Ved salg af en- og tofamilieshuse er det først og fremmest en betingelse for skattefritagelsen, at huset har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori ejeren har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, se afsnit E.J.1.6.1 for nærmere gennemgang af betingelserne. 

SKM2002.290.LR. Ifølge en bindende forhåndsbesked blev salg af en del af en ejendom anset for omfattet af parcelhusreglen i EBL § 8, stk. 1. Der var tale om et tofamilieshus med et samlet grundareal på 1151 m². Ejendommen bestod af et fritliggende parcelhus på 104 m² og et fritliggende parcelhus på 40 m² sammenbygget med et udhus på 60 m². Skatteyderen påtænkte at sælge den del af ejendommen, hvorpå parcelhuset på 40 m² og udhuset var beliggende. Ligningsrådet fandt, at den samlede ejendom ville kunne afstås skattefrit. Herefter ville også fortjenste ved salg af en del af ejendommen være skattefri. Skattefriheden forudsatte, at salget skete betinget af udstykning, men inden udstykning havde fundet sted.

SKM2005.233.ØLR. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt salget af sagsøgernes ejendom var skattefrit i medfør af EBL § 8, stk. 1. Henset til at ejendommen indeholdt 3 selvstændige lejligheder, og at disse i perioder reelt havde været anvendt af 3 forskellige familier, fandt landsretten ikke, at ejendommen var et en- eller tofamilieshus. Det var i den henseende uden betydning, at ejendommen skattemæssigt havde været vurderet som et tofamilieshus, og at den faktiske anvendelse af den 3. lejlighed eventuelt havde været ulovlig.

SKM2008.835.VLR. Landsretten fandt, at et enfamilieshus, der efterfølgende blev udlejet til offentlig myndighed, der brugte huset til bofællesskab for psykisk handicappede, havde ændret karakter, og derfor ikke længere var omfattet af EBL § 8, stk. 1. Ejendommen kunne derfor ikke afstås skattefrit.

Ved sommerhuse er kravet, at ejeren eller dennes husstand har benyttet sommerhusejendommen til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit, se EBL § 8, stk. 2.

SKM2003.152.ØLR. En skatteyder havde sammen med sine to søskende fået udlagt et sommerhus som arv efter deres fader. Sommerhuset blev sat til salg umiddelbart i forbindelse med arveudlægget i april 1997 og solgt i juli 1997. Skatteyders søster havde efter det oplyste og erklæringer fremlagt under sagen opholdt sig i sommerhuset i ejerperioden. Østre Landsret lagde til grund, at skatteyderen havde opholdt sig i sommerhuset ved flere lejligheder men lagde samtidig til grund, at disse ophold enten var som led i salgsbestræbelserne eller for at besøge søsteren. Landsretten fandt på den baggrund, at skatteyderens ophold ikke opfyldte kravene til en ejers benyttelse efter EBL § 8, stk. 2.

TfS 1998, 118 LR. Ifølge en bindende forhåndsbesked blev salg af et helårshus, som ejeren kun havde anvendt som feriebolig, ikke anset for omfattet af sommerhusreglen i EBL § 8, stk. 2. Skatteyderen havde erhvervet sin mors ejendom delvis ved gave. Moderen fik livsvarig brugsret til ejendommen, hvilket blev udnyttet, indtil moderen flyttede på plejehjem. Herefter havde skatteyderen i kortvarige perioder anvendt ejendommen som feriebolig. Ligningsrådet udtalte, at det ikke er udelukket, at et helårshus kan afstås skattefrit efter sommerhusreglen, hvis det dokumenteres, at huset er købt som og anvendt som sommerbolig. Dette fandtes ikke dokumenteret i sagen. Se også kommentaren i TfS 1998, 122 TSS.

SKM2001.627.ØLR. En ejendom, der var noteret og vurderet som landbrugsejendom på 8 ha, blev i forbindelse med salg udstykket i to matrikler og solgt ved indbyrdes betingede skøder til to forskellige købere. Østre Landsret fandt, at de omhandlede salg måtte betragtes som en samlet afståelse af hele ejendommen. Østre Landsret fandt det endvidere ikke godtgjort, at nogen del af ejendommen havde været bortforpagtet og antog dermed, at hele ejendommen indtil salgene havde været anvendt af skatteyderen som landbrugsejendom. Avancen ved salget af den bebyggede restejendom var derfor ikke omfattet af EBL § 8.

SKM2002.107.VLR. Vestre Landsret fandt, at en skatteyders andel af avancen ved salg af en ejendom uden bebyggelse var skattepligtig efter EBL § 1 og således ikke omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 2. Ejendommen, der var på mere end 366.000 m² var ejet i sameje. Der var på grunden en træhytte på 16 m² uden el, vand og varme, og skatteyderen hævdede, at der var tale om en sommerhusejendom i henhold til EBL § 8, stk. 2. Ejendommen, der stedse havde været vurderet som ubebygget, blev også afhændet uden bebyggelse. Flertallet fandt, at det er en forudsætning for skattefritagelse efter EBL § 8, stk. 2, at afståelsen af en sommerhusejendom omfatter en bebyggelse. Da dette ikke var tilfældet, fandt flertallet, at salget allerede af den grund ikke var omfattet af EBL § 8, stk. 2. Flertallet fandt det herved uden betydning, at træhytten efterfølgende blev overdraget til køberen, da det ikke var en del af afståelsen eller i øvrigt var forudsat ved afståelsen af grundstykket. Én dommer fandt, at ejendommen, når hensås til, at der på det 366.000 m² store grundstykke alene var opført en bygning på 16 m² uden sædvanlige installationer for et sommerhus, ikke kunne anses som en sommerhusejendom i EBL § 8, stk. 2's forstand - uanset bygningen bevismæssigt fandtes at have været benyttet til ferieophold for skatteyderen og dennes familie.

