere forskellige måder. Således kan både studiet og de enkelte værelser lejes særskilt, ligesom de kan lejes i en samlet pakke. Dette kan endvidere kombineres med forplejning alt efter ønske. Det er dog oftest forekommende, at lejerne selv står for maden m.m. Udlejningen er altid af kortere karakter, dvs. op til ca. 14 dage.
Det fremgår endvidere, at A vedrørende ejendommen opkræver moms af samtlige ydelser samt foretager fuldt fradrag for moms af udgifter. I 2001 har ejendommen angivet udgående moms med 161.222 kr. og indgående moms med 307.357 kr.
Ved den påklagede afgørelse har told- og skatteregionen ikke anset A for berettiget til fuldt fradrag for moms af udgifter til forplejning og værelsesudlejning i forbindelse med studieudlejning. Regionen har alene anset A for berettiget til et begrænset momsfradrag på 25 % af udgifterne til forplejning og værelsesudlejning. Regionen har herved henvist til momslovens § 42, stk. 3, og Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2001.548.
Told- og skatteregionen har anført, at Landsskatterettens kendelse vedrører den del af en kursusvirksomheds aktiviteter, der knytter sig til værelsesudlejning og forplejning i forbindelse med afholdte, erhvervsrettede kurser. Landsskatteretten fastslog, at der kun var begrænset fradrag for såvel indkøb af forplejning som generelle indkøb til værelser og køkkenlokaler for en kursusvirksomhed, der leverede værelser og forplejning. Forbindelsen mellem kursusvirksomhedens og A's studieudlejning består i, at de begge retter deres momspligtige aktiviteter mod erhvervsvirksomheder, og at de begge i tilknytning til aktiviteten leverer forplejning og værelsesudlejning. Det erhvervsmæssige element er afgørende for, at kursusvirksomheden er momsbelagt, og det danner sammen med ligestillingen over til andre virksomheders fradragsret for hotel- og restaurationsydelser baggrund for, at kursusvirksomhed er specielt nævnt i momslovens § 42, stk. 3.
Told- og skatteregionen har videre anført, at det erhvervsmæssige element, der er baggrund for momslovens § 42, stk. 3, betyder, at den begrænsede fradragsret på 25 % af den tilfakturerede moms også kan anvendes overfor andre virksomheder end kursusvirksomheder, der til erhvervsvirksomheder leverer forplejning og værelsesudlejning i tilknytning til deres momspligtige aktiviteter. Således skal den begrænsede fradragsret anvendes på værelsesdriften af ejendommen og på indkøb af den forplejning, der leveres i tilknytning til studieudlejningen.
A's repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at virksomheden er berettiget til fuldt fradrag for moms af udgifter til forplejning og værelsesudlejning i forbindelse med studieudlejning på ejendommen.
Repræsentanten har til støtte for påstandene bl.a. anført, at Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2001.548/TfS 2001.935 ikke kan anvendes på den foreliggende situation. A driver ikke kursusvirksomhed, hvorfor virksomheden ikke er omfattet af momslovens § 42, stk. 3. I kendelsen var der tale om, at den omhandlede virksomhed drev kursusvirksomhed.
Landsskatteretten udtaler:
Efter momslovens § 37, stk. 1, jf. § 56, stk. 3, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13.
Efter momslovens § 42, stk. 3, kan virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., fradrage 25 pct. af afgift af indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning af virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang indkøbet heraf står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser.
Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v.
På baggrund af det oplyste om A's virksomhed med studieudlejning finder Landsskatteretten, at denne virksomhed ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. Retten har herved henset til, at A udlejer musik- og dansestudie samt værelser og i visse tilfælde leverer forplejning i forbindelse hermed. Virksomheden kan således karakteriseres som egentlig udlejningsvirksomhed. Retten bemærker, at A derfor ej heller er omfattet af undtagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Landsskatteretten finder endvidere, at A er berettiget til fuldt fradrag for moms efter momslovens § 37, stk. 1, af udgifter vedrørende forplejning og værelsesudlejning i forbindelse med den ovenfor nævnte udlejningsvirksomhed. Retten bemærker herved, at fradragsbegrænsningen i momslovens § 42, stk. 3, alene finder anvendelse på virksomheder, der er omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.
Med denne begrundelse ændres den påklagede afgørelse.