Af en investeringslåneaftale fremgik, at renter skulle anses for forudforfaldne, at der hver 6. måned skulle tilskrives renter for den følgende 6 måneders periode, samt at der i låneperioden skulle foretages beregning og tilskrivning af renters rente. Lånebeløbet med tilskrevne renter kunne først kræves betalt den 30. juni 1995. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at renterne efter parternes aftale og i overensstemmelse med almindelig sprogbrug først kunne anses for forfaldne på dette tidspunkt, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.

Da der ikke forelå bogføringspligt i henhold til bogføringslovens bestemmelser, kunne der ikke foretages periodisering af renterne i medfør af ligningslovens § 5, stk. 5. En efterfølgende ændring i virksomhedsordningen ved indskyldelse af privat gæld og renter heraf ville indebære en faktisk hævning fra virksomhedsordningen og kunne derfor ikke ske, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, og den tidligere gældende administrative praksis.

Ligningsloven § 5, stk. 1, 5 og 7
Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2 
Virksomhedsskatteloven § 6, stk. 2 
Ligningsvejledningen 2000 A.E.1.1.2., E.G.2.2.2.2