Indhold

Dette afsnit handler om den multilaterale aftale om udveksling af land for land-rapporter, som er indgået med hjemmel i OECD's og Europarådets bistandskonvention, jf. afsnit C.F.8.1.2.3.1.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund for aftalen
  • Aftalens præambel og 9 sektioner
  • Andre aftalegrundlag med tilsvarende indhold.

Bemærk

Land for land-rapporter er defineret i SKL § 47, stk. 1, nr. 1, som "en rapport, som en koncern indgiver til told- og skatteforvaltningen om koncernens økonomiske aktiviteter i hvert enkelt land i hele verden".

Se også

Se også afsnit C.D.11.13.2 om land for land-rapporteringspligten for multinationale koncerner.

Baggrund for aftalen

Konventionens kapitel III omhandler udveksling af oplysninger til beskatningsformål, herunder automatisk udveksling. Konventionens artikel 6 tillader to eller flere parter i konventionen at indgå aftaler om automatisk udveksling af oplysninger, som parterne angiver nærmere.

Med hjemmel i konventionens kapitel III og særlig henvisning til artikel 6 har OECD og Europarådet den 27. januar 2016 åbnet for undertegnelse af en multilateral aftale om automatisk udveksling af land for land-rapporter. Danmark har undertegnet aftalen den 27. januar 2016.

Aftalen er affattet på engelsk og fransk, hvor begge tekster har samme gyldighed. Den engelske aftaletekst er gengivet i BKI nr. 14 af 23. oktober 2018, som også indeholder en dansk oversættelse af aftalen.

Aftalen er udformet som en multilateral aftale, som indgås af kompetente myndigheder i de lande og jurisdiktioner, der har tiltrådt konventionen. Ved at tiltræde aftalen forpligter den pågældende part sig generelt til at indsamle og udveksle land for land-rapporter fra indberettende enheder, der er skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende part.

Aftalen ses også omtalt som "CBC MCAA" (Country-by-Country Multilateral Competent Authority Agreement).

I forhold til hver enkelt af de øvrige underskrivende parter er der tale om et bilateralt udvekslingsforhold. De bilaterale udvekslingsforhold aktiveres efter en procedure, der er nærmere beskrevet i aftalen.

Aftalen indeholder de forpligtelser, som Danmark generelt har påtaget sig over for sine aftalepartnere, herunder de forpligtelser, som Danmark har påtaget sig at pålægge de danske indberetningspligtige. Disse forpligtelser er gengivet i Skatteministeriets BEK nr. 1304 af 14. november 2018, om land for land-rapportering.

Se også

Se også:

Aftalens præambel og 9 sektioner

Præambel:

Det angives indledningsvis, at kun lande og jurisdiktioner, der er omfattet af konventionen, kan undertegne aftalen.

Underskriverne forpligter sig til at indføre regler, der pålægger selskaber i en MNK-gruppe at indgive årlige land for land-rapporter, i det omfang sådanne regler ikke allerede er indført. Disse regler er for Danmarks vedkommende implementeret i SKL §§ 47-52. Underskriverne forpligter sig samtidig til at udveksle sådanne rapporter med de kompetente myndigheder i de øvrige deltagende lande og jurisdiktioner i form af automatisk udveksling af oplysninger.

Som hjemmel for aftalen henvises der til kapitel III i konventionen om administrativ bistand i skattesager og særligt til artikel 6 om gensidige aftaler om automatisk udveksling af oplysninger.      

Se afsnit C.D.11.13.2 om de danske regler om land for land-rapporteringspligt for multinationale koncerner.

Se afsnit C.F.8.1.2.3.1 om konventionen.

Sektion 1: Definitioner

Sektionen indeholder definitioner, som illustrerer, at aftalen udgør et supplement til konventionen. Bl.a. defineres kompetente myndigheder ved en henvisning til de personer og myndigheder, som hver deltager har anmeldt som kompetent myndighed i henhold til konventionen.

