Parter
A
(v/adv. Kristian Mølgaard)
Mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm. Katarina Damsted Rasmussen)
Afsagt af byretsdommer
Malene Værum Westmark
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, som er anlagt den 12. juli 2017, drejer sig om, om der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2017, hvor Skatteankestyrelsen afviste at behandle sagsøgeren, A’s, klage over skatteansættelsen for indkomståret 2014.
Sagen drejer sig navnlig om, om klagefristen er overskredet, og, såfremt dette er tilfældet, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for at realitetsbehandle klagen.
Sagsøgeren, A, har fremsat følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2017 om afvisning af A’s klage er ugyldig, hvorfor klagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har fremsat påstand om frifindelse.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, men indeholder dog en gengivelse af de afgivne forklaringer.
Oplysningerne i sagen
Ved ankedom af 25. maj 2016 blev A idømt 15 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1 og stk. 2, og § 192 a, stk. 1, nr. 1.
Den 9. september 2016 fremsendte SKAT til A, Y1-adresse, et forslag til ændring af skatten for 2014. Det er enighed om, at dette brev er afsendt og modtaget på adressen Y1-adresse.
Den 11. oktober 2016 traf SKAT følgende afgørelse:
"…
Afgørelse: Vi har ændret din skat
SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2014. Resultatet er, at vi ændrer din skattepligtige indkomst med i alt 1.127.135 kr.
…
Fortjenesten ved salg af stoffer er opgjort således:
Ifølge oplysninger fra politiet, handles stoffer for 180.000 - 250.000 kr. pr. kilo, dette giver en gennemsnits salgspris på 215.000 pr. kilo.
Du er dømt for salg af ikke under XX kilo stoffer og din fortjeneste er derfor udregnet til:
XX kg. til en pris af 215.000 kr. 1.502.850 kr.
Fratrukket skønsmæssigt til "råvarer" 25% 375.715 kr.
Skattepligtig fortjeneste 1.127.135 kr.
Betaling
I løbet af cirka 14 dage kan du se en ny årsopgørelse på skat.dk/tastselv, og hvad ændringerne betyder der for din samlede skat. Eventuelle betalingsoplysninger vil også fremgå her.
Hvis du vil klage
Hvis du ikke er enig i SKATs afgørelse, kan du klage. Du skal sende din klage til Skatteankestyrelsen, der vurderer klagen og sender den videre til rette klageinstans, som er enten et skatteankenævn eller Landsskatteretten. Du kan vælge, at din klage skal behandles af Landsskatteretten, uanset at din klage er sendt videre til et skatteankenævn. Skatteankestyrelsen vil vejlede dig om denne mulighed. Reglerne står i skatteforvaltningens § 5 og § 35 b, stk. 1, stk. 4 og stk. 5.
Hvis Skatteankestyrelsen anser din sag for at være principiel, skal Skatteankestyrelsen sende din klage videre til Landsskatteretten. Hvis den hænger sammen med en sag, der allerede bliver behandlet af Landsskatteretten, kan Skatteankestyrelsen sende din klage videre til Landsskatteretten.
Hvornår skal du klage?
Skatteankestyrelsen skal have din klage senest 3 måneder efter den dag, hvor du får denne afgørelse.
…
Hvor skal du sende klagen hen?
Du kan sende klagen på tre måder:
- Elektronisk på Skatteankestyrelsens klageportal på skatteankestyrelsen.dk
- Som digitalpost via borger.dk
- Med post til Skatteankestyrelsen; Ved Vesterport 6, 6. sal; 1612 København
…"
Der er enighed om, at afgørelsen af 11. oktober 2016 blev sendt med A-post til A, Y1-adresse, den 11. oktober 2016, og at brevet er modtaget på denne adresse. Ifølge CPR-registeret var A registreret på adressen Y1-adresse, fra den 1. juli 2016.
I sagen har været fremlagt blandt andet underretning af 4. maj 2015 fra Justitsministeriet til Direktoratet fra Kriminalforsorgen vedrørende blandt andet retningslinjer for underretning ved indsættelse. Heraf fremgår blandt andet, at den pågældende medarbejder skal give besked til folkeregisteret, så snart fuldbyrdelsesordren modtages, hvis "Klienten bliver dømt under varetægtsfængslingen, og den samlede opholdstid efter der er afsagt dom er mere end 3 måneder".
