A klager for indkomståret 1996 over, at skatteankenævnet har nægtet fradrag for udgifter til kursus og supervision.
Det fremgår af sagen, at klageren blev uddannet som cand. psych. i Tyskland i 1982 og har arbejdet i Danmark siden 1984. Klageren har siden 1. maj 1995 arbejdet ved den private behandlingsinstitution B, der arbejder med rådgivning og behandling af flygtninge samt konsultations-, undervisnings- og supervisionsopgaver, hvor hun i klageåret har haft en indtægt på 282.276 kr.
Af sagens oplysninger fremgår det, at klageren har deltaget på kurset "Energy & Consciousness", der har været afholdt dels i Norge og dels i Danmark. Af programmet for kurset, der er på engelsk, fremgår bl.a.:
For People on the Conscious Path · For People Working with People
Dear Friends interested in my work with consciousness and energy:
Life is an ongoing journey, but you may become aware that this journey depends on the clarity of your energy and action. The expansion of consciousness that you develop, and its integration brings you the clarity to understand life. Conscious action then, is the direction you give to your energy as a movement from your center of being and love.
As a spiritually oriented body-psychotherapy, this program encompasses all the levels of existence. We will work with the physical body through exercises, touch and breathing to reach and open patterns of resistance that we needed to establish to protect ourselves, but which in our present adult state distorts our view of life.
We will look at, and be encouraged to experience the emotional chain of reactions that may go with these misconceptions and withheld attitudes. When you experience, you know.
The energy work increases your natural capacity to sustain the flow of life. With that you have the courage and responsibility to experience and open up areas that you felt were not safe to explore.
Opening up for choices let you become again the co-creator of your life. With the Will of Your Heart, you carry your intention for life into this lifetime, into this body.
Realizing that you are of Divine nature, you can no longer be destructive with yourself and others. You lead your life in deep spirituality, since spirituality is all about love.
The first year will focus on the individual and group process. We will work through personal processes that mask our communication with each other and which distort the perceptions within ourselves. The individual and group work will be continuously interwoven with teachings of how we obstruct the flow of life and how it manifests on the personal level. The Intention Quest will encourage you to reconnect with your own inner life pulsation and support the ground for your question: " Who am I?" and "What direction do I want to take in life'?"
The second year invites you to experience different ways to explore energy and consciousness with leading guest teachers: Sufi practices and other forms of meditation experiences; or process oriented massage and inner melting; rhythm work and creative movement expression. You will work two days with internationally experienced guest therapists, followed by two to three days of integration with C.
This year guides you deeper toward the essence within. Letting go of fixed belief systems creates space for your original path to unfold. An individually designed practice plan will sustain the energy on this path.
In the third yearwe will deepen the experiences of the first years and move toward the application of the insights and learned material into the participants individual frame of life or profession: creative expression and celebrations of the re-discovered aliveness; practicing the therapeutic approach and ways of energy integration into each individual's profession; personal coaching; grounding into competence and leadership.
At the end of the third year, in a 6-day intensive, we will carry the Intention Quest into a wilderness Vision Quest, led by a Native American spiritual guide. The Vision Quest is a deep spiritual search into your own being.
As a group we will consider the option to continue the training into a 4th year.
This educational program is a conscious guide in your life process, open to everyone on the conscious path and for people who work with people. It is also an opportunity to build a support group for each other and an opening of the heart that is willing to trust and communicate with each other.
C's work and teaching is known for its in-depth aliveness and subtlety and for the freedom and opportunity to experience, explore and integrate the body, feelings, mind, will and spirit from rage to bliss. In a safe setting we will explore our qualities which give us the courage to look at our defense mechanisms that may have been important for us to survive emotionally as a child but are not appropriate for the adults we have become. These defense patterns cannot just be changed by an act of will but by finding and changing the misconceptions, pseudo-solutions, distortions and negative intentions we can integrate and unfold our gifts and unique qualities, realizing our tasks in the dimension of love.
You will also experience the psychodynamics of energy fields, gaining deeper insights into the direction and responsibility of your actions: this is the place you meet your Healer within.
C Ph.D.studied psychology, education and cultural anthropology. He is the founder and Director of the Institute of Core Energetics and European Trainings in Germany and the Institute of Core Energetics West, Mendocino CA, USA. Since 1972 C has been involved in many different kinds of trainings and processes in Humanistic Psychology. He began training with D in 1982, assisting him as a therapist since 1985, and is now a member of his Training Staff.
