Parter

A
(advokat Lars Nyerup Vistesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen).

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Anne Thalbitzer og Susanne Ravn (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 21. marts 2005, drejer sig om, hvorvidt pengegaver på i alt 112.592 kr., der er ydet af et anpartsselskab, hvor sagsøgeren, A, er hovedanpartshaver, skal anses for maskeret udlodning til ham jf. ligningslovens § 16 A.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 skal nedsættes med 112.592 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling af skatteansættelsen for indkomståret 2000 ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 22. december 2004 en afgørelse af Skatteankenævnet, hvorved de af selskabet udbetalte gaver blev anset for maskeret udlodning til A. I kendelsen hedder det blandt andet:

"...

Klagerens repræsentant har udtalt sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i H1 ApS", København V. Selskabet driver renserivirksomhed med gennemsnitlig 2 ansatte. Det havde i 2000 en nettoomsætning på 1.852.277 kr.

Selskabet har under administrationsomkostninger fratrukket diverse med 137.026 kr. omfattende bidrag til diverse fonde og foreninger. Heraf udgør bidrag til Det Islamiske forbund i Danmark, 24.434 kr. Denne forening er godkendt efter ligningslovens § 8A, medens de øvrige bidragsmodtagere ikke er godkendt efter denne bestemmelse. Modtagerne er dels organisationer i Pakistan og med relation hertil, dels andre kulturelle og uddannelsesinstitutioner.

Forskelsbeløbet er ikke godkendt fradraget ved opgørelsen af selskabets indkomst.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af sagens oplysninger, at modtagerne af de ydede gaver, som tilsammen udgør 112.592 kr., er organisationer mv., hvis formål det efter det oplyste er at yde støtte til bl.a. humanitære og uddannelsesformål.

Uanset om gavemodtagerne måtte anses at have almennyttige formål, må gaverne anses givet ud fra klagerens personlige ideelle interesse. Selskabet har kun begunstiget de formål, klageren har ønsket, og dette var alene muligt i kraft af hans aktionærindflydelse i selskabet, som ydede gaverne. Der var derfor ikke tale om at varetage selskabsinteresser, men personlige aktionærinteresser.

Fradragsret for gaver jf. ligningslovens § 8A og for løbende ydelser jf. ligningslovens § 12, stk. 1, jf. stk. 3, forudsætter, at skatteministeren har godkendt den pågældende modtager af gaven eller den løbende ydelse. Disse modtagere kan være foreninger, religiøse samfund m.v.

Der er ubestridt ikke lovhjemlet fradragsret for bidragene i den foreliggende sag. Det er afgørende for, om der kan statueres udlodning jf. ligningslovens § 16 A, der bestemmer, at udbytte ved aktier m.m. skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Til udbytte medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne.

Det omhandlede beløb, 112.592 kr., er derfor omfattet af ligningslovens § 16 A.

..."

Det fremgår yderligere, at de i kendelsen omtalte gaver angik økonomiske bidrag til følgende organisationer m.v.:

I forbindelse med skattemyndighedernes behandling af sagen fremsendte A nogle bilag, hvori en række af de omhandlede organisationer havde kvitteret for modtagelsen af bidrag. I visse af disse kvitteringer er bidragyderen omtalt som "H1 ApS", mens bidragyderen i en række af de øvrige kvitteringer er omtalt som "HR. A, H1 ApS" eller tilsvarende.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet forklaring af A.

A har forklaret blandt andet, at han er født i Pakistan og indrejste i Danmark i 1969. Han er 57 år, dansk statsborger og muslim. Han har ladet sit selskab yde gaverne. Han kommer gennem sin virksomhed i kontakt med mange personer, der tit omtaler velgørende organisationer, som bistår personer i nød.

