Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som fremgår af bilag 1 til elafgiftsloven, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 2, kan
ikke få godtgørelse af elafgift og CO2-afgift af elektricitet, selv om elforbruget vedrører omsætningen af momspligtige ydelser:
- Advokater.
- Arkitekter.
- Bureauer, fx. reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer, analyseinstitutter. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af elafgiften af elektricitet, der anvendes ved drift
af edb-materiel. Det er herved forudsat, at der er tale om virksomheder, der udfører periodiske edb-mæssige produktionsopgaver for andre. Derimod kan fx en bureauvirksomheds anvendelse af
edb - som en integreret del af udførelsen af virksomhedens funktion/ydelse ikke anses for et edb-bureau. Rejsebureauer, turistkontorer og ejendomsadministration er ikke omfattet af
bilaget.
- Forlystelser, fx. biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande. Bowlingbaner anses ikke for omfattet af
begrebet forlystelser, når bowlingfaciliteterne opfylder såvel de nationale som internationale krav til størrelse og indretning således, at der kan afvikles egentlige
sportskonkurrencer på anlægget. I så fald anses bowlingaktiviteten for at være en sportsaktivitet.
- Landinspektører.
- Mæglere, fx. ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
- Revisorer.
- Rådgivende ingeniører.
- Virksomheder, der formidler udlejning af plads til lysreklamer. Det samme gælder, hvis en virksomhed i forbindelse med leje af reklameplads selv afholder udgiften. Elafgift af
virksomhedens egne reklamer kan godtgøres, hvis reklamerne er anbragt på bygninger mv., som ejes eller er lejet af virksomheden. Det gælder fx lysreklamer på detailforretninger
og servicestationer.
Der gælder samme begrænsning i adgangen til godtgørelse af elafgift som gjaldt for godtgørelse af vandafgift. Bemærk, at bilaget til vandafgiftsloven blev
ophævet ved lov nr. 1391 af 20. december 2004, se G.5.6 og nyhedsbrev af december 2004 (vandafgift - godtgørelse
af afgift - liberale erhverv m.fl.). Ophævelsen af bilaget til vandafgiftsloven trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005 - med virkning fra 1. januar
2005.
Elektricitet til produktion af rumvarme. varmt brugsvand og komfortkøling - delvis godtgørelse af elafgift
Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er
der sket en nedsættelse af elafgiften for momsregistrerede bilagsvirksomheder, der anvender elektricitet til rumvarme mv., herunder komfortkøling.
Afgiftsnedsættelsen er udmøntet som en delvis godtgørelse af elafgiften på det pågældende elforbrug.
Lempelsen er trådt i kraft den 1. januar 2012.
Der gælder følgende satser for delvis godtgørelse af elafgift af elektricitet til rumvarme mv. i perioden 2012-2015:
2012: 11,8 øre/kWh
2013: 12,0 øre/kWh
2014: 12,2 øre/kWh
2015: 12,5 øre/kWh
Efter 2015 reguleres satserne efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. mineralolieafgiftslovens § 32 a.
Der henvises i øvrigt til afsnit F.6.3.2.
Se endvidere afsnit F.6.4.1 og F.6.8.2.
Der er den 25. november 2011 offentliggjort et nyhedsbrev om ændringerne på SKATs hjemmeside med titlen
Energiafgifter - ændrede regler for godtgørelse af energiafgifter fra 2012.
Bemærk: Punkt 6.3. i nyhedsbrevet indeholder et eksempel på beregning af delvis godtgørelse
af elafgift for en periode i 2012.
Blandede aktiviteter
Virksomheder, der både udøver aktiviteter, som der ydes godtgørelse for, og aktiviteter, som der ikke ydes godtgørelse for, kan
opnå delvis godtgørelse af afgiften. Dette gælder fx en virksomhed, der har et kombineret reklamebureau og trykkeri, som dermed kan opnå godtgørelse af afgiften af
elforbruget i trykkeriet.
Hvis forbruget måles ved hjælp af én måler, beregnes godtgørelsen som hovedregel efter en omsætningsfordeling. Hvis forbruget til de enkelte aktiviteter måles,
anvendes dette som grundlag for fordelingen af elforbruget.