"I work to realize my lifelong vision of bringing light into this world, especially into human bodies, which I perceive as divine vessels for the higher intention of realizing ourselves in this lifeform. I draw especially from the tools developed by D in Core Energetics, but also from Biodynamic Psychology, Hakomi, Creative Encounter, process oriented massage, Inner Dance, Voice Dialogue, Enlightenment Intensive and Healing work, to find & synthesis and integration of the therapeutic process with our spiritual lives, this is where I welcome you
Revisoren har udarbejdet følgende opgørelse over kursusudgifter:.
Norge 18/3 - 21/3 1996 |
|
|
Kursusgebyr |
|
5.200 NKR. |
Hotel og logi |
|
2.348 NKR. |
Togbillet incl. soveplads |
986 DKR. |
|
Fagllig konsultation |
750 DKR. |
|
Danmark 28/7 - 31/7 |
|
|
Kursusgebyr |
|
5.200 NKR. |
Hotel og logi |
1.500 DKR. |
|
Faglig konsultation |
1.525 DKR. |
|
Kørsel normalfradrag 220 km |
177 DKR. |
|
Norge 5/11 - 10/11 |
|
|
Kursusgebyr |
|
6.000 NKR. |
Hotel og logi |
|
2.125 NKR. |
Flybillet |
1.685 DKR. |
|
Supervision iflg. bilag |
3.200 DKR. |
|
Kursus Danmark |
1.000 DKR. |
|
Tilskud til kurser |
5.000 DKR |
|
I alt |
5.823 DKR |
20.973 NKR |
|
|
|
KURS 97 |
|
20.344 DKR. |
|
|
5.823 DKR. |
SAMLET KURSUSUDGIFT |
|
26.167 DKR. |
Der er fremlagt brev fra cand.psych.aut. spec. og supervisor i psykoterapi E, hvoraf det fremgår:
"Hermed bekræftes at cand. psych. A har deltaget på undertegnedes kurser, som er et tilbud til psykologer og psykoterapeuter samt andre professionelle behandlergrupper.
Hensigten med kurserne er, at tage udgangspunkt i deltagernes praksis, med det formål at uddybe den enkeltes forståelse af sig selv - sit arbejde og sine klienter, i den terapeutiske relation.
Kurserne har strakt sig over én hel dag, samt to weekends:
Første gang: 13. januar 1996 i min praksis: Honorar: 750,-kr.
Anden gang: 1. - 2. juni 1996: Ophold kr. 225,- Honorar 1.300.-kr.
Tredje gang: 5.- 6. oktober 1996 Ophold kr. 350,- Honorar 1.300,- kr.
Kvitteringer er udskrevet for honorar og ophold."
Der er endvidere fremlagt kopi af check udstedt til A fra B på 5.000 kr., hvorpå teksten "a conto til kursus" fremgår.
Det fremgår endvidere af sagen, at klageren har deltaget på kurset "Konsultation versus Supervision ved familieterapeut og psykolog F fredag den 29. november 1996 kl. 8.30 - 15.30. Kursusgebyret udgjorde 1.000 kr., som klageren har dokumenteret er betalt.
Af programmet for kurset, der er arrangeret af Dansk selskab for Børnepsykiatri og Klinisk Børnepsykologi med tilknyttede faggrupper, fremgår bl.a.:
"(& ) F arbejder ud fra en systemisk referenceramme, og vi ser frem til at få belyst forskellighederne ved supervision og konsultation samt betydningen heraf for en fortsat terapeutisk proces. (& )"
Det fremgår endvidere af sagen, at klageren har afholdt 3.200 kr. til supervision hos en klinisk psykolog i indkomståret 1996.