I SKM2002.519.HR stadfæstede Højesteret Vestre Landsrets dom. Højsteret fastslog, at det efter ordlyden af EBL § 8, stk. 2, og sammenhængen med EBL § 8, stk. 1, må anses for en betingelse for skattefritagelse i medfør af EBL § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne medfølger ved overdragelsen. Allerede fordi det ved salget af den omhandlede ejendom udtrykkeligt var bestemt, at den på ejendommen værende bygning ikke medfulgte, og da der ikke kunne lægges vægt på en efterfølgende aftale om salg af bygningen til køberen af ejendommen, var skatteyderens avance ved ejendomsoverdragelsen ikke skattefri.

Landsskatteretten har fastslået, at avance ved salg af en ejendom, som var vurderet som landbrug men benyttet som privat bolig, skulle beskattes efter EBL § 9, stk. 1, idet lovbestemmelsen direkte henviser til VURDL § 33, stk. 1, hvorfor den vurderingsmæssige status på salgstidspunktet var afgørende. Da klagerens salg af ejendommen var omfattet af EBL § 9, stk. 1, fandt EBL § 8, stk. 1, ikke anvendelse, jf. SKM2001.208.LSR. Kendelsen blev indbragt for Østre Landsret, hvor sagen blev forligt i overensstemmelse med sagsøgerens påstand således at ejendommen var omfattet af EBL § 8.

Skatteministeriet har i en kommentar i SKM2003.11.DEP blandt andet udtalt, at det af Folketingstidende 1981-1982, tillæg B, side 1263, fremgår, at det efter de hidtil gældende regler/praksis forholdt sig således, at parcelhusreglen (EBL § 8), såfremt betingelserne i øvrigt var opfyldt, kunne anvendes på den tilbageværende beboelse på en landbrugsejendom så snart ejendommens jordtilliggende var blevet solgt fra. Indførelsen af EBL § 9 ændrede ikke ved denne praksis. Formålet med bestemmelsen var alene, at friholde stuehuset ved salg af et landbrug. Endvidere er det i forarbejderne gentaget, at bestemmelsen gælder ved afståelse af ejendomme, der er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, "dvs. ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug". Praksis vedrørende adgang til at anvende parcelhusreglen på en landbrugsejendom efter frasalg af ejendommens jordtilliggende gælder fortsat, jf. Ligningsvejledningen 2001, afsnit E.J.1.4. Endvidere fremgik det implicit af den nu ophævede EBL § 9, stk. 4, idet bestemmelsen fastslog, at EBL § 8 gælder ved afståelse af en- og tofamilieshuse m.m., der tidligere har udgjort en del af en ejendom omfattet af EBL § 9, stk. 1.

Det indgår ikke som et krav for anvendelse af praksis, at den tilbageværende del af ejendommen er omvurderet til et en- og tofamilieshus forinden afståelsen. Når Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle skyldes det, at de ovennævnte forarbejder og den foreliggende praksis ikke støtter en fortolkning af bestemmelsen i § 8, stk.1, hvorefter en ejendoms vurderingsmæssige status på afståelsestidspunktet er eneafgørende.

Baseret på forarbejder og praksis er det opfattelsen, at afståelse af en ejendom kan falde ind under reglerne i EBL § 8, hvis det uanset ejendommens vurderingsmæssige status kan bevises, at ejendommen på afståelsestidspunktet ikke længere benyttes til landbrug. I den foreliggende sag, var der tale om, at hovedparten af jorden var frasolgt, og at boligen i øvrigt selvstændigt opfyldte betingelserne i EBL § 8, stk. 1, nr. 1-3. Endvidere havde Told- og Skattestyrelsens Ejendomsvurderingskontor under sagens behandling i Landsskatteretten afgivet en udtalelse, hvoraf fremgår, at ejendommen efter styrelsens opfattelse burde have været omvurderet fra landbrugsejendom til boligejendom på et langt tidligere tidspunkt end den faktisk gennemførte omvurdering pr. 1. januar 1997.

SKM2006.656.SR. En landbrugsejendom var af skatteyderen anvendt som sommerbolig. Det ansås ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det primære formål med erhvervelsen af ejendommen havde været at benytte denne som sommerbolig. Det ansås heller ikke for dokumenteret, at ejendommen i ejerperioden alene havde været anvendt som sommerbolig. Avancen var herefter ikke fritaget for beskatning.

SKM2007.39.SR. Skatterådet bekræftede, at ejerlejlighed uden bopælspligt kan afstås uden beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

SKM2007.149.SR. Skatterådet tiltrådte, at lejlighed uden bopælspligt kan anses for erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig.

SKM2007.255.SR. Der var ikke bopælspligt til en nyopført ejendom. Hvis lejligheden blev taget i brug som helårsbolig, ville den blive omfattet af boligreguleringsloven og dermed miste sin status som feriebolig. Ejendommen tænktes anvendt som sommerhus af spørgerne og deres husstand i weekends og ferier, jævnt fordelt over året. Ejendommen ansås for erhvervet som sommerbolig.

SKM2007.330.SR. Skatterådet bekræftede, at en lejlighed uden bopælspligt var erhvervet som sommerbolig. Den faktiske anvendelse af lejligheden som sommerbolig skulle afgøres, når lejligheden er afstået.

SKM2007.336.SR. Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev erhvervet som sommerbolig og siden hen anvendt som sådan, kunne sælges skattefrit.

SKM2007.408.SR. Skatterådet bekræftede, både at en lejlighed var erhvervet som sommerbolig, samt at lejligheden havde været anvendt som sommerbolig. Dødsboet var derfor ikke skattepligtig ved udlæg af lejlighed til afdødes søn.

SKM2007.409.SR. Skatterådet bekræftede, at en lejlighed blev erhvervet som sommerbolig. Den faktiske anvendelse af lejligheden som sommerbolig skulle afgøres, når lejligheden er afstået.

