Selskabet A ejedes 100 pct. af en personlig aktionær. Selskabet, hvis formål var at eje aktier/anparter i andre selskaber, var stiftet den 4. maj 2004 ved en skattefri aktieombytning. Selskabet ejede 100 pct. af anparterne i henholdsvis B og C, og disse anparter udgjorde selskabets eneste aktiver.

C var stiftet i 2003 ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

På vegne af C var der anmodet om tilladelse til skattefri grenspaltning pr. 1. januar 2006. Grenspaltningen ønskedes gennemført således, at C's aktivitet inden for D-området blev udspaltet til et nystiftet selskab, D.

Det indskydende selskab i grenspaltningen, C, havde således været ejet 100 pct. af A siden aktieombytningen den 4. maj 2004, mens det modtagende selskab i grenspaltningen, D, ville blive stiftet ved apportindskud i forbindelse med vedtagelsen af grenspaltningen. Spaltningen forventedes vedtaget den 31. maj 2006.

Ved afgørelse af 3. marts 2006 var der meddelt tilladelse til skattefri grenspaltning af C. Ved tilladelsen er der ikke taget stilling til den skattemæssige spaltningsdato, idet der i stedet har taget forbehold herfor og henvist til fusionsskattelovens § 5, 3. og 4. pkt., (nu fusionsskattelovens § 5, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 3).

På denne baggrund blev Skatterådet anmodet om bindende svar blandt andet på, hvorvidt det kunne bekræftes, at C i indkomstopgørelsen for 2006 skulle medtage det skattepligtige resultat fra D-området for perioden 1. januar 2006- 31. maj 2006, mens resultatet for perioden 1. juni 2006 - 31.12.2006 skulle i indkomstopgørelsen for indkomståret 2006 for D (spørgsmål 1), hvorvidt det kunne bekræftes, at anparterne i D i skattemæssig henseende skulle anses for anskaffet pr. 1. januar 2006, og at anparternes anskaffelsessum i skattemæssig henseende skulle opgøres pr. 31. maj 2006 (spørgsmål 2), hvorvidt det kunne bekræftes, at der ikke skulle udarbejdes en ny regnskabsmæssig åbningsbalance pr. 31. maj 2006 (spørgsmål 3), samt hvorvidt det kunne bekræftes, at det ikke var nødvendigt at udarbejde en helt ny skattemæssig åbningsbalance pr. 31. maj 2006, idet det måtte være tilstrækkeligt - for opgørelse af anparternes anskaffelsessum - at fremskrive åbningstallene fra den skattemæssige åbningsbalance pr. 1.januar 2006 med resultatet af perioderegnskabet som nævnt under spørgsmål 1 (spørgsmål 4). 

Skatterådet besvarede spørgsmålene blandt andet som følger:

Ad spørgsmål 1

I Skatteministeriets Departementets svar på en henvendelse fra FSR's Skatteudvalg har departementet haft lejlighed til at tage stilling til besvarelsen af spørgsmålet i en tilsvarende situation, hvor der var tale om en skattefri tilførsel af aktiver.  

Eksemplet fra FSR var følgende:

En fysisk person A ejer et selskab D. Der gennemføres en skattefri tilførsel af aktiver med virkning fra den 1. januar 2006. Tilførslen vedtages den 15. juni 2006 og det modtagende selskab benævnes Nyt D.

Når D først opnår kontrol over Nyt D den 15. juni 2006 følger det af fusionsskattelovens § 5, at tilførslen først kan ske med skattemæssig virkning for Nyt D fra den 15. juni 2006 og ikke som ønsket med virkning fra den 1. januar 2006. Den skattemæssige tilførselsdato for Nyt D er således den 15. juni 2006, mens den skattemæssige tilførselsdato for D er den 1. januar 2006. Dette mente FSR - i lighed med rådgiver i nærværende sag - måtte føre til, at indkomsten i perioden 1. januar 2006 - 14. juni 2006 overføres fra Nyt D til beskatning hos D eller sagt med andre ord, at indkomsten i perioden mellem det indskydende selskabs tilførselsdato og det modtagende selskabs tilførselsdato skulle medregnes i indkomstopgørelsen for det indskydende selskab. 