Det er ubestridt, at folkeregisteret ikke har modtaget en sådan underretning.
Afgørelsen af 11. oktober 2016 blev påklaget til Skatteankestyrelsen ved brev af 13. februar 2017, som blev fremsendt pr. mail den 13. februar 2017 fra A’s advokat til Skatteankestyrelsen. Den 31. marts 2017 traf Skatteankestyrelsen følgende afgørelse:
"…
Skatteankestyrelsens afgørelse
Klagen afvises.
Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Klageren har modtaget SKATs afgørelse af 11. oktober 2016. Klagen over afgørelsen blev modtaget i Skatteankestyrelsen, hvor klagen er sendt til den 13. februar 2017.
Ved indsendelse af klagen har klagerens repræsentant oplyst, at SKATs afgørelse er sendt til klagerens adresse, men at klageren ikke bor på adressen, da han er indsat i institutionen Y2 i Y3-by.
Fristen for at klage over SKATs afgørelse er 3 måneder, og da klagefristen derfor var overskredet, sendte Skatteankestyrelsen den 24. februar 2017 et brev til repræsentanten og bad om en forklaring på, hvorfor klagen ikke var indsendt rettidigt.
Ved brev af den 9. marts 2017 indsendte repræsentanten en forklaring, hvoraf følgende fremgår:
(…)
Skatteankestyrelsen anfører, at fristen for klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen er overskredet. Dette bestrides. Afgørelsen er sendt til min klients tidligere bopæl den 11. oktober 2016, men som også oplyst i min klageskrivelse af 13. februar 2017, er min klient indsat i Y2 Fængsel i Y3-by.
Der modtages ikke digitalpost, og skrivelsen er først væsentlig senere tilgået min klient.
Som indsat er det således særdeles forsinkende at skulle modtage henholdsvis kommunikere pr. post, og min klient har således ikke adgang til elektroniske kommunikationsmidler i form af e-mail m.v.
På dette grundlag fastholdes, at klagen tages under behandling.
(…)
Fristen for at klage er 3 måneder fra modtagelsen af afgørelsen. Klagen afvises, hvis den modtages efter fristens udløb. Hvis særlige omstændigheder taler for det, kan vi se bort fra en fristoverskridelse. Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
Klagen er modtaget efter fristens udløb, og der er ikke særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra overskridelsen.
Der henvises til, at SKAT har sendt sin afgørelse til den adresse, som klageren er registreret med i folkeregisteret. Uanset det oplyste om, at klageren afsoner en fængselsdom og derfor ikke bor på sin adresse og har begrænset adgang til at læse digital post, kan dette ikke medføre, at afgørelsen ikke må anses for at være kommet frem til klageren umiddelbart efter, at den er truffet af SKAT.
Det er klageren, der har ansvaret for at holde sig orienteret om sin post eller træffe de fornødne foranstaltninger til at sørge for, at meddelelser fra offentlige myndigheder kan nå frem til ham på anden vis, såfremt han ikke selv kan gøre sig bekendt med sin digitale eller fysiske post.
Som følge heraf afvises klagen.
…"
Sagen angår en prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2017.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af A.
A har forklaret, at han er uddannet pædagog. Før varetægtsfængslingen havde han arbejdet som pædagog i ca. 10 år. Forud for dommen på 15 års fængsel, han nu afsoner, er han ikke tidligere dømt. Han fik som pædagog løn af kommunen, og der var ikke de store udsving i hans løn, og han har ikke før denne sag haft skattesager eller lignende, idet lønnen og skatteansættelsen forløb problemfrit.