SKM2007.410.SR. Skatterådet bekræftede, at en lejlighed var erhvervet som sommerbolig. Den faktiske anvendelse af lejligheden skulle afgøres, når lejligheden er afstået.

SKM2007.446.SR. Skatterådet fandt, at en eventuel gevinst ved salg af en hotellejlighed bliver skattepligtig. Hotellejligheden var indkøbt som et investeringsobjekt og ikke med henblik på anvendelse som sommerbolig.

SKM2007.474.SR. En sommerhusejendom nedbrændte og blev genopført. Før branden ville en eventuel avance ved et salg være skattefri. Efter genopførelsen anvendtes ejendommen ikke på samme måde som før branden. En eventuel avance ved et eventuelt salg ville være skattefri. Skatterådet lagde vægt på, at sommerhuset, inden det nedbrændte, har tjent som sommerbolig for spørgeren, at sommerhuset er genopført med rimelig kontinuitet, og at salget finder sted i umiddelbar forlængelse heraf.

SKM2007.482.SR. Skatterådet fandt, at en ejerlejlighed ikke kunne sælge skattefrit, idet ejerlejligheden ikke havde tjent til bolig for lejlighedens ejer.

SKM2007.483.SR. Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev anskaffet som supplerende ejendom og anvendt i forbindelse med erhvervsarbejdet, kunne sælges skattefrit. Der blev lagt vægt på, at ejendommen blev anvendt af arbejdsmæssige årsager, og at anvendelsen havde en sådan karakter, at ejendomme tjente som bolig for ejeren.

SKM2007.484.SR. Skatterådet fandt, at en lejlighed, der blev erhvervet som sommerbolig og siden hen anvendt som sådan, kunne sælges skattefrit.

SKM2007.489.SR. Skatterådet bekræftede, at ejerforholdet fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem 2 parter, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kan lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat og indkomstskat i forbindelse med salg af ejendommen.

SKM2007.491.SR. Skatterådet bekræftede, at ejerforholdet fastlagt ved samejeoverenskomst oprettet i Danmark mellem parterne, vedrørende fast ejendom i Tyrkiet, kan lægges til grund af de danske skattemyndigheder ved beregning af ejendomsværdiskat og indkomstskat i forbindelse med salg af ejendommen.

SKM2008.467.SR. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger i skattemæssig henseende kan anses for medejer af ferielejlighed i Tyrkiet, idet spørgeren bortset fra rådgivningsaftalen, ikke har indgået en aftale om køb af lejligheden i Tyrkiet.Skatterådet fandt dernæst, at det ikke er muligt at tage stilling til, hvorvidt værdien af brugsrettigheder skal fastsættes til værdien af ejendomsværdiskat.

SKM2007.510.SR. Skatterådet bekræftede at en eventuel avance ved salg af lejlighed ikke skal beskattes, selvom skatteyder har to helårsboliger. Der blev lagt vægt på, at ejendommen blev anvendt af arbejdsmæssige årsager, og at anvendelsen havde en sådan karakter, at ejendommen tjente som bolig for ejeren i en væsenstlig periode.

SKM2007.574.ØLR. Sagen drejede sig dels om, hvorvidt fortjeneste ved salg af en af skatteyderen ejet ejendom var skattefri i medfør af parcelhusreglen, dels om fastsættelsen af overskuddet til beskatning og fastlæggelsen af perioden herfor vedrørende rådigheden over ejendommen. Landsretten lagde til grund, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent som bolig for ham i nogen del af den periode i 1999, hvor han ejede ejendommen. Han var derfor skattepligtig af avancen ved salget af ejendommen. Landsretten fandt herudover, at skatteyderens tidligere ægtefælle og deres 2 børn måtte anses for i hele 1999 at have haft rådighed over ejendommen, og oplysninger omkring leje af sommerhus i ferieperioden og køb af sommerhus kunne ikke føre til en ændret vurdering. Skatteyderen var derfor skattepligtig af udlejningsværdien af ejendommen i perioden 1. marts til 31. december 1991, og det kunne heller ikke anses for tilstrækkeligt godtgjort, at skatteyderens selskab havde anvendt en del af ejendommen til arkiv. Landsretten lagde endvidere ikke til grund, at en række afholdte udgifter til gulvafhøvling og elarbejder kunne fradrages som vedligeholdelsesudgifter. Skatteyderen kunne dog - hvilket Skatteministeriet også havde anerkendt - ved opgørelsen af overskud til beskatning vedrørende rådigheden over ejendommen foretage fradrag for afholdte udgifter til ejendomsforsikring og alarmanlæg.

SKM2007.599.ØLR. Ikke ført bevis for, at huset havde tjent som bolig for skatteyderne. Skattefriheden i henhold til parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1, var derfor udelukket. Da ejendommen havde status som helårsbolig og også var erhvervet med henblik på anvendelse som helårsbolig, var skattefriheden efter sommerhusreglen i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2, også udelukket.

SKM2007.601.LSR. En tidligere blandet benyttet ejendom kunne af et dødsbo afhændes skattefrit efter EBL § 8, da ejendommen på salgstidspunktet havde karakter af beboelsesejendom.

SKM2008.657.BR. Sagen vedrørte spørgsmålet, om avancen ved salg af en ejendom var skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Retten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at ejendommen reelt havde tjent som bolig for hende i den 6-måneders periode, hvori hun var folkeregistertilmeldt på adressen. Sagsøgeren flyttede efter salget tilbage til den ejendom, som hun hidtil havde beboet, og som ægtefællen fortsat beboede. Sagsøgeren havde også fortsat drevet sin virksomhed fra denne ejendom, selv om den pågældende ejendom angiveligt skulle sælges. Der var endvidere et lavt forbrug af navnlig vand og el i den solgte ejendom i det tidsrum, hvor sagsøgeren var folkeregistertilmeldt adressen.

