Indhold

Dette afsnit handler om den skattemæssige behandling af omkostningsgodtgørelse jf. SFL § 52 og tredjemandstilskud jf. LL § 7 Q.

Afsnittet indeholder:

Skattemæssig behandling af omkostningsgodtgørelse
Skattemæssig behandling af renter
Skattemæssig behandling af tilskud
Betingelser for skattefrihed
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

afsnit A.A.13.14 om omkostningsgodtgørelse
afsnit A.B.1, herunder A.B.1.2.8.2 Indberetningspligt om udgifter til sagkyndig bistand, A.B.1.3.1 Pligt til at indberette oplysninger
afsnit C.A.2.5.2.18 Omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand i skattesager
afsnit C.C.2.2.2.15 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til advokat-og revisorbistand m.m.
afsnit C.C.2.2.2.16 Selvstændigt erhvervsdrivendes udgifter til sagkyndig bistand i skattesager.

Skattemæssig behandling af omkostningsgodtgørelse

Omkostningsgodtgørelse efter SFL § 52, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Se LL § 7 Q, stk. 1, nr. 1.

For selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber gælder det, at udgifter til sagkyndig bistand mv., som er fratrukket i regnskabet, skal tilbageføres i den skattepligtige indkomst, når der tillige modtages omkostningsgodtgørelse for udgifterne. Godtgørelsesberettigede udgifter kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Udgifter til sagkyndig bistand i klagesager om omkostningsgodtgørelse, hvor bistanden udføres den 1. januar 2017 eller senere, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, selvom der ikke ydes godtgørelse for udgifterne.

Skattemæssig behandling af renter

Renter, der udbetales efter SFL § 57, stk. 2, stk. 3, og stk. 5, skal ikke medregnes i indkomstopgørelsen, ligesom renter der opkræves i henhold til SFL § 57, stk. 4, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herved behandles disse renter skattemæssigt på samme måde som selve godtgørelsesbeløbet.

Skattemæssig behandling af tilskud

Tilskud, der ydes til den godtgørelsesberettigede efter LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, kan kun holdes uden for indkomstopgørelsen hos modtageren, hvis beløbet ikke overstiger den godtgørelsesberettigedes samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v., med tillæg af den udbetalte omkostningsgodtgørelse og andre godtgjorte udgifter (tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp).

Dækkes der mere end nettoudgiften til sagkyndig bistand (bruttoudgiften fratrukket eventuelt andre godtgjorte udgifter), er overskuddet skattepligtigt som andre tilskud/gaver fra tredjemand. Se afsnittet A.A.13.15 indberetning af tredjemandstilskud.

Betingelser for skattefrihed

Det en betingelse for skattefrihed ved udbetaling af tredjemandstilskud, at tilskuddet er ydet som følge af, at yderen har en retlig interesse i at sagen føres.

Denne retlige interesse vil som udgangspunkt være dokumenteret ved, at der ydes et tilskud på trods af, at der ikke er fradragsret hos yderen af tilskuddet.

Bestemmelsen bygger på den antagelse, at en person, der vil yde et skattefrit ikke-fradragsberettiget tilskud til dækning af en skatte- eller afgiftspligtiges udgifter til sagkyndig bistand i en sag, højst sandsynligt vil have en retlig interesse i, at sagen føres.

Tilskuddet må derimod ikke være ydet som følge af et generelt interessesammenfald, således at tilskuddet reelt dækker over noget andet end ønsket om at støtte den skatte- eller afgiftspligtiges sag.

Der kan foreligge et generelt interessesammenfald i fx familieforhold, hovedaktionærforhold eller koncernforhold. Navnlig i tilfælde, hvor der foreligger et generelt interessesammenfald mellem yder og modtager, må det i forbindelse med ligningen påses, at tilskuddet ydes som følge af en konkret, retlig interesse i sagen.

Med virkning fra 1. januar 2015 er der opstillet yderligere en betingelse for at opnå skattefrihed. Det må herefter ikke være aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Se LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. Betingelsen tager i særlig grad sigte på at afskære repræsentanters mulighed for at yde skattefri tredjemandstilskud til deres klienter ved at indgå honoraraftaler, der er baseret på sagens udfald, også kaldet no cure no pay-vilkår.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2022.120.LSR	Landsskatteretten fandt, at et tredjemandstilskud var skattefrit for modtageren, jf. LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2. Landsskatteretten lagde vægt på, at tredjemand havde en retlig interesse i at yde et tredjemandstilskud til klageren, idet tredjemand rent faktisk havde ydet tilskud til klagerens udgifter til sagkyndig bistand, som klageren ifølge de udstedte fakturaer skulle betale. Endvidere havde tredjemand en retlig interesse i at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af præmiemodellen. Da tredjemand ikke havde ydet et større tilskud end det fulde fakturabeløb, og da det ikke var aftalt, at klagerens repræsentants honorar var afhængigt af klagesagens udfald, var betingelserne for at yde et tredjemandstilskud efter LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, opfyldt. Det forhold, at tredjemand havde betalt tredjemandstilskuddet direkte til klagerens repræsentant, medførte ikke, at betingelserne for at yde et tredjemandstilskud ikke var opfyldt. Der blev herved henset til, at det måtte lægges til grund, at klagerens repræsentant, klageren og tredjemand havde aftalt, at tredjemand betalte tilskuddet direkte til klagerens repræsentant. Endvidere kunne det forhold, at det ikke var det fulde tilskud, der var indberettet efter SKL § 7 H, ikke føre til, at betingelserne for at yde et tredjemandstilskud ikke var opfyldt. Landsskatteretten henså herved til, at SKL § 7 H alene er at betragte som en kontrolbestemmelse, der har det formål, at skatteforvaltningen kan kontrollere, at tilskuddet i kombination med omkostningsgodtgørelse ikke overstiger udgifterne til sagkyndig bistand. Som følge af indberetningen af en del af tilskuddet havde skattemyndighederne haft tilstrækkelig mulighed for at udøve denne kontrol. Landsskatteretten bemærkede, at der i den underliggende klagesag blev givet fuldt medhold, at klageren derfor var berettiget til 100 % omkostningsgodtgørelse, og at tredjemand i henhold til forbrugeraftalen derfor ikke skulle yde et tilskud, før skattemyndighederne krævede den tidligere udbetalte godtgørelse tilbagebetalt, og at det var disse yderligere tilskud, som tredjemand ikke fik indberettet. Tredjemandstilskuddet ændrede derfor ikke på, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2022.120.LSR

Landsskatteretten fandt, at et tredjemandstilskud var skattefrit for modtageren, jf. LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten lagde vægt på, at tredjemand havde en retlig interesse i at yde et tredjemandstilskud til klageren, idet tredjemand rent faktisk havde ydet tilskud til klagerens udgifter til sagkyndig bistand, som klageren ifølge de udstedte fakturaer skulle betale.

Endvidere havde tredjemand en retlig interesse i at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af præmiemodellen.

Da tredjemand ikke havde ydet et større tilskud end det fulde fakturabeløb, og da det ikke var aftalt, at klagerens repræsentants honorar var afhængigt af klagesagens udfald, var betingelserne for at yde et tredjemandstilskud efter LL § 7 Q, stk. 1, nr. 2, opfyldt.

Det forhold, at tredjemand havde betalt tredjemandstilskuddet direkte til klagerens repræsentant, medførte ikke, at betingelserne for at yde et tredjemandstilskud ikke var opfyldt. Der blev herved henset til, at det måtte lægges til grund, at klagerens repræsentant, klageren og tredjemand havde aftalt, at tredjemand betalte tilskuddet direkte til klagerens repræsentant.

Endvidere kunne det forhold, at det ikke var det fulde tilskud, der var indberettet efter SKL § 7 H, ikke føre til, at betingelserne for at yde et tredjemandstilskud ikke var opfyldt. Landsskatteretten henså herved til, at SKL § 7 H alene er at betragte som en kontrolbestemmelse, der har det formål, at skatteforvaltningen kan kontrollere, at tilskuddet i kombination med omkostningsgodtgørelse ikke overstiger udgifterne til sagkyndig bistand. Som følge af indberetningen af en del af tilskuddet havde skattemyndighederne haft tilstrækkelig mulighed for at udøve denne kontrol.

Landsskatteretten bemærkede, at der i den underliggende klagesag blev givet fuldt medhold, at klageren derfor var berettiget til 100 % omkostningsgodtgørelse, og at tredjemand i henhold til forbrugeraftalen derfor ikke skulle yde et tilskud, før skattemyndighederne krævede den tidligere udbetalte godtgørelse tilbagebetalt, og at det var disse yderligere tilskud, som tredjemand ikke fik indberettet. Tredjemandstilskuddet ændrede derfor ikke på, at klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse.