Der er ikke i dansk lovgivning fastsat nærmere regler for, hvornår modregning må finde sted. Modregning sker således efter regler, der hviler på retspraksis og retssædvane. Der gælder dog enkelte undtagelser fra det princip. Disse vil blive beskrevet i afsnit A.D.13.5 Særlige regler om modregning.
Særligt om begrundelseskravet ved modregning
Folketingets Ombudsmand har gennemført en undersøgelse af Gældsstyrelsens begrundelser i afgørelser om modregning truffet efter dansk rets almindelige (uskrevne) regler om modregning. Ombudsmanden konstaterede i denne forbindelse, at begrundelsen for afgørelser om modregning fra den såkaldte modregningskomponent "M" alene indeholdt en kortfattet angivelse af dansk rets almindelige betingelser for modregning uden nærmere angivelse af, at det var de uskrevne regler om modregning, der var grundlaget (hjemlen) for afgørelsen, eller hvad de nærmere betingelser efter disse regler var. Ombudsmanden mente på den baggrund, at begrundelsen ikke fuldt ud levede op til kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., om henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter. Se FOB2020-27.
En modregningsafgørelse skal således indledningsvist indeholde en beskrivelse af dansk rets almindelige (uskrevne) modregningsregler. Se herom DJV afsnit A.D.13.3.2 Tvungen ikke-konneks modregning.
Hvis modregningen gennemføres på baggrund af særlige lovregler, skal der henvises præcist og udførligt til disse regler.
Herudover skal en modregningsafgørelse indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Nedenstående oplysninger skal derfor ligeledes indsættes i afgørelsen for at opfylde kravene i forvaltningslovens § 24, stk. 2:
- hvilken fordring der er tale om, herunder om fordringstypen
- hvem er fordringshaveren
- det aktuelle beløb der skyldes
- gældens periode eller stiftelsesdato.
Herudover skal skyldneren have oplyst, at det er blevet vurderet, at fordringen eller fordringerne er retskraftige.