SKM2008.33.SR, SKM2008.38.SR, SKM2008.39.SR, SKM2008.70.SR, SKM2008.132.SR, SKM2008.184.SR og SKM2008.302.SR. I disse sager fandt Skatterådet, at spørger kan afstå supplerende bolig efter EBL § 8, stk. 1, idet ejendommen har været anvendt til bolig for spørger af arbejdsmæssige årsager.

I SKM2009.659.SR. accepteredes det desuden, at en evt. fortjeneste ved salg af lejlighed i København var omfattet af EBL § 8, på trods af at spørgeren havde bopæl i Aalborg. Svaret blev givet under forudsætning af, at spørgeren faktisk anvender lejligheden i København af arbejdsmæssige årsager. Se også SKM2009.740.SR. , hvori bolig nr. 2 kunne sælges skattefrit på trods af, at der til stadighed havde været udlejet et værelse i lejligheden til udenlandsk studerende, samt i en periode udlejet lejligheden til spørgers børn. Spørger havde sin 1. bolig og folkeregisteradresse på Bornholm og havde i en periode rejst ugentligt til København af arbejdsmæssige årsager. Siden 1. november 2002 har spørger benyttet lejligheden 5 dage om ugen.

SKM2009.547.BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren var skattepligtig af salget af en ejerlejlighed, eller om salget var undtaget fra skattepligt i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Retten lagde vægt på, at lejligheden blev solgt af sagsøgeren som en erhvervslejlighed, der ikke måtte anvendes til beboelse, og retten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren havde drevet erhvervsmæssig virksomhed fra ejerlejligheden, at udgifterne til lejligheden blev fratrukket som driftsudgifter, at sagsøgeren og hendes ægtefælle var tilmeldt folkeregistret på en anden ejendom beliggende 145 km. fra ejerlejligheden, at sagsøgerens ægtefælle tog befordringsfradrag fra denne ejendom til arbejdspladsen, at sagsøgeren havde et højt benzinforbrug, at sagsøgeren på virksomhedens brevpapir angav det private fastnetnummer tilknyttet den anden ejendom, og at sagsøgeren ikke betalte ejendomsværdiskat. Henset hertil fandt retten det ikke godtgjort, at lejligheden tjente til bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, uanset at sagsøgeren af arbejdsmæssige og transportmæssige årsager overnattede i lejligheden fra mandag til fredag.

SKM2009.628.VLR Sagens hovedspørgsmål var vurderingen af, hvorvidt en af appellanten solgt ejendom havde tjent til hans bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Landsretten lagde indledningsvist til grund, at der tilkom appellanten en streng bevisbyrde som følge af, at ejendommen blev sat til salg forud for appellantens registrering i folkeregistret. Landsretten fandt, at appellanten ikke havde løftet denne bevisbyrde, hvorved der bl.a. blev lagt vægt på, at appellanten kun var tilmeldt folkeregistret på adressen i 2 måneder, i hvilket tidsrum appellanten tillige havde opgivet sin postadresse til en anden ejendom. Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet på dette punkt.

SKM2008.972.SR. Skatterådet afviste at tage stilling til afståelse af bolig nr. to, fordi der ikke var fremlagt den fornødne dokumentation for anvendelse af boligen.

SKM2008.405.SR.  I denne sag fandt Skatterådet, at avancen opstået ved afståelse af en lejlighed ikke er omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 2, og derfor er skattepligtig. Der blev lagt vægt på, at spørger ikke havde dokumenteret, at lejligheden var købt alene med henblik på anvendelse som fritidsbolig.

SKM2008.468.SR. I denne sag fandt skatterådet, at avance opstået ved salg af en ejendom ikke var omfattet af fritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 2, men derimod var skattepligtig. Ejendommen var benyttet som sommerhus og vurderet som sommerhus med fem lejligheder (hytter), som kunne fungere som selvstændige lejligheder. Der blev lagt vægt på, at hytterne var blevet anvendt til udlejning. Det medførte, at ejendommen ikke var omfattet af § 8, stk. 2.

SKM2008.287.SR. Skatterådet fandt, at en lejlighed var erhvervet som sommerbolig. Den faktiske anvendelse af lejligheden som sommerbolig afgøres, når lejligheden afstås.

SKM2008.866.VLR. Landsretten fandt, at en lejlighed erhvervet som fritidsbolig ikke var anvendt som sådan, idet skatteyderens niece i en periode på ca. 1½ år havde haft bopæl i lejligheden. Avancen var derfor skattepligtig.

SKM2008.834.SR. Skatterådet fandt, at lejlighed uden bopælspligt ikke kunne afstås skattefrit efter EBL § 8, stk. 2, efter fraflytning til Frankrig. Skatterådet fandt, at det ikke var sandsynliggjort, at det primære formål med erhvervelsen af lejligheden var at benytte den som sommerbolig.

SKM2008.167.SR og SKM2008.40.SR, SKM2008.847.SR. Skatterådet fandt, at der ikke skulle betales skat af en eventuel avance ved salg af en ejendom, da ejendommen reelt har tjent til bolig for spørger, og salget dermed er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

SKM2008.231.SR Et ægtepar anmodede om bindende svar vedrørende salg af en ejerlejlighed, hvor den ene ægtefælle kun i en begrænset periode havde været tilmeldt folkeregisteret på adressen, mens den anden ægtefælle ikke på noget tidspunkt havde været tilmeldt. Ægteparret ejede ud over den anførte bolig 2 ejerlejligheder, og da den i sagen omhandlede ejerbolig desuden var delvist udlejet, svarede Skatterådet benægtede til, at et salg af ejerlejligheden kunne gennemføres uden skattemæssige konsekvenser, da ejerboligen ikke kunne anses for at have tjent som bolig for spørgerne.

SKM2008.153.BR. Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor sagsøgerne havde nedlagt påstand om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i forbindelse med salg af en villa. Ejendommen blev solgt i 2001, og sagsøgerne gjorde gældende, at de havde beboet ejendommen på en sådan måde som ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 foreskriver i perioden fra den 1. december 1994 til 1. januar 1996, i hvilken periode ejendommen ligeledes var udlejet til en af sagsøgernes bedstemor. Sagsøgerne havde på intet tidspunkt i deres ejertid haft folkeregisteradresse på ejendommen, ligesom sagsøgerne i hele ejertiden, herunder i perioden fra den 1. december 1994 til 1. januar 1996, skattemæssigt havde behandlet ejendommen som en udlejningsejendom. Byretten lagde vægt på, at sagsøgerne aldrig havde haft folkeregisteradresse på ejendommen, ligesom retten lagde vægt på, at ejendommen i hele ejertiden skattemæssigt var behandlet som en udlejningsejendom, og retten fandt herefter ikke, at sagsøgerne havde godtgjort, at de reelt havde beboet ejendommen i en afgrænset periode fra den 1. december 1994 til 1. januar 1996. Retten udtalte videre, at de fremlagte dokumenter og afgivne forklaringer under de ovenfor angivne omstændigheder ikke kunne føre til andet resultat.

SKM2008.152.BR. Skatteministeriet frifundet i en sag, hvor sagsøgeren havde nedlagt påstand om skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, i forbindelse med salg af en lejlighed. Byretten lagde til grund, at sagsøgeren, der havde købt lejligheden til sin søn på grund af dennes sociale problemer, faktisk havde haft ophold i lejligheden i 4 måneder, men at han ikke derved havde opgivet sin sædvanlige bopæl sammen sin med ægtefælle og mindreårige barn, som han både før og efter opholdet boede sammen med på en anden adresse. Byretten fandt heller ikke, at sønnen i relation til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, kunne anses som en del af sagsøgerens husstand.

SKM2008.49.BR. To ægtefæller og den ene ægtefælles far erhvervede i 1994 en lejlighed på 69 m² som i årene frem til 2002 blev udlejet til flygtninge på tidsbegrænsede lejeaftaler. I forbindelse med at lejerne opsagde lejemålet i maj 2002, indgik ejerne, der efter faderens død alene var de to ægtefæller, en formidlingsaftale med et sommerhusudlejningsbureau om at udleje deres hidtidige helårsbolig for en periode på otte uger fra juli til september 2002. Ægtefællerne og deres hjemmeboende datter flyttede herefter adresse til lejligheden, som også blev møbleret. Da formidlingsperioden udløb, flyttede ægtefællerne og deres datter tilbage til deres hidtidige helårsbolig og satte lejligheden til salg. Skatteyderne gjorde gældende, at de i en periode på otte uger alene havde haft rådighed over lejligheden, og at lejligheden i den periode havde tjent som bolig for dem, hvorfor avancen var skattefri i medfør af EBL § 8, stk. 1. Skatteyderne gjorde gældende, at der ikke kunne lægges vægt på, om de havde haft til hensigt, at lejligheden skulle tjene som varig bopæl og ikke kun midlertidigt opholdssted i den periode, deres hidtidige bolig var udlejet. Byretten fandt, at da ægtefællerne kun midlertidigt og for en kort periode hen over sommeren havde fraskrevet sig rådigheden over deres hidtidige bolig, havde de ikke godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent som bolig for dem og deres datter. Byretten fandt ikke, at den omstændighed at ægtefællerne og deres datter havde boet i lejligheden i en del af den periode, hvor deres hidtidige bolig var udlejet, og havde medtaget en mindre del af familiens indbo, kunne føre til et andet resultat. Avancen ved salget af lejligheden var derfor ikke omfattet af EBL § 8, stk. 1.

SKM2008.27.ØLR. Skatteministeriet frifundet i en sag, hvor sagsøgeren havde påstået, at beskatningen af avancen ved salg af fast ejendom, som sagsøgeren havde ejet i perioden fra den 21. maj 1996 til den 1. december 1999, var sket med urette. Uanset sagsøgerens forklaring om ophold på ejendommen fandt landsretten det ikke dokumenteret, at ejendommen havde tjent til bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der var endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes beregning af avancen.

SKM2008.96.SR. Skatterådet fandt, at det skattemæssige tidspunkt for indgåelse af en salgsaftale om overdragelse af en ejendom med en privat 3. mand, der er betinget af lokalplansvedtagelse, er udskudt indtil det tidspunkt, hvor betingelsen er opfyldt. Skatterådet bekræftede, at fortjenesten ved salg af ejendommen vil være skattefri i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2, i EBL.

SKM2008.94.SR. Skatterådet fandt, at avancen opstået ved afståelse af en ejerlejlighed ikke  var omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 1, og derfor er skattepligtig.

SKM2008.57.BR. Skatteministeriet blev frifundet i en sag, hvor skatteyderen var blevet beskattet af avancen ved salget af to lejligheder. Skatteyderen gjorde gældende, at han i perioder på ca. 2 og 3 måneder havde beboet de to lejligheder, og at flytningen til lejlighederne skyldtes samlivsophævelse fra den senere ægtefælle. Retten fandt det ikke bevist, at han reelt havde beboet lejlighederne og henviste blandt andet til, at sagsøgeren efter opholdene i lejlighederne var flyttet tilbage til den senere ægtefælles adresse, og at elforbruget i den ene af lejlighederne havde været meget lavt.

