Spørgsmål

1. Agerer Spørger som en afgiftspligtig person, når han sælger skins?
2. Hvis svaret på det første spørgsmål er ja, vil aktiviteten med salg af Skins være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11?
3. Hvis svaret på spørgsmål 2 er nej, vil Spørger være berettiget til at anvende brugtmomsordningen, hvorved køb af skins kan modregnes i salgene?

Svar

1. Ja
2. Nej
3. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er XX år gammel og spiller Counter Strike på privat basis. Han er ikke professionel og spiller ikke på hold eller i klub. Ikke desto mindre har han i løbet af en årrække formået at udvikle sin kunnen til et højt niveau.

Deltagelse i spillet er gratis. Den enkelte spiller opretter en profil, som samtidig fungerer som spilkonto på Steam (steamkonto), som er en platform udviklet til at organisere en række computerspil og netværk mellem spillerne mv.

Spillerne kan overføre penge til deres steamkonto, som kan bruges til forskellige formål, herunder opgradering, køb af våbenkasser, som indeholder såkaldte skins, og forskellige andre ting. Våbenkasserne bliver spillerne belønnet med som en del af spillet, men der skal købes en "nøgle" af Steam for at åbne kasserne. Indholdet af våbenkasserne kendes ikke på forhånd.

Skins er virtuelle udsmykningsgenstande, som i større eller mindre grad er attraktive for spillerne. Eftersom skins er indeholdt i de lukkede kasser, som kræver at spilleren har et niveau, hvor han kan tilspille sig belønninger, sker der i vidt omfang handel med skins. Dette sker typisk via Facebook og hvor mobilepay anvendes som betalingsmiddel.

Spørger har et niveau, hvor han belønnes med våbenkasser og via steamkontoen køber "nøgler" og dermed får et antal skins. Efter selv at have anvendt de erhvervede skins i en periode, bliver en del af dem solgt via Facebook, hvilket giver en fortjeneste i niveauet 10-20%. Tilsvarende køber Spørger selv attraktive skins via Facebook.

Spørger har en forventning om, at han vil kunne sælge for ca. 0,5 mio. kr. årligt, men det er med en ganske høj grad af usikkerhed.

På Spillemyndighedens hjemmeside beskrives skins således:

I mange computerspil kan man optjene eller købe virtuelle genstande. Det kan være elementer som fx en særlig farve eller udsmykning til et våben eller påklædning til ens figur, men der kan også være tale om virtuelle genstande, som har en funktion i spillet. Fx et nyt våben eller et ekstra liv. Alt dette går under betegnelsen skins.

Spørger har efterfølgende uddybet følgende:

Spørger startede med at spille Counter Strike Source i 2013. Senere kom Counter Strike Global Offensive på markedet, som spørger skiftede over til i 2017. Fra dette tidspunkt begyndte skins at være interessant som handelsobjekt.

I forhold til, hvor meget Spørger spiller Counter Strike, kan det variere ganske meget, men i vinterhalvåret typisk 2-3 timer dagligt. I sommerhalvåret noget mindre.

Spørger har solgt Skins i cirka 1,5 år og sælger Skins i gennemsnit cirka 3 gange ugentligt. Det opleves som attraktivt at skifte sine ting ud løbende, og derudover kan der i nogle få tilfælde laves "gode handler" med skins, som ikke er til egentligt brug i spillet.

Priserne på de Skins Spørger sælger varierer mellem 100 kr. og 20.000 kr. De typiske handler er i prislejet 3-4.000 kr., og det er usædvanligt med handler over 10.000 kr.

Generelt laves der et "offentligt" opslag på Facebook, hvor enhver kan gå ind og vise interesse og eventuelt byde. Der kan være personer, som vender direkte tilbage fordi de har foretaget et godt køb, og er interesseret i, om der kommer yderligere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Momsloven definerer en afgiftspligtig person som en "juridisk eller fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Herved forstås, at der skal være en vis systematisk udøvelse af erhverv med henblik på at opnå indtægter af en vis varig karakter. Privatpersoner, der bortsælger private aktiver anses ikke for at udgøre afgiftspligtige personer.

I et svar til Skatteudvalget, svar 677 af 2. september 2020 har Skatteministeren oplyst følgende om salg af skins:

Salg af skins er som udgangspunkt ikke omfattet af brugtmomsordningen. Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, når afgiftspligtige personer sælger brugte varer. Privatpersoner, der sælger deres private ejendele uden at drive selvstændig økonomisk virksomhed, anses ikke for at være afgiftspligtige personer. Privatpersoners salg af skins er derfor hverken omfattet af momslovens anvendelsesområde eller af brugtmomsordningen.