Forud for varetægtsfængslingen boede han sammen med sin kone på adressen Y4-adresse. Da han blev varetægtsfængslet, blev hans kone nødt til at flytte fra adressen til Y5-vej, og de valgte at gå fra hinanden. Den 1. juli 2016 fik han adresse hos sin mor på Y1-adresse. Han var på dette tidspunkt indsat i Y6 Fængsel, og han havde problemer med at modtage digital post. Han skulle derfor have en adresse, hvor han kunne modtage post. Han fik af en socialrådgiver i fængslet oplyst, at han ikke kunne have adresse i det fængsel, han var indsat i. Ca. 1 måned efter dommens afsigelse, blev han overflyttet til Y2 fængsel. Han har aldrig boet på Y1-adresse, hvor hans mor bor. Hans mor er 60 år og boede også på Y1-adresse, da han påbegyndte sin afsoning. Hans mor besøgte ham i Y2-fængsel ca. hver 2. eller hver 3. måned. Hun besøgte ham oftere, da han sad i Y6-fængsel. Nu afsoner han tættere på sin mors bopæl, og hun har derfor nu fået nemmere ved at besøge ham.
Han har ikke set agterskrivelsen, brevet af 9. september 2016, fra SKAT, og han er først blevet bekendt med brevet under sagen. Afgørelsen fra den 11. oktober 2016 har han modtaget i fængslet og sendt videre til sin advokat. Han fik afgørelsen midt i januar 2017. Han kan huske, at hans mor skulle komme efter jul og nytår, og hun havde dette brev med. Når hans mor havde et brev med, afleverede hun det i skranken, og brevet udleveres herefter på afdelingen. Breve skal derfor "lidt rundt" i fængslet, før de kommer til ham. Han tror, han fik brevet ca. 4-5 dage efter sin mors besøg. Da han fik brevet, læste han det og blev chokeret over indholdet. Han talte med nogle af sine medindsatte om indholdet og sendte herefter brevet til sin advokat. Det tager lidt tid, fra man afleverer et brev til vagterne, til brevet sendes videre, og de kan som indsatte kun sende breve med almindelig "langsom" post. Den dato, kuverten er påstemplet, er derfor senere end det tidspunkt, han afleverede brevet til en fængselsfunktionær. Hans erfaring er, at der kan gå alt fra 1 time til et par uger, før fængselsfunktionærerne sender brevene afsted. Han havde brevet i ca. 3-4 dage, og herefter afleverede han det til en fængselsfunktionær. Han sikrede sig ikke dokumentation for afsendelse, da dette ikke er noget, man sædvanligvis gør i et fængsel, da han generelt stoler på, at fængselsfunktionærerne afleverer brevene til afsendelse. Når hans mor besøgte ham, medbragte hun hans post. Når fængselsfunktionærerne afleverer breve til ham, kvitterer han heller ikke for modtagelsen. Han har ikke fysisk haft det stof i hånden, som han er dømt før at være i besiddelse af.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
ANBRINGENDER:
Sagsøger gør som hovedanbringender til støtte herfor gældende;
- at SKATs afgørelse af 11. oktober 2016 ikke blev modtaget af sagsøger mere end 3 måneder, før hans indgivelse af klage den 13. februar 2017,
- at klagefristen på 3 måneder derfor ikke er overskredet, hvorfor klagen skal realitetsbehandles,
- at klagefristen tidligst kan regnes fra borgerens de facto-modtagelse af afgørelsen, hvilket tidspunkt, hvor borgeren (af staten) er tvangsmæssigt anbragt i lukket institution - borte fra sin bopæl, det påhviler sagsøgte at dokumentere, hvis det skal kunne tillægges skadevirkning for sagsøger,
- at sagsøgte ikke har dokumenteret fristoverskridelse,
- at idet omfang overskridelse af klagefristen måtte foreligge, er dette undskyldeligt, principielt fordi sagsøger de facto ikke har modtaget afgørelsen på det ventede tidspunkt, hvilket skyldes forhold, han ikke selv bør bære risikoen for, herunder fordi han var indsat til afsoning i lukket institution, hvilket konkret var sagsøgte bekendt forudsætningsvis, jf. dommen (…), der udgør grundlaget for ændring af skatteansættelsen,
- at der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 6, og i henseende hertil,
- at længde af eventuel fristoverskridelse er beskeden,
- at årsagen til sådan beror på afsoningsforhold, som sagsøger er pålagt af det offentlige, domstolene/kriminalforsorgen og derfor ikke i nærværende henseende bør bære risikoen for,
- at de skattemæssige/beløbsmæssige konsekvenser er særdeles voldsomme nominelt såvel som procentuelt i forhold til sagsøgers indtægtsforhold,
- at sandsynligheden for helt eller delvist medhold er betragtelig, idet
- at sagsøger var tiltalt for at have begået stof-forholdet, og derfor ikke kan antages at have oppebåret (hele) et eventuelt udbytte alene,
- at skattemyndighedens beregning er foretaget alene på skønsmæssigt/gennemsnitsmæssigt grundlag, og derved ikke har nogen formodning for at være materielt korrekt,
- at en gennemgang af sagsøgers formueforhold henholdsvis privatforbrug på ingen måde indikerer en indtægt i pågældende størrelsesorden.