G1-Educational Foundation er en organisation hjemmehørende i Danmark, som yder uddannelsesstøtte til studerende i Pakistan. G2 Cultural Center har blandt andet støttet nødlidende i Østafrika. G3 Entertainment har blandt andet afholdt en koncert til støtte for de tørkeramte områder i Pakistan. Han gav et tilskud til koncerten og fik lov til at sætte et skilt op med navnet på sin virksomhed. G4 International School er en muslimsk privatskole i Danmark, og han bidrog til skolens stipendier for særligt dygtige elever. G5 Foundation arrangerer blandt andet pilgrimsrejser til Mekka. Han har selv deltaget i to rejser. G6 Foundation er en organisation, der hjælper familier til faldne i Hellig Krig. Han har besøgt organisationen i Pakistan, hvorunder han støttede et af organisationens projekter med 100.000 Rupees.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende blandt andet, at de omhandlede gaver er ydet til institutioner og organisationer af religiøs, kulturel og uddannelsesmæssig karakter til støtte for en vid kreds af personer. Gaverne må således anses for ydet til almenvelgørende formål efter såvel fondsretlige som skatteretlige kriterier. Han har hverken direkte eller indirekte, økonomisk eller personlig interesse i ydelsen af gaverne, der derfor skatteretligt ikke kan anses for ydet af ham personligt med den virkning, at der foreligger maskeret udlodning. Det er endvidere uden betydning, om han måtte have en mulig personlig ideel interesse i gavemodtagernes formål og virke. Begrebet "personlig ideel interesse" er uklart og vil - om det lægges til grund - i praksis afskære alle selskaber fra at yde gaver til institutioner m.v. med samfundsgavnlige formål, da aktionærerne eller anpartshaverne herved risikerer udlodningsbeskatning. En sådan retstilstand strider mod det skatteretlige udlodningsbegreb, der alene omfatter situationer, hvor en aktionær/anpartshaver opnår en økonomisk fordel på selskabets bekostning eller en indkomst, hvortil selskabet er rette indkomstmodtager. Den udlodningsbeskatning, som er pålagt ham, er således i strid med ligningslovens § 16 A. Der er ligeledes ikke hjemmel til at kæde udlodningsbeskatningen efter ligningslovens § 16 A sammen med, om selskabet har fradragsret for gaveydelserne efter ligningslovens § 8 A, stk. 1. En sådan sammenkædning har hverken støtte i lovgivningen eller retspraksis.

Det er endvidere gjort gældende, at hans selskab, som alle andre erhvervsvirksomheder, kan yde gaver, uden at der kan sættes skattemæssige begrænsninger herfor bortset fra, hvad der følger af statsskattelovens § 6, stk. 1 a. Særligt for anpartsselskaber bemærkes, at disse er berettigede til at yde gaver alene med de begrænsninger, der følger af "generalklausulerne" i anpartsselskabslovens § 27 og § 35 om forbud mod utilbørlige dispositioner, jf. herved tillige den før 1. juni 1996 gældende bestemmelse i anpartsselskabslovens § 83. Det bestrides derfor, at de i nærværende sag ydede gaver kan anses for at have passeret hans økonomi alene som følge af, at der ikke er fradragsret herfor i selskabet.

Endelig er det gjort gældende, at den praksisskærpelse, der skete ved Skatteministeriets meddelelse af 12. december 1995, må tilsidesættes som ulovhjemlet. Der kan ikke uden udtrykkelig lovhjemmel gennemføres en sådan ændring på et område af potentiel samfundsmæssig stor betydning.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende blandt andet, at virksomhedens gaver er maskeret udlodning til A jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Gaverne er ikke givet som led i selskabets erhvervsmæssige drift. I en sådan situation har det formodningen for sig, at gaveudbetalingerne er begrundet i hovedanpartshaverens personlige interesse. Det gælder også for det tilfælde, at gaverne må anses for givet til almennyttige eller alment velgørende foreninger, hvilket imidlertid bestrides at være tilfældet i den foreliggende sag. Da gaverne således er givet i As personlige interesse, må gavebeløbet anses for at have passeret hans privatøkonomi, hvorfor han som udgangspunkt skal beskattes af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det er i den forbindelse efter fast retspraksis og teori uden betydning, at gaverne ikke er ydet direkte fra selskabet til A.