Skatteministeriets Departement kommenterer imidlertid eksemplet som følger:

"Kommentar: Det følger af fusionsskattelovens § 5, at skæringsdagen for Nyt D tidligst kan være det tidspunkt, hvor koncernforbindelsen med D etableres. D kan imidlertid have en anden skæringsdag end Nyt D, som i dette tilfælde kan være 1. januar 2006…

Der skal således ikke foretages en opdeling af indkomsten i Nyt D. Hele indkom sten vedrørende de tilførte aktiver beskattes i  Nyt D. Indkomsten i Nyt D opgøres i øvrigt efter reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3."

Det må således være departementets opfattelse, at indkomsten i perioden mellem det indskydende selskabs tilførselsdato og det modtagende selskabs tilførselsdato skal medregnes i indkomstopgørelsen for det modtagende selskab, og at indkomsten i øvrigt skal opgøres efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

I lighed hermed må indkomsten i nærværende sag i perioden mellem C's spaltningsdato 1. januar 2006 og spaltningsdatoen for det modtagende selskab, skulle medregnes i indkomstopgørelsen for det modtagende selskab, ligesom indkomsten i øvrigt skal opgøres efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Skatterådet finder på denne baggrund, at spørgsmål 1 kan besvares med, at indkomsten i perioden mellem C's spaltningsdato 1. januar 2006 og spaltningsdatoen i det modtagende selskab skal medregnes i indkomstopgørelsen for det modtagende selskab.

Ad spørgsmål 2

Der er tale om en skattefri grenspaltning, dvs. en spaltning uden ophør af det indskydende selskab. Vedrørende fastsættelsen af anskaffelsessummen i en grenspaltning fremgår blandt andet følgende af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 7. og 8. pkt.:

"Ophører det indskydende selskab ikke ved spaltningen, anses dets deltagere for at have anskaffet aktierne i det eller de modtagende selskaber på samme tidspunkt som aktierne i det indskydende selskab. Anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen."   

Det kan således ikke bekræftes, at anparterne i det modtagende selskab i skattemæssig henseende skal anses for anskaffet pr. 1. januar 2006. Ved en skattefri spaltning indtræder der således succession, og anparterne i det modtagende selskab skal følgelig anses for erhvervet på samme tidspunkt som anparterne i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 7. pkt.

Derimod bliver spørgsmålet i forhold til kursværdien på hvilket tidspunkt anskaffelsessummen skal fordeles, idet det af fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 8. pkt., fremgår, at anskaffelsessummen inden spaltningen for aktierne i det indskydende selskab fordeles som anskaffelsessum for aktierne i det indskydende selskab efter spaltningen og det eller de modtagende selskaber efter forholdet mellem kursværdien af aktierne i det indskydende selskab og hvert enkelt af de modtagende selskaber og den samlede kursværdi af aktierne i det indskydende selskab og det eller de modtagende selskaber på spaltningsdatoen.

Det må umiddelbart konstateres, at der ikke i fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, er taget højde for, at spaltningsdatoen efter ændringen af fusionsskattelovens § 5 ved henholdsvis lov nr. 426 af 6. juni 2005 og lov nr. 509 af 7. juni 2006 ikke nødvendigvis er den samme for det indskydende og det modtagende selskab.

Spørgsmålet bliver med andre ord hvilken spaltningsdato, der skal benyttes ved opgørelsen efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 8. pkt.

Den anskaffelsessum, der skal fordeles efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 8. pkt., er anskaffelsessummen for anparterne i det indskydende selskab. Det er således som udgangspunkt værdierne i det indskydende selskab, der skal fordeles. Den spaltningsdato, der skal benyttes ved opgørelsen efter fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 8. pkt., må følgelig være spaltningsdatoen for det indskydende selskab.

Skatterådet finder derfor, at spørgsmål 2 samlet kan besvares med, at dette ikke kan bekræftes, da anparterne i det modtagende selskab i skattemæssig henseende skal anses for erhvervet på samme tidspunkt som anparterne i det indskydende selskab, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 7. pkt., og da anskaffelsessummen inden spaltningen for anparterne i det indskydende selskab skal fordeles som anskaffelsessum for anparterne i det indskydende selskab efter spaltningen og det modtagende selskab efter forholdet mellem kursværdien af anparterne i det indskydende selskab og det modtagende selskab og den samlede kursværdi af anparterne i det indskydende selskab og det modtagende selskab på spaltningsdatoen, og denne spaltningsdato er spaltningsdatoen for det indskydende selskab.

Ved besvarelsen af spørgsmål 2 er der ikke taget stilling til selve værdiansættelsen af anparterne i det indskydende og det modtagende selskab.