…"
A har under proceduren anført, at han ikke før sagens opstart har set agterskrivelsen af 9. september 2016, og at agterskrivelsen under alle omstændigheder ikke ændrer på, om klagen er modtaget rettidigt, eller om der foreligger særlige omstændigheder.
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:
"…
Anbringender
Det gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsens afvisning af A’s klage var berettiget, da klagefristen på 3 måneder i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, er overskredet, og da der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der bortses fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6.
---------------
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, at klager over afgørelser, truffet af SKAT, skal være modtaget i skatteankeforvaltningen, dvs. Skatteankestyrelsen, senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, afgørelsen er modtaget af skatteyderen.
Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at klagen er indgivet rettidigt til Skatteankestyrelsen.
Af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, følger, at klagen afvises af skatteankeforvaltningen, hvis den indgives efter udløbet af fristen i stk.3. Videre følger det, at skatteankeforvaltningen kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
1. OVERSKRIDELSE AF KLAGEFRIST
Som følge af Østre Landsrets dom af 25. maj 2016 (…) fremsendte SKAT ved brev af 9. september 2016 (…) et forslag til ændring af A’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2014. Der er enighed om, at brevet blev fremsendt til adressen Y1-adresse, hvor A ifølge Det Centrale Personregister havde folkeregisteradresse, …. På dette tidspunkt afsonede A fængselsstraffen i Y2 fængsel.
Det fremgår af agterskrivelsen, at SKAT som følge af Østre Landsrets dom agtede at ændre den skattepligtige indkomst for 2014 med i alt kr. 1.127.135,- på baggrund af fortjeneste ved salg af stoffer.
Brevet blev efter fast praksis hos SKAT fremsendt med A-post. SKAT har ved e-mail af 12. august 2017 bl.a. oplyst og indsat skærmbillede af SKATs interne system, hvoraf det fremgår, at dokumentet blev "Udskrevet/låst" den 9. september 2016, …. Det må derfor lægges til grund, at agterskrivelsen blev sendt med A-post den 9. september 2016.
A kom ikke med bemærkninger til agterskrivelsen. Ved afgørelse af 11. oktober 2016 ændrede SKAT derfor den skattepligtige indkomst for 2014 i overensstemmelse med agterskrivelsen. Afgørelsen blev ligeledes fremsendt med A-post til adressen Y1-adresse, ….
Det må lægges til grund, at SKATs agterskrivelse af 9. september 2016 og afgørelse af 11. oktober 2016 er modtaget på A’s folkeregisteradresse i overensstemmelse med sædvanlig postgang. Der er således enighed om, at hverken agterskrivelse eller afgørelse er kommet retur til SKAT.
Ud fra den sædvanlige postgang er brevene 2-5 dage undervejs, hvilket vil sige, at agterskrivelsen er modtaget på A’s folkeregisteradresse senest den 13. september 2016, og afgørelsen er modtaget senest den 14. oktober 2016, jf. UfR 2007.2791 H. Klage-fristen er derfor senest den 14. januar 2017 (3 måneder efter modtagelsen af afgørelsen den 14. oktober 2016).
Efter det oplyste fremsendte A først afgørelsen til advokat Kristian Mølgaard den 9. februar 2017, som herefter fremsendte en klage til Skatteankestyrelsen den 13. februar 2017, jf. det anførte i stævningen på side 2, 3. afsnit og bilag 2.
Klagen over SKATs afgørelse af 10. oktober 2016 er således indgivet ca. en måned for sent, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Omstændighederne i nærværende sag, hvor A påstår, at han ikke har modtaget afgørelsen om ændring af hans skatteansættelse i kontinuerlig forlængelse af dens afsendelse fra SKAT, medfører, at han har haft særlig anledning til at sikre sig bevis for modtagelsestidspunktet, hvis afgørelsen var modtaget senere, end hvad der følger af sædvanlig postgang, jf. UfR 2000.1771 H.
A har ikke sikret sig et sådant bevis.
A har oplyst, at hans mor i efteråret 2016 og vinteren 2016/2017 besøgte ham i Y2 fængsel cirka hver anden måned og medbragte post til ham. Det var ifølge hans egne oplysninger i forbindelse med et af disse besøg, at han modtog SKATs afgørelse, jf. replikken side 2, 1. afsnit.
Hvis det - som anført af A - lægges til grund, at hans mor besøgte ham i Y2 fængsel ca. hver anden måned, må det som konsekvens heraf også lægges til grund, at A faktisk har modtaget afgørelsen og i særdeleshed agterskrivelsen i fængslet inden for klagefristen på 3 måneder.
På baggrund af A’s oplysninger om hans mors besøg, må det endvidere lægges til grund, at A var vidende om, at han løbende modtog post på folkeregisteradressen. Han gjorde imidlertid ikke noget for at få posten leveret til fængslet løbende ud over hans mors besøg hver anden måned.
A har endvidere ikke bestridt, at han (også) modtog agterskrivelsen ved et af disse besøg fra hans mor. A undlod imidlertid at komme med indsigelser.
Ifølge Direktoratet for Kriminalforsorgens retningslinjer af 4. maj 2015, underretter Direktoratet for Kriminalforsorgen folkeregisteret og relevante myndigheder, når en borger indsættes til afsoning, og den samlede opholdstid, efter der er afsagt dom, er mere end 3 måneder (…).
At Direktoratet for Kriminalforsorgen ikke i den konkrete sag har underrettet folkeregisteret om A’s afsoning i Y2 fængsel, har dog ikke afsmittende virkning på SKAT. Der er tale om to forskellige myndigheder, som fungerer uafhængigt af hinanden. SKAT har ikke en forpligtelse til at undersøge, om den adresse, en borger er registreret med i Det Centrale Personregister, er korrekt. De manglende oplysninger i Det Centrale Personregister om A’s afsoning i Y2 fængsel kan således ikke lægges SKAT til last, jf. f.eks. UfR 2005.569 H.
Det gøres derfor gældende, at fejlen ikke kan tilskrives SKAT, og at SKAT derfor med rette har sendt afgørelsen af 11. oktober 2016 (…) til den adresse, som A var registreret med i folkeregistret.
Det gøres samlet set gældende, at A ikke har godtgjort, at han har klaget over SKATs afgørelse inden for 3 måneder, fra han modtog afgørelsen, jf. skatteforvaltnings-lovens § 35 a, stk. 3. Skatteankestyrelsens afvisning af klagen som for sent indbragt er derfor berettiget.
2. SÆRLIGE OMSTÆNDIGHEDER
A har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne "særlige omstændigheder", at der er grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, hvorfor Skatteankestyrelsen med rette afviste klagen.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at skatteankeforvaltningen kan bortse fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Skatteankeforvaltningen er således tillagt en betydelig skønsmargin i deres vurdering af, om der er grundlag for at bortse fra fristoverskridelsen eller ej.
Det følger af fast retspraksis, at en tilsidesættelse af Skatteankestyrelsens skøn forudsætter, at skatteyderen godtgør, at der foreligger et særligt grundlag herfor. A skal således godtgøre, at skønnet ligger uden for rammerne af det skøn, som tilkommer Skatteankestyrelsen, jf. UfR 1987.733 H og UfR 2015.3687 H.
A har ikke godtgjort, at et sådant grundlag for at tilsidesætte Skatteanke-styrelsens skøn foreligger.