Det bestrides, at den praksisskærpelse, som blev gennemført ved Skatteministeriets meddelelse af 12. december 1995, skal tilsidesættes, fordi skærpelsen ikke blev gennemført ved lov, men administrativt. Skattemyndighederne fulgte tidligere den praksis, at gaveudbetalinger i overensstemmelse med den dagældende anpartsselskabslovs § 83, ikke ansås som maskeret udlodning. Ved meddelelsen af 12. december 1995 blev praksis imidlertid skærpet med virkning fra offentliggørelsen af meddelelsen, således at alene gaver, der er omfattet af ligningslovens §§ 8 A og 12, er undtaget fra beskatning som maskeret udlodning hos hovedaktionæren eller hovedanpartshaveren. Der er altså tale om en ulovhjemlet og for skatteyderne begunstigende administrativ praksis, der kan skærpes eller ophæves, hvis skattemyndighederne finder det nødvendigt, forudsat at dette ikke sker med tilbagevirkende kraft. Spørgsmålet om, hvorvidt en gave i et selskab er omfattet af anpartsselskabslovens § 27 eller § 35, er uden betydning for, om gaven i skatteretlig henseende er maskeret udlodning.

I den foreliggende sag var ingen af de omhandlede gavemodtagere godkendt af skatteministeren i henhold til ligningslovens § 8 A, og selskabet har da heller ikke opnået fradrag for gaveudgifterne. Henset hertil og til, at gaverne alene blev givet for at tilgodese As personlige interesser, må gavebeløbene herefter anses for at være maskeret udlodning til ham. Det er herved uden betydning, om gavemodtagerne måtte opfylde kravene til at opnå godkendelse efter ligningslovens § 8 A, idet en sådan godkendelse ikke er opnået. Det bestrides i den forbindelse som udokumenteret, at gavemodtagerne opfylder betingelserne for at opnå godkendelse eller i øvrigt er almennyttige eller alment velgørende foreninger. Bevisbyrden herfor påhviler A. Endelig gøres det gældende, at den i ligningslovens § 8 A fastsatte beløbsgrænse på 5.500 kr. er overskredet, da der af selskabet ud over de i sagen omhandlede gaver er ydet en gave på 24.434 kr. til Islamisk Forbund i Danmark. De omhandlede gaver må således allerede af denne grund anses for at være maskeret udlodning til A.

Til støtte for den subsidiære hjemvisningspåstand har Skatteministeriet gjort gældende, at såfremt den i administrativ praksis fastsatte undtagelse fra ligningslovens § 16 A tillige gælder i forhold til gavemodtagere, som ikke har - men kunne have - opnået godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A, og såfremt det er sandsynliggjort, at de omhandlede gavemodtagere ville have opnået en sådan godkendelse, samt såfremt beløbsgrænsen på 5.500 kr. ikke skal tillægges betydning, bør sagen hjemvises til fornyet behandling med henblik på skattemyndighedernes afgørelse af, om gavemodtagerne opfyldte kravene til godkendelse i henhold til ligningslovens § 8 A.

Landsrettens begrundelse og resultat

Gaverne blev ikke ydet som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed. Det er ikke godtgjort, at modtagerne var almennyttige eller alment velgørende foreninger.

Også efter de øvrige omstændigheder, hvorunder gaverne blev ydet, herunder at A i en række af kvitteringerne fra de modtagende organisationer er omtalt som bidragsyder, lægges det til grund, at gaverne alene er ydet i As personlige interesse, og at han, der som hovedanpartshaver havde bestemmende indflydelse i selskabet, var den reelle gaveyder.

Herefter og da gaverne falder uden for det område, som efter praksis er undtaget fra beskatning som maskeret udlodning, jf. herved Skatteministeriets meddelelse af 12. december 1995, tiltrædes det, at de ydede gaver på i alt 112.592 kr. er omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der er intet grundlag for at tilsidesætte meddelelsen som uhjemlet. Den af A hævdede adgang til at yde gaver i henhold til anpartsselskabsloven er ikke afgørende for, om gaver i skatteretlig henseende er maskeret udlodning.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne ansættes under et til en rund sum som nedenfor angivet, hvorved bemærkes, at der er taget hensyn til advokatudgifter og udgift til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.