Ad spørgsmål 3

Spørgsmålet må afvises, da Skatteministeriet ikke er ressortministerium for regnskabs- og selskabslovgivningen, hvorfor Skatterådet ej heller har kompetence til at afgive bindende svar herom, jf. hertil skatteforvaltningslovens §§ 2 og 21.

Skatterådet kan dog vejledende udtale, at der ikke som følge af skattereglerne skal udarbejdes en ny regnskabsmæssig åbningsbalance pr. vedtagelsesdagen. 

Videre udtales det vejledende, at det fremgår af fusionsskattelovens § 6, at det modtagende selskab er pligtigt at indsende til told- og skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der i selskabslovgivningen eller ved den konkrete tilladelse er foreskrevet udarbejdet i forbindelse med spaltningen.

Det fremgår ikke af den konkrete tilladelse, at der skal indsendes en ny regnskabsmæssig åbningsbalance pr. vedtagelsesdagen, hvorfor en ny regnskabsmæssig åbningsbalance alene skal udarbejdes og indsendes, såfremt dette er foreskrevet i selskabslovgivningen.

Ad spørgsmål 4

Skatterådet skal indledningsvis henvise til besvarelsen af spørgsmål 2, hvoraf det fremgår, hvorledes anskaffelsessummen for anparterne i det modtagende selskab skal opgøres.

Skatterådet bemærker herefter, at Skatterådet forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvorvidt den skattemæssige åbningsbalance for det modtagende selskab skal udarbejdes pr. 1. januar 2006 eller pr. spaltningsdatoen for det modtagende selskab, ligesom Skatterådet forstår spørgsmålet således, at der med skattemæssig åbningsbalance menes den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for det modtagende selskab, jf. fusionsskattelovens § 5. 

I et nystiftet selskab skal der udarbejdes en åbningsstatus pr. skæringsdatoen, idet denne åbningsstatus blandt andet fastlægger afskrivningsgrundlag m.v. Når et selskab stiftes i forbindelse med en spaltning udgør den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for selskabet, jf. fusionsskattelovens § 5, således selskabets skattemæssige åbningsstatus.

Herudover medfører selskabsskattelovens § 31, stk. 3, at når bestemmelsen finder anvendelse, skal der udarbejdes perioderegnskaber, ligesom der så at sige skal udarbejdes en skattemæssig åbningsstatus blandt andet med henblik på at fastlægge hvilket afskrivningsgrundlag, der succederes i, herunder grundlaget for beregningen af forholdsmæssige skattemæssige afskrivninger. Dette understøttes i øvrigt af bemærkningerne til blandt andet fusionsskattelovens § 5. Som bekendt blev blandt andet selskabsskattelovens § 8 A samt fusionsskattelovens § 5 ændret ved lov nr. 426 af 6. juni 2005, således at såvel skattepligtige fusioner som skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven alene kan gennemføres med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for ophøret henholdsvis etableringen af koncernforbindelsen. Af bemærkningerne til ændringen af selskabsskattelovens § 8 A, som der henvises til i bemærkningerne til ændringen af fusionsskattelovens § 5, fremgår blandt andet følgende:

"Hvis det er det modtagende selskab, hvis koncernforbindelse med andre selskabers er ophørt eller etableret i løbet af året, anses skæringsdatoen for det modtagende selskab i skattemæssig henseende ligeledes for at være tidspunktet for koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering."

Ovenstående må umiddelbart føre til, at der skal udarbejdes en skattemæssig åbningsstatus for det modtagende selskab pr. skæringsdatoen, hvilket i nærværende sag vil sige pr. datoen for vedtagelsen af spaltningen, hvilken dato er sammenfaldende med stiftelsesdatoen for det modtagende selskab.

Skatterådet finder på denne baggrund, at spørgsmålet kan besvares med, at det ikke kan bekræftes, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en ny skattemæssig åbningsstatus pr. skæringsdatoen for det modtagende selskab.

Skatterådet skal vejledende udtale, at den skattemæssige åbningsstatus for det modtagende selskab pr. skæringsdatoen netop kan udarbejdes på baggrund af den skattemæssige åbningsstatus pr. 1. januar 2006, dvs. skæringsdatoen/spaltningsdatoen for det indskydende selskab, samt de relevante perioderegnskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, frem til skæringsdatoen for det modtagende selskab.