Skatteministeriet er ikke bekendt med informationer om, at salg af skins foretages af andre end privatpersoner. Det bemærkes dog, at en privatperson, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af skins, kan være omfattet af momsloven, og dermed også af brugtmomsordningen, hvis vedkommendes afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt.

For Spørger er deltagelse i counter strike en hobby, som varetages ved siden af skole og fritidsjob. Formålet med deltagelse i spillet er ikke erhvervsmæssigt, men tjener alene hans private interesser.

Indtægten fra salg af skins forventes væsentligt at overstige momslovens bagatelgrænse på 50.000 kr. Ikke desto mindre er der i alle tilfælde tale om skins, som Spørger selv har anvendt i spillet og som dermed kan karakteriseres som private aktiver, jf. svaret fra ministeren. Vi bemærker i den forbindelse, at det fremgår, at køb og salg af skins kan være omfattet af momsloven, hvis indtægten overstiger 50.000 kr. årligt. Denne formulering indebærer imidlertid ikke, at man altid ifalder momspligt, hvis de årlige indtægter overstiger grænsen. Dette forudsætter samtidig, at der drives selvstændig økonomisk virksomhed.

Det er vores vurdering, at Spørger med udgangspunkt i svaret på spørgsmål 677 ikke agerer som afgiftspligtig person. Der er tale om indtægter fra en privat og i høj grad hobbybetonet interesse, særligt når der er tale om private "genstande", som Spørger selv har anvendt i en vis periode før de udbydes til salg via Facebook. Dermed er det uden betydning, at de årlige indtægter overstiger 50.000 kr.

Spørger har i sine efterfølgende høringsbemærkninger, modtaget den 20. oktober 2021, uddybet følgende:

Spørgsmål 1 har væsentlig principiel betydning, som ikke mindst er båret af den udvikling, som er sket indenfor handel via nettet, herunder også i tilknytning til aktiviteter i form af spil på nettet og lignende. Hvornår er der tale om en privat interesse og hvornår skifter det karakter til at udgøre selvstændig virksomhed.

Vi er enige i, at dette må baseres på en samlet vurdering af omstændigheder, herunder som nævnt af styrelsen, beløbsstørrelse, hyppighed og omfang. Men herudover må øvrige omstændigheder i form af formål og karakter indgå i den samlede vurdering.

Af svaret på spørgsmål 677 tager Skatteministeren det udgangspunkt, at "privatpersoners salg af skins er derfor hverken omfattet af momslovens anvendelsesområde eller af brugtmomsordningen".

Videre fremgår det at en privatperson kan være omfattet af momsloven, hvis leverancerne overstiger 50.000 kr. årligt.

Som nævnt i vores anmodning om bindende svar er Spørger en ung mand, som igennem nogle år har dyrket onlinespil som interesse og i den forbindelse har formået at tjene penge på salg af virtuelle skins, som han ofte selv har købt og anvendt i tilknytning til spillet.

Han har på intet tidspunkt haft til hensigt at bruge sin interesse erhvervsmæssigt, men ser indtægterne som en følge af, at han til stedse har udviklet sine færdigheder indenfor spil.

Dermed adskiller hans spilleaktiviteter sig ikke væsentligt fra andre privatpersoner, som har hobbyaktiviteter/fritidsinteresser, og hvor færdighederne indenfor interessen bevirker, at der over en periode opnås øgede indtægter. Det kan eksempelvis være privatpersoner, som opkøber kunstværker fra ukendte kunstnere, anvender/udstiller disse i deres private hjem og med jævne mellemrum sælger kunstværkerne. Salget kan dels være båret af, at værkerne er steget i værdi, dels være båret af et ønske om at tilkøbe nye kunstværker.

En sådan interesse kan selvsagt føre til, at aktiviteten på et tidspunkt skifter karakter. Men så længe der er tale om kunstværker, som anvendes til udsmykning i den private bopæl og så længe der ikke er en forretningsmæssig systematik i køb og salg af værker, er det vores opfattelse, at privatpersonen ikke agerer som afgiftspligtig person.

På samme måde bør der henses til, at Spørgers handel med skins sker i tilknytning til hans udøvelse af spillet, at der er tale om handel med skins, som Spørger i stort set alle tilfælde selv anvender i tilknytning til hans spil, samt at omfanget af handler, alene er båret af, at Spørger har formået at udvikle sine kompetencer i spillet.