Om klagerens uddannelse er oplyst, at klageren er uddannet "DiplomPsychologin" i 1982 svarende til "cand. psych." betegnelsen i Danmark. Klageren har om sin uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund oplyst følgende:
"Ansættelser
1993 Godkendt i Danmark som cand. psych.
1.08.84 - 31.10.91 Klinisk psykolog ved en skolepsykologisk rådgivning
1.11.91 - 30.04.95 Klinisk psykolog ved et familiecenter
1.05.95 - 01.01.01 Psykolog ved B, terapi og rådgivning for traumatiserede flygtninge
Faglig udvikling
08.1985 - 08.1988 Klinisk efteruddannelse
- Autorisationsbevis fra Dansk Psykolog Forening
- Autorisationsbevis fra Psykolognævnet
24.10.1995 Godkendelse som specialist i psykoterapi"
Revisor har over for Landsskatteretten fremlagt kopi af brev fra undervisningsministeriet af 9. september 1988 vedrørende godkendt efteruddannelse i klinisk psykologi. Autorisationsbevis fra Dansk Psykolog Forening, hvoraf det fremgår, at klageren den 30. maj 1990 er blevet autoriseret af Dansk Psykolog Forening. Det fremgår af beviset, at autorisationen forudsætter minimum 2 års praktisk psykologarbejde over et bredt felt efter kandidateksamen. Arbejdet skal være udført under kvalificeret faglig vejledning eller supervision. Autorisationsbevis fra Psykologinævnet, hvoraf fremgår, at klageren den 15. juli 1994 er blevet autoriseret af Psykologinævnet. Det fremgår heraf, at det er en forudsætning for autorisation, at ansøgeren er uddannet psykolog eller en dermed ligestillet eksamen samt har gennemgået en af Psykolognævnet nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed. Diplom fra Dansk Psykolog Forening for gennemført videreuddannelse i psykoterapi, oktober 1995. Det fremgår af diplomet, at godkendelse som videreuddannet i psykoterapi forudsætter psykologisk kandidatuddannelse, efteruddannelse af mindst 2 års varighed svarende til kravene for at opnår autorisation og gennemført videreuddannelse i psykoterapi af mindst 3 års varighed, i alt 1200 timer, omfattende praktisk sagsarbejde, supervision, egenterapi og teori. Godkendt videreuddannelse i psykoterapi giver ret til at betegne sig som specialist i psykoterapi.
Revisor har endvidere over for Landsskatteretten fremlagt materiale vedrørende indholdet af psykologiuddannelsen.
Revisor har endvidere fremlagt kopi af udkast til debatindlæg i Politiken af direktøren for B med overskriften "Belastende job i Flygtningenævnet", hvoraf bl.a. fremgår:
"Inden for behandlerkredse har det i mange år været bekendt, at de professionelle hjælpere selv har brug for hjælp til at håndtere disse vanskelige sager. Det sker i form af uddannelse og supervision i, hvordan man personligt tackler belastningerne i arbejdet med disse mennesker, så man dels undgår faldgruberne i sin måde at forholde sig til svært traumatiserede mennesker på og dels undgår selv at få de symptomer, som i sidste ende gør en uegnet til at arbejde med disse vanskelige sager."
Revisoren har endvidere over for Landsskatteretten fremlagt udtalelse fra klagerens arbejdsgiver af 22. maj 2001, hvoraf det fremgår:
"Undertegnede kan hermed bekræfte, at A har deltaget i et treårig kursusforløb i kropsorienteret psykoterapi.
Kursusforløbet har været et led i en plan for faglig opdatering B har lagt sammen med A, som skal gøre hende i stand til at imødekomme de behov, der viser sig i forhold til behandling af traumatiserede flygtninge. Den kropslige indfaldsvinkel viser sig i stigende grad påkrævet over for traumatiserede mennesker, støttet af de seneste års forskning inden for feltet. Kursusforløbet er en opdatering af de terapeutiske færdigheder B har erhvervet ved sin grunduddannelse og senere hen specialisering i psykoterapi. Arbejdet i B drejer sig om en speciel og sårbar gruppe som flygtninge, hvorfor vi finder det stærk påkrævet at de medarbejdere, der arbejder med multitraumatiserede flygtninge er faglig opdateret inden for området.
B har ikke haft økonomisk mulighed for at finansiere hele kursusforløbet, men har bidraget økonomisk med et tilskud på henholdsvis 5.000,- kr. i 1996, 1.500,- kr. i 1997 og 10.000,- kr. i 1998. Desuden har B ydet tjenestefrihed med løn i de pågældende perioder.
Kursusforløbet er ikke kompetencegivende."
Revisoren har endvidere fremlagt bevis, hvoraf det fremgår, at klageren har gennemført et 3-årigt kursus i "Energy and Consciousness" i august 1998.
Det fremgår af sagen, at klageren har fratrukket 23.267 kr. i kursusudgifter.
Nævnet har nægtet klageren fradrag for udgifterne til kursus og supervision på 23.267 kr.