Sektionen indeholder desuden en række definitioner, som knytter sig til land for land-rapportering.

Se afsnit C.D.11.13.2 om land for land-rapporteringspligten for multinationale koncerner.

Sektion 2: Udveksling af oplysninger i henhold til MNK-grupper

Sektionen forpligter Skatteforvaltningen til en gang årligt at udveksle land for land-rapporter, som er modtaget af Skatteforvaltningen, med alle andre jurisdiktioner, hvor aftalen er gældende i det indbyrdes forhold mellem Danmark og den pågældende jurisdiktion, og hvor en enhed i den pågældende koncern enten er skattemæssigt hjemmehørende eller har et fast driftssted.

Sektionen tillader deltagende jurisdiktioner at vælge, at de ikke ønsker at modtage land for land-rapporter, men kun at sende disse. Jurisdiktioner, der har valgt dette, kaldes "ikke-gensidige" jurisdiktioner. Danmark har valgt både at sende og modtage land for land-rapporter.

Bemærk

Forkortelsen "MNK-gruppe" står for "Multinational koncerngruppe". Dette udtryk er i aftalens artikel 1, litra d, defineret som enhver gruppe, som (i) omfatter to eller flere selskaber, som er skattemæssigt hjemmehørende i forskellige jurisdiktioner eller omfatter et selskab som er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, og som er skattepligtig i henhold til virksomhed udført gennem et fast driftssted i en anden jurisdiktion, og som (ii) ikke er en Undtaget MNK-gruppe. Sidstnævnte udtryk er defineret i artikel 1, litra e.

Sektion 3: Tid og måde, hvorpå der skal ske udveksling af oplysninger

Sektionen foreskriver indledningsvis, at en land for land-rapport skal indeholde oplysning om, i hvilken valuta beløbene deri er angivet.

Udvekslingen skal ske senest 15 måneder efter, at MNK-gruppens regnskabsår er udløbet. Land for land-rapporter skal dog første gang udveksles 18 måneder efter udløbet af det første regnskabsår, som en jurisdiktion har valgt skal være omfattet af udvekslingen. I overensstemmelse hermed har Danmark første gang udvekslet land for land-rapporter indleveret af danske indberetningspligtige pr. den 30. juni 2018, idet det første omfattede regnskabsår har været 2016.

Udvekslingen sker i et format og efter en transmissionsmetode, der er aftalt mellem alle jurisdiktioner, der har tilsluttet sig udvekslingsordningen.

Bemærk

OECD har siden indgåelsen af aftalen udviklet et transmissionssystem inklusive krypteringsmetode, der er stillet til rådighed for alle deltagende jurisdiktioner. Hidtil har ingen jurisdiktioner tilkendegivet, at de ønsker at benytte nogen anden metode end det nævnte transmissionssystem.

Sektion 4: Samarbejde om regelefterlevelse og håndhævelse

Sektionen handler om behandlingen af situationer, hvor en kompetent myndighed har grund til at tro, at at en fejl har medført forkert eller manglende indberetning af oplysninger, eller at en indberetningspligtig ikke har overholdt sin forpligtelse til at indlevere en land for land-rapport.

Sektionen fastslår, at hvis noget sådant skulle forekomme, skal den kompetente myndighed, der konstaterer dette, underrette den kompetente myndighed i den jurisdiktion, hvor indlevering af land for land-rapport burde have fundet sted, herom. Den underrettede kompetente myndighed skal træffe alle de foranstaltninger, der er til rådighed ifølge dens lovgivning, for at rette op på fejlen eller forsømmeligheden.

Se afsnit C.F.8.2.2.26.1.2 om den kompetente myndighed.

Sektion 5: Fortrolighed, databeskyttelse og passende anvendelse

Sektionen fastslår, at alle udvekslede oplysninger er omfattet af de fortroligheds- og andre beskyttelsesregler, der findes i konventionen.