Indtægterne har en "tilfældig" karakter og aktiviteten har ikke de karakteristika, som kendetegner en økonomisk virksomhed. Her tænker vi frem for alt på:

• Der kan ikke lægges et troværdigt budget for indtægterne. Selv om indtægterne er i stigning, vil en budgetlægning baseret på en fremtidig stigningstakt ikke give mening, når der ikke er tale om faste kundeforhold/faste aftagere, men om salg til andre spillere, som byder ind, hvis der er tale om et attraktivt skin.
• Aktiviteten giver ikke grundlag for at etablere en egentlig virksomhed med ansatte, kontorfaciliteter mv. Det er alene den aktive tilstedeværelse i spillet, som genererer indtægterne.
• En momspligt vil give en markant skævhed, idet hovedparten af de indkøb af skins, som Spørger foretager, må antages ikke at indeholde moms, jf. udgangspunktet i svar 677. Eftersom brugtmomsordningen ikke kan anvendes, betyder det, at Spørger netto vil få en momsbelastning, som er uforholdsmæssig stor i forhold til resultatet af virksomheden.
• For Spørger er det kun økonomisk attraktivt, så længe han kan opretholde spil i det nuværende omfang, og under forudsætning af, at han ikke "overhales" af andre spillere, som dermed bliver mere attraktive og kan øge salget af skins, blandt andet på bekostning af Spørger.

På den baggrund fastholder vi, at Spørger ikke udgør en afgiftspligtig person, når han som privatperson deltager i et spil, som udløser "tilfældige" indtægter i forbindelse med salg af skins, som i stort set alle tilfælde anvendes af Spørger selv, forinden et eventuelt salg.

Svaret på spørgsmål 1 bør derfor være "ja"

Spørgsmål 2

Hvis det vurderes, at Spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed med salg af skins, finder vi det relevant, at der sker en vurdering efter fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, punkt e.

Et skin udgør et virtuelt produkt, som anvendes i forbindelse med et spil, men uden at det repræsenterer en egentlig værdi, udover den værdi, som fastsættes af markedet. Dermed udgør skins potentielt og reelt et investeringsobjekt, hvor professionelle aktører køber skins med henblik på at videresælge på et tidspunkt, hvor værdien og dermed afkastet er højere. Disse aktører er ikke nødvendigvis aktive spillere, men har selvsagt indgående kendskab til spillet og de værdier, som forskellige skins repræsenterer.

Selv om Spørger ikke køber skins som et egentligt investeringsobjekt, er det i realiteten den måde, det fungerer på. Han bruger sin kunnen til at erhverve attraktive skins, som senere kan sælges med fortjeneste. At han bruger dem aktivt i en vis periode, kan efter vores opfattelse ikke fratage dem deres finansielle karakter.

Det er derfor vores vurdering, at handel med skins kan anses for at være en finansiel aktivitet, som er fritaget for moms efter momslovens § 13.

Spørger har i sine efterfølgende høringsbemærkninger, modtaget den 20. oktober 2021, uddybet følgende:

Skattestyrelsen indstiller, at der svares nej til at handel med virtuelle skins udgør en finansiel transaktion, og henviser i den forbindelse til at skins ikke er sammenlignelige med aktier, andele i selskaber eller obligationer.

Dette er vi som udgangspunkt enige i. Men vi skal fastholde, at aktiviteten med køb og salg af skins kan anses for at være sket i investeringsøjemed.

Skattestyrelsens forslag til besvarelse af spørgsmål 1 vil indebære, at handlen med skins udgør en økonomisk aktivitet. Det indebærer samtidig at der skal bortses fra selve spilleaktiviteterne og i stedet ske en vurdering af den økonomi, som er forbundet med handlen med skins.

Handel med skins kan bedst sammenlignes med handel med virtuelle valutaer, som fx bitcoins. Værdien af et skin er i første omgang fastsat af den virksomhed, som udbyder skins. Men efterfølgende stigninger eller fald i prisen er båret af andre mekanismer, som "producenten" er uden indflydelse på og som ikke har nogen sammenhæng med "produktionsprisen".

Ses aktiviteten isoleret fra selve spillet, vil det mest få karakter af opkøb og salg af skins med henblik på at tjene penge ved forventede udsving i kurser/priser på skins. Dermed får eller kan aktiviteten få en karakter, som ikke adskiller sig væsentligt fra investering/spekulation.

På den baggrund fastholder vi, at svaret på spørgsmål 2 bør være "ja".

Spørgsmål 3

Af svar 677, jf. ovenfor under spørgsmål 1 fremgår direkte, at økonomisk virksomhed med salg af skins kan være omfattet af momsloven, og dermed også af brugtmomsordningen, hvis vedkommendes afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt.

Med spørgsmålet ønskes bekræftet, at Spørger kan anvende brugtmomsreglerne, og dermed modregne foretagne køb i salg af skins, og alene afregne moms af den opnåede avance.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, hvorvidt Spørger agerer som en afgiftspligtig person, når han sælger skins?

Begrundelse

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer, kan være både juridiske eller fysiske personer, som driver økonomisk virksomhed.

