Parter
H1 GmbH
(advokat Arne Møllin Ottosen, ved advokat Peter Nordentoft)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen).
Afsagt af landsdommerne
Elisabeth Mejnertz, Würtzen og Regitze Brosbøl Lauridsen (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 22. marts 2004, angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren, H1 GmbH, der var momsregistreret i Tyskland, er momspligtig i Danmark for salg af mobiltelefoner i 1997 til G1 Handel AB i Sverige, og i bekræftende fald hvor meget sagsøgerens momstilsvar skal forhøjes med.
Parternes påstande
Sagsøgeren har nedlagt påstand om principalt, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren ikke er momspligtig i Danmark for perioden fra den 30. juni 1997 til den 4. september 1997 med levering af mobiltelefoner, subsidiært at sagsøgerens momstilsvar for samme periode alene skal forhøjes med 1.052.819 kr.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Landsskatterettens kendelse
Efter at sagsøgeren havde indbragt ToldSkats afgørelse af 17. juli 2000 for Landsskatteretten, afsagde denne kendelse i sagen den 22. december 2003.
I kendelsen hedder det
"...
Klagen vedrører told- og skatteregionens afgørelse om ansættelse af momstilsvaret for H1 GmbH (herefter selskabet) til 1.052.819 kr. for perioden fra 30. juni 1997 til den 4. september 1997.
Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant.
Det fremgår, at H1 GmbH er et tysk selskab, der ejes af H2 Teknik A/S beliggende i Danmark. Selskabet var i den omhandlede periode momsregistreret i Tyskland, men ikke i Danmark. Selskabet driver virksomhed med engroshandel med mobiltelefoner. Det er oplyst, at selskabet blev momsregistreret i Danmark i 1999.
Det fremgår endvidere, at selskabet i 1997 købte mobiltelefoner fra danske leverandører bl.a. TDC, Telia, FC-Henning Nielsen og Sonofon. Mobiltelefonerne blev indkøbt og videresolgt til G1 Handel AB (herefter G1) i Sverige. De danske leverandører udstedte faktura uden moms til selskabet samtidig med, at mobiltelefonerne blev leveret til et speditionslager i Danmark med henblik på forsendelse til Sverige. Selskabet solgte mobiltelefonerne til G1 i Sverige og forestod forsendelsen hertil. Indtil forsendelse var mobiltelefonerne beliggende på et speditionslager i Danmark. Selskabet udstedte ved salget til G1 fakturaer uden moms på i alt 5.981.927 svenske kroner, omregnet 5.264.096 danske kr. (kurs 88) .
Der er fremlagt kopi af fakturaer fra Telia, Telika og FC-Henning Nielsen. Af de fakturaer, der er udstedt fra Telia, fremgår selskabets tyske momsnummer ikke, mens momsnummeret fremgår af fakturaerne fra Telika og FC-Henning Nielsen.
Selskabets repræsentant har forklaret, at Telia har oplyst, at det var en fejl, at selskabets momsnummer ikke fremgik af fakturaerne. Imidlertid havde Telia foretaget listeindberetninger til told- og skattemyndighederne, hvoraf momsnummeret fremgår.
Der er endvidere fremlagt kopi af fire fakturaer fra selskabet til G1 fra perioden 11. juli 1997 til 11. august 1997. På de pågældende fakturaer fremgår G1s momsnummer ikke. Der er endvidere fremlagt en faktura af 18. august og kreditnota af 22. august 1997, hvoraf et momsnummer fremgår (DE ...). Det er oplyst, at der indtil august 1997 ikke var påført momsnumre på grund af systemfejl. Det er endvidere oplyst, at handlerne blev gennemført i overensstemmelse med EU-reglerne, dvs. med indsendelse af listeoplysninger mv.
I februar 2000 blev det konstateret, at G1 ikke var og aldrig har været momsregistreret i Sverige.
Told- og skatteregionen har via Told og Skattestyrelsen ved brev af 11. juli 2000 anmodet de tyske myndigheder om at oplyse, om man er enig i, at leveringsstedet for de pågældende leverancer er i Danmark.
De tyske myndigheder har ved telefax af 8. august 2000 besvaret henvendelsen således (dansk oversættelse)
"...
Faxbeskrivelse fra Finanzamt....
til Bundesamt für Finanzen, Bonn,
8. august 2000
...
Vedr.: Anmodning af 1.8.2000 vedrørende moms Leverancer fra H1 GmbH für dänische H2 technik, henholdsvis Tyskland og Danmark, til G1 Handel AB, SE, i perioden fra den 30.6.1997 til 4.9.1997
...
Firma H1 har sit hjemsted i Tyskland, men drives rent faktisk fra Danmark. I Tyskland har det udelukkende en postadresse. Stedet for den faktiske forretningsledelse befinder sig i filialen ..., Danmark.
Siden den 15.3.2000 er der blevet gennemført en særlig momskontrol m.m. hos H1 for 3. kvartal 1997. Firmaet har hidtil kun fremlagt ufuldstændige bilag for denne periode. Især mangler der følgesedler og fragtpapirer for ovennævnte leverancer, således at det hidtil ikke har været muligt at konstatere stedet for leveringen. Der hersker imidlertid betydelig tvivl om, hvorvidt de i Tyskland anmeldte EU-leverancer overhovedet har fundet sted fra indlandet.
Allerede den 21.6.2000 har jeg i forbindelse med en drøftelse udtrykkeligt gjort direktør hr. A, og revisorerne, hr. PP og fru BB fra BDO Tyskland, opmærksom på, at leverancerne til G1 kun er skattepligtige her under forudsætning af, at varerne blev leveret fra tysk lager. H1 har hidtil ikke fremlagt dokumentation herfor.
Efter fru NRs forklaring er jeg enig i den opfattelse, at stedet for leveringen ligger i Danmark.
..."
Ved den påklagede afgørelse af 17. juli har told- og skatteregionen anset selskabet for momspligtig i Danmark for perioden fra 30. juni 1997 til den 4. september 1997 med levering af mobiltelefoner. Regionen har herved forhøjet selskabets momstilsvar med 1.052.819 kr. Beløbet fremkommer som 20% af 5.264.096 kr.
Told- og skatteregionen har anført, at da G1 ikke er momsregistreret i Sverige er betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke opfyldt. Afgiftspligten påhviler således selskabet efter momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt., jf. § 14, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., da der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet efter momslovens § 4, stk. 1. Selskabet har således været registreringspligtig i Danmark efter momslovens § 47, stk. 1.
Told- og skatteregionen har videre anført, at registrerede virksomheder (mellemhandlere), der ved erhvervelse af en vare fra et andet EU-land har opgivet dansk registreringsnummer til sælgeren, kan undlade at angive erhvervelser på momsangivelsen, når det kan godtgøres, at varerne er sendt direkte fra et EU-land til en registreret varemodtager i et andet EU-land, uden at mellemhandleren er registreret i afsender- eller modtagerlandet, og varemodtageren svarer afgift på vegne af mellemhandleren jf. bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven nr. 159 af 3. marts 2000 § 80, stk. 1. Regionen har anført, at reglerne om trekantshandel ikke kan anvendes, idet køberen i Sverige ikke er momsregistreret.
Told- og skatteregionen har endvidere anført, at beskatningsstedet ikke er overgået til Tyskland, idet varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelse eller transporten til aftageren påbegyndes jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.
Selskabet burde have været momsregistreret i Danmark. Dette indebærer dog ikke, at selskabet som følge heraf skulle have udstedt faktura fra selskabet (registreret i Danmark) til selskabet (registreret i Tyskland). Således har G1 indgået handlen med selskabet, som er samme juridiske enhed, hvad enten det er registreringen i Tyskland eller registreringen i Danmark.
Vedrørende overførsel mellem den danske momsregistrering og den tyske momsregistrering har told- og skatteregionen anført, at efter momslovens § 10 kan en virksomheds overførsel af varer til et andet EU-land til brug for virksomheder der sidestilles med en EU-leverance efter de almindelige regler herom. Imidlertid er der ikke sket nogen overførsel til Tyskland, idet vareoverførslen alene sker mellem Danmark og Sverige.
Told- og skatteregionen har herudover anført, at selskabet (registreret i Tyskland) ikke kan anses som erhverver af varerne, idet der ved erhvervelse af varer efter momslovens § 11, stk. 2, forstås erhvervelse af retten til som ejer at råde over en vare, som forsendes eller transporteres til erhververen fra et andet EU-land. Det er således G1, der er erhverver af varerne i Sverige.
Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke anses for at have været momspligtig i Danmark i perioden fra den 30. juni 1997 til den 4. september 1997 vedrørende de omhandlede handler.
Repræsentanten har principalt til støtte for påstanden gjort gældende, at leveringsstedet for de omhandlede telefoner er i Tyskland. Selskabet anerkender derfor også, at selskabet er momspligtigt i Tyskland. Således er parterne de danske leverandører som sælgere, selskabet som mellemhandler og G1 i Sverige som køber. Beskatningsstedet er som udgangspunkt Sverige, men da G1 ikke er momsregistreret i Sverige må beskatningsstedet være Tyskland, idet de danske leverandører har udstedt fakturaer til selskabet (registreret i Tyskland). Den omstændighed, at mobiltelefonerne kortvarigt befandt sig på et lager i Danmark, kan ikke medføre, at transporten må anses for afbrudt, således at Danmark er at anse som leveringssted.
Repræsentanten har vedrørende de tyske myndigheders besvarelse om momsbeskatningsstedet anført, at de tyske myndigheders opfattelse, hvorefter der kun er leveringssted i Tyskland, hvis mobiltelefonerne var leveret fra et lager i Tyskland, ikke er i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. Besvarelsen må derfor enten bero på en fejlagtig implementering af disse regler i Tyskland eller på en fejlagtig fortolkning af disse regler.
Repræsentanten har subsidiært anført, at såfremt man anser Danmark som leveringssted som følge af, at mobiltelefonerne befinder sig på speditørens lager i Danmark, vil det medføre, at de danske leverandører skulle have opkrævet dansk moms ved salget til selskabet. I så fald skulle selskabet have været momsregistreret i Danmark. Da G1 imidlertid handlede med selskabet (registreret i Tyskland) skulle selskabet (registreret i Danmark) have udstedt faktura uden moms til selskabet (registreret i Tyskland) samtidig med, at mobiltelefonerne blev sendt til Sverige. Salget fra selskabet i Danmark til selskabet i Tyskland ville være en momsfri EU-handel efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og kan derfor ikke begrunde et dansk momskrav mod selskabet.
Såfremt selskabet anses for at have foretaget en leverance med leveringssted i Danmark, så har selskabet foretaget en levering af varer til en ikke registreret kunde i Sverige, nemlig G1.
6. momsdirektivs artikel 28b, punkt B, stk. 1 fastslår, at i tilfælde hvor en vare af leverandøren leveres fra et medlemsland til et andet medlemsland, er leveringsstedet i det land, hvor forsendelse eller transport til køber afsluttes, hvis leverancen er foretaget til en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig juridisk person omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra 1, andet afsnit, eller til enhver anden ikke-afgiftspligtig person under forudsætning af, at der ikke er tale om transportmidler eller varer leveret i tilknytning til et monterings/installationsarbejde.
I nærværende sag er begge betingelser opfyldt:
- Selskabet har leveret varerne til en afgiftspligtig person. Selv om G1 ikke var momsregistreret på tidspunktet for handelens gennemførelse, er det ubestridt, at G1 var en afgiftspligtig person.
- Selskabet har forestået transport at varerne til Sverige, hvilket ligeledes er ubestridt.
I den danske momslov er bestemmelsen i artikel 28b, punkt B, stk. 1, implementeret i § 14 for så vidt angår levering til ikke registrerede. For så vidt angår levering til afgiftspligtige personer, ses bestemmelsen ikke at være implementeret i dansk momslovgivning.
På denne baggrund må selskabets levering af mobiltelefoner anses for at have leveringssted i Sverige.
Selskabet kan endvidere ikke anses for forpligtet til at beregne moms med 25% af det modtagne beløb.
Selskabets vederlag er i alt 5.264.096 kr. Den danske moms skal udredes af dette beløb, og må derfor anses for at være indeholdt i beløbet. Momsen udgør dermed 20% af fakturabeløbet. Der er henvist til, at regionens afgørelse ligger forud for kendelsen i offentliggjort i TfS 2001, 136, og at det på dette tidspunkt var udbredt praksis blandt regionerne, at anse vederlaget for at være det beløb, som en leverandør rent faktisk havde faktureret. Når regionen har vurderet, at momsbeløbet skal anses for at være indeholdt i det fakturerede beløb, er der tale om en begunstigende forvaltningsakt.
Landsskatteretten udtaler
Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Af momslovens § 14, stk. 1, nr. 1 og 2 fremgår:
"Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:
- Når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet.
- Når varen forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande, og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret.
..."
Efter momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., er afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.
Af momslovens § 34, stk 1.l, fremgår:
"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:
- Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
..."
Landsskatteretten finder, at de omhandlede mobiltelefoner er leveret af de danske leverandører til selskabet i Danmark, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1. Der er herved lagt vægt på, at de af selskabet erhvervede mobiltelefoner i et ikke nærmere bestemt tidsrum har ligget på et speditionslager i Danmark. En eventuel transport af mobiltelefonerne fra leverandørerne til Sverige må anses for at være afbrudt herved, således at momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er relevant.
Selskabets salg af mobiltelefoner til G1 i Sverige har derfor leveringssted i Danmark jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2.
Da G1 ikke har været momsregistreret i Sverige er betingelserne for momsfritagelse for selskabets salg (fra Danmark) til G1 efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, ikke opfyldt. Selskabets argument, hvorefter det i så fald skal stilles som om det havde været momsregistreret i Danmark og havde foretaget en efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, momsfritaget levering til selskabet i Tyskland, kan ikke tiltrædes. Det forhold, at selskabet anses for at have leveret de pågældende mobiltelefoner med leveringssted i Danmark kan således ikke medføre, at der kan konstrueres et salg mellem en dansk enhed af selskabet til den tyske enhed. Det må derfor fastholdes, at salget er sket fra selskabet til G1 med leveringssted i Danmark. Da salget er sket under den forudsætning, at leverancen var momsfri, findes momsen at skulle opgøres som 25% af salgssummen. Momstilsvaret forhøjes derfor til 1.316.024 kr., jf. momslovens § 27, stk. 1.
Det bemærkes herved, at Landsskatteretten er berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen, jf. skattestyrelseslovens § 28, stk. 1, jf. momslovens § 79, stk. 2.
Af 6. momsdirektivs artikel 28b, Punkt B, stk. 1, fremgår bl.a.:
"Uanset artikel 8, stk. 1, litra a), og-stk. 2, anses stedet for levering af goder, der af leverandøren eller på hans vegne forsendes eller transporteres fra en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten afsluttes, for at være det sted, hvor goderne befinder sig, når forsendelsen eller transporten til køberen afsluttes, når følgende betingelser er opfyldt:
..."
Af 6. momsdirektivs artikel 28a, stk. 1, litra a), fremgår:
"1. Der skal ligeledes svares merværdiafgift af:
a) erhvervelser inden for Fællesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person, når sælgeren er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab og hverken er omfattet af fritagelsesordningen i artikel 24 eller af bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra a), anden sætning, eller artikel 28 b, punkt B, stk. 1.
Uanset første afsnit skal der ikke svares merværdiafgift af de erhvervelser af goder inden for Fællesskabet, der er foretaget af en afgiftspligtig person eller af en ikke-afgiftspligtig juridisk person på de betingelser, der er omhandlet i stk. 1 a.
Medlemsstaterne giver afgiftspligtige personer og ikke-afgiftspligtige juridiske personer, som kan omfattes af bestemmelserne i andet afsnit, ret til at vælge den generelle ordning i første afsnit. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for denne valgmulighed, som mindst skal omfatte en periode på to kalenderår."
Af betingelserne i stk. 1a, jf., undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a), andet afsnit, fremgår:
"a) erhvervelser inden for Fællesskabet af goder, som ville være fritaget ved levering i indlandet i medfør af artikel 15, nr. 4 til 10;
b) erhvervelser inden for Fællesskabet af goder, bortset fra de i litra a) omhandlede
Den tærskel, der tjener som reference for anvendelsen af ovennævnte bestemmelser, er den samlede værdi - uden den merværdiafgift, der skal svares eller er betalt i den medlemsstat, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes af erhvervelser inden for Fællesskabet af andre goder end nye transportmidler og punktafgiftspligtige varer."
Det lægges til grund, at G1 har været en afgiftspligtig person.
Allerede fordi G1 ikke kan anses at være omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a, andet afsnit, jf. stk. 1a, er betingelserne for at flytte leveringsstedet til Sverige ikke opfyldt, jf. 6. momsdirektivs artikel 28b, punkt B, stk. 1.
Med denne begrundelse forhøjes told- og skatteregionens afgørelse, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
..."
Forklaringer
A har bl.a. forklaret, at han er direktør i det sagsøgende selskab og ejer af aktierne i H2 Teknik A/S, som er moderselskab. Mobiltelefonerne blev købt af danske leverandører og leveret til et dansk speditionslager. G1 Handel AB rettede telefonisk henvendelse vedrørende købet af mobiltelefonerne, og sagsøgeren stod for forsendelsen af mobiltelefonerne til Sverige. Han kendte ikke G1 Handel AB i forvejen. En købers selskabsdokumenter og oplysning om momsnummer indhentes normalt i forbindelse med en handel. Bogholderiet er blevet forevist dokumenter med G1 Handel ABs organisationsnummer, hvilket er blevet forstået som dokumentation for, at selskabet var momsregistreret. På to af fakturaerne er organisationsnummeret anført som momsnummeret, og det er også på dette nummer, at der er sket indberetning af listeoplysninger til ToldSkat. Det må være en systemfejl, når nummeret ikke er anført på alle fakturaerne. G1 Handel AB er gået konkurs. Han kan ikke huske, om der blev indgået aftale med G1 Handel AB vedrørende momsen. Det er normalt, at sagsøgeren sælger uden moms, da køberne ofte er momsregistrerede. Ved salg til privatkunder tillægges altid moms. Det er korrekt, at sagsøgeren ikke var registreret for fjernsalg i Sverige i 1997. Så vidt han husker, var der ikke tale om fjernsalg, men han ved ikke, hvad begrebet "fjernsalg" dækker over. Hver gang der er samhandel med en kunde ud over det sædvanlige, spørger han bogholderiet til råds.
Parternes anbringender
Sagsøgeren har til støtte for den principale påstand i første række gjort gældende, at sagsøgerens leverance af mobiltelefoner til G1 Handel AB er fritaget for moms i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs art. 28c, pkt. A, stk. 1, litra a, hvorefter levering af goder bl.a. er fritaget for moms i afsendelseslandet, når goderne for sælgerens regning forsendes til en afgiftspligtig person i en anden medlemsstat. Der skal i stedet for betales EU-erhvervelsesmoms, jf. 6. momsdirektivs art. 28a. G1 Handel AB var ubestridt en afgiftspligtig person. Det er ikke en betingelse, at erhververen formelt er momsregistreret, hvilket blot er en ordensforskrift uden materiel betydning. Erhververen skal alene være afgiftspligtig. Dette gælder tilsvarende ved erhvervelser her i landet af varer fra andre EU-lande, jf. momslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Det er uden betydning, om der rent faktisk er betalt erhvervelsesmoms i Sverige. Sagsøgeren indhentede oplysninger om G1 Handel ABs momsregistrering og indberettede salget til ToldSkat. Sagsøgeren bør herefter ikke pålægges risikoen for G1 Handel ABs manglende momsregistrering.
Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at der er tale om et fjernsalg til et andet EU-land, jf. momslovens § 14, nr. 2, 2. og 3. pkt. G1 Handel AB var ubestridt ikke momsregistreret, og sagsøgeren stod som afsender af mobiltelefonerne til Sverige. Salget af mobiltelefonerne skete derfor ikke med momsmæssigt leveringssted i Danmark, men derimod i Sverige. Sagsøgeren var som følge heraf registreringspligtig i Sverige og ikke i Danmark. Det er uden betydning, at sagsøgeren rent faktisk ikke var momsregistreret i Sverige.
Sagsøgeren har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at sagsøgerens momstilsvar kun udgør 20%, svarende til 1.052.819 kr., i overensstemmelse med skattemyndighedernes faste praksis på tidspunktet for salget af mobiltelefonerne. Den efterfølgende praksisændring kan ikke gives tilbagevirkende kraft til skade for sagsøgeren. At sagsøgeren kommer til at betale moms bør i øvrigt anses for en prisnedsættelse af mobiltelefonerne, jf. momslovens § 27, stk. 3, hvorefter afgiftsgrundlaget skal nedsættes.
Sagsøgte har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at betingelserne for at momsfritage sagsøgerens salg til G1 Handel AB, ikke er opfyldt, jf. momslovens § 34, stk. 1, da det svenske selskab ubestridt ikke var og aldrig har været momsregistreret. Det bestrides, at det alene er afgørende, om G1 Handel AB var registreringspligtig. Der henvises til bestemmelsens ordlyd, hvorefter der er krav om, at erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Kravet om registrering er stillet i medfør af 6. momsdirektivs art. 28c, pkt. A, 1. pkt. for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af de i artiklen nævnte afgiftsfritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug. Der foreligger herefter en række handler med momsmæssigt leveringssted i Danmark, da mobiltelefonerne befandt sig i Danmark på tidspunktet for forsendelsens eller transportens påbegyndelse, jf. momslovens § 14, nr. 2, 1. pkt., og 6. momsdirektivs art. 8, stk. 1.
Sagsøgte har bestridt, at betingelserne i momslovens § 14, nr. 2, 2. og 3. pkt., for at flytte leveringsstedet for leverancerne fra Danmark til Sverige er opfyldt, da sagsøgeren ikke var momsregistreret i Sverige, og da G1 Handel AB drev registreringspligtig virksomhed i Sverige.
Sagsøgte har i den forbindelse nærmere anført, at formålet med bestemmelsen er at fastlægge leveringsstedet og ikke at bestemme, hvorvidt en transaktion er afgiftsfritaget eller ej. Under hensyn hertil skal bestemmelsen fortolkes således, at en afgørende forudsætning for at flytte leveringsstedet til et andet EU-land er, at leverandøren er såvel registreringspligtig som registreret for sit fjernsalg i det pågældende land. Sagsøgeren har ubestridt ikke været registreret for fjernsalg i Sverige og har ikke angivet eller berigtiget moms af leverancerne af mobiltelefoner. Momslovens § 14, nr. 2, 2. og 3. pkt., skal i denne forbindelse fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs art. 28b, pkt. B, stk. 1, art. 28a, stk. 1, litra a, 2. afsnit og art. 28a, stk. 1a, litra a og b.
Såfremt sagsøgerens forståelse af bestemmelsen lægges til grund, er der en betydelig risiko for, at varer eller ydelser, som forbruges inden for EU's område, undgår momsbelastning. Kravet om momsregistrering muliggør derimod en effektiv kontrol, hvilket er i overensstemmelse med intentionerne i 6. momsdirektiv.
Vedrørende momstilsvarets størrelse har sagsøgte gjort gældende, at der var tilsigtet en momsfri leverance fra sagsøgeren til G1 Handel AB, da fakturaerne hverken er tillagt dansk eller svensk moms. Beregningsgrundlaget for momsen af leverancerne udgør herefter de fakturerede beløb, hvilket svarer til den aftalte pris for mobiltelefonerne og til mobiltelefonernes værdi.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er under sagen ubestridt, at sagsøgeren som sælger af mobiltelefonerne på tidspunktet for handlerne havde hjemsted i Tyskland, og at sagsøgeren ikke var momsregistreret i hverken Danmark eller Sverige. Mobiltelefonerne blev købt af danske leverandører og henlå på et speditionslager i Danmark, forinden de blev videresendt til Sverige for sagsøgerens regning.
Det er ligeledes ubestridt, at køberen af mobiltelefonerne, G1 Handel AB, var et afgiftspligtigt selskab, men at det ikke var momsregistreret i Sverige. Selskabet afregnede derfor ikke moms af handlerne som forudsat af sagsøgeren.
Da mobiltelefonerne befandt sig på et speditionslager i Danmark på tidspunktet for forsendelsen til Sverige, er leveringsstedet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., som udgangspunkt i Danmark, og der skal derfor svares dansk moms af handlerne, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Spørgsmålet er herefter i første række, om leverancerne er afgiftsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Efter denne bestemmelse skal erhververen af en leverance være momsregistreret, for at leverancen er fritaget for afgift. Ifølge ordlyden af 6. momsdirektivs art. 28c, pkt. A, stk. 1, litra a, er betingelsen for afgiftsfritagelse derimod alene, at erhververen skal være en afgiftspligtig person, hvilket G1 Handel AB ubestridt var.
Ifølge indledningen til 6. momsdirektivs art. 28c, pkt. A, stk. 1, litra a, skal betingelserne for afgiftsfritagelse i forbindelse med levering af goder fastsættes af medlemsstaterne for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af afgiftsfritagelserne og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug.
Da betingelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, om, at erhververen skal være momsregistreret, åbenbart tjener disse formål, finder landsretten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at denne bestemmelse, hvis ordlyd er klar, er i strid med direktivets bestemmelser. Betingelserne for afgiftsfritagelse er herefter ikke til stede.
Ifølge momslovens § 14, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. kan leveringsstedet flyttes, når varer sælges ved fjernsalg til andre EU-lande, og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Køberen må i den forbindelse ikke være registreret. Efter de herom fastsatte bestemmelser i 6. momsdirektivs art. 28b, pkt. B, stk. 1, art. 28a, stk. 1, litra a, 2. afsnit og art. 28a, stk. 1, litra a og b, er betingelsen, at erhververen er en ikke-afgiftspligtig person.
Da G1 Handel AB var momspligtigt og registreringspligtigt i Sverige, men uanset dette ikke var momsregistreret, finder landsretten, at de omhandlede leverancer ikke kan anses for omfattet af de nævnte regler om fjernhandel, og at leveringsstedet derfor ikke i medfør af disse regler er flyttet til Sverige.
Sagsøgerens principale påstand kan herefter ikke tages til følge.
Vedrørende momstilsvarets størrelse lægger landsretten til grund, at sagsøgeren havde tiltænkt leverancerne som momsfrie. Herefter udgør de fakturerede beløb den samlede salgssum, hvoraf der skal betales 25% i moms, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt. Heroverfor kan det ikke føre til andet resultat, at det var en udbredt praksis blandt told- og skatteregionerne, at momsbeløb blev anset for indeholdt i de fakturerede beløb.
Da sagsøgerens subsidiære påstand således heller ikke kan tages til følge, frifindes sagsøgte i det hele.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, H1 GmbH, skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 70.000 kr. til sagsøgte.