Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2023.8.HR

Af dommen fremgår om valg af transfer pricing-metode mv.:

SKATs skøn vedrørende Cs betalinger for de serviceydelser, som Dubai-selskabet leverede, er baseret på TNM-metoden som prisfastsættelsesmetode. SKAT har ved anvendelsen af TNM-metoden beregnet Dubai-selskabets afregningspriser for levering af ydelser til C ved at foretage en benchmark-analyse af 25 advokat- og revisionsselskaber med såkaldt Return on Total Cost (RoTC) som profit level indicator. RoTC er beregnet således, at selskabernes overskud (resultatet før renter og skat) er divideret med udgifterne (totale omkostninger).

Benchmark-analysen viste en markeds-RoTC med en median på 6,72 %, og skattemyndighederne har på det grundlag skønnet, at Dubai-selskabet er berettiget til en fortjeneste på 6,72 % af Dubai-selskabets udgifter. Cs udgifter til Dubai-selskabet blev herefter skattemæssigt ansat til at udgøre ca. 20 mio. kr. for perioden 2006-10.

Af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at C og B ikke har godtgjort, at TNM-metoden ikke var anvendelig som prisfastsættelsesmetode.

C og B har gjort gældende, at SKATs beregning ikke tager hensyn til, at en partner i et advokatfirma - som bl.a. beskrevet i Konkurrencerådets analyserapport af 14. januar 2021 om "Konkurrencen i advokatbranchen" - modtager både betaling for sin arbejdsindsats og aflønning for ejerskabet i form af en andel af advokatfirmaets overskud.

Skatteministeriet har for Højesteret fremlagt en beregning, der ifølge ministeriet viser, at en skønsmæssig skatteansættelse baseret på den nævnte rapports konklusioner ikke ville have ført til en mindre skatteansættelse end den skatteansættelse, som SKAT har beregnet ud fra anvendelse af TNM-metoden og RoTC som beskrevet ovenfor. Højesteret finder, at C og B heller ikke med hensyn til denne beregning har anført forhold, der godtgør, at skattemyndighedernes skøn hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn og hjemvise sagen.

SKM2021.251.HR

I sagen anfører Højesteret om transfer pricing-metoden og anvendelsen heraf:

"Skattestyrelsen har ved den skønsmæssige skatteansættelse anvendt den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNMM), som er en af de modeller, der er anerkendt i OECD’s retningslinjer. Ved anvendelse af TNMM er hovedreglen, at man skal teste den part, hvor testmetoden kan anvendes på den mest pålidelige måde, og hvor det mest pålidelige sammenligningsgrundlag vil kunne findes, jf. bl.a. OECD’s retningslinjer pkt. 3.18. Dette vil oftest være den mindst komplekse part med hensyn til funktioner mv., men det forudsætter som nævnt, at de nødvendige oplysninger for at foretage en pålidelig test af denne
part foreligger.
De oplysninger, der foreligger om ...-koncernens salgsselskabers indtjening, indeholder som nævnt betydelig usikkerhed bl.a. som følge af, at en væsentlig del af opgørelsen af salgsselskabernes indtjening vedrører salg af varer, der ikke er købt hos TPH. Højesteret tiltræder derfor, at anvendelse af TNMM med salgsselskaberne som den testede part ikke ville bygge på tilstrækkeligt pålidelige oplysninger, og at Skattestyrelsen derfor kunne anvende TNMM med ...[det danske selskab] som den testede part."

Bemærk at valg og anvendelse af transfer pricing-metode i denne sag er foretaget i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse og derfor er påvirket af manglende oplysninger om de kontrollerede parter, transaktionen og sammenligningsgrundlaget.

Sagen handlede om royaltybetalinger fra et udenlandsk selskab til et dansk selskab i samme koncern. I sagen gjorde selskabet gældende, at royalty-betalinger, som det udenlandske selskab havde modtaget fra uafhængige licenstagere, skulle nedsættes med indeholdte kildeskatter, inden de blev videre-betalt til det danske selskab. Skattestyrelsen gjorde gældende, at prisen på de kontrollerede transaktioner kunne fastsættes på baggrund af de priser der var aftalt mellem uafhængige parter (CUP metode), og at prisen derfor ikke skulle nedsættes med indeholdte kildeskatter.

Højesteret udtaler i sagen:

"Det danske datterselskab har i 2002-2005 modtaget royaltybetalinger, der svarer til de priser, der blev aftalt mellem det tyske moderselskab og de uafhængige licenstagere. Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at de aftalte priser ikke svarer til markedspriserne. Der er derfor ikke anledning til korrektion efter ligningslovens § 2."

Landsretsdomme

SKM2023.316.ØLR

Af dommen fremgår om valg af transfer pricing-metode mv.:

SKAT har ved skønsudøvelsen anvendt den transaktionsbestemte nettoavancemetode (TNM), som er blandt de transfer pricing-metoder, som er anerkendt i OECD’s retningslinjer, og som H1 også selv har anvendt. Metoden er anvendt med H1 som testet part og med udgangspunkt i H1’ egen benchmark-analyse.

Ved vurderingen af grundlaget for SKATs skønsudøvelse (efter Landsskatterettens korrektion) må der henses til omfanget og karakteren af de oplysninger, som selskabet selv har tilvejebragt. Efter omfanget og karakteren af manglerne i oplysningsgrundlaget finder landsretten, at SKAT i situationen har været berettiget til at skønne og herunder til at anvende den metode, som skønnet hviler på. Landsretten har herved tillige lagt vægt på, at SKAT i medfør af dokumentationsbekendtgørelsens § 9 forgæves har forsøgt at fremskaffe yderligere oplysninger om bl.a. den fulde værdikæde for indkøb af råvarer og efterfølgende salg til brug for skatteansættelsen.

Landsretten finder det endvidere berettiget, at SKAT ved sin skønsudøvelse har anvendt oplysningerne om de 30 af H1 udvalgte selskaber til brug for sammenlignelighedsanalysen. Landsretten finder det herunder berettiget, at SKAT i forbindelse med skønsudøvelsen i modsætning til H1 har undladt at frasortere de 22 selskaber med den højeste EBIT-margin i sammenlignelighedsanalysen.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at H1 i modsætning til selskaberne i sammenlignelighedsanalysen ikke kan anses for alene at have ageret som en handelsagent. Af transfer pricing-dokumentationen fremgår, at H1 blev opkøbt af koncernen for at fungere som "international trading house", idet H1 allerede havde den fornødne erfaring, markedskendskab og kontakter i det vestlige og internationale marked. Det fremgår videre, at H1 kan karakteriseres som "the main trading entity" for koncernen, at H1 er ekstremt vigtig ved levering til den endelige aftager, og at det i årene 2007-2010 alene var H1, der udførte indkøb på vegne af koncernen. Ud over køb og salg foretog H1 også risikoafdækning, hvilket ubestridt er vigtigt i foderstofbranchen.

Hertil kommer, at H1 handlede i eget navn, og at landsretten efter bevisførelsen, herunder det i transfer pricing-dokumentationen anførte om H1’ risici, finder, at H1 ikke har godtgjort, at der ikke har påhvilet H1 nogen markeds- eller prisrisiko.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at H1 ikke har godtgjort, at der er en sammenhæng mellem en lav EBIT-margin og høj omsætning pr. medarbejder for handelsagenter. Tværtimod må det efter vidneforklaringerne fra IJ og KJ lægges til grund, at en handelsagents indtjening som altovervejende hovedregel opgøres efter en fast takst på 0,5 USD eller EUR pr. ton, medmindre der er tale om meget små ordrer, eller der konkret forhandles herom ved meget store eller gentagne ordrer.

Det af SKAT anvendte armslængdeinterval for EBIT-marginer for sammenlignelige selskaber vurderet på baggrund af de 30 selskaber var 0,69 - 2,5 pct., mens H1’ EBIT-margin for handelsvarer i 2007 var 0,4 pct. og 0,2 pct. i 2009. Der skal herefter foretages en korrektion, jf. blandt andet Juridisk Vejledning 2023, afsnit C.D.11.5.9, om tolkning og anvendelse af data til at fastlægge armslængdepriser og vilkår, hvoraf fremgår, at hvis indtjeningen for den kontrollerede transaktion ligger uden for det interkvartile interval, skal der foretages en korrektion. Det fremgår videre, at reguleringen generelt foretages til det punkt i det interkvartile interval, der er mest sammenligneligt med den kontrollerede transaktion. Af OECD’s retningslinjer om transfer pricing 1995, pkt. 1.48, fremgår, at regulering skal ske til det punkt, som bedst afspejler faktum og de konkrete omstændigheder for den kontrollerede transaktion, og af OECD’s retningslinjer for 2010, pkt. 3.62, følger, at når der foreligger sammenlignelighedsdefekter, må korrektionen foretages i lyset af de konkrete karakteristika for datasættet.

Efter en samlet bedømmelse af oplysningerne i sagen finder landsretten, at

H1 havde en central og værdiskabende funktion i koncernen, og at H1 i kraft af sine funktioner og risici ikke alene kan anses for at have ageret som en handelsagent. Sammenlignelighedsanalysen er baseret på "limited risk wholesalers", som således ikke er direkte sammenlignelige med H1. Herefter og ud fra sagens øvrige oplysninger finder landsretten ikke grundlag for at tilsidesætte, at SKAT anvendte det interkvartile interval og justerede til tredje kvartil.

Landsretten finder det på den baggrund ikke godtgjort, at SKATs skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag.

SKM2020.397.VLR

I sagen indkøbte et danske moderselskab varer fra såvel interne som eksterne producenter og spørgsmålet var, om samhandlen med de interne producenter var sket på armslængdevilkår. Selskabet havde ved prisfastsættelsen oplyst at CUP metoden var anvendt, men i dokumentationen fremgik det, at prisen på de kontrollerede transaktioner var fastsat på baggrund af en sammenligning med de dækningsgrader, der blev opnået ved moderselskabets transaktioner med eksterne producenter. I en senere TP-dokumentation havde selskabet anvendt TNM metoden ved prisfastsættelsen. Skattestyrelsen havde brugt TNM metoden under henvisning til, at de interne og eksterne transaktioner ikke var tilstrækkeligt sammenlignelige.

Landsretten udtaler i sagen:

"...

I den oprindelige transfer pricing-dokumentation er der foretaget en dækningsgradsanalyse, hvor H1 A/S’ gennemsnitlige dækningsgrad ved salg af sko produceret af G8 Ltd. og G7 er sammenlignet med dækningsgraderne ved salg af sko produceret på H1 A/S’ andre fabrikker og af H1 A/S’ eksterne produktionsselskaber. Det anføres i transfer pricing-dokumentationen, at der vil blive foretaget en sammenligning efter CUP-metoden, men der foretages i stedet en dækningsgradsanalyse. Selv om henvisningen til CUP-metoden således ikke er korrekt, fremgår den faktisk anvendte metode af transfer pricing-dokumentationen.

Den supplerende transfer pricing-dokumentation indeholder på baggrund af TNM-metoden - som er den metode, der er anvendt af skattemyndighederne - en sammenligning af EBIT-margin for henholdsvis G8 Ltd. og G7 med selskaberne FORTROLIGT. (FORTROLIGT) og FORTROLIGT. Disse to selskaber stod i 2005 tilsammen for ca. 70 procent af H1 A/S’ omsætning med eksterne produktionsselskaber.

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at transfer pricing-dokumentationen gav skattemyndighederne et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om armslængdeprincippet var overholdt, og at dokumentationen ikke var mangelfuld i et sådant omfang, at den kan sidestilles med manglende dokumentation.

...

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at forskellene i den gennemsnitlige dækningsgrad også må vurderes i lyset af, at der var betydelige variationer i dækningsbidraget for de enkelte skomodeller, og at det samlede dækningsbidrag hos H1 A/S ved salg af en given skomodel ikke alene afhang af dækningsbidraget for den pågældende skomodel, men i høj grad også af antallet af solgte sko.

Det fremgår således af sagens oplysninger, at ca. FORTROLIGT af skoene produceret af henholdsvis G8 Ltd. og af FORTROLIGT i 2005 var damesko. Selv om dækningsbidraget for skoene produceret af G8 Ltd. var lavere end for skoene produceret af FORTROLIGT (FORTROLIGT), blev der solgt mere end dobbelt så mange sko produceret af G8 Ltd., således at det samlede dækningsbidrag for H1 A/S var væsentligt større for damesko produceret af G8 Ltd. end for sko produceret af FORTROLIGT og FORTROLIGT.

Hertil kommer, at den gennemsnitlige dækningsgrad for sko produceret af H1 A/S’ eksterne produktionsselskaber i 2005 efter det oplyste varierede fra FORTROLIGT. Det fremgår også af sagens oplysninger, at der i perioden 2005-2013 var betydelige variationer i de realiserede EBIT-marginer for både H1 A/S’ interne produktionsselskaber, herunder G8 Ltd. og G7, og for FORTROLIGT, herunder datterselskabet FORTROLIGT, som stod for skoproduktionen.

Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at de nævnte forskelle i de gennemsnitlige dækningsgrader kan anses som udtryk for, at der ikke er handlet på armslængdevilkår, herunder at forskellene ikke er forretningsmæssigt begrundede i H1 A/S’ samlede forretningsstrategi og tilrettelæggelse af skoproduktionen.

..."

SKM2020.105.ØLR  

Landsskatteretskendelser

I sagen anfører Landsskatteretten om transfer pricing-metode og anvendelsen heraf:

"Landsskatteretten finder, at SKAT har bevist, at selskabets metode til prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner med H2, som beskrevet i TP-dokumentationen for indkomstårene 2010-2012, indeholder for store usikkerheder til at udgøre en anvendelig sammenlignelighedsanalyse i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines.

Der lægges herved vægt på, at de bogførte værdier af aktiverne hos hhv. de i benchmarket udsøgte sammenlignelige selskaber og H2 vil variere væsentligt på grund af forskelle i afskrivningsperioderne, hvilket skævvrider sammenligningsgrundlaget, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 2.98. Selskabet har ikke foretaget de nødvendige justeringer herfor.

Der lægges endvidere vægt på, at H2 ikke kan anses for at have eller kontrollere investeringsrisikoen i forbindelse med det anvendte produktionsapparat. Det danske selskab traf oprindeligt beslutningen vedrørende investeringen i produktionsapparatet hos H2 og skal fortsat godkende eventuelle nye investeringer. Eftersom H2 udelukkende producerer for det danske selskab efter specifikke retningslinjer, bæres nedlukningsrisikoen de facto af H1 A/S, uanset formuleringerne i den indgåede kontrakt, jf. OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt.  9.106-9.114. Der er således væsentlige forskelle i påtagede risici vedrørende investeringer i produktionsapparatet mellem H2 og de udsøgte sammenlignelige selskaber. Disse forskelle får en væsentlig betydning ved anvendelse af aktiverne som sammenlignelighedsindikator, og gør derfor sammenlignelighedsanalysen usikker.  

Landsskatteretten finder endvidere, at SKATs anvendte metode er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, eftersom den ydelse, som leveres af H2, kan sidestilles med en serviceydelse, i overensstemmelse med OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 7.40. H2 modtager en plan for produktionen, og er sikret afsætning af de producerede produkter. Endvidere er det H1 A/S, der varetager funktionerne vedrørende produktudvikling, produktionsplanlægning, kvalitetskontrol, markedsføring med videre, ligesom H1 A/S ejer alle produktionsrelaterede immaterielle aktiver, herunder de […], som stilles til rådighed for H2.

...

Landsskatteretten finder ikke, at der i OECD Transfer Pricing Guidelines findes belæg for en metodemæssig fremgangsmåde for prisfastsættelse af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser baseret på vurderinger af afkastkrav for finansielle investeringer. Prisfastsættelsen af løbende kontrollerede transaktioner af varer eller ydelser skal baseres på en sammenlignelighedsanalyse af lignende transaktioner mellem uafhængige selskaber i forhold til de relevante sammenlignelighedsindikatorer, jf OECD Transfer Pricing Guidelines 2010, pkt. 1.33 og 1.38."