Endvidere indeholder sektionen  særregler, der indskrænker brugen af oplysningerne. Oplysningerne i land for land-rapporterne må således bruges til risikovurdering af transfer pricing, udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud samt, hvor det er relevant, økonomisk og statistisk analyse. Oplysningerne må ikke bruges til analyse af individuelle transaktioner.

Derudover må oplysningerne i land for land-rapporterne ikke bruges som erstatning for de normale transfer pricing-analyser. Dog må oplysningerne gerne danne grundlag for uddybende forespørgsler til de berørte skattepligtige.

I det omfang uhensigtsmæssige justeringer i strid med ovenstående måtte forekomme, skal der tages højde herfor i forbindelse med de kompetente myndigheders procedurer.  

Bemærk

Oplysningerne i land for land-rapporterne må således ikke bruges som erstatning for transfer pricing-analyser. En land for land-rapport kan ikke i sig selv udgøre afgørende dokumentation for, om priser og vilkår for den koncerninterne aktivitet er fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. Oplysningerne må heller ikke anvendes til at lave transfer pricing justeringer på baggrund af en global fordeling af indkomsten.

Se afsnit C.D.11.13.2 om de danske regler for land for land-rapporteringspligten for multinationale koncerner.

Sektion 6: Konsultationer

Sektionen fastslår for det første, at i det omfang justeringer af en koncernenheds skattepligtige indkomst, foretaget på grundlag af en land for land-rapport og en opfølgende forespørgsel foranlediget heraf, fører til et uønsket økonomisk resultat, skal de kompetente myndigheder konsultere hinanden med henblik på at løse sagen.

Dette kan opfattes som et særligt eksempel på en situation, hvor der er behov for aktivering af proceduren for løsning af dobbeltbeskatningskonflikter, jf. artikel 25 i OECD’s modeldobbeltbeskatningsoverenskomst.

Se afsnit C.F.8.2.2.25 om den gensidige aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure)

Sektionen fastslår dernæst, at to eller flere parter i aftalen kan konsultere hinanden, hvis der skulle opstå vanskeligheder ved gennemførelsen eller fortolkningen af aftalen. Formålet er at udvikle passende foranstaltninger til at sikre, at aftalen bliver opfyldt. Sektionen beskriver også en procedure, hvorefter den koordinerende komités sekretariat kan involveres med henblik på at opnå, at alle deltagende jurisdiktioner aktiveres i bestræbelserne for at opnå en hensigtsmæssig løsning. Oplysninger om specifikke skatteydere skal holdes uden for denne proces.

Se afsnit C.F.8.1.2.3.2 ad den koordinerende komité.

Sektion 7:  Ændringer

Sektionen fastslår, at aftalen kan ændres ved en ny skriftlig aftale, hvis alle kompetente myndigheder, som har aftalen i kraft, er enige om det.

Sektion 8: Aftalevilkår

Sektionens stykke 1 fastslår, at alle deltagende kompetente myndigheder skal afgive en række erklæringer til den koordinerende komités sekretariat, enten umiddelbart i forbindelse med aftaleunderskrivelsen eller snarest muligt derefter. Der skal afgives erklæringer om

  • At den fornødne lovgivning er til stede for at pålægge indberettende enheder at indgive land for land-rapporter, og at rapporterne skal indgives for indkomstår, der begynder på eller efter den dato, der er angivet i erklæringen;

  • Hvorvidt jurisdiktionen ønsker at være ikke-gensidig udvekslingspartner eller ej. Se herom ovenfor ad sektion 2;

  • Hvilken eller hvilke datatransmissions- og krypteringsmetoder man ønsker at anvende. Se herom ovenfor ad sektion 3;

  • At jurisdiktionerne har både lovgivning og praktiske foranstaltninger på plads, der sikrer fortrolighed og datasikkerhed for de udvekslede oplysninger samt brugen af land for land-rapporterne som beskrevet i aftalens sektion 5;

  • Hvilke jurisdiktioner den pågældende jurisdiktion ønsker at have aftalen i kraft med.   

