A A/S klager over, at selskabsligningen har nægtet fradrag for straksafskrivning selvangivet med 534.323 kr.
Det er oplyst, at selskabet i 1997 i forbindelse med flytning af selskabets virksomhed opførte en høj firkantet lagerhal med elementvægge, fladt tag og ovenlys og et samlet areal på 5.175 kvm. I 1998/1999 blev der med fælles mur og indgange gennem de to sider af denne hal opført et administrationsafsnit i 2 etager i mursten og med skråt tag og et samlet areal på i alt 1.800 kvm. indeholdende bl.a. kontorer, personalerum, showroom og et værksted.
Den fælleskommunale selskabsligning har begrundet sin afgørelse således:
"Straksfradrag vedrørende kontorbygning.
Foretaget straksfradrag kr. 534.323 godkendes ikke, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2 og Told og Skats ligningsvejledning 1999 afsnit E.C.4.4.4.1, da det er ligningsmyndighedens opfattelse, at kontortilbygningen ikke udgør en naturlig del af den eksisterende lagerbygning, og da tilbygningen er væsentlig.
Der henses til:
at tilbygningens anvendelse samt tilbygningens funktioner er forskellige fra lagerbygningens,
at der ikke er sket udvidelser af lagerbygningen eller lagerarealer,
at lagerbygning opført i 1997 har fungeret selvstændigt i ca. 2 år,
at den eksisterende bygning anvendes til lager og tilbygningen er en kontor-/administrationsbygning,
at kontorbygningen kan fungere selvstændig, idet kontorfunktioner tidligere har fundet sted i anden bygning,
at kontor-/administrationstilbygningens areal udgør 1.800 kvm, hvilket anses for væsentlig,
at kontortilbygningen er væsentlig i forhold til lagerbygningen både i relation til:
arealer (kontorbygning kvm 1.800/lagerbygning kvm 5.175)
anskaffelsessummer (kontorbygning kr. 9.848.427/lagerbygning kr. 12.692.106),
at tilbygningen vurderingsmæssigt ikke er anført som en enhed (på grund af forskel i byggekonstruktion eller anvendelsen.
at tilbygning konstruktionsmæssigt er forskellig fra lagerbygning. Lagerbygning er elementbyggeri med fladt tag og ovenlys, hvorimod tilbygning er med murstensvægge, skrå tag, vinduer og vinduespartier.
Selskabets indsigelse giver således ikke ligningsmyndigheden anledning til ændret stillingtagen, da tilbygningen fortsat anses for væsentlig samt for ikke værende en naturlig del af lagerbygning på grund af bygningernes forskellige anvendelse og funktioner uanset de fysiske sammenhænge bygningerne har. De beskrevne driftsmæssige relationer mellem tilbygningen og lagerbygningen anses ligeledes ikke for afgørende for, om tilbygningen er en naturlig del af den eksisterende bygning, idet der også tidligere har været fjernlagre, og da der ikke er tale om direkte produktionsmæssige relationer."
Selskabets revisor påstår for Landsskatteretten, at ansættelsen nedsættes med det selvangivne straksfradrag og anfører til støtte herfor følgende:
"Sagens faktum
Selskabet har for indkomståret 1999 foretaget straksfradrag med DKK 534.323 vedrørende en tilbygning til den eksisterende lagerbygning.
Selskabet havde i en årrække domicil i X. Bygningen indeholdt selskabets lager- og administrationslokaler.
Som følge af selskabets ekspansion i løbet af 1990-erne blev lokaliteterne efterhånden for små, og det blev besluttet at flytte selskabets domicil til et andet sted i X. Af økonomiske årsager blev udflytningen gennemført i 2 etaper, således at lagerlokalerne blev bygget først (1997), medens tilbygningen af administrationslokaler og andre lokaler blev udskudt. I 1998 fandt man det økonomisk forsvarligt at tilbygge administrationslokaler og andre lokaler.
Det var således de økonomiske forhold, der betød, at den samlede nuværende bygning med såvel lager som administration og andre lokaler ikke blev opført samtidig.
I en handelsvirksomhed, som den der drives af selskabet, er det såvel praktisk som naturligt, at administration og lager ligger samme sted. Kun herved opnås et hensigtsmæssig flow mellem bl.a. ordremodtagelse og ekspedition af ordrer samt mellemvaremodtagelse, kontrol og bogføring heraf.
Det bemærkes endvidere, at tilbygningen ikke alene indeholder kontorfaciliteter for administrationen, men også indkøbs- og salgsafdeling, kantine, bad og omklædningsrum samt toiletter til brug for lagermedarbejderne samt værksted til reparation af defekte møbler. Endelig indeholder tilbygningen et stort showroom, som det er såvel praktisk som naturligt at have i forbindelse med lageret og salgsafdelingen.
Endeligt skal det understreges, at lager- og administrationsbygningen har fælles mur, hvorfor der ikke er tale om 2 særskilte bygninger, men derimod en samlet bygning, der udgør en helhed. Der er således ikke kun forbindelse mellem de 2 funktioner via mellemgang eller lignende. Der henvises til foto, der viser dels den oprindelige lagerbygning (med hvid mur) og dels tilbygning (med gul mur).
