Parter

A
(Advokat Michael Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Ka. v/advokat Martin Simonsen).

Afsagt af landsdommerne

Benedikte Tegldal, Ina Steincke og Nanna Blach (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 29. april 1998, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens fradragsberettigede renteudgifter for indkomståret 1991 forhøjes med 161.926,29 kr., subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1991 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og har subsidiært nedlagt en påstand svarende til sagsøgerens subsidiære påstand.

Den 29. januar 1998 afsagde landsskatteretten følgende kendelse om sagsøgerens skattemæssige indkomst i indkomståret 1991:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1991
Resultat af virksomhed
Takseret	200.000 kr.
Selvangivet	-123.104 kr.
Forhøjelse		323.104 kr.
Ikke godkendte renteudgifter
Takseret	354.278 kr.
Selvangivet	524.456 kr.
Ikke godkendte renteudgifter		170.178 kr.

Det er oplyst, at klagerens ægtefælle, B, frem til 1988 har drevet selvstændig virksomhed med landbrug fra ejendomme beliggende på adresserne .... 23 og .... 200. I 1988 går B konkurs. Klageren og ægtefællens fader erhverver i 1988 henholdsvis ejendommen .... 23 og .... 200. Efter ægtefællens konkurs overtog klageren ejendommen beliggende på .... 23.

Bedriften blev drevet med en slagtekyllingeproduktion samt markbrug, svin, frugtavl og pyntegrønt.

Repræsentanten har endvidere over for retten anført, at klageren i 1988 indledte et tæt samarbejde med fodervirksomheden F1 A/S, som ønskede at forske og udvikle kyllingefoder. Til dette formål anvendtes klagerens besætning som prøvehold. Samarbejdet forløb således, at F1 A/S stod for drifts- og finanssiden, idet F1 A/S afholdt udgifter og indkasserede provenu fra produktionen. I 1989 udbyggedes samarbejdet. F1 A/S havde en større slagtekyllingeproduktion, og det aftaltes, at ægtefællen skulle varetage det praktiske arbejde vedrørende denne. Der dannedes et interessentskab (H1 I/S) med klageren og ægtefællens broder som interessenter. Der foreligger imidlertid ingen interessentskabskontrakt eller andet nedskrevet aftalegrundlag. I løbet af 1991 akkumulerede H1 I/S et ganske betydeligt driftsmæssigt underskud, og F1 A/S ønskede at ophæve samarbejdet.

Der er endvidere oplyst, at klageren har lejet jord og bygninger af ægtefællens fader, der efter konkursen havde erhvervet ejendommen beliggende på adressen .... 200. Klageren og ægtefællen bor ligeledes på denne adresse. Klagerens andel af aktiverne i interessentskabet er ved ophøret overført til den personligt drevne virksomhed.

Klageren har i det påklagede år ligeledes været ansat som sygeplejerske på .... Sygehus, og det var således ægtefællen, som forestod driften af ejendommen. Klagerens ægtefælle er i det påklagede år takseret med 250.000 kr., idet ægtefællen ikke har selvangivet indtægter af sit ved landbruget udførte arbejde.

Til brug for Landsskatterettens sagsbehandling har retten anmodet de stedlige skattemyndigheder om at udarbejde et overslag over klagerens privatforbrug i det påklagede og de omkringliggende indkomstår. Ankenævnet har hertil svaret, at klagerens kontante privatforbrug med betydelig usikkerhed er selvangivet til følgende i de omhandlede år:

1988	138.948 kr.
1989	128.156 kr.
1990	164.288 kr.
1991	135.234 kr.

Der er ved angivelsen af privatforbrugene ikke henset til, at klageren er takseret i 1991, og at ægtefællen i alle årene er takseret med en indkomst på henholdsvis 200.000 kr. og 250.000 kr.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet har klagerens revisor under note 10 og 23 anført følgende om renteudgifter i det påklagede år:

Kreditforening:	287.115 kr.
Regulering:	-527 kr.
Kassekredit:	61.132 kr.
S.A.B	105 kr.
F1 pengekonto	74.591 kr.
F1	85.574 kr.
Kontrakter på grise	4.240 kr.
Løs gæld	8.539 kr.
Lån	522 kr.
Billån	3.032 kr.

