Sagen vedrører begrænsning af fremførsel af underskud.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Ikke godkendt fradrag vedrørende fremførselsberettiget underskud 7.265.998 kr.

Landsskatteretten stadfæster den påklagede ansættelse på dette punkt.

Sagens oplysninger

A A/S (herefter benævnt selskabet) stiftede 1. januar 1998 en gæld på 1,5 mia. kr. til det koncernforbundne selskabet B B.V. ved almindeligt lån.

Selskabets moderselskab, C B.V., har indskudt 400 mio. kr. i selskabet ved samtidig forøgelse af selskabets aktiekapital med 1.000 kr. Kapitalforhøjelsen er foretaget ved kontant indbetaling og er vedtaget på generalforsamlingen den 13. december 1999. Betalingen er foretaget den 17. december 1999 og blev anvendt til delvis indfrielse af gælden til B B.V. den 29. december 1999.

Selskabets gæld og tilgodehavender vedrørende koncernforbundne selskaber primo og ultimo 1999 er opgjort som følger (i kr.):

Navn	Primo 1/1 1999	Bevægelser	Ultimo 31/12 1999
E ApS	861	1.052	1.913
F A/S	63.458.433	13.300.889	76.759.322
G	980.234.305	- 871.845.163	108.389.142
Andre int. lån	7.852	0	7.852
H ApS	0	- 45.457	- 45.457
B BV	- 1.501.676.194	+ 1.325.889.599	- 175.786.595
D A/S	- 447.292.500	- 106.608.894	- 553.901.394
	-905.267.243	360.692.026	- 544.575.216
Internt tilgodehavende i alt	1.043.701.451		185.158.229
Intern gæld i alt	- 1.948.968.694		- 729.733.446
I alt	- 905.267.243		- 544.575.217

Provenuet i tilfælde af likvidation kan opgøres til 93,07 %, idet der er aktiver for 1.068.943.000 kr. og kreditorer for 1.148.510.000 kr.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse

Fremførsel af underskud er begrænset med 7.265.998 kr.

Selskabets moderselskab C B.V. har indskudt 400 mio. kr. ved øgning af selskabets aktiekapital med 1.000 kr. Kapitalforhøjelsen er foretaget kontant. Kapitalindskuddet er anvendt til nedbringelse af lånet hos B B.V.

Koncernselskabets gæld udgør (575.786.000 kr./1.148.510.000 kr. * 100) = 50,13 % af den samlede gæld, og der er derfor tale om en samlet ordning.

De involverede selskaber anses at være koncernforbundne, da D, USA, er ultimativt moderselskab for dem alle.

Efter ligningslovens § 15, stk. 4, skal der ske underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 2, hvis nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet.

Underskudsbegrænsningen i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2, jf. stk. 4, er beregnet til 27.720.000 kr. Da der kun resterer 7.265.998 kr. i fremførselsberettiget underskud fra indkomståret 1996, er hele beløbet nedsat. Der resterer herefter 0 kr. af underskud til fremførsel.

Nedsættelsesbeløbet skal ikke begrænses, da kreditor ikke har lidt noget tab, idet indfrielse er sket til kurs pari.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om godkendelse af den selvangivne indkomst, således at det fremførte underskud fra indkomståret 1996 ikke begrænses efter ligningslovens § 15, stk. 2, jf. stk. 4.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at kapitalindskud med efterfølgende gældsindfrielse skal sidestilles med gældseftergivelse, jf. ligningslovens § 15, stk. 4. Dermed skal der som udgangspunkt foretages en nedsættelse af det fremførselsberettigede underskud. Nedsættelsesbeløbet skal dog reduceres i det omfang, selskabet ikke skulle medregne en eventuel gevinst efter kursgevinstlovens § 8, jf. ligningslovens § 15, stk. 5, 5. pkt.

Der er tale om koncernintern gæld, og kreditor, B B.V., har ikke fradrag for eventuelle kurstab, hverken efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, eller efter interne hollandske regler. En eventuel gevinst på gælden vil derfor være skattefri for selskabet, jf. kursgevinstlovens § 8. Det forhold, at der faktisk ikke er opstået noget tab på gælden, idet denne indfries til kurs pari, har ingen betydning.