Lovgrundlaget
Det følger af den nye afskrivningslovs § 18, stk. 2, 3. pkt., at:
"Udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning."
Med den nye afskrivningslov blev der foretaget en stramning af adgangen til at foretage straksafskrivning på tilbygninger. Formålet hermed var alene at hindre, at egentlige nybygninger blev camoufleret som tilbygninger ved at forbinde bygningerne med kunstigt skattebegrundede mellemgange ("afskrivningbroer") med det ene formål at foretage straksafskrivning.
I dette tilfælde er der ikke tale om en kunstig fysisk forbindelse mellem bygningerne, hvorfor regelstramningen efter vor opfattelse ikke finder anvendelse.
Selskabsligningens argumentation
Selskabsligningen har nægtet adgang til straksfradrag under henvisning til afskrivningslovens § 18, stk. 1 og Told og Skats ligningsvejledning 1999 afsnit E.C.4.4.4.1. og med den begrundelse,
at kontortilbygningen ikke udgør en naturlig del af den eksisterende lagerbygning, og
at tilbygningen er væsentlig
For så vidt angår det først nævnte forhold, fremgår det af ligningsvejledningen 1999 afsnit E.C.4.4.4.1,
"At tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele."
Som anført ovenfor i afsnittet om sagens faktum er der fælles mur mellem den eksisterende bygning og tilbygningen, hvorfor den fysiske sammenhæng er til stede.
Det fremgår videre, at tilbygningen indeholder en række faciliteter til brug for den eksisterende lagerbygning - kantine, bad og omklædningsrum samt toiletter til brug for lagermedarbejderne og værksted til reparation af defekte møbler -, hvilket understreger, at tilbygningen fungere sammen med den eksisterende bygning som et hele.
Det er således vor opfattelse, at begge de nævnte betingelser er opfyldt, og at tilbygningen dermed udgør en naturlig del af den eksisterende bygning.
For så vidt angår det andet nævnte forhold, fremgår det af ligningsvejledningen 1999 afsnit E.C.4.4.4.1,
"Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i AL § 14 uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende."
Som det fremgår, kræver manglende ret til straksfradrag en "meget væsentlig" tilbygning og ikke blot en "væsentlig" tilbygning, som anført af den kommunale selskabsligning.
Der foreligger ingen praksis for, hvornår en tilbygning anses for "meget væsentlig". Idet tilbygningen arealmæssigt alene udgør 25% af den eksisterende bygning, er der efter vor opfattelse ikke tale om en meget væsentlig tilbygning.
Hertil kommer - som det ses af foranstående beskrivelse - at tilbygningen ikke kan fungere selvstændigt.
Konklusion
Det er således vor opfattelse med henvisning til kravene for straksfradrag, jf. ovenstående afsnit i Ligningsvejledningen,
at tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning,
at tilbygningen er en arealudvidelse af den eksisterende bygning,
at tilbygningen ikke er meget væsentlig,
at tilbygningen ikke kan fungere selvstændigt,
at der fysisk er sammenhæng mellem bygningerne, og
at den samlede bygning fungerer som et hele."
Landsskatteretten skal indledningsvis bemærke, at afskrivningslovens regler på dette område med virkning fra og med indkomståret 1999 blev ændret ved vedtagelse af en ny § 18 i loven.
f § 18, stk. 2' s ordlyd fremgår bl.a., at "udgifter til tilbygning" kun behandles som "ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning."
f bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det af nævnte formulering følger, at "nybygninger og selvstændige tilbygninger ikke giver adgang til straksfradrag." Det er videre i bemærkningerne til lovforslaget anført, at tilbygninger herefter er "arealudvidelser af en eksisterende bygning. At tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er tilbygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning, hvorpå der skal afskrives efter de almindelige regler i § 14, uanset eventuel fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Forslaget indebærer på dette punkt en stramning i forhold til gældende praksis."
Af ministerens svar (bilag 21 til lovforslag L 102) af16/6 1998 til udvalget fremgår endelig bl.a. at "ved at forbinde en egentlig nybygning med den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende eller såkaldte "afskrivningsbroer" kan man straksfradrage hele udgiften. Dette har ikke været meningen med straksfradraget."
Landsskatteretten må efter de foreliggende oplysninger lægge til grund, at det tilbyggede administrationsafsnit sammen med den tidligere opførte lagerhal nu udgør en samlet bygningsmasse, der fremtræder som et naturligt funktionelt hele som bygningsmæssigt grundlag for selskabets virksomhed.
Under disse omstændigheder findes tilbygningen at udgøre en naturlig del af den eksisterende bygning, jf. afskrivningslovens § 18.
Der vil derfor kunne straksafskrives.
Der foreligger således ikke et tilfælde, som anført i ministerens svar til udvalget, hvor en "egentlig nybygning" er forbundet med en eksisterende bygning ved en såkaldt "afskrivningsbro".
For så vidt angår selve fradragets størrelse vil dette være at fastsætte af den lokale skattemyndighed, idet der ikke i forbindelse med ansættelsen ses at være taget stilling hertil.