Den stedlige skatteforvaltning har på baggrund af manglende selvangivelse takseret klagerens indkomst til 526 kr. I taksationen indgår bl.a. overskud af virksomhed med 200.000 kr. og en renteudgift på 354.278 kr. Ved den senere indsendte selvangivelse er den skattepligtige indkomst opgjort til -478.388 kr., hvoraf resultatet af virksomheden er opgjort til -123.104 kr. og renteudgifterne er opgjort til 524.456 kr.

Til støtte for at fastholde den oprindelige taksation har de stedlige skattemyndigheder anført, at den indsendte selvangivelse ikke kan anses for behørig, at der alene findes en kassekladde for perioden 1. august til 31. december 1991, at det ikke fremgår af kassekladden, at der er foretaget afstemning heraf på noget tidspunkt, at der for perioden 1. januar til 31. august 1991 er foretaget bogføring på grundlag af kontoudtog fra F1 A/S, og at en stor del af de til F1 A/S fremsendte regninger ikke forefindes i klagerens bilagsmappe, at der i det påklagede år er anvendt 5 forskellige regningsblokke, og at der ved gennemgangen af løbenumrene sammenholdt med de bogførte bilag er konstateret, at 50% af numrene kan genfindes i bogføringen, at det i 3 tilfælde er konstateret, at regningsblokkene ligeledes er anvendt i H1 I/S, at der i forbindelse med køb og salg af kyllinger er konstateret, at en del fakturaer er udstedt til H1 I/S men bogført i klagerens regnskab, at der er foretaget et forholdsmæssigt stort antal rettelser og efterposteringer i forbindelse med revisors bogføring, hvilket indikerer, at kasseregnskabet dermed ikke er ført og afstemt som foreskrevet jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990, at der er solgt frugt til 2 frugtgrosserer, butikker i Jylland samt bl.a. salg fra salgsbod ved landevejen, at der er bogført løse bilag for i alt 42.513,10 kr. på kassekontoen.

Klagerens advokat har nedlagt påstand om, at de påklagede punkter ansættes som efterfølgende selvangivet. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at en påvisning af eventuelle formelle fejl ikke i sig selv er tilstrækkeligt grundlag til, at tilsidesætte regnskabet, at skattemyndighederne ikke har påvist konkrete fejl og mangler ved regnskabet, der beviser eller sandsynliggør, at det aflagte regnskab ikke kan anses som betryggende grundlag for ansættelsen, at der endvidere ikke er grundlag for at forhøje den selvangivne indkomst, ligesom det på ingen måde fra skatteforvaltningens side er begrundet, at den skønsmæssige ansættelse er sandsynlig.

Repræsentanten har endvidere anført, at klageren ved et retsforlig i 1996 har erkendt, at skylde F1 A/S ca. 1,5 millioner kr., hvorfor klageren ikke kunne have haft et positivt økonomisk udbytte af landbrugsdriften i 1991, og hvorfor taksationen derfor er misvisende og ikke tilstrækkeligt underbygget.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten bemærker, at klagerens indkomst oprindeligt er takseret, idet der ikke har været indsendt selvangivelser for det påklagede indkomstår. Retten bemærker videre, at det fremgår af ankenævnets sagsfremstilling, at der den 10. februar 1994 er modtaget et regnskab, hvor overskuddet ved selvstændig virksomhed er opgjort til -123.104 kr. og renteudgifterne er opgjort til 524.456 kr. for det påklagede indkomstår. Den 6. december 1994 stadfæstede forvaltningen den oprindelige taksation under henvisning til, at reglerne i bogføringsbekendtgørelsen ikke var overholdt. Ankenævnet stadfæstede senere taksationen med samme begrundelse.

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der ikke er foretaget kasseafstemninger i perioden fra august til december, at der ikke er fremlagt kasseregnskab for perioden forud, at den eneste registrering vedrørende denne periode er kontoudskrifter fra F1 A/S og efterfølgende udarbejdede posteringsark, og at det er oplyst, at der mangler et betydeligt antal af numrene i klagerens salgsbilagsblokke må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i mindstekravsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 461 af 8. september 1976) § 13, stk. 3, anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 2, og § 3, stk. 4.

Retten bemærker, at ankenævnet som begrundelse for at fastholde de påklagede komponenter i den oprindelige taksation alene har kritiseret det regnskabsgrundlag som klageren efterfølgende har fået udarbejdet. Retten må, jf. ovenstående medgive, at regnskabsgrundlaget er kritisabelt, men retten finder samtidig, at ankenævnet ved den rejste kritik af regnskabsgrundlaget ikke i tilstrækkeligt omfang har henset til de meddelte oplysninger om privatforbrugsmulighederne.

Herefter finder retten, at der ved skønsudøvelsen skal henses til det med nogen usikkerhed opgjorte privatforbrug og desuden henses til, at ægtefællens forbrugsmulighed ikke er medregnet i privatforbruget. Der bør ligeledes henses til, at klagerens revisor har forsøgt at udarbejde et regnskab til brug for skatteansættelsen, og at dette regnskab udviser et negativt virksomhedsresultat på 123.104 kr. Endeligt bør der henses til, at der i Østre Landsret er indgået forlig med korn- og foderstofforretningen F1 A/S, idet det bemærkes, at gælden til foderstofforretningen kan opgøres til ca. 1.500.000 kr.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at måtte nære betænkelighed ved at opretholde den af skattemyndighederne foretagne forhøjelse af virksomhedsindkomsten i fuldt omfang. Landsskatteretten finder dog, at de fra klagerens side fremlagte oplysninger ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at ansætte virksomhedsresultatet til et negativt beløb. Ansættelsen findes at kunne foretages til 0 for det påklagede indkomstår, jf. skattekontrollovens §§ 2, stk. 2 og 3, stk. 4.

Vedrørende fradraget for renter bemærker retten, at det i skatteforvaltningens agterskrivelse af 28. august 1992 fremgår, at der er godkendt rentefradrag til bank, realkredit og studiegæld med i alt 354.278 kr. Retten finder, at klageren ikke har godtgjort, at der eksisterer yderligere renter, som er fradragsberettigede i det påklagede år. Der er ved denne afgørelse særligt henset til, at de omtvistede beløb primært vedrører en løbende samhandel med F1 A/S, og at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed findes godtgjort, hvilken del af dette forhold som vedrører hovedstol, og hvilken del som vedrører påløbne renter i det påklagede år, ligesom det ikke fremgår, om forrige års renteudgifter er betalt, jf. ligningslovens § 5. Den påklagede afgørelse bliver herefter at stadfæste på dette punkt.

Herefter bestemmes

Indkomståret 1991
Resultat af virksomhed
Takseret	200.000 kr.
ansættes til
		0 kr.
Ikke godkendte renteudgifter
Takseret	354.278 kr.
Selvangivet	524.456 kr.
Ikke godkendte renteudgifter,	170.178 kr.
Stadfæstes."

Under Landsskatterettens behandling af sagen blev der afholdt et møde med deltagelse af sagsøgeren, dennes mand og deres advokat. Under mødet fremkom de oplysninger, der er refereret i indledningen af Landsskatterettens kendelse, herunder oplysningerne om dannelse af interessentskabet H1 I/S med deltagelse af sagsøgeren og hendes svoger C.

I en sag anlagt ved Vestre Landsret af F1 A/S mod Producentforeningen G1 A.m.b.a. i likvidation blev der den 15. januar 1999 tilført retsbogen en af landsretten udfærdiget tilkendegivelse vedrørende sagens resultat, hvilken tilkendegivelse efterfølgende blev accepteret af sagens parter, hvorefter sagen blev forligt i overensstemmelse hermed. Det fremgår heraf, at As ægtefælle, B, som vidne havde forklaret, at I/S H1 aldrig blev oprettet, og at hverken A eller C kendte noget til oprettelsen af interessentskabet. Vestre Landsret konkluderede, at det ikke var bevist, at der var etableret et interessentskab.

Den 1. december 1999 besvarede F1 A/S (F1) en forespørgsel fra Kammeradvokaten i anledning af nærværende sag. I skrivelsen anførtes:

"Indledningsvis bekræfter vi at vi indtil 1991, havde et samhandelsforhold med omhandlede A.