Nævnet har herved henset til, at det afgørende i sagen er, hvorvidt hovedformålet med kurser og supervision er ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse. Ifølge beskrivelsen af kurset, "Energy & Consciousness" foregår det over en periode på 4 år. Da klageren således formentlig deltager på kurset gennem 4 år har nævnet fundet, at det må anses som led i et længerevarende og omfattende uddannelsesforløb, der går ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere uddannelse. Nævnet ved, at supervision er en nødvendighed for en professionel psykolog, idet man i arbejdet med andre mennesker bruger sig selv som "instrument" og derfor til stadighed må rense sine observationer og indgriben i andre menneskers liv ved at drøfte diverse problemer, samt undgå evt. fejlrådgivninger med en anden professionel. Nævnet har imidlertid fundet, at supervision vedrører den enkeltes personlige udvikling og derfor - i det omfang den har relation til indkomsterhvervelsen - må anses at vedrøre selve indkomstkilden, hvortil udgifter ikke er fradragsberettigede. Supervision anses således for at gå ud over rammerne for blot ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere viden og uddannelse som psykolog. Selv om supervision og kursusdeltagelse uden tvivl er en hjælp til, at klageren bedre kan udføre sit arbejde, fremgår det dog ikke, på det foreliggende grundlag, at være et krav fra arbejdsgiveren. Den del, der eventuelt kunne være vedligeholdelse, anses dækket af arbejdsgiveren ved tilskuddet på 5.000 kr.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der er fradrag for de omhandlede kursusudgifter.
Revisoren har til støtte for påstanden bl.a. anført, at klageren blev uddannet som psykolog i 1982 og har arbejdet i Danmark siden 1984 og arbejder for nuværende med behandling af flygtninge i B. Det er således af afgørende betydning, at klageren følger med i denne udvikling og dermed vedligeholder allerede opnåede kvalifikationer, for at klageren kvalificeret kan varetage stillingen som klinisk psykolog. Desuden nødvendiggør både det klinisk-psykologiske undersøgelsesarbejde og det terapeutiske arbejde, at klienten udover løbende at erhverve sig teoretisk indsigt også får supervision og deltager i praksisorienterende kurser. Som følge heraf besluttede klageren i efteråret 1995 for egen regning at tilmelde sig det norsk-danske vedligeholdelses- og supervisionskursus "Energy and Consciousness". Kurserne afholdes dels i Norge og dels i Danmark.
Revisoren har endvidere anført, at chefen på B har vurderet kursusforløbet som relevant for klagerens virke der. Klageren har tjenestefrihed til den del af kurset, som ikke ligger i weekends eller i sommerferien. Det er kutyme, at kliniske psykologer selv betaler for vedligeholdelse af allerede opnåede kvalifikationer på universitetsniveau, idet B's kursusbudget ikke tillader mere end et tilskud, der vurderes årligt, i dette år 5.000 kr.
Revisoren har endvidere anført, at kurset ikke ledsages af eksamen eller eksamensbevis, at det ikke giver større formel kompetence eller øger avancementsmuligheder, hvorfor det ikke kan sammenlignes med f.eks. en læges videreuddannelse til speciallæge.
Klageren har anført, at B er en privat behandlingsinstitution, der arbejder med rådgivning og behandling af flygtninge, samt konsultations-, undervisnings- og supervisionsopgaver. B får offentligt tilskud og søger jævnligt private fonde om økonomisk støtte. Midlerne er derfor begrænsede, og det er ikke muligt at dække den enkelte medarbejders behov for vedligeholdelse. Alligevel har man forpligtelse til ajourføring af viden, og der ydes tilskud i det omfang, det er muligt for B i det pågældende år.
Klageren har videre anført, at psykologien er et fag, der udvikler sig konstant. Viden om arbejde med traumatiserede mennesker har udviklet sig enormt inden for de sidste 20 år. Klageren blev færdig som psykolog i 1982, og siden har man fået et væsentlig større kendskab, til de påvirkninger trauma har på psyke, krop, sociale relationer og det overordnede trosystem et menneske har samt sammenhængen mellem disse. Kursusrækken "Energy and Consciousness" har været med til ajourføring og vedligeholdelse af denne viden. Det har på ingen måde kvalificeret klageren inden for sit arbejde eller har givet hende større beføjelser. På samme måde har konsultation og supervision været dele af psykologuddannelsen, men har videreudviklet sig siden hen. Faglig konsultation er nødvendig for at vedligeholde sin viden inden for samspillet mellem klient og terapeut i det terapeutiske rum. Klageren henviser endvidere til, at hun inden for det kliniske psykologarbejde er autoriseret og specialiseret som psykoterapeut efter Dansk Psykologforenings regler. De kurser eller faglige konsultationer klageren på nuværende tidspunkt deltager i er ren vedligeholdelse af hendes uddannelse.