I vurderingen af om der foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6 kan følgende elementer indgå, jf. forarbejderne til § 35 a, stk. 6 (LFF12-13.1.212):
"Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der ses bort fra en fristoverskridelse kan følgende kriterier indgå:
- Længden af fristoverskridelsen
- Årsagen til fristoverskridelsen
- Betydningen for klageren
- Sandsynligheden for medhold.
Der skal være særlige omstændigheder i øvrigt, der kan begrunde en realitetsbehandling. Derfor kan en lille fristoverskridelse ikke alene medfører, at der ses bort fra overskridelsen."
Vurderingen af, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, er en samlet vurdering. Praksis for hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke dispensation fra klagefristen på tre måneder, er restriktiv, jf. f.eks. SKM2011.452.BR.
Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der skal bortses fra en eventuel fristoverskridelse, jf. SKM2016.89.BR. A har ikke løftet denne bevisbyrde.
I forhold til længden af fristoverskridelsen bemærkes det, at klagen først blev indgivet den 13. februar 2017, dvs. ca. 1 måned efter klagefristens udløb den 14. januar 2016. Der er således tale om en betydelig fristoverskridelse. Det fremgår af UfR 2008.1560 H (SKM2008.374.HR) at en fristoverskridelse på ca. 1 måned ikke kunne bevirke, at klagen skulle realitetsbehandles.
For så vidt angår årsagen til fristoverskridelsen har A anført, at fristoverskridelsen skyldes, at A "først væsentligt senere" modtog SKATs afgørelse af 11. oktober 2016, da han sad i fængsel i Y2 fængsel og derfor ikke opholdte sig på sin folkeregisteradresse på Y1-adresse.
SKAT er forpligtet til at fremsende breve til skatteyderen til folkeregisteradressen anmeldt i Det Centrale Personregister, hvilket SKAT har gjort ved både agterskrivelsen af 9. september 2016 (…) og afgørelsen af 11. oktober 2016 (…).
SKAT har således opfyldt deres pligt til at underrette A om ændringen af hans skatteansættelse.
Hertil kommer, at A blev idømt XX års fængsel af Østre Landsret (…), hvorfor det må have stået ham klart, at han i en lang periode ikke ville opholde sig på adressen Y1-adresse.
Henset hertil må det være A’s risiko, hvornår han modtog SKATs breve i fængslet.
At SKATs afgørelse har betydelige økonomiske konsekvenser for A, kan heller ikke føre til et andet resultat. A har heller ikke godtgjort, at A vil få medhold, hvis klagen realitetsbehandles.
A er fundet skyldig ved to instanser for besiddelse og videreoverdragelse af stoffer.
A blev af landsretten dømt for 3 forhold (…). For så vidt angår forhold 1, fandt landsretten det godtgjort, at A havde været besiddelse af ikke under XX kilo stoffer, som efterfølgende var blevet videreoverdraget (…). Forhold 2 vedrørte besiddelse af stoffer med henblik på videreoverdragelse, og forhold 3 omhandlede besiddelse af våben.
Det fremgår af SKATs afgørelse af 11. oktober 2016 (…), at det er lagt til grund, at A er dømt for salg af ikke under XX kilo stoffer. Til brug for beregningen af fortjenesten som følge heraf, har SKAT inddraget oplysninger fra politiet om, at stoffer handles til en pris på kr. 180.000 - 250.000,- per kilo (…).
SKAT har i beregningen af A’s fortjeneste som følge af salg af stoffer anvendt en gennemsnitspris på kr. 215.000,- per kilo og skønsmæssigt fratrukket 25 procent til "råvarer", …. På baggrund af denne beregning forhøjede SKAT A’s skattepligtige indkomst skønsmæssigt med kr. 1.127.135,-. A har ikke anført anbringender til støtte for, at SKATs beregning er forkert. Han har således ikke godtgjort, at SKATs afgørelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458 H (SKM2011.209.HR). Det er dermed heller ikke godtgjort - eller blot sandsynliggjort - at han ville få medhold i klagen til Skatteankestyrelsen.