SKM2008.53.BR. Sagsøgeren erhvervede i 1997 en ejendom beliggende i Helsingør. I august 1999 udstykkede sagsøgeren den samlede ejendom i 2 parceller, således at den ene af de 2 parceller fremstod som en ubebygget grund efter udstykningen. I 2001 solgte sagsøgeren den udstykkede og ubebyggede grund. Sagen vedrørte herefter spørgsmålet om, hvorvidt avancen opnået ved salget af den udstykkede og ubebyggede parcel var omfattet af EBL § 8, stk. 1. Til støtte for sin påstand gjorde skatteyderen bl.a. gældende, at fortjenesten ved salget af den udstykkede parcel ville have været skattefri, såfremt parcellen var frasolgt forinden udstykningen, men dog betinget af efterfølgende udstykning, at sagsøgeren ubestridt ville kunne have solgt hele ejendommen skattefrit. Byretten fandt, at fortjeneste ved salg af fast ejendom som udgangspunkt er skattepligtig, i medfør af EBL § 1, og at undtagelsesbestemmelsen i EBL § 8, stk. 1, efter sin ordlyd må forstås således, at det er en betingelse for skattefritagelse, at der på salgstidspunktet er tale om en bebygget grund. Byretten fandt derfor, at det forhold, at ejendommen ikke var bebygget på salgstidspunktet måtte føre til, at betingelserne for skattefritagelse i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, allerede af den grund ikke var opfyldt.

For en- og tofamilieshuse samt sommerhuse forudsætter fritagelsen endvidere, at ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m², eller at der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse, eller at udstykning ifølge erklæring vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. Erklæring herom afgives af told- og skatteforvaltningen med klageadgang til Vurderingsankenævnet.For nærmere gennemgang af betingelserne se afsnit E.J.1.6.2.

SKM2007.209.HR. I en sag om afgrænsning mellem ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og stk. 2, fandt Højesteret, at det som udgangspunkt må bero på ejendommens status på salgstidspunktet, om skattefriheden skal afgøres efter betingelserne i § 8, stk. 1, eller efter § 8, stk. 2, og at det således, hvis ejendommen er et enfamilieshus på salgstidspunktet, er en betingelse for skattefrihed, at huset har tjent til bolig (helårsbeboelse) for ejeren eller dennes husstand i en del af eller i hele ejertiden. Om den konkrete ejendom udtalte Højesteret, at denne på salgstidspunktet var "et fritliggende enfamilieshus (parcelhus)", at huset således som udgangspunkt er et enfamilieshus omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og at appellanten ubestridt ikke opfyldte betingelserne for skattefrihed efter denne bestemmelse. Højesteret tog herefter stilling til, om det forhold, at appellanten alene havde benyttet ejendommen til fritidsformål kunne føre til, at han kunne opnå skattefrihed efter sommerhusreglen i § 8, stk. 2. Højesteret henviste til, at appellanten i en erklæring, der var afgørende for, at Jordbrugskommissionen gav tilladelse til erhvervelsen, havde oplyst, at han inden 2 år efter erhvervelsen ville tage fast bopæl på ejendommen. I hvert fald under disse omstændigheder kunne det forhold, at appellanten alene havde benyttet ejendommen som fritidshus ikke - heller ikke i medfør af administrativ praksis - føre til, at ejendommen kunne anses for omfattet af sommerhusreglen i § 8, stk. 2 (Tidligere instans SKM2006.144.ØLR.).

SKM2009.267.BR. I en sag, hvor skatteyderen gjorde gældende, at en ejendom kunne afhændes skattefrit i henhold til EBL § 8, stk. 2, da ejendommen i skatteyderens  ejertid løbende havde været anvendt til feriebolig for skatteyderen, frikendte Byretten Skatteministeriet. Sagsøger solgte i 2003 en ejendom, med status som enfamiliehus beregnet til helårsbeboelse. Skattemyndighederne anså skatteyderen for skattepligtig af fortjenesten ved salget af ejendommen. Byretten gav Skatteministeriet medhold i, at salget var skattepligtigt, da skatteyderen ikke havde godtgjort, at han erhvervede ejendommen med henblik på anvendelse som fritidsbolig. Retten lagde navnlig vægt på, at skatteyderen i 2002 over for Miljøministeriet havde oplyst, at han købte ejendommen med henblik på at flytte ind i den, når han sluttede på arbejdsmarkedet, og at han købte den så tidligt som sket for ikke at sidde med nogen gæld, når han nærmede sig de 60 år. Retten lagde endvidere vægt på, at skatteyderen i hvert fald i et vist omfang havde udlejet ejendommen, og at skatteyderen selv samt andre havde haft folkeregisteradresse på ejendommen. Retten fandt ikke, at det forhold at skatteyderen også havde anvendt ejendommen til rekreative formål for sig selv og sin familie, kunne føre til et andet resultat.

SKM2008.433.BR. Skatteyderen solgte i 2004 en 2-værelses ejerlejlighed på ...1, som hun påstod havde været købt som og også anvendt som en fritidsbolig, hvorfor avancen var skattefri efter sommerhusreglen. Ejerlejligheden blev anskaffet i 1985 på et tidspunkt, hvor skatteyderen var folkepensionist og boede i ...2, da hun overvejede senere at bosætte sig på ...1. Udover boligen i ...2 og ejerlejligheden på ...1 ejede hun et sommerhus og en sommerhusgrund i ...3 og 4. På salgstidspunktet havde ejerlejligheden status af helårsbolig med bopælspligt. Bopælspligten opstod efter, at skatteyderens niece havde tilmeldt sig folkeregisteret i en periode på halvandet år i forbindelse med hendes arbejde som sygeplejerske i ...1. Derudover har ejerlejligheden været lånt ud i 1 måned til en venindes søn, ligesom ejerlejligheden i øvrigt har været lånt ud til familie. Byretten fandt, at salget var skattepligtigt, da ejerlejligheden, der er vurderet som en helårsbolig, ikke udelukkende har været anvendt som fritidsbolig af skatteyderen i hendes ejertid.