Revisoren har over for Landsskatteretten oplyst, at B er en lille virksomhed med en omsætning på 8 mio. kr. i 1996. I 1996 blev 151 flygtninge henvist til behandling hos B. Revisor har endvidere anført, at han er af den opfattelse, at nærværende sag er sammenlignelig med de tilfælde, hvor kommunalt ansatte sendes på kurser på bl.a. forvaltningshøjskolen. Kommunen afholder kursusafgiften, men den kommunalt ansatte bliver ikke beskattet af værdien heraf, uanset at kurserne ofte er kompetencegivende. I nærværende tilfælde er kurserne ikke kompetencegivende. Revisoren har endvidere anført at det forhold, at arbejdsgiveren har støttet klagerens deltagelse på kurset med 5.000 kr., samt ydet klageren tjenestefrihed med løn må indicere, at arbejdsgiveren anså kurset for nødvendigt for, at klageren kunne udføre sit arbejde. Revisoren har endvidere anført, at klageren efter deltagelsen på kurset ikke fik mere i løn, samt at kurset ikke var kompetencegivende.
Vedrørende udgiften til supervision på 3.200 kr. har revisor anført, at supervisionen ikke vedrørte de omtalte kurser, men var foretaget løbende af klageren for at kunne varetage sit arbejde. Der var tale om en nødvendig bearbejdelse af klagerens egen psykologiske situation, således at hun kunne hjælpe sine klienter, idet det var et meget hårdt psykisk belastende arbejde, at arbejde med flygtninge, der havde traumer efter vold og tortur.
Klageren har endvidere over for Landsskatteretten oplyst, at specialistgodkendelsen er den højeste kvalifikation en psykolog kan opnå. Denne kvalifikation kan udløse et kvalifikationstillæg. Klageren har under hele sin professionelle løbebane holdt sin viden ajour og har efteruddannet sig frem til specialistgodkendelsen i 1995. Derefter har hun sørget for at vedligeholde sin viden, dels med henblik på hendes nuværende ansættelse, dels med henblik på privatvirksomhed på længere sigt. Foreløbig er hendes privatpraksis sideløbende og hun har ved siden af privatklienter også kursusvirksomhed. Eksempelvis har klageren tre gange holdt et kursus i udlandet som uge eller 2 uges kursus, sidst i september 1998. I den ånd har klageren i tre år deltaget i et træningsprogram "Energy and Consciousness" som tidligere beskrevet. Hvert træningsår begyndte i november og sluttede i august. Klageren begyndte på kurset i starten af november 1995. Hvert år var delt i flere moduler: 3 moduler, hvor hele gruppen mødtes over flere dage, enten i Danmark eller Norge, som en slags seminar bestående af teori og træning. 3 moduler hvor den danske og norske subgruppe mødtes hver for sig over en weekend, som træning og supervision. Imellem disse moduler var der faglige konsultationer. Dette træningsprogram, som indeholder såvel kropslige som psykiske elementer og sammenhæng imellem dem, har været vigtigt for såvel klagerens primæransættelse som privatvirksomhed. Siden studietiden er viden om sammenhæng og arbejde med kroppen i psykoterapien vokset, og især betydningen af det for traumatiserede mennesker. Derfor er ajourføring inden for dette felt enorm vigtig. Supervision i psykoterapi må sidestilles med håndværkeren, der jævnlig må slibe, reparere og pudse sit værktøj, hvis hans arbejde fortløbende skal svare til de stillede kvalitetskrav. B har derfor, i det omfang det var muligt, støttet klagerens deltagelse i træningsprogrammet. Som humanitær organisation, der eksisterer 50 % af fondsmidler og er i en konstant overlevelseskamp, har det ikke været muligt at betale alle udgifter. B har bidraget i 1996 med 5.000 kr., i 1997 med 1.500 kr. og i 1998 med 10.000 kr.
