Klagepunkt	SKATs afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Aktieindkomst 2006 Maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A	[…] kr.	0 kr.	0 kr.
Aktieindkomst 2007 Maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A	[…] kr.	0 kr.	0 kr.
Aktieindkomst 2008 Maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A	[…] kr.	0 kr.	0 kr.
Aktieindkomst 2009 Maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A	[…] kr.	0 kr.	0 kr.
Aktieindkomst 2010 Maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A	[…] kr.	0 kr.	0 kr.

Faktiske oplysninger
Klageren ejede 100 % af H1 Holding ApS, der igen ejede 100 % af H1 ApS. Derudover ejede klageren 100 % af H2 […], der blev stiftet pr. [dato] og som er hjemmehørende i Land Y1, […] (Land Y1-selskabet). H1 Holding ApS blev anskaffet i 2001 som et skuffeselskab. Eneste aktivitet var at eje anparterne i H1 ApS. H1 ApS blev stiftet [dato]. Selskabet leverede juridisk rådgivning indenfor […]

Klageren og hans ægtefælle flyttede til Land Y1 pr. [dato]. I den forbindelse blev det besluttet at stifte Land Y1-selskabet. Land Y1-selskabet leverede tjenesteydelser til H1 ApS. I 2007 blev indgået en serviceaftale mellem parterne. Aftalen er udateret, men det fremgår af aftalen, at den har virkning fra 1. januar 2006, idet der dog også er anført, at den erstatter en mundtlig aftale med samme indhold. Der er indgået en allonge til aftalen med virkning fra [dato], der justerer det aftalte honorar.

I [år] modtog Land Y1-selskabet et fast basis fee samt et tillæg på 50 % - 70 % af H1 ApS’ overskud. Fra og med [år] modtages fuld omkostningsdækning samt et tillæg på 50 % - 70 % af H1 ApS’ overskud. […]

SKAT har ved afgørelse af [dato] forhøjet den skattepligtige indkomst for H1 ApS.

H1 ApS har udgiftsført […] kr. mere end, hvad selskabet i henhold til serviceaftalen har været forpligtet til at betale for de services, som Land Y1-selskabet leverede. Det skyldes, at der i det beregnede fee er medtaget værdien af igangværende arbejder. H1 ApS har i forbindelse med SKATs ligning anmodet om, at fradrag blev nedsat hermed. SKAT har korrigeret dette, og har derudover foretaget en transfer pricing-korrektion (TP-korrektion) af prisfastsættelsen på ydelserne efter ligningslovens § 2 med i alt […] kr.

SKAT har desuden nægtet H1 ApS fradrag for […] kr. i [år] og […] kr. i [år] til køb af inventar mv., som ikke har forbindelse til selskabet, men derimod tilhører Land Y1-selskabet.

Den samlede forhøjelse udgør […] kr.

Beløbsmæssig oversigt:

[…]

H1 ApS har ikke foretaget kontant betaling for hele beløbet til Land Y1-selskabet vedrørende fejl-opkrævning og TP-korrektion, idet […] kr. efter det oplyste fra selskabets repræsentant er ført på en mellemregning.

Klageren har den [dato] betalt […] kr. af udbytteskatten for [år] og […] kr. af udbytteskatten for [år]. Den resterende udbytteskat for [år] og [år] blev betalt henholdsvis [dato] og [dato].

SKATs afgørelse
Klageren er fundet begrænset skattepligtig af maskeret udlodning af i alt […] kr., idet de for høje betalinger til Land Y1-selskabet har passeret hans økonomi, jf. ligningslovens § 2, ligningslovens § 16 A og kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Udbytte omfatter direkte efter lovens ordlyd alt, hvad der udloddes. Således omfatter det ikke kun selskabsretligt lovligt deklareret udbytte men også maskeret udbytte som i denne sag.

Der skal ske udlodningsbeskatning, hvis en hovedaktionær opnår en økonomisk fordel ved en transaktion mellem to af ham kontrollerede selskaber, som ikke er på armslængdevilkår. I denne sag er der sket betalinger fra H1 ApS til Land Y1-selskabet, som hverken har været forretningsmæssigt betingede eller på armslængde vilkår.