Vi har leveret varer, primært kyllingefoder, til ejendommene .... 23, .... og H1 i ... . .... 23 var på daværende tidspunkt ejet af A, hvilke havde lejet kyllingehusene på H1 ejendommen. Vi har således ikke haft samhandelsforhold til H1 I/S, hvilket Interessentskab aldrig har eksisteret.

I 1992 anlagde vi sag mod A (Østre Landsret 264/92 og 354/92) med påstand om anerkendelse af vort fulde tilgodehavende, hvilke blev anerkendt med kr. 1.770.422,28. Beløbet includerede alle leverancer foretaget af F1 A/S til såvel ejendommen .... 23 og H1.

F1 A/S havde forinden leverancer blev påbegyndt til A sikret sig transport i afregninger for kyllinger, men måtte i 1991 konstatere en stor udækket saldo på mellemværendet. Ved nærmere undersøgelse blev det konstateret at kyllingeslagteriet G1 AmbA havde udeholdt afregninger for kyllinger leveret fra ejendommen H1. G1 AmbA begrundede de manglende indbetalinger med at kyllingerne fra H1 var produceret og leveret af H1 I/S, og derfor ikke omfattet af transporten med A. I en sag for Vestre Landsret (B-1464-93) imellem G1 AmbA og F1 a/s, gav Landsretten medhold til F1 a/s, at interessentskabet aldrig havde eksisteret og G1 AmbA blev tilpligtet, at betale F1s fordring mod A kr. 1.770.422,28 plus rente og omkostninger.

Vor samhandel med ægtefælle til A, B og dennes forældre (D og E) er ophørt før 1990 og der forefindes intet tilgodehavende der ikke er betalt på daværende tidspunkt.

Vi vedlægger kopi af opgørelse af vor fordring med A, hvilket beløb, som det ses, er indbetalt."

Der er under sagen fremlagt kontoudtog fra 1991 fra F1 til sagsøgeren omhandlende 4 konti benævnt henholdsvis købskonto, finanskonto, markkonto og kyllingekonto. Det fremgår af de i kontoudtogene anførte betalingsbetingelser, at indbetalinger fragår forlods i beregnet rente. Det i sagsøgerens påstand anførte beløb på 161.926,29 kr. er summen af tilskrevne renter i henhold til disse kontoudtog.
Sagsøgerens revisor har på baggrund af disse kontoudtog lavet en opgørelse for hver af de 4 konti vedrørende 1991 udvisende saldo primo, køb/hævet, betalt, renter og saldo ultimo.

I en af F1 den 10. januar 1992 udfærdiget opgørelsen over tilgodehavende hos sagsøgeren anføres bl.a. 2 konti benævnt henholdsvis "kylling H1" og "finans H1".

Der er vedrørende sagsøgeren fremlagt skatteregnskab for indkomstårene 1988 og 1989 udarbejdet af .... Landbocenter og årsregnskaber for indkomstårene 1990 og 1991 udarbejdet af Regnskabskontoret v/registreret revisor HS, ..... Årsregnskabet for 1991 er udarbejdet den 4. februar 1994, og det fremgår af revisors påtegning, at der ikke er foretaget revision eller kontrol af nogen art. I 1991-årsregnskabet oplyses, at der er renteudgifter på ialt 520.772,30 kr., heraf 160.166,24 kr. til F1. Det er ubestridt, at renteudgifterne til F1 rettelig er kr. 161.926,29, og at uoverensstemmelsen skyldes en mindre konteringsfejl. Det oplyses endvidere i resultatopgørelsen, at "Andel overskud H1 I/S" udgør -142.988,96. I balancen under passiver er opført "50% øvrig formue H1 I/S 409.470,00".

Der er endvidere fremlagt regnskaber for årene 1989, 1990 og 1991 for H1 I/S v/sagsøgeren og C. Disse regnskaber er udarbejdet af sagsøgerens revisor.

Der er endelig fremlagt årsregnskab for 1991 for C udarbejdet af samme revisor. Af dette regnskab fremgår bl.a. under indkomstopgørelse, personlig indkomst, "Andel af resultat fra H1 I/S -233.625,38. Under kapitalindkomst fremgår "Andel renteudgifter H1 I/S 52.352,55".

Forklaringer

Sagsøgeren er ikke mødt personligt under domsforhandlingen. Der er afgivet vidneforklaring af hendes ægtefælle B, registreret revisor VA og regnskabschef TG.

B har blandt andet forklaret, at samarbejdet med F1 omkring H1-ejendommen i .... startede i begyndelsen af 1989. F1 tog sig af alt det administrative, medens han stod for det praktiske, ligesom han gjorde vedrørende ejendommen på .... 23. Finanskontoen hos F1 fungerede som en kassekredit i en bank. Han så løbende kontoudtog og var bekendt med rentetilskrivningerne. F1 fik alle fakturaer og betalte alle regninger, herunder revisors. Han kan ikke svare på, hvorfor der i F1s opgørelse pr. 10. januar 1992 over tilgodehavende hos hans hustru optræder to konti benævnt henholdsvis "kylling H1" og "finans H1". Da samarbejdet omkring H1-ejendommen begyndte, blev der snakket om at stifte et selskab, men det blev ikke til noget. Der blev aldrig oprettet et interessentskab, og han kender ikke til H1 I/S. Det var F1, der havde initiativet, og der blev vel snakket 5 minutter om at stifte et interessentskab, hvori F1 og G1 skulle indtræde. Han vil ikke afvise, at det var på tale, at hans hustru skulle være interessent, men hun har ikke talt med nogen derom. Han mener ikke, at han tidligere har forklaret, at der blev oprettet et interessentskab med hans hustru som interessent, og han husker ikke mødet i landsskatteretten. Han er bekendt med, at I/S H1 har indgivet regnskaber for årene 1989-1991, og at disse er udarbejdet af samme revisor, som lavede hans hustrus regnskaber. Hans bror C deltog i årene 1989-1991 i perioder i det praktiske arbejde på H1-ejendommen. Han havde et deltidsarbejde som chauffør ved siden af. Det er svært at svare på, hvorvidt broderen tog del i beslutningerne vedrørende H1ejendommen. Samarbejdet med F1 ophørte i 1991 først vedrørende H1 og kort efter i det hele taget. Det skyldtes, at H1 var en dårlig forretning. Det var F1, der opgjorde mellemværendet, der først blev betalt i forbindelse med retssagen mellem F1 og G1.

VA har blandt andet forklaret, at hun i august 1989 blev ansat som revisorassistent på Regnskabskontoret i ...., og at hun i 1992 blev færdiguddannet som registreret revisor. Hun har deltaget i udarbejdelse af sagsøgerens regnskaber for 1990 og 1991, idet hun foretog bogføringen. Til brug herfor modtog hun bilag og kassebøger. Af bilagene fremgik, hvorvidt de vedrørte sagsøgeren eller H1, og hun bogførte på baggrund af disse oplysninger. Renteudgifter blev bogført på baggrund af kontoudtog fra kreditorerne. Renterne til F1 er efter hendes bestemte opfattelse betalt, idet der hver måned skete betalinger til F1, der i følge de på kontoudtogene trykte betalingsbetingelser afskrev først på renterne. Hun har på baggrund af kontoudtogene fra F1 lavet de 4 opgørelser over sagsøgerens konti.

TG har blandt andet forklaret, at han er uddannet som statsautoriseret revisor, og at han de sidste 20 år har været ansat som økonomichef hos F1. I årene 1988-1991 samarbejdede F1 med sagsøgeren. De forskellige konti blev oprettet med det samme. Samarbejdet omkring H1 begyndte i 1989 eller 1990, hvor ejendommen blev udlejet til sagsøgeren. Oprindeligt var det tanken, at der skulle laves et interessentskab. Der har verseret en retssag vedrørende dette spørgsmål, og Vestre Landsret gav F1 medhold i, at interessentskabet ikke kunne anses for oprettet. De rentebeløb, der fremgår af kontoudtogene, er beregnet automatisk af systemet, og F1 har altid ladet indbetalinger fragå først i de beregnede renter.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand gjort gældende, at renteudgiften er dokumenteret ved fremlæggelsen af det af sagsøgerens revisor udarbejdede årsregnskab sammenholdt med de af revisor udarbejdede opgørelser over sagsøgerens 4 konti hos F1 og med den af revisor afgivne vidneforklaring. Endvidere er samtlige kontoudtog fremlagt. Det er uklart men uden betydning for denne sag, hvorvidt der blev oprettet et interessentskab eller ej, og der er ingen dokumentation for, at rentefradraget skulle tilkomme en anden end sagsøgeren.

Sagsøgeren har vedrørende spørgsmålet om periodisering gjort gældende, at det ved revisors opgørelser er dokumenteret, at tidligere års renter var betalt. Endvidere er det på ingen måde godtgjort, at sagsøgeren var insolvent.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre dels, at hun har betalt de beløb, som hun påstår fradrag for, dels at beløbene kan fradrages med hjemmel i skattelovgivningen. Sagsøgeren har ikke godtgjort at have afholdt de påståede beløb, ligesom hun ikke har godtgjort at være debitor for gælden til F1. Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at de angivelige rentebetalinger har påhvilet hende og ikke H1 I/S. Sagsøgte har henvist til, at sagsøgerens regnskab for 1991 først forelå i februar 1994, at det ikke er revideret, og at den løbende bogføring m.v. er behæftet med mange fejl og usikkerhedsmomenter som beskrevet i landsskatterettens kendelse. Sagsøgte har endvidere anført, at det efter bevisførelsen i nærværende sag må lægges til grund, at sagsøgeren var interessent i H1 I/S.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at rentefradragsretten efter ligningslovens § 5, stk. 7, (nu stk. 8) skal omlægges fra forfaldstidspunktet til betalingstidspunktet, idet det må lægges til grund, at sagsøgeren var insolvent i 1991, og idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at der i opgørelsen af mellemværendet ikke var indbefattet ubetalte renter, der forfaldt til betaling i tidligere år.

Sagsøgte har til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand gjort gældende, at det i tilfælde af, at sagsøgeren findes berettiget til yderligere rentefradrag vil være en ligningsmæssig opgave at fastsætte størrelsen heraf.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1991 blev oprindeligt ansat skønsmæssigt som følge af manglende indgivelse af selvangivelse. Sagsøgerens årsregnskab for 1991 blev først udarbejdet i februar 1994, og det fremgår af revisors påtegning, at der ikke er foretaget revision eller kontrol af nogen art. Det fremgår af landsskatterettens kendelse og må efter bevisførelsen for landsretten fortsat lægges til grund, at reglerne vedrørende udarbejdelse og afstemning af kassekladde ikke er overholdt, at bogføringen for de første 8 måneder af 1991 er foretaget på grundlag af kontoudtog fra F1 A/S, og at en stor del af de til F1 A/S fremsendte regninger ikke findes i sagsøgerens bilag. Endvidere fremgår det, at sagsøgerens regningsblokke i enkelte tilfælde er anvendt i H1 I/S, og at en del fakturaer, der er udstedt til H1 I/S, er bogført i sagsøgerens regnskab m.v. På denne baggrund finder landsretten at måtte give sagsøgte medhold i, at sagsøgerens regnskab ikke kan lægges til grund for skatteansættelsen.

Under mødet i landsskatteretten den 23. maj 1997 blev det oplyst, at sagsøgeren og C dannede H1 I/S i forbindelse med, at samarbejdet med F1 A/S blev udbygget i 1989. Der er endvidere under nærværende sag fremlagt regnskaber udarbejdet af sagsøgerens revisor for H1 I/S for årene 1989, 1990 og 1991 med angivelse af de to nævnte interessenter, ligesom H1 I/S indgår i sagsøgerens regnskaber for 1989 og 1990 samt i medinteressentens regnskab for 1991. Som anført ovenfor skete der en vis regnskabsmæssig sammenblanding af interessentskabet og sagsøgerens virksomhed.

F1 A/S har i sagens anledning den 1. december 1999 over for sagsøgtes advokat oplyst, at H1 I/S aldrig har eksisteret.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at sagsøgeren ikke ved fremlæggelse af kontoudskrifterne m.v. fra F1 A/S sammenholdt med de afgivne vidneforklaringer har godtgjort, at hun har været rette debitor for gælden til F1 A/S, og at de omstridte rentebetalinger påhvilede hende og er betalt af hende.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 14.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.