Revisoren har endvidere oplyst, at kurset Energy and Consciousness tog udgangspunkt i konkrete spørgsmål fx fra deltagernes arbejde, hvorefter spørgsmålet blev diskuteret i gruppen.
Klageren har endvidere over for Landsskatteretten oplyst, at der ikke findes faste kriterier for psykoterapeutuddannelsen. Betegnelsen "Psykoterapeut" er i modsætning til "Psykolog" ikke en beskyttet titel. Der findes en forening, Psykoterapeutforeningen, som har udarbejdet kriterier for medlemskabet, således at der er en vis kvalitetsgaranti for psykoterapi udøvet af andre faggrupper end psykologer. Psykologer har en bred og meget omfattende grunduddannelse. Ved arbejde inden for klinisk psykologi vil erhvervelse af autorisation tillade forsvarlig psykoterapi under forudsætning af, at man holder sig ajour og deltager regelmæssigt i supervision. Som regel betaler arbejdsgiveren udgifterne til erhvervelse af autorisation. Dansk Psykologforening har udviklet en specialistgodkendelse i Psykoterapi, hvis kriterier klageren har vedlagt. Klagerens deltagelse på kurserne "Energy and Consciousness" har på ingen måde kvalificeret hende, da hun har opnået de mulige kvalifikationer, der findes i Dansk Psykolog Forening inden. Selve Psykologuddannelsen mangler supervisionsdelen, som er en vigtig forudsætning for at arbejde som klinisk psykolog.
Klageren har endvidere oplyst, at hun siden maj 1995 har arbejdet med traumatiserede flygtninge, der er den mest belastede klientgruppe, der findes inden for psykoterapi. Disse mennesker har ofte været udsat for tortur og har oplevet den værste menneskelige ondskab, som ofte går ud over forestillingsevnen. For at klare et sådant arbejde og de belastninger, det medfører for psykologen, er det nødvendigt at få supervision og lære teknikker til at klare belastningerne. Det er individuelt forskelligt, hvor meget den enkelte bliver belastet. Det kræver noget helt specielt at beskytte sig imod at gå personligt ned. Det har arbejdsgiveren ikke haft mulighed for at betale, men har støttet kurserne ved dels at give tilskud og dels at betale arbejdstiden. Resten har klageren betalt selv. Kurserne har med deres forskellige indhold været med til, at klageren har kunnet beholde sit erhverv inden for arbejdet med traumatiserede flygtninge
Klageren har over for Landsskatteretten forklaret, at nyere forskning har vist, at traumer ikke kan forløses alene ved intellektuelle samtaler, kroppen skal inddrages i terapien. Viden om trauma og forskning inden for trauma er nærmest eksploderet inden for de sidste 10 år, hvorfor ajourføring er vigtig. Om kursets indhold har klageren forklaret, at når et menneske rammes af et traume rammes alle eksistentielle niveauer, såvel det fysiske, sociale, psykiske og åndelige/spirituelle. Derfor må terapeuten for at forløse traumet arbejde på alle niveauer. På kurset arbejdede man både med krop/psyke og det overordnede trosystem, idet mennesket ses som en helhed. Der blev arbejdet med kropspsykologi, hvor energi er en vigtig del, herunder om sammenhængen mellem krop og psyke og erkendelse heraf, der er en vigtig forudsætning for forløsning af traumer. I kurset indgik supervision og faglig konsultation, hvori der både blev taget udgangspunkt i konkrete sager fra deltagernes arbejde samt blev givet direkte supervision på terapeutarbejde. Deltagerne på kurset var psykologer og andre psykoterapeuter. Det var ikke en forudsætning for at deltage, at man var psykolog, men man skulle arbejde med psykoterapi, idet der var tale om forfinelse af metoder. Udtalelsen fra cand. psych. spec. og supervisor E vedrørte kurset, idet den faglige konsultation var en del af kurset. Klageren oplyste endvidere, at gennemførelse af supervision og egenterapi var en forudsætning for at få specialgodkendelsen i psykoterapi, der var opnået inden kurset begyndte. Kurset var et privatforetagende, der bestod af et samarbejde mellem E og C. Klageren havde deltaget på første årgang af træningsprogrammet, mens 3. årgang var begyndt i 1999.
Klageren har endvidere oplyst, at kurset indeholder følgende elementer fra tidligere erhvervede uddannelser: Udviklingspsykologi, Personlighedspsykologi, nyeste traumeforskning og sammenhængen mellem traume og udviklingspsykologi.