Bemærk

Danmark har afgivet alle de ovennævnte erklæringer og har første gang udvekslet land for land-rapporter i 2018 vedrørende indkomståret 2016.

Bemærk

Erklæringen om, med hvilke jurisdiktioner Danmark ønsker at have aftalen i kraft, opdateres løbende i takt med, at flere jurisdiktioner tilslutter sig aftalen. En udtømmende oversigt over bilaterale udvekslingsforhold findes her.

Sektionens stykke 2 fastslår, at aftalen får effekt i det indbyrdes forhold mellem to jurisdiktioner, i det øjeblik

  • Den sidste af de to jurisdiktioner afleverer sin sidste notifikation efter sektionens stykke 1 til den koordinerende komités sekretariat, eller

  • Konventionen er trådt i kraft og har virkning for begge jurisdiktioner.

Bemærk

Da konventionen har været i kraft for Danmarks vedkommende i en længere årrække, før aftalen blev underskrevet, har det sidste alternativ kun relevans i forhold til nye partnere i konventionen. Som altovervejende hovedregel er det det første alternativ, der er relevant.     

Sektionens stykke 3 pålægger den koordinerende komités sekretariat at føre og offentliggøre en liste over de jurisdiktioner, der har underskrevet aftalen, og over de bilaterale udvekslingsforhold, der er trådt i kraft. De erklæringer, som jurisdiktionerne har afgivet i henhold til stykke 1, litra a og b, dvs. erklæringen om, at lovgivning er på plads, og erklæringen om, hvorvidt jurisdiktionen også ønsker at modtage land for land-rapporter skal også være offentligt tilgængelige.

En liste over jurisdiktioner, der har underskrevet aftalen, kan ses her.

En udtømmende oversigt over bilaterale udvekslingsforhold findes her. 

Sektionens stykke 4 pålægger den koordinerende komités sekretariat at gøre de erklæringer, som jurisdiktionerne har afgivet i henhold til stykke 1, litra c, d og e, tilgængelige for andre deltagende jurisdiktioner efter skriftlig anmodning. Det drejer sig om erklæringerne om transmissionsmetode, fortrolighed og udvekslingspartnere.

Sektionens stykke 5 beskriver en procedure, hvorefter en jurisdiktion midlertidigt kan suspendere sin udveksling af land for land-rapporter med en anden jurisdiktion, hvor den mener, at der foreligger en betydelig manglende efterlevelse af aftalen.

Sektionens stykke 6 beskriver, hvordan en jurisdiktion kan opsige sin deltagelse i aftalen, enten generelt eller i forhold til en individualiseret aftalepartner.

Se afsnit C.F.8.1.2.3.2 ad den koordinerende komité.

Sektion 9: Koordinerende komités sekretariat

Sektionen fastslår, at medmindre andet er fastsat i aftalen, skal den koordinerende komités sekretariat

  • Underrette alle de kompetente myndigheder om enhver meddelelse, den modtager i henhold til aftalen, og

  • Underrette alle de kompetente myndigheder, når en ny kompetent myndighed underskriver aftalen.

Se afsnit C.F.8.1.2.3.2 ad den koordinerende komité.

Andre aftalegrundlag med tilsvarende indhold

Ud over den multilaterale aftale, der er gennemgået tidligere i dette afsnit, også kaldet CBC MCAA, har Danmark indgået en bilateral aftale med USA om udveksling af land for land-rapporter. Se BKI nr. 28 af 7/12/2017.

Endvidere indeholder bilaget til det tredje ændringsdirektiv til EU's bistandsdirektiv, DAC4, en standard for udveksling af land for land-rapporter inden for EU, der i alt væsentligt er parallel med OECD's standard. Se afsnit C.F.8.1.2.4 om bistandsdirektivet.