Dato for udgivelse
05 feb 2002 13:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2002.67.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1860-0114
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Forening, rente, værdipapirer
Resumé

En forening, der ejede en udlejningsejendom, optog et betydeligt kreditforeningslån i ejendommen. Før låneoptagelsen var der overskud ved udlejningen. Låneprovenuet blev anvendt til investering i obligationer og investeringsbeviser. Efter låneoptagelsen var der underskud ved ejendommens drift, og afkastet af den investerede lånekapital blev bl.a. anvendt til dækning heraf. Renter og udbytte af den investerede lånekapital skulle herefter medregnes ved opgørelsen af forenings skattepligtige indkomst.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6

Foreningen A klager for indkomstårene 1998 og 1999 over, at de stedlige skattemyndigheder har forhøjet den skattepligtige indkomst med renter og udbytte af kapital.

Det er oplyst, at foreningen er skattepligtig efter reglerne i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6, og det fremgår af foreningens vedtægter bl.a., at foreningens formål er at virke for udviklingen af håndværk og industri, samt støtte samarbejdet mellem disse indbyrdes og med andre erhvervsgrene i X og omegn i bestræbelserne på at sikre en løbende udvikling af den lokale erhvervsstruktur i overensstemmelse med områdets fysiske ressourcer.

Det er videre oplyst, at foreningen ejer en ejendom, der udlejes. Resultatet ved driften af ejendommen opgøres i et særskilt ejendomsregnskab, og nettoresultatet af dette regnskab er herefter indgået i foreningens opgørelse af skattepligtig indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. I 1997 var der et overskud ved ejendommens drift på 120.840 kr., i 1998 var der et underskud på 410.347 kr. og i 1999 et underskud på 371.821 kr. I ejendomsregnskabet indgår renteudgifter vedrørende prioritetsgæld i ejendommen.

Det er endvidere oplyst, at prioritetsgælden i ejendommen i 1998 blev forøget med ca. 5.300.000 kr., og at provenuet fra denne låneoptagelse blev anvendt til anskaffelse af kreditforeningsobligationer og investeringsbeviser. Disse obligationer indgår ved foreningens opgørelse af anlægskapital, og renter og udbytte fra disse værdipapirer er ved indkomstopgørelsen anset som renter og udbytte af anlægskapital og derfor ikke medregnet ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst.

Den kommunale skatteforvaltning har anset renteindtægter og udbytter fra foreningens beholdning af værdipapirer for skattepligtige. Det er til støtte herfor bl.a. anført, at udlejningen af foreningens ejendom må anses for erhvervsmæssig virksomhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 4. Renter af erhvervsmæssig driftskapital skal medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, jf. cirkulære nr. 136 af 7.11.1988, pkt. 52. De obligationer og investeringsbeviser, der er erhvervet i 1998 for det provenu, der er opnået ved belåning af ejendommen, er et led i selve erhvervsvirksomheden, og renter og udbytte heraf er derfor skattepligtige. Der er herved videre henvist til, at der overføres midler fra foreningen til ejendommen til finansiering af driftsunderskud og afdrag på prioritetsgæld i ejendommen. I 1999 er beløbet opgjort til 691.443 kr. Denne overførsel har alene været mulig som følge af overførsel af låneprovenuet fra ejendommen til foreningen i 1998, idet egenkapitalen uden for ejendommen ved udgangen af 1997 udgjorde 520.884 kr. Da obligationerne og investeringsbeviserne er blevet brugt til finansiering af erhvervsvirksomheden, skal de betragtes som driftskapital, og afkastet skal medregnes med opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Foreningens revisor har nedlagt påstand om, at der alene sker forhøjelse med 60.000 kr. for 1998 og 120.000 kr. for 1999.

Til støtte herfor har han bl.a. anført, at foreningen er enig i, at der til den skattepligtige indkomst skal medregnes en forrentning af den erhvervsmæssige driftskapital i relation til foreningens virksomhed med udlejning af ejendommen. Foreningen er imidlertid ikke enig med skatteforvaltningen med hensyn til definition og opgørelse af denne driftskapital.

I relation til foreningens formål i henhold til vedtægterne er al kapital at betragte som anlægskapital - dog bortset fra en mindre uvæsentlig driftskapital til varetagelse af foreningens administration. Ejendommen blev overdraget til en fond den 1.5.2000, og indtil dette tidspunkt var den en del af den bundne anlægskapital og udgjorde således i 1998 og 1999 en  "gren" af foreningen. Den skattemæssige driftskapital skal efter foreningens opfattelse defineres som den kapital, der er nødvendig og tilstrækkelig til drift af ejendommen. Den skattemæssige driftskapital er den kapital, som sikrer, at virksomheden kan virke som en selvstændig enhed - og kun den. Begrebet en "gren" af virksomheden findes tilsvarende i fusionsskatteloven, hvor der i forbindelse med gennemførelse af "tilførsel af aktiver" tales om "en gren af virksomheden", og hvor det kræves, at den likvide driftskapital i grenen er tilstrækkelig til, at grenen kan virke som en selvstændig enhed. Begrebet "en gren af virksomheden" må kunne anvendes analogt ved definitionen af den skattemæssige driftskapital i dette tilfælde. Foreningens revisor har herefter på baggrund af de faktisk realiserede tal i henhold til årsregnskaberne opgjort den skattemæssige driftskapital til 2.000.000 kr., idet han hertil videre har bemærket, at ved overdragelsen af ejendommen pr. 1.5.2000 til en nystiftet fond blev der tillige overdraget aktiver og gældsposter, som naturligt vedrørte "grenen" af virksomheden. Herunder blev der overdraget 1.830.220 kr. i form af likvider og obligationer, som blev anset for at være den nødvendige og tilstrækkelige driftskapital i den nye fond. Det må derfor konkluderes, at 2.000.000 kr. er den nødvendige og tilstrækkelige driftskapital, som er tilknyttet ejendommen. Denne driftskapital skal herefter forrentes til 6 % p.a. i perioden 1.7.1998 - 1.5.2000, og han har således beregnet renteindtægterne af denne kapital til 60.000 kr. for 1998 og 120.000 kr. for 1999.

Revisor har supplerende bl.a. anført, at foreningen anser sig som en enhed - uden opdeling i to kasser/afdelinger - en industriforening og en ejendom. Foreningen anser hele kapitalen som værende anlægskapital som en enhed analogt til erhvervsfondsloven, som ikke giver mulighed for opdeling af grundkapitalen i flere afdelinger. Begrebet driftskapital er derfor kun relevant i relation at definere den skattemæssige forrentning, som vedrører den erhvervsmæssige gren.

Landsskatteretten skal udtale:

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6 jf. stk. 4 er foreningen skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Ifølge punkt 52 i cirkulære nr. 136 af 7.11.1988 skal renter af erhvervsmæssig driftskapital medregnes ved opgørelsen af et eventuelt overskud ved erhvervsmæssig virksomhed, ligesom tilsvarende renteudgifter vil kunne fradrages.

I perioden efter, at der blev optaget et yderligere lån med sikkerhed i den omhandlede ejendom, har ejendommen givet underskud - ikke mindst på grund af de forøgede renteudgifter ved lånet, der er medtaget ved opgørelsen af resultatet af ejendommens drift. Det bemærkes videre, at det ikke ses at være bestridt, at låneprovenuet blev anvendt til investering i obligationer og investeringsbeviser. Det fremgår endvidere, at en del af renteindtægterne fra disse værdipapirer blev anvendt til finansiering af underskuddet ved ejendommens drift.

Under disse omstændigheder finder retten, at der er en sådan forbindelse mellem den erhvervsmæssige virksomhed med udlejning af ejendommen, og foreningens indtægter fra beholdningen af værdipapirer, at det er med rette, at disse er medregnet ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. stk.4, idet yderligere bemærkes, at der ikke ses at være grundlag for at foretage en opdeling af formuen. Der er herved bl.a. henset til, at udgifterne til den del af foreningens virke, der ikke er erhvervsmæssig, alene udgør et beskedent beløb i forhold til foreningens renteindtægter og ejendommens drift. De påklagede ansættelser vil derfor være at stadfæste.