Der henvises til TfS 2002, 336 LSR og SKM2001.248.LSR, samt til Den juridiske vejledning 2012-1, C.B.3.5, der omhandler beskatning af maskeret udbytte.

Der er opnået en økonomisk fordel ved, at der er overført et tilskud på i alt ca. […] kr. fra H1 ApS til Land Y1-selskabet. Herved bliver værdien af klagerens anparter i H1 Holding ApS (der fuldt ud ejer H1 ApS) reduceret med de […] kr. Til gengæld bliver værdien af klagerens aktier i Land Y1-selskabet tilsvarende større således, at værdien af den samlede aktiebeholdning - som i SKM2001.248.LSR - ikke er ændret. Forskellen er imidlertid, at i denne situation bliver de […] kr. flyttet fra et selskab, hvor en udlodning af beløbet ville være omfattet af begrænset skattepligt til et selskab, hvor der ikke sker beskatning af udbytte. Dette er et klart forsøg på skatteudnyttelse, der således ville give en åbenbar økonomisk fordel.

Betalingerne fra H1 ApS til Land Y1-selskabet har haft en størrelse og periodisering, som alene har tjent klagerens interesser. Aftalegrundlaget mellem H1 ApS og Land Y1-selskabet er udarbejdet efter samhandlen var etableret, men angiver at have tilbagevirkende kraft. Aftalen er udateret og endelig er den ikke på noget tidspunkt blevet fulgt af parterne for så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse af det fee, H1 ApS skulle betale til Land Y1-selskabet.

SKATs indvendinger mod den måde aftalen er blevet efterlevet på, bestyrkes af det forhold, at H1 ApS hverken i selvangivelsen for [år] eller årsrapporten for [år] gav oplysninger om igangværende arbejder for fremmed regning. Følgen af disse dispositioner er blandt andet, at Land Y1-selskabet har modtaget overskudsandele vedrørende arbejder, som selskabet umuligt kan have udført, fordi arbejdet blev udført længe inden selskabet blev stiftet. Dette gælder såvel for den del af betalingerne, som blev afholdt i overensstemmelse med aftalen som de beløb, der blev betalt derudover. Denne problemstilling var særlig aktuel i [år] og [år].

Ved at gennemføre disse vilkårlige betalinger fra H1 ApS til Land Y1-selskabet, der er ganske uden forretningsmæssig begrundelse, har klageren disponeret på en sådan måde over H1 ApS’ midler, at betalingerne har passeret klagerens økonomi gennem hans ejerskab til H1 Holding ApS. I økonomisk henseende er der ikke forskel på, om betalingerne tilgår Land Y1-selskabet eller klageren personligt, fordi han i Land Y1 kan behandle selskabets midler som sine egne, uden det har skattemæssige konsekvenser, hvad enten midlerne udloddes eller udbetales som løn, idet Land Y1-selskabet ikke betaler indkomstskat.

Ansættelsesfrist
Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår, at fristen for varsling af ændring af skatteansættelsen til skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B, for så vidt angår kontrollerede transaktioner, først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb. Som eneanpartshaver i H1 Holding ApS er A omfattet af skattekontrollovens § 3 B.

Det maskerede udbytte fra H1 Holding ApS er en kontrolleret transaktion.

Højesteret har i SKM2012.92.HR og SKM2012.221.HR fastslået, at den forlængede frist i stk. 5 ikke alene omfatter ændringer, hvor der med hjemmel i ligningslovens § 2, stk. 1, med skattemæssig virkning er foretaget korrektion af aftalte priser og vilkår for kontrollerede transaktioner (TP-korrektioner), men enhver ansættelsesændring vedrørende de kontrollerede transaktioner. Således omfatter den forlængede ligningsfrist i stk. 5 også maskeret udbytte.

Således skal ændringen af skatteansættelsen for indkomståret [år] først være varslet senest den 1. maj [år]. Varsling er sket den [dato] og ansættelsen er dermed foretaget rettidigt.

Selskabets opfattelse
Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er hjemmel til at foretage udbyttebeskatning.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes korresponderende til sagen vedrørende H1 ApS, samt at der alene kan ske beskatning af de beløb, som rent faktisk er overført til Land Y1-selskabet, hvorfor forhøjelsen skal nedsættes med i hvert fald […] kr.