SKM2009.669.HR. Appellanten havde sammen med sin familie beboet en ejendom til 1997. Ejendommen blev herefter udlejet til en offentlig myndighed. Ifølge lejekontrakten skulle den offentlige myndighed bruge huset til et bofællesskab for fem psykisk handicappede. På salgstidspunktet anvendtes huset til undervisning af autister og administration. Landsskatteretten havde fundet, at ejendommen ikke havde ændret karakter på afståelsestidspunktet. Ministeriet havde herefter indbragt sagen for domstolene. Såvel både landsret som Højesteret var enig med ministeriet i, at salget ikke kunne ske skattefrit efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Den faktiske anvendelse af huset i 2001 medførte, at huset ikke var et en- eller tofamilieshus omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Højesteret udtalte videre, at også hvis udlejningen til den offentlige myndighed var fulgt op af den planlagte anvendelsesform, ville huset have ændret karakter, således at det ikke længere var et en- eller tofamilieshus.

SKM2010.91.LSR. En skatteyder kunne ikke sælge sin supplerende bolig skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Landsskatteretten fandt, uanset at skatteyderen og hendes ægtefælle havde overnattet i den supplerende bolig i ikke ubetydelige perioder i forbindelse med udøvelsen af deres arbejde, at ejendommen ikke kunne afstås skattefrit. Ved afgørelsen henså Landsskatteretten til afstanden mellem ejendommene og fandt, at skatteyderen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den omhandlede ejendom havde tjent til bolig i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Der var herved endvidere lagt vægt på, at klageren havde taget befordringsfradrag mellem sin arbejdsplads og sin primære bolig.

SamejeSameje om en fast ejendom udelukker ikke anvendelse af fritagelsesbestemmelsen, hverken ved et samlet salg eller ved den enkelte parthavers salg af sin anpart. Fritagelse kan dog kun opnås af den eller de parthavere, for hvem eller hvis husstand ejendommen har tjent som bolig i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit. Om anpartslejligheder, se afsnit E.J.1.3.

SKM2010.127.ØLR. Appellanten havde erhvervet 1/3 af en fast ejendom, der havde status som parcelhus, i ideelt sameje med sin broder og dennes ægtefælle. Broderen og dennes hustru, der således ejede 2/3 af ejendommen, havde ubestridt anvendt denne som deres bolig og opnået skattefrihed efter parcelhusreglen ved salget. Appellanten derimod havde anvendt ejendommen som sin fritidsbolig og spørgsmålet var herefter, om han kunne opnå skattefrihed efter sommerhusreglen og den dertil knyttede administrative praksis, hvorefter et parcelhus kan skifte karakter til fritidsbolig - og dermed blive omfattet af sommerhusreglen - hvis det dokumenteres, at ejendommen er erhvervet med henblik på anvendelse som fritidsbolig og herefter anvendt som sådan. Landsretten fandt, at ejendommen havde karakter af et parcelhus, hvorfor ejendommen i udgangspunktet ikke kunne sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Salget var alene skattefrit, såfremt ejendommen var omfattet af skattemyndighedernes praksis, hvilket imidlertid ikke var tilfældet, da ejendommen ikke udelukkende havde været anvendt til fritidsformål af appellanten og dennes medejere. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.

Af præmisserne til ovenfor referede afgørelse følger, at en ejendom ikke på samme tid kan subsumeres under såvel parcelhusreglen som sommerhusreglen. Herudover udelukker dommen, at en ejendom med status som parcelhus kan sælges skattefrit efter sommerhusreglen, såfremt den f. eks. anvendes for 2/3's vedkommende som sommerhus, da dette ikke ville være tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om, at ejendommen udelukkende har været anvendt til fritidsformål af samtlige ejere.

Samlet salg af flere særskilt matrikulerede ejendommeHvor der sker samlet afhændelse af flere særskilt matrikulerede ejendomme, hvoraf kun én er bebygget, kan den af ejendommene, der er bebygget, være omfattet af fritagelsesbestemmelsen. TfS 1998, 75 LSR. Ved et samlet salg af 2 særskilt matrikulerede grunde skulle beskatning ske for hver ejendom for sig. Skatteyderen var medejer af et sommerhus beliggende på en grund på 9.964 m². Ejendommen bestod af 2 særskilt matrikulerede grunde på henholdsvis 7.284 m² (hvorpå sommerhuset lå) og 2.680 m². Ejendommen blev solgt samlet. Avancen ved salg af grunden på 2.680 m² skulle beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, idet grunden var særskilt matrikuleret. Avancen ved salg af den anden del af ejendommen var skattefri efter EBL § 8, stk. 1 og 2.

Frasalg af grundstykkeTfS 2000, 829 LR. Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at et grundstykke på 7.350 m² fra et enfamilieshus kunne sælges skattefrit til en nabolandmand. Den samlede ejendom kunne være solgt skattefrit. Ligningsrådet meddelte, at skattefriheden forudsatte, at arealet blev overdraget efter reglerne om arealoverførsel, eller at aftalen var betinget af udstykning, men at udstykning endnu ikke havde fundet sted. Er udstykning gennemført, er der tale om salg af en selvstændig ejendom. Vedrørende reglerne om arealoverførsel henvises til afsnit E.J.2.2.4.

SKM2006.173.LSR. Avancen ved frasalg af landbrugsjord blev anset for omfattet af skattefritagelsesreglen i EBL § 8, idet ejendommen frem til afståelsestidspunktet rent faktisk ikke havde været benyttet til landbrug, men til beboelse. Ejendommen kunne ikke udstykkes til selvstændig beboelse.

SKM2009.38.VLR. Skatteyderen ejede et sommerhus på en grund på over 3000 m². Efter at en lovændring havde gjort det muligt for ham at foretage udstykning af en parcel, ønskede han at sælge sommerhuset og en del af grunden i 2003. Han ansøgte om tilladelse til udstykning. Kommunen afgav den 2. september 2003 erklæring om udstykning, og ansøgningen blev den 8. september 2003 fremsendt til Kort- og Matrikelstyrelsen til endelig godkendelse (approbation). Skatteyderen solgte den del af grunden, hvorpå sommerhuset lå den 17. september 2003 med overtagelsesdag 1. oktober 2003. Kort- og Matrikelstyrelsen godkendte den 28. oktober 2003 endelig udstykningen. Sagen vedrørte, om salget af sommerhuset med grund kunne ske skattefrit efter EBL § 8, stk. 2. Vestre Landsret fandt, at salget ikke var skattefrit. Landsretten henviste til, at skatteyderen havde solgt ejendommen den 17. september 2003 alene betinget af købesummens betaling og kommunens godkendelse af nogle deklarationer med overtagelsesdag 1. oktober 2003. Landsretten henviste også til, at skatteyderen ikke havde benyttet eller anvendt sommerhuset som ejer efter Kort- og Matrikelstyrelsens approbation. Landsretten henviste til, at efter udstykningsloven er udstykningen først gennemført, når der foreligger approbation, og registrering har fundet sted i matriklen. Det er således først på det tidspunkt, at der opstår en ny fast ejendom i overensstemmelse med tingsretlige ejendomsbegreb. Derfor opfyldte ejendommen først på tidspunktet for Kort- og I Matrikelstyrelsens approbation betingelserne for at kunne sælges skattefrit.

Bemærk, at der ved § 5 i lov nr. 525 af 12/6 2009 er indsat et nyt stk. 8 i EBL § 8 om beskatning ved afståelse af en bolig, hvor ejeren inden fraflytning til plejehjem har påbegyndt en udstykningssag. Ændringen har virkning fra og med indkomståret 2010. Efter bestemmelsen i EBL § 8, stk. 8 medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af ejerbolig inkl. et grundareal på under 1.400 m² ikke til den skattepligtige indkomst, såfremt ejeren ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet fra ejendommen til en beskyttet bolig eller til et plejehjem og før udstykningssagen er afsluttet. Skattemæssigt behandles disse tilfælde således på samme måde som en ejer, der bebor ejendommen efter afslutningen af en udstykningssag forudsat, at betingelserne i stk. 1 iøvrigt er opfyldt.

Ejendomme der ikke er omfattetHvis en ejendom indeholder mere end 2 selvstændige lejligheder, kan fritagelsesreglen ikke anvendes. Der foreligger en selvstændig lejlighed, når der hører eget køkken til beboelsen.

Landsskatteretten har statueret, at en skatteyder, der solgte en ejendom bestående af 3 lejligheder, hvoraf skatteyderen beboede de 2, skulle beskattes af fortjenesten ved salget, fordi skatteyderen havde fået tilladelse til at bebo begge lejligheder, men ikke til at nedlægge køkkenet i nogen af lejlighederne, LSRM 1967, 45 LSR.

Parcelhusreglen kunne ikke anvendes ved salg af en ubebygget grund, der havde været benyttet til fritidsformål, selvom ejeren og hans familie havde overnattet på grunden i telt, LSRM 1984, 126 LSR.

SKM2002.519.HR. En ejendom på 369.220 m² var anskaffet med henblik på jagt og rekreative formål. På ejendommen var opført en bygning på 16 m², som efter det oplyste blev anvendt til ophold. Ejendommen havde altid været vurderet som en ubebygget grund, og ejendommen var solgt som et ubebygget areal. Højesteret fastslog, at det efter ordlyden af EBL § 8, stk. 2, og sammenhængen med § 8, stk. 1, må anses for en betingelse for skattefritagelse i medfør af § 8, stk. 2, at der på ejendommen ligger en bygning, der er egnet som fritidsbolig, og at denne medfølger ved overdragelsen. Allerede fordi det ved salget af den omhandlede ejendom udtrykkeligt var bestemt, at den på ejendommen værende bygning ikke medfulgte, og da der ikke kunne lægges vægt på en efterfølgende aftale om salg af bygningen til køberen af ejendommen, var skatteyderens avance ved ejendomsoverdragelsen ikke skattefri.

SKM2009.369.ØLR. Østre Landsret fandt, at avancen ved salg af en byggegrund ikke var skattefri efter "sommerhusreglen" i EBL § 8, stk. 2, selv om der var placeret en bygning på 12 m² på grunden. Bygningen blev ikke anset for egnet som fritidsbolig, da der hverken var el, vand eller kloakering på ejendommen. Fremdragelse af enkelte afgørelser truffet af underordnede myndigheder, var ikke dokumentation for en påstået fast administrativ praksis i strid med afgørelsen.

►SKM2010.496.BR. Spørgsmålet i sagen var, hvorvidt en udlejningsejendom indeholdt 2 eller 3 lejligheder, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9. Der var enighed om, at ejendommens 1. og 2. sal udgjorde selvstændige lejligheder, og spørgsmålet var således nærmere, hvorvidt loftet på 3. sal på ca. 50 m² udgjorde en selvstændig lejlighed. Ejendommen var vurderet som en udlejningsejendom med 2 lejligheder. Landsskatteretten havde fundet, at 3.- salen var at anse for en selvstændig lejlighed i ejendomsavancebeskatningslovens forstand, hvorved Landsskatteretten lagde vægt på, at 3.-salen var indrettet med et køkken, samt at 3.- salen var udlejet som en selvstændig lejlighed på salgstidspunktet, ligesom lejeren modtog boligsikring. Retten tiltrådte af de af Landsskatteretten anførte grunde, at ejendommen på salgstidspunktet bestod af mere end 2 lejligheder.◄

Der er ved lov nr. 407 af af 8. maj 2006 indsat nye regler i §§ 8 og 9 i ejendomsavancebeskatningsloven om beskatning af fortjeneste ved afståelse af visse beskadigede ejendomme, jf. nærmere afsnit E.J.1.6.3 nedenfor.