| Afgrænsningen af driftsomkostningsbegrebet volder især vanskeligheder
over for de anlægs- og etableringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede
efter LL § 8 I, § 8 J og § 8 N, se E.A.2.1.4.1
- E.A.2.1.4.3 om udgifter til markedsundersøgelser,
til advokat og revisor og til udarbejdelse af forretningsplan for iværksættere.
Anlægs- og etableringsudgifter er udgifter »til formueforøgelse,
til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift«, jf. SL
§ 6, stk. 2. Hvilke udgifter, der kan anses for etableringsudgifter, er nærmere
beskrevet nedenfor i E.A.2.1.4.
Domstolspraksis
synes at have vist en tendens til en udvikling af driftsomkostningsbegrebet i retning
af en udvidelse af fradragsmulighederne for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes
inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed.
Det altafgørende for fradragsretten er fortsat, at der foreligger en aktuel
driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften. Det vil sige, at formålet
er at erhverve skattepligtig indkomst, og at disse indkomstbestræbelser ikke
overskrider virksomhedens hidtidige rammer, jf. SL § 6, stk. 2, om »udvidelse
af næring eller drift«. Udgifter, der har til formål at tilvejebringe
et nyt indkomstgrundlag, enten i form af start af en helt ny virksomhed eller ved
udvidelse af en igangværende virksomhed ud over dens hidtidige rammer, har
karakter af etableringsudgifter. Se TfS 1996, 555 (LSR).
Driftsmæssig begrundelseHvis der foreligger en aktuel driftsmæssig
begrundelse for at afholde en udgift, vil der normalt ikke være grundlag for
at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for
at afholde udgiften, se bl.a. lsr. 1974,156. Noget andet er, at en udgifts sædvanlighed
ofte vil indgå i overvejelserne over, om der overhovedet er tale om en erhvervsmæssig
udgift, se f.eks. lsr. 1974.159 og lsr. 1980.28. Udgifter, der er sædvanligt
forekommende i en erhvervsvirksomhed, f.eks. lønudgifter eller lejeudgifter
i erhvervslejemål, vil således i almindelighed kunne fratrækkes.
Der kan ikke lægges afgørende vægt på, om en udgift er nødvendig.
Nødvendighed, f.eks. i form af et lovkrav om at afholde udgiften, kan dog i
visse tilfælde være af betydning for bevisbedømmelsen af, om der
foreligger en driftsmæssig begrundelse for at afholde udgiften.
Anskaffelse af aktiverDer er ikke fradrag for udgifter til »opsparing«,
jf. SL § 6, stk. 2. Det er derfor som udgangspunkt en forudsætning for
fradragsret, at afholdelsen af udgiften har påført skatteyderen et formueforbrug.
Hvis udgiften går til anskaffelse af et aktiv med omsætningsværdi,
er der alene tale om en omplacering af formue i modsætning til et forbrug af
formuen i driftens interesse. Først når og hvis anskaffelsessummen forbruges
som følge af den erhvervsmæssige brug af aktivet, indtræder der et
forbrug af formuen i driftens interesse, som eventuelt kan fratrækkes efter
afskrivningsreglerne.
Som undtagelser til denne hovedregel kan nævnes, at udgifter til anskaffelse
af faglitteratur, plader og edb (software) behandles som driftsomkostninger, uanset
at der er tale om anskaffelse af aktiver med omsætningsværdi.
Se endvidere E.C. om de særlige regler om afskrivning på software og E.B.3.11
om anskaffelse af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed. |