Mere subsidiært er anført, at kravet for så vidt angår [år] og [år] er delvist forældet.

Maskeret udlodning eller direkte tilskud
Såfremt SKATs TP-korrektion for H1 ApS opretholdes gøres det gældende, at der foreligger et direkte tilskud fra H1 ApS til Land Y1-selskabet. SKAT har selv benævnt det således, men SKAT har imidlertid i strid med administrativ praksis fundet, at der foreligger maskeret udlodning.

I TfS 2001, 510 LSR havde søsterselskabet B betalt for ydelser til et underskudsselskab D, der ikke havde udført arbejde for B. D var derfor blevet beskattet at et tilskud, mens B havde fået nedsat de skattemæssige udgifter, således at reguleringen var beskattet i begge selskaber. Hovedaktionæren ejede hele selskabskapitalen i begge selskaber. Skattemyndighederne forsøgte i sagen at beskatte hovedaktionæren af en maskeret udlodning. Dette blev underkendt af Landsskatteretten, der ikke fandt, at klageren havde realiseret en økonomisk fordel, der kunne anses for en udlodning, da det overførte beløb var medgået ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for såvel B som D.

Dr.jur. Erik Werlauff kommenterer i TfS 2002, 954 (Tripelbeskatning - hvornår er der realiseret en økonomisk fordel, som udløser skat?) bl.a. denne afgørelse. Han anfører, at når begunstigelsen ikke har forladt selskabssfæren, men er forblevet i et andet selskab der ligeledes ejes af hovedaktionæren, må ejeren acceptere udlodningsbeskatning på det tidspunkt, hvor han vil udtage det bortgivne. Der er ikke grundlag for en beskatning af ejeren, blot fordi det var ham der styrede dispositionen. Tværtimod. Hvis man accepterede tripelbeskatning her, ville den blive til en 4-dobbelt beskatning, idet der da ville ske beskatning både i tripelsituationen og ved den senere udlodning fra det modtagende selskab.

Det fremgår heraf, at hvor der er betalt for meget eller lidt fra et søsterselskab til et andet, der 100 % er ejet af den samme aktionær, er der ikke administrativ praksis for udlodningsbeskatning af aktionæren.

Dette fremgår også af TfS 2000, 325 LSR (erstattet af SKM2002.194.VLR, der ikke tog stilling til udbyttebeskatning). Landsskatteretten fandt, at en bonusaftale indgået mellem et produktionsselskab og et salgsselskab, der var ejet af samme aktionærkreds (en moder og to sønner), men i forskellige ejerforhold, ikke var forretningsmæssigt begrundet, og de af produktionsselskabet overførte beløb blev anset som ikke-fradragsberettigede tilskud til salgsselskabet. Retten bemærkede, at klageren - henset til de forskellige ejerandele i de to selskaber - reelt og indirekte havde begunstiget de to sønner svarende til forskellen mellem klagerens ejerandel i henholdsvis produktions- og salgsselskabet. Retten fandt herefter, at denne del af de overførte beløb, der således var en begunstigelse af sønnerne, var maskeret udlodning for klageren.

Det fremgår således af administrativ praksis, at der ikke kan foretages beskatning af en maskeret udlodning af en hovedaktionær, når hovedaktionæren ejer begge de korrigerede selskaber med samme ejerandel. I sådanne tilfælde foreligger der ikke en begunstigelse af hovedaktionæren, men af søsterselskabet.

Der overføres ikke penge fra det ene selskab og op til hovedaktionæren og herefter til det andet søsterselskab, men tværtimod direkte fra det ene søsterselskab til det andet søsterselskab. Sådanne betalinger for ydelser mellem søsterselskaber er betalt i selskabernes interesse. I TfS 2001, 510 LSR var der endda betalt for en ydelse, der slet ikke var leveret. Uanset dette, forelå der ikke maskeret udlodning.

I nærværende sag er både H1 ApS og Land Y1-selskabet 100 % ejet af klageren. Management fee’et er betalt i selskabernes interesse som led i at opnå […]for H1 ApS’ kunder. Klageren har ingen interesse i, at management fee’et skal “passere" ham.

SKATs beskatning af maskeret udbytte af klageren er derfor i strid med fast administrativ praksis.

Sekundær justering af faktiske betalinger
Såfