Spørgsmål

1. Kan Spørger fratrække udgiften ved klimakompensation af deres erhvervsmæssige kørsel som marketing på deres hjemmeside, jf. ligningslovens § 8, stk.1?

Svar

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

De faktiske forhold er gengivet som resumé.

Det er muligt at købe CO₂-kompensation f.eks. for bilejere eller virksomheder, der ønsker at klimakompensere for deres biltransport.

Betalingen for klimakompensationen afhænger af bl.a. hvor mange kilometer man har kørt, eller ønsker at klimakompensere for.

Spørger beskæftiger sig med en virksomhed hvor der forekommer en del erhvervsmæssig kørsel. Det er ved nærværende anmodning om bindende svar ikke konkret oplyst, hvor mange kilometer der påtænkes kørt, eller klimakompenseres for.

Spørger vil anføre på sin hjemmeside, at virksomheden er CO₂-neutral ved køb af klimakompensation.

Formålet med afholdelse af udgiften til klimakompensation for Spørger er efter det oplyste at fremme firmaets profil.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Bæredygtighed er et konkurrenceparameter for de fleste moderne virksomheder, det gælder også Spørgers virksomhed. Og CO₂-kompensation af Spørgers bilkørsel, vil dermed kunne fremme Spørgers profil i markedet.

Derfor er det oplagt at anskue CO₂-kompensation som marketing. Denne udgift bør efter Spørgers opfattelse, kunne fratrækkes efter reglerne i ligningslovens § 8, stk. 1.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger kan fratrække udgiften ved klimakompensation af deres erhvervsmæssige kørsel som marketing på deres hjemmeside, jf. ligningslovens § 8, stk.1?

Begrundelse

Indledningsvist bemærkes det, at Spørger som sin opfattelse finder, at udgiften knytter sig til marketing. Skattestyrelsen har fundet, at dette må anses som udtryk for en reklameudgift, ikke mindst fordi spørgsmålet henviser til ligningslovens § 8, stk. 1. På den baggrund vil Skattestyrelsen i sin indstilling og begrundelse anse den omhandlede udgift som en reklameudgift.

Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 1.

Reglen blev vedtaget i 1957 med det formål at sikre fradragsret for reklameudgifter, uanset om disse måtte antages at række videre end indkomståret.

Erhvervsvirksomheders reklameudgifter er omfattet af det almindelige driftsomkostningsbegreb, men baggrunden for indførelsen af særreglen i ligningslovens § 8, stk. 1, er, at der efter den på det tidspunkt anlagte fortolkning af driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6 i princippet ikke blev givet fradrag for udgifter, der vedrørte indtægtserhvervelsen i en fremtidig årrække. Sådanne udgifter kan med ligningslovens § 8, stk. 1, fratrækkes i det omfang de falder ind under bestemmelsen.

Ligningslovens § 8, stk. 1, udvider således fradragsretten i sig selv, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ved vurderingen af, om en udgift er omfattet af ligningslovens § 8, stk. 1, skal anlæggelse en indskrænkende fortolkning.

Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 1, forudsætter fradrag for reklameudgifter, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser, ved at gøre den kendt og fordelagtig bemærket, jf. SKM2003.114.LSR, TfS 1993.346.LSR og SKM2015.361.SR.

Se også Den juridiske vejledning, C.C.2.2.2.5.3.

Karakteristisk for reklameudgifter er således, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og at udgiften skaber en reklameværdi for virksomheden.

Af samme afsnit i Den juridiske vejledning fremgår det endvidere, at vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden.

Den reklameværdi en virksomhed opnår, skal stå i rimeligt forhold til det ydede bidrag. Oftest består reklameværdien i en pligt for bidragsmodtageren til enten at tillade opsætning af reklamer i sportshaller eller på stadions eller at bære reklamer for bidragsyderen på trøjer, biler, sejlbåde osv.

Når den konkrete vurdering skal foretages, er det relevant at se på virksomhedens produktmasse, størrelse og kundegrundlag sammenholdt med reklamens målgruppe.

Se TfS 1996.818.LSR, TfS 1998.484.HRD og SKM2005.296.LSR.

Reklameudgifter tager sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Skattestyrelsen anerkender, at en reklame vedrørende klimakompensation kan være med til at gøre en virksomhed fordelagtigt bemærket og fremme dens interesser. Fradrag forudsætter dog, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og at virksomheden opnår en reklameværdi, som står i rimeligt forhold til størrelsen af den påtænkte udgift.

I SKM2004.262.LR fandt Ligningsrådet, at det pågældende selskabs bidrag til CARE Danmark, som ville fremgå af dets hjemmeside og med links mellem parterne, måtte betragtes som en reklameudgift. I vurderingen blev der henset til udgiftens størrelse, at udgiften var imageskabende for virksomheden, og afholdes for at opretholde dens almindelige omdømme ved at støtte en hjælpeorganisation.

Til forskel fra nærværende sag var der oprettet links mellem partnerne, således at det var muligt at navigere direkte fra Care Danmark til præsentation af selskabet og omvendt. Afholdelse af udgiften havde altså en vis reklameværdi for Selskabet og nåede ud til ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder.

Ved placering af reklame på Spørgers egen hjemmeside, uden krydslink på f.eks. sælgers hjemmeside, indsnævres modtagerkredsen til kunder, der i forvejen har et kendskab til Spørger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ved udelukkende at placere reklamen på Spørgers egen hjemmeside, når reklamen ikke ud til en ubestemt kreds af kunder og potentielle kunder. Reklamen når kun ud til allerede eksisterende kunder og folk med kendskab til Spørger. Skattestyrelsen vurderer ikke, at reklamen vil kunne medvirke til et øget salg for Spørger, da reklamen bl.a. ikke er med til at gøre virksomheden mere kendt.

Ved vurdering af reklameværdien, kan Skattestyrelsen bl.a. henvise til SKM2005.296.LSR, hvor et selskab fik fradrag for reklameudgifter til travhestehold. Landsskatteretten fandt, at travhesteholdet havde haft en reklameværdi for klagerens virksomhed. Der var bl.a. henset til, at restaurantens navn indgik i hestens navn, restaurantens kunder kommer fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang som sponsor yder bidrag inden for sport. Der var endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet. Endvidere kunne de i sagen omhandlede udgifter ikke antages at overstige udgiften til en sponsoraftale.

Modsat TfS 1996.818.LSR, hvor et lokalt rengøringsfirma ikke fik fradrag for udgifter til en travhest. Rengøringsfirmaets navn indgik delvist i hestens navn, hestens navn blev nævnt i løbsprogrammer og højtaleranlæg på banerne, ligesom der lejlighedsvis transmitteredes i radio og tv fra travløbene. Landsskatteretten fandt, at spørgsmålet om fradragsret måtte afgøres på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for klagerens virksomhed. Retten fandt i den forbindelse ikke, at hestens deltagelse i løb langt væk fra lokalområdet kunne have nogen reklameværdi for klagerens rengøringsfirma.

Skattestyrelsen finder efter en konkret vurdering ikke, at en reklame på egen hjemmeside vil have nogen reklameværdi for Spørger, da reklamen ikke opfylder betingelsen om at nå ud til en videre kreds. Skattestyrelsen har i sin vurdering blandt andet lagt vægt på, at selskabets navn givetvis ikke kendes af nogen, udover tidligere og allerede kendte kunder.

Det er således sammenfattende Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgeren ikke kan fradrage en udgift til klimakompensation efter ligningslovens § 8, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6

 Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:

a)      driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger (…)

Ligningslovens § 8

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. (…)

Praksis

SKM2003.114.LSR

Landsskatteretten fandt, at udgiften til tegnebøgerne ikke er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder. Der er henset til, at det pågældende udvælgelseskriterium indsnævrer modtagerkredsen til bestemte kunder. (…)

SKM2015.361.SR

Skatterådet kan bekræfte, at udgifter afholdt til et arrangement/seminar, er fuldt fradragsberettiget som reklameudgift, jf. ligningsloven § 8, stk. 1. Begge arrangementer er udbudt overfor en åben og bredere kreds af mulige deltagere, og indeholder alene et mindre traktement, der ikke har karakter af egentlig bespisning, og Skatterådet fandt derfor ikke, at arrangementerne havde karakter af repræsentation, men kunne fratrækkes som en reklameudgift.

TfS 1993.346.LSR

En ejendomshandler klagede over, at skattemyndighederne for indkomståret 1986 kun havde godkendt fradrag med 75% af udgiften til indkøb af stærekasser, som han i forbindelse med afslutning af ejendomshandler havde givet såvel køber som sælger. Klageren påstod udgiften godkendt fradraget som en fuldt fradragsberettiget reklameudgift. LSR fandt, at de omhandlede gaver måtte anses som repræsentationsudgifter, idet de var givet til forretningsforbindelser og ikke til en ubestemt kreds af kunder mv. Retten fandt ikke, at gaverne, uanset at prisen for selve stærekassen ikke oversteg 100 kr., efter deres karakter kunne anses for omfattet af de mindre gaver, der kan anerkendes som reklameudgifter.

SKM2005.296.LSR.

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at det må antages, at travhesteholdet har haft en reklameværdi for klagerens virksomhed. Der er herved bl.a. henset til, at restaurantens navn indgår i hestens navn, og at restaurantens kunder kommer fra hele landsdelen, samt at selskabet derudover i vidt omfang som sponsor yder bidrag inden for sport. Der er endvidere henset til virksomhedens omsætning, de totale reklameudgifter og udgifterne til hesteholdet.

TfS 1996.818LSR

En skatteyder, der drev et lokalt rengøringsfirma, klagede over, at skattemyndighederne ikke havde godkendt fradrag for klagerens andel i udgifterne til en travhest. Klageren henviste til at rengøringsfirmaet indgik delvist i hestens navn, der blev nævnt i løbsprogrammer og højttaleranlæg på banerne, ligesom der lejlighedsvis transmitteredes i radio og tv fra travløbene. LSR fandt, at spørgsmålet om fradragsret måtte afgøres på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for klagerens virksomhed. Retten fandt i den forbindelse ikke, at hestens deltagelse i løb langt væk fra lokalområdet kunne have nogen reklameværdi før klagerens rengøringsfirma.

TfS 1998.484HRD

Et selskab indgik en sponsoraftale, hvorefter selskabet i en 5-årig periode skulle betale 20.000 kr. det første år og derefter 15.000 kr. årligt i de følgende år til selskabets hovedaktionærs 14-årige datters deltagelse i ridesport. Til gengæld skulle såvel rytter som hest bære selskabets navn. Landsretten bemærkede, at der ikke var en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabet, at udgiften kunne anses som en fradragsberettiget udgift, og støtten skulle tillægges hovedaktionærens indkomst som yderligere løn.

Juridisk vejledning

C.C.2.2.2.5.3 - Fradrag for udgifter til reklame

Udgifter til reklame, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se LL § 8, stk. 1.

Reklameudgifter skal afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. (…)

Vurderingen af, om der er fradrag for udgiften til reklame, skal foretages på grundlag af en konkret vurdering af reklameværdien for virksomheden. (…)