Vedrørende kurset "Konsultation versus Supervision" har klageren forklaret, at kurset indeholdt en grundig gennemgang af den engelske forståelse af begreberne supervision og konsultation. I den engelske version har supervisor et fagligt ansvar for den, der superviseres. I modsætning hertil er faglig konsultation mere uforpligtende for den, der yder konsultationen. I Danmark bruges begreberne løst, og supervisor påtager sig ikke et fagligt ansvar. Kurset var relevant for hendes arbejde, fordi klageren superviserer kolleger på sit arbejde. Men herudover tilbyder B også supervision overfor kommuner og andre institutioner. Det indgår i klagerens arbejde, at udføre undervisnings-, konsulent- og supervisionsopgaver.
Klageren oplyste endvidere, at hun var blevet godkendt som cand. psych. i Danmark i 1983 og ikke, som det fejlagtigt fremgik af hendes c.v. i 1993. Klageren arbejder på B på fuld tid og har i mindre omfang egne klienter ved siden af.
Revisor har oplyst, at kurset har varet 39 - 40 dage fordelt over 3 år. Hver undervisningsdag havde cirka en længde på 7 - 8 timer. Kursusdagene har fordelt sig således på de enkelte år: 1. .år: 4 + 4+ 6 dage, 2. år: 5 + 5 + 5 dage og 3. år: 4 + 4 + 6 dage. Hertil kom supervision og træning i mindre grupper, hvor subgrupperne havde mødtes hver for sig. Første år var der tale om 5 dage fordelt på 1 + 2 + 2 dage. For de to efterfølgende år var der tale om et tilsvarende antal dage.
Landsskatteretten skal udtale:
Fradrag for lønmodtageres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde er reguleret af ligningslovens § 9 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det fremgår heraf, at lønmodtagere kan fradrage udgifter, som afholdes for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i det omfang, udgifterne overstiger et reguleret grundbeløb på 3.000 kr. (1996: 3.900 kr.).
Kursusudgifter kan således fradrages, når de er afholdt med henblik på at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden, hvorimod der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at udgiften har haft den fornødne og direkte forbindelse med den løngivende stilling.
Landsskatteretten finder, at klagerens deltagelse i kurset "Energy and Consciousness" ikke kan anses for at gå ud over ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse. Der er herved henset til det oplyste om kursets indhold og varighed sammenholdt med, at klageren i 1982 i Tyskland har afsluttet "Diplom-Psychologin" svarende til cand.psych. uddannelsen i Danmark tillige med, at klageren har opnået autorisation fra Dansk Psykolog Forening og Psykolognævnet og har gennemført Dansk Psykolog Forenings videreuddannelse i psykoterapi i oktober 1995, der giver klageren ret til at betegne sig specialist i psykoterapi.
Retten finder endvidere, at kurset har en sådan konkret og direkte forbindelse med klagerens indkomsterhvervelse som klinisk psykolog, at de af klageren afholdte udgifter hertil kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Den påklagede ansættelse vil herefter være at nedsætte med 23.520 kr. på dette punkt, idet retten finder, at udgifterne til kurserne, afholdt af E, 1.650 kr., kan tillægges udgifterne til kurset "Energy and Consciousness", 21.870 kr., som en del af dette kursus.
Vedrørende kurset "Konsultation versus supervision" finder retten, at klagerens deltagelse på kurset ikke kan anses for at gå ud over ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse. Der er herved henset til kursets varighed og omfang, samt til det oplyste om klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse.
Retten finder endvidere, at kurset har en sådan konkret og direkte forbindelse med klagerens indkomsterhvervelse som klinisk psykolog, at udgifterne hertil kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede ansættelse vil herefter være at nedsætte med 1.000 kr. på dette punkt.
Landsskatteretten finder videre, at klagerens modtagelse af supervisionstimer ikke har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til hendes løbende indkomsterhvervelse, at udgifterne hertil kan anses for fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten finder det herved ikke godtgjort, at supervisionen har været nødvendig for, at klageren på fuldt forsvarlig måde har kunnet bestride sin stilling som lønansat psykolog, hvortil bemærkes, at udgifter, der finansieres ved selvbetaling, afholdt for bedre at kunne bestride en arbejdsopgave, må betragtes som private udgifter. Den påklagede ansættelse vil herefter være at stadfæste på dette punkt.