Gælden skal anses for indfriet til kursværdien på tidspunktet for indfrielsen, når der ses bort fra kapitalforhøjelsen, dvs. 372.280.000 kr., jf. ligningslovens § 15, stk. 5, 6. pkt. Såfremt gælden var blevet eftergivet, ville selskabet anses at have opnået en skattefri gevinst på 27.720.000 kr., og B B.V. et tilsvarende tab uden fradragsret. Den fiktive gevinst nedsætter underskudsbegrænsningen, som herefter er 0 kr., jf. ligningslovens § 15, stk. 5, 5. pkt.

Det fremgår direkte af ordlyden af § 15, stk. 5, 5. pkt., at der skal ske nedsættelse af begrænsningen med den gevinst, som ville have været skattefri for selskabet ved en gældseftergivelse, 27.720.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 8.

Formålet med lov nr. 399 af 22. maj 1996, L 117 1995/1996, hvorved § 15, stk. 5, blev indsat, var at opnå fuld ligestilling mellem indfrielse i forbindelse med kapitalindskud og gældseftergivelse, jf. forarbejderne til loven samt cirkulære 233 af 19. december 1996, pkt. 3. Såfremt der skal ske begrænsning af det fremførselsberettigede underskud i nærværende situation, vil der ikke foreligge en sådan ligestilling. Dette understøttes af pkt. 3.1 i cirkulæret, hvor der ikke sker nogen begrænsning af underskudsfremførelsen pga. en opgørelse af kreditors kurstab, hvis der i stedet blev foretaget en ordinær gældseftergivelse.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til L 117 1995/1996, hvoraf fremgår, at "Det beløb, som underskudsbegrænsningen nedsættes med, udgøres af det tab, kreditor ville have haft, hvis den indfriede fordring eller delfordring var blevet indfriet til kursværdien på indfrielsestidspunktet, idet der dog ses bort fra det foretagne kapitalindskud ved opgørelsen af kursværdien".

Endvidere kan det diskuteres, om der overhovedet er tale om en samlet ordning. Der henvises i denne forbindelse til departementets udtalelse i TfS 2001.432 (SKM2001.179.DEP), og bemærkes, at det bestemt kan diskuteres, hvorvidt gælden til D A/S på 553 mio. kr. kan omfattes af begrebet "usikret småkrav".

SKATs indstilling

SKAT har indstillet den påklagede ansættelse ændret i overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand, idet den omhandlede ordning efter SKATs opfattelse ikke er en samlet ordning. Der er herved henset til, at der ikke udelukkende skal lægges vægt på, om ordningen omfatter mere eller mindre end 50 % af den samlede gæld, idet vurderingen af, om en ordning er en samlet ordning, beror på et skøn. I nærværende sag vedrører ordningen 51 % af den samlede gældsmasse, og da den omhandlede ordning ikke endegyldigt gør op med gældsforholdet, indstilles, at ordningen ikke anses at være en samlet ordning i ligningslovens § 15's forstand.

For så vidt angår den subsidiært nedlagte påstand indstiller SKAT afgørelsen stadfæstet, da der indfries til kurs pari.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 5, 1. pkt., at underskudsbegrænsningen efter § 15, stk. 2, jf. stk. 4, foretages, såfremt nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer.

Den foreliggende transaktion må anses at være en samlet ordning, idet der er tale om en ordning, der vedrører en kreditor for mere end 50 % af den samlede gældsmasse, såvel primo året som forud for den omhandlede transaktion, idet gælden ved koncerninterne bevægelser er nedbragt fra 1, 5 mia. kr. primo til 575 mio. kr. forud for den omhandlede transaktions gennemførelse.

Da underskudsbegrænsningen i henhold til ligningslovens § 15, stk. 2, jf. stk. 4, overstiger det fremførselsberettigede underskud fra indkomståret 1996, er hele beløbet nedsat. Der resterer herefter 0 kr. underskud til fremførsel.

Nedsættelsesbeløbet skal ikke begrænses, da kreditor ikke har lidt noget tab, idet indfrielse er sket til kurs pari.

Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.