At A blev tiltalt i forening, godtgør ikke, at SKATs afgørelse er forkert. Hertil kommer, at A som den eneste blev dømt i straffesagen, jf. bilag A, side 19 og bilag B, side 8. Da A ikke har dokumenteret, at det forholder sig anderledes, herunder at ikke hele udbyttet ved salget af stoffer er tilgået ham, har SKAT med rette opgjort hans indkomst ud fra oplysningerne i straffesagen.
Det forhold, at SKATs forhøjelse af skatteansættelsen vil have betydelige skattemæssige konsekvenser for A, og at han på den baggrund har udsigt til et tab, udgør ikke i sig selv en særlig omstændighed, som kan bevirke, at skattemyndighederne skal bortse fra fristoverskridelsen. I så fald ville klagefristen reelt være indholdsløs.
Det gøres derfor samlet set gældende, at A ikke har godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder som efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, kan begrunde, at Skatteankestyrelsen skal se bort fra fristoverskridelsen.
…"
Skatteministeriets har under proceduren anført, at det er et nyt anbringende, at agterskrivelsen ikke er modtaget af A, idet dette ikke tidligere har været bestridt.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at skatteforvaltningens afgørelse af 11. oktober 2016 samme dag er afsendt med A-post til A til adressen Y1-adresse, som på det pågældende tidspunkt var A’s folkeregisteradresse, og at klagen er modtaget i Skatteankestyrelsen den 17. februar 2017.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, at klagefristen er 3 måneder efter modtagelse af den afgørelse, der klages over. Klagen vil derfor være rettidig, hvis skatteforvaltningens afgørelse af 11. oktober 2016 er kommet frem til A den 17. november 2016 eller senere.
Det er som udgangspunkt A, der har bevisbyrden for, at afgørelsen er kommet frem senere end ved almindelig postgang. Dette gælder uanset, at A på dette tidspunkt var under afsoning, og at dette ikke var registreret i CPR-registeret. A har forklaret, at hans mor medtog post, når hun besøgte ham i fængslet, og at hun besøgte ham ca. hver 2. eller 3. måned. Han har endvidere forklaret, at han først modtog afgørelsen i januar 2017. Uanset denne forklaring finder retten ikke alene på baggrund heraf tilstrækkeligt grundlag for at antage, at afgørelsen først er modtaget den 17. november 2016 eller senere, og det er derfor ikke bevist, at klagen er indgivet rettidigt til Skatteankestyrelsen.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at skatteforvaltningen kan se bort fra fristoverskridelsen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Det påhviler A at godtgøre, at der er grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens skøn over, hvorvidt dette er tilfældet.
Det følger af de specielle bemærkningerne til lovforslaget (LFF 2012-2013.1.212), at der i vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan indgå kriterierne: længden af og årsagen til fristoverskridelsen, betydningen for klageren og sandsynligheden for medhold.
A var på tidspunktet for modtagelse af afgørelsen under afsoning, hvilket ikke, trods den af Justitsministeriet angivne underretning til Direktoratet for Kriminalforsorgen herom, var registreret i CPR-registeret. Retten lægger til grund, at årsagen til fristoverskridelsen primært skyldes afsoningen og den manglende registrering heraf i CPR-registeret. Som følge heraf, sammenholdt med fristoverskridelsens længde og sagens øvrige oplysninger, er det bevist, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder i sagen, at der er grundlag for at se bort fra fristoverskridelsen.
Som følge heraf tages A’s påstand til følge, og sagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 56.250 kr. inklusive moms, og den opkrævede og betalte retsafgift med 500 kr., i alt 56.750 kr. Det er oplyst, at A ikke er momsregistreret. Med hensyn til sagens værdi bemærkes, at denne ved sagens anlæg er angivet til "0 kr.", og at sagen efter anmodning herom er løftet ud af småsagsprocessen. Sagsværdien er efterfølgende angivet til 676.130 kr., og retten har ved fastsættelse af sagens omkostninger taget udgangspunkt i denne sagsværdi, selv om der ikke er opkrævet retsafgift heraf.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Skatteankestyrelsens afgørelse af 31. marts 2017 om afvisning af A’s klage er ugyldig, hvorfor klagen hjemvises til realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen.
Skatteministeriet skal til A inden 14 dage betale sagsomkostninger med 56.750 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.