Ved en afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed, se hertil momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold

Derudover skal afgørelsen af, om der i det enkelte tilfælde er tale om økonomisk virksomhed, bero på en konkret vurdering af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter". Ved denne vurdering skal samtlige konkrete omstændigheder tages i betragtning, herunder arten af de goder, som udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse, jf. f.eks. EU-dommen C-230/94, Renate Enkler, præmis 24 og 26-30.

I tilfælde, hvor et gode på grund af sin karakter kan anvendes såvel til erhvervsmæssig som privat brug, kan der ved vurderingen af, om formålet med den pågældende virksomhed er at "tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter", foretages en sammenligning mellem på den ene side de omstændigheder, hvorunder den pågældende faktisk udnytter godet, og på den anden side de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves, jf. EU-Domstolens dom i sag C-263/11, Rēdlihs, præmis 35.

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner.

Spørger har i sin begrundelse henvist til Skatteministeriets svar 677 af 2. september 2020 til Skatteudvalget, hvori oplyses følgende:

"Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om salg af skins er omfattet af brugtmomsordningen?

Svar:

Salg af skins er som udgangspunkt ikke omfattet af brugtmomsordningen. Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, når afgiftspligtige personer sælger brugte varer. Privatpersoner, der sælger deres private ejendele uden at drive selvstændig økonomisk virksomhed, anses ikke for at være afgiftspligtige personer. Privatpersoners salg af skins er derfor hverken omfattet af momslovens anvendelsesområde eller af brugtmomsordningen.

Skatteministeriet er ikke bekendt med informationer om, at salg af skins foretages af andre end privatpersoner. Det bemærkes dog, at en privatperson, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med køb og salg af skins, kan være omfattet af momsloven, og dermed også af brugtmomsordningen, hvis vedkommendes afgiftspligtige leverancer overstiger 50.000 kr. årligt."

Skatteministeriets svar 677 er senere blevet korrigeret den 28. september 2021 til følgende:

"Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om salg af skins er omfattet af brugtmomsordningen?

Svar

Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, der kan anvendes af virksomheder, der videresælger brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan anvende ordningen, at varen er indkøbt hos en virksomhed eller person, der ikke har haft fradragsret.

Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation.

Skins anses momsmæssigt for at være en elektronisk leveret ydelse. Dette skyldes, at der ved køb og salg af skins vil være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelighed.

Da elektronisk leverede ydelser ikke er omfattet af brugtmomsordningen, er skins ikke omfattet af ordningen."

Ændringen af Skatteministeriet svar vil have betydning for begrundelsen i spørgsmål 3, men vil ikke have indflydelse på besvarelsen i spørgsmål 1.

Der vil således fortsat skulle foretages en vurdering af, hvordan Spørger kan anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed ved salg af skins.

Ud fra de foreliggende oplysninger er Spørger XX år gammel og spiller Counter Strike på privat basis. Han er ikke professionel og spiller ikke på hold eller i klub.

På den baggrund kan det således konkluderes, at Spørger ikke kan karakteriseres som lønmodtager i forhold til hans salg af skins.

Derudover er det oplyst, at Spørger har solgt skins via Facebook igennem de sidste 1,5 år. Han sælger cirka 3 skins ugentlig og prisen kan variere mellem 100 kr. og 20.000 kr. hvilket giver en fortjeneste i niveauet 10-20 procent. De typiske handler er i prislejet 3-4.000 kr., og det er usædvanligt med handler over 10.000 kr. Spørger køber også selv attraktive skins via Facebook.

Generelt foregår salget på den måde, at der laves et "offentligt" opslag på Facebook, hvor enhver kan gå ind og vise interesse og eventuelt byde. Der kan være personer, som vender direkte tilbage, fordi de har foretaget et godt køb tidligere, og er interesserede i, om der kommer yderligere. Betaling sker via mobilepay.

Spørger har en forventning om, at han vil kunne sælge for ca. 0,5 mio. kr. årligt.

Efter en konkret vurdering på baggrund af ovennævnte oplysninger, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger har til hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter ved salg af skins. Vi har henset til beløbenes størrelse, at handlerne er med flere private personer samt salgenes hyppighed og omfang.

Spørger er derfor momspligtig efter momslovens § 3, da han er en afgiftspligtig fysisk person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Skattestyrelsens bemærkninger til Spørgers høringsbemærkninger af 20. oktober 2021.

Spørgers høringsbemærkninger giver ikke anledning til at ændre indstillingen.

Det skal indledningsvist bemærkes, at Spørger henviser til den gamle version af Skatteministerens svar 677 af 2. september 2020 og således ikke den nye version af 28. september 2021. Det er dog forsat vurderingen, at Spørger kan anses som en afgiftspligtig person ved salg af skins, såfremt det vurderes, at Spørger driver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 1. afsnit.

Ud fra de foreliggende oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at Spørger er en afgiftspligtig person. Der henvises til begrundelsen ovenfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, såfremt svaret på spørgsmål 1 er ja, at aktiviteten med salg af Skins vil være fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11?

Begrundelse

Momslovens § 4, stk. 1, fastslår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet som led i økonomisk virksomhed.

Spørgers ydelser, der har leveringssted her i landet, er således som udgangspunkt momspligtige, jf. også besvarelsen af spørgsmål 1.

Momslovens § 13 fritager en række ydelser for afgift. I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, som implementerer momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra e), er transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer fritaget for moms.

Det vederlag, som knytter sig til transaktioner, herunder forhandlinger, i forbindelse med værdipapirer skal således ikke belægges med moms.

De værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

• Obligationer
• Pantebreve
• Aktier
• Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
• Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Listen er ikke udtømmende.

I forhold til momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) er følgende værdipapirer omfattet af fritagelsen:

• Aktier
• Andele i selskaber eller andre sammenslutninger
• Obligationer
• Og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

De transaktioner, som er omfattet af fritagelsesbestemmelse, er efter deres art finansielle transaktioner. De "andre adkomstbeviser", som er omfattet af fritagelsen, skal være sammenlignelige i forhold til de adkomstbeviser, der er specifikt nævnt. Se EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV.

Idet skins ikke er sammenlignelige med hverken aktier, andele i selskaber eller obligationer kan de ud fra ovenstående ikke anses for værdipapirer omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 punkt e.

Spørgers salg af skins vil således ikke være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, punkt e.

Skattestyrelsen bemærkninger til Spørgers høringsbemærkninger af 20. oktober 2021.

Spørgers høringsbemærkninger giver ikke anledning til at ændre indstillingen.

Det er forsat Skattestyrelsens vurdering, at skins ikke falder ind under definitionen "andre adkomstbeviser". Hertil kan salg af skins ikke ud fra en naturlig sproglig forståelse anses som en finansiel transaktion.

 Salg af skins er således ikke omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e, jf. begrundelsen ovenfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, såfremt svaret på spørgsmål 2 er nej, at Spørger vil være berettiget til at anvende brugtmomsordningen, hvorved køb af skins kan modregnes i salgene?

Begrundelse

Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, der kan anvendes af virksomheder, der videresælger brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter.

Formålet med brugtmomsordningen er at undgå dobbelt opkrævning af moms i de tilfælde, hvor en momspligtig videreforhandler køber en brugt vare hos en person, der ikke er momspligtig, og hvor videreforhandleren ikke har opnået momsfradrag ved købet.

Ved brugte varer i brugtmomsordningens forstand, forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation, jf. momslovens § 69, stk. 3

I Skatteministerens svar 677 af 28. september 2021, har man oplyst følgende:

"Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, om salg af skins er omfattet af brugtmomsordningen?

Svar

Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, der kan anvendes af virksomheder, der videresælger brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan anvende ordningen, at varen er indkøbt hos en virksomhed eller person, der ikke har haft fradragsret.

Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation.

Skins anses momsmæssigt for at være en elektronisk leveret ydelse. Dette skyldes, at der ved køb og salg af skins vil være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelighed.

Da elektronisk leverede ydelser ikke er omfattet af brugtmomsordningen, er skins ikke omfattet af ordningen."

Som anført i Skatteministerens svar kan Spørgers salg af skins ikke anses for omfattet af brugtmomsordningen, idet der er tale om en elektronisk leveret ydelse.

På baggrund af ovenstående er det således Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger ikke er berettiget til at anvende brugtmomsordningen i det foreliggende tilfælde.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momsloven § 3

Stk. 1. Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed

Momsloven § 69

Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EF-land af

3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EF-land

Momssystemdirektivets artikel 9

Stk. 1.Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. 16

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter

Praksis

C-230/94, Renate Enkler

Indkøb og udlejning af campingbil. Bilen blev først og fremmest brugt privat af indehaveren selv. Der var derudover en vis udlejning til andre, men udlejningen skete hovedsageligt til ægtefællen. Det påhvilede den nationale ret at vurdere samtlige konkrete omstændigheder.

Skatteministerens svar 677 af 28. september 2021:

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om salg af skins er omfattet af brugtmomsordningen?

Svar:

Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, der kan anvendes af virksomheder, der videresælger brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan anvende ordningen, at varen er indkøbt hos en virksomhed eller person, der ikke har haft fradragsret.

Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation.

Skins anses momsmæssigt for at være en elektronisk leveret ydelse. Dette skyldes, at der ved køb og salg af skins vil være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelighed.

Da elektronisk leverede ydelser ikke er omfattet af brugtmomsordningen, er skins ikke omfattet af ordningen.

Den juridiske vejledning

D.A.3.1.4.1 Hvad er økonomisk virksomhed?

Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der forstås ved begrebet økonomisk virksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre.

Se også

Se følgende afsnit for mere information om momspligt:

• afsnit D.A.3.1.4.2 om indtægter af en vis varig karakter
• afsnit D.A.3.1.4.2.1 om udnyttelse af materielle eller immaterielle goder, f.eks. byggegrunde
• afsnit D.A.3.1.4.3 om forberedende handlinger og afvikling af virksomhed
• afsnit D.A.3.1.4.4 om foreninger
• afsnit D.A.4.1 om leverancer mod vederlag ML § 4, stk. 1 og 2
• afsnit D.A.5.9.4 om momspligt ved levering af nye bygninger
• afsnit D.A.5.9.5 om momspligt ved levering af byggegrunde.

Regel

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Se forarbejderne (Lovforslag 124, folketingsåret 1993-94) til ML § 3. Der skal dog som nævnt være tale om indtægter af en vis varig karakter. Se omtalen af dommen i sag C-230/94, Renate Enkler, i afsnit D.A.3.1.4.2.2.

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, andet afsnit, skal forstås således, at begrebet "økonomisk virksomhed" i bestemmelsen tillige omfatter en form for virksomhed, der, selv om den kun udøves lejlighedsvis, falder ind under den generelle definition af begrebet i bestemmelsens første punktum, og som udøves af en afgiftspligtig person, som desuden på en varig måde udøver en anden form for økonomisk virksomhed. Se dommen i sag C-62/12, Galin Kostov.

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c).

Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, at de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.  Se momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

D.A.3.1.4.2.1 Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder

Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der forstås ved begrebet udnyttelse af materielle eller immaterielle goder.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Styresignal om solcelleanlæg, husstandsvindmøller mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

• afsnit D.A.3.1.4.2.2 om hobbyvirksomhed
• afsnit D.A.3.1.4.2.3 om støtteordninger i landbruget
• afsnit D.A.3.1.4.2.4 om finansiel virksomhed
• afsnit D.A.3.1.4.4 om foreninger
• afsnit D.A.5.9.4 om momspligt ved levering af nye bygninger
• afsnit D.A.5.9.5 om momspligt ved levering af byggegrunde.

Regel

Udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter udgør økonomisk virksomhed. Se momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Immaterielle goder er fx ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.

Om modtagelse af gratis internetydelser i bytte for samtykke til at anvende persondata, se omtalen af momsudvalgets retningslinje i D.A.4.1.2.

(…)

Andre virksomheder end virksomheder vedrørende solcelleanlæg og vindmøller

Ændringen, der følger af Landsskatterettens afgørelser SKM2017.266.LSR og SKM2017.267.LSR vedrørende opgørelse af udtagningsmoms, gælder også for andre momsregistrerede virksomheder end solcelleanlæg og vindmøller. Ændringen finder også anvendelse for andre momsregistrerede virksomheder, hvor der er fastlagt en opgørelsesmetode for udtagningsmomsen, som er en anden end opgørelse på grundlag af den faktiske levetid.

Ændringen omfatter opgørelse af udtagningsmoms for både varer og ydelser."

Bemærk

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. Se forarbejderne (Lovforslag 124, folketingsåret 1993-94) til ML § 3. Der skal dog som nævnt være tale om indtægter af en vis varig karakter. Se omtalen af dommen i sag C-230/94, Renate Enkler, i afsnit D.A.3.1.4.2.2.

For at en levering af varer eller ydelser er momspligtig, er det en betingelse, at leveringen foretages mod vederlag af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab. Se momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a) og c). Handler leverandøren derimod i egenskab af privatperson er leveringen derfor ikke momspligtig.

D.A.3.1.4.2.2 Hobbyvirksomhed

Indhold

Dette afsnit beskriver den momsmæssige behandling af hobbyvirksomhed.

Afsnittet indeholder:

• Definition: Hobbyvirksomhed
• Hobbyvirksomhed kan være økonomisk virksomhed
• Retningslinjer
• Drift af væddeløbsstald og stutteri
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition: Hobbyvirksomhed

Hobbyvirksomhed er et begreb, der anvendes i forbindelse med indkomstskat.

Hobbyvirksomhed er kendetegnet ved, at virksomheden typisk er et udslag af en personlig interesse (hobby), og hvor ejeren ofte selv deltager i virksomheden. De private formål er således afgørende frem for det økonomiske udbytte.

Disse private formål kan fx være:

• uddannelses- og boligformål
• sportsinteresser såsom ridning, hestevæddeløb, sejlads, mv.
• dyrehold som fx ponyer, hunde, kaniner, høns og lign.

Læs mere om den indkomstskattemæssige behandling af hobbyvirksomhed i afsnit C.C.1.1.1.

Hobbyvirksomhed kan være økonomisk virksomhed

Det er kun personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, der kan anses for afgiftspligtige personer.

Afgrænsningen af hvilke former for virksomhed, der anses som økonomisk virksomhed, er direkte reguleret af EU-retlige regler og EU-domstolens fortolkning af disse regler. Der skal derfor foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om virksomheden er en økonomisk virksomhed eller ej. Den momsretlige afgrænsning af økonomisk virksomhed er nemlig ikke altid sammenfaldende med den skatteretlige vurdering af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Se TfS1997, 639DEP.

Det er derfor en konkret vurdering, om en given "hobbyvirksomhed" udgør økonomisk virksomhed eller ej.

Blandt de omstændigheder, der skal vurderes ved afgørelsen af, om en person har udnyttet et gode på en sådan måde, at dennes virksomhed skal anses for økonomisk virksomhed, er det pågældende godes art. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Den omstændighed, at et gode er egnet til en udelukkende økonomisk udnyttelse, er normalt tilstrækkelig til, at dets ejer må anses for at udnytte det til brug for økonomisk virksomhed og derfor med henblik på at tilvejebringe indtægter af en vis varig karakter. Hvis et gode på grund af sin karakter derimod kan anvendes både til erhvervsmæssig og privat brug, må der foretages en vurdering af samtlige omstændigheder vedrørende dets udnyttelse. Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

En mulig fremgangsmåde ved afgørelsen af, om den pågældende virksomhed er økonomisk virksomhed i momslovens forstand, kan være en sammenligning mellem:

• de omstændigheder, hvorunder virksomheden faktisk udnytter godet,

og

• de omstændigheder, hvorunder en tilsvarende økonomisk virksomhed normalt udøves.

Se EF-domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Den periode, hvor godet faktisk udnyttes, kundekredsens omfang og indtægternes størrelse kan også, sammen med andre konkrete omstændigheder, tages i betragtning ved vurderingen. Se EF-Domstolens dom i sagen C-230/94, Renate Enkler.

Retningslinjer

En virksomhed, som skattemæssigt anses for en hobbyvirksomhed, kan alt efter omstændighederne godt være økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Afgørelsen af, om der på det momsretlige område er tale om økonomisk virksomhed, træffes på grundlag af en samlet, konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold må inddrages.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, er bl.a.:

• om virksomhedens omfang er af en vis størrelse
• om virksomheden drives tilstrækkeligt intensivt/seriøst
• om driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art
• om der er andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden
• om ejeren er afskåret fra at anvende virksomhedens aktiver til privat brug
• om ejeren har særlige faglige forudsætninger (fx relevant uddannelse) for at drive den pågældende virksomhed
• om virksomheden har en naturlig sammenhæng med ejerens evt. øvrige indtægtsgivende erhverv
• om virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv
• om virksomheden i givet fald vil kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods evt. hidtidigt underskud i tredjemands øjne har en potentiel indtjeningsevne, eller om den slet ikke kan drives løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet.

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om der er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

(…)

Se også

Se følgende afsnit for mere information om momspligtige personer og økonomisk virksomhed:

• afsnit D.A.3.1.2 om definitionen på en momspligtig person
• afsnit D.A.3.1.3 om selvstændig virksomhed
• afsnit D.A.3.1.4.2 om indtægter af en vis varig karakter.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Momsloven § 4

Stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag 16 her i landet. Ved levering af en vare17 forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse18 omfatter enhver anden levering

Momslovens § 13, stk. 1

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

11) Følgende finansielle aktiviteter

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom 

Praksis

Den juridiske vejledning

D.A.5.11.8.2 Definition: Værdipapirer

Indhold

Dette afsnit giver et indblik i definitionen på værdipapirer samt de transaktioner, som sker i forbindelse med værdipapirer.

Afsnittet indeholder:

• Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen
• Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen
• Retningslinje fra momsudvalget (emissionskvoter)
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Eksempler på værdipapirer omfattet af momsfritagelsen

Værdipapirer, der er omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er fx:

• Obligationer
• Pantebreve
• Aktier
• Interessentskabsandele og andre andele i selskaber samt
• Finansielle kontrakter såsom terminskontrakter, optioner og futures.

Denne liste er ikke udtømmende.

Direktivteksten

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) indeholder følgende oplistning af værdipapirer omfattet af fritagelsen:

• Aktier
• Andele i selskaber eller andre sammenslutninger
• Obligationer
• Og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser.

De transaktioner, som er omfattet af fritagelsesbestemmelse, er efter deres art finansielle transaktioner. De "andre adkomstbeviser", som er omfattet af fritagelsen, skal være sammenlignelige i forhold til de adkomstbeviser, der er specifikt nævnt. Se EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV.

Eksempler på værdipapirer, der ikke er omfattet af momsfritagelsen

Følgende værdipapirer er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e:

• Varerepræsentativer
• Dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom. For en beskrivelse af praksis, se "Visse rettigheder over fast ejendom sidestilles med levering" i afsnit D.A.5.9.3.

Varerepræsentativer

På baggrund af de anvendte udtryk i de forskellige sprogversioner af momssystemdirektivet og EU-domstolens dom i sag C-461/12, Granton Advertising BV, må ved et varerepræsentativ i bestemmelsens forstand forstås et adkomstbevis/værdipapir, der giver indehaveren ret til ved indløsning af beviset/papiret at få udleveret en vare på de i beviset/papiret fastsatte vilkår. Et varerepræsentativ er med andre ord et værdipapir, der gør det muligt at overdrage den juridiske ejendomsret til en vare (et løsøre) ved at indgå en aftale om overdragelse af værdipapiret i stedet for at indgå en aftale om overdragelse af selve varen. Se SKM2016.449.SR.

Retningslinje fra momsudvalget (emissionskvoter)

Momsudvalget er med enstemmighed enig i, at det forhold, at emissionskvoter (bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i direktiv 2003/87/EF (emissionshandelsordningen)) er defineret som finansielle instrumenter i Direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (MiFID II), ikke har betydning for den allerede fastlagte momsmæssige behandling af sådanne kvoter i de tidligere retningslinjer WP 480 og WP 678. Særligt finder momsudvalget enstemmigt, at det forhold, at kvoterne i forbindelse med MiFID II er klassificerede som finansielle instrumenter, ikke medfører, at fritagelserne i momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, for visse finansielle transaktioner finder anvendelse.

Skattestyrelsen er enig i retningslinjen.

Se retningslinje WP 910 fra Momsudvalget, der er vedtaget på baggrund af drøftelser på udvalgets 107. møde.

Om Momsudvalget og retningslinjer, se afsnit D.A.1.4.

Spørgsmål 3

Praksis

Skatteministeriets svar 677 af 28. september 2021:

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, om salg af skins er omfattet af brugtmomsordningen?

Svar:

Brugtmomsordningen er en særlig ordning for afregning af moms, der kan anvendes af virksomheder, der videresælger brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter. Det er en forudsætning for, at virksomheden kan anvende ordningen, at varen er indkøbt hos en virksomhed eller person, der ikke har haft fradragsret.

Ved brugte varer forstås løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand eller efter reparation.

Skins anses momsmæssigt for at være en elektronisk leveret ydelse. Dette skyldes, at der ved køb og salg af skins vil være tale om levering af digitaliserede produkter i almindelighed.

D.A.18.1 Kort om brugtmomsordningen

Formålet med brugtmomsordningen er at undgå dobbelt opkrævning af moms.

Hvis en momspligtig videreforhandler køber en brugt vare hos en person, der ikke er momspligtig (fx en privatperson eller en momsfritaget virksomhed), har videreforhandleren ikke opnået momsfradrag ved købet.

Der er ikke mulighed for at få fradrag for den moms, der oprindeligt er blevet betalt. Den tidligere ejer kan heller ikke opkræve moms i forbindelse med salget til videreforhandleren.

Efter de almindelige momsregler skal en momspligtig videreforhandler opkræve moms af hele det vederlag, som han modtager for varen ved videresalget, uanset om videreforhandleren har opnået momsfradrag ved købet eller ej.

De almindelige momsregler medfører altså, at der kan blive betalt moms flere gange af samme vare.

Ved at anvende brugtmomsordningen kan videreforhandleren undgå en sådan dobbeltbeskatning. Brugtmomsordningen giver nemlig sælgeren mulighed for kun at beregne moms af avancen (dvs. fortjenesten) i stedet for af hele salgsprisen. Se afsnit D.A.18.4.

Ved salg af brugte personmotorkøretøjer får sælgeren mulighed for at foretage et beregnet momsfradrag, selv om der ikke er opkrævet moms i forbindelse med købet. Se afsnit D.A.18.5.

Brugtmomsordningen blev indført den 1. juli 1994. Den 1. januar 1995 blev der foretaget nogle justeringer af, hvilke typer af indkøb, der kan omfattes af ordningen.

Reglerne om brugtmomsordningen findes i ML §§ 69 -71, der implementerer momssystemdirektivets artikel 311-343.

Bemærk

Brugtmomsordningen er frivillig. Brugte varer kan derfor også sælges efter momslovens almindelige regler. Videreforhandleren skal senest i forbindelse med udstedelse af faktura tilkendegive, om den enkelte vare sælges efter brugtmomsreglerne. Se afsnit D.A.18.4.4 om muligheden for at anvende momslovens almindelige regler, når en brugt vare har været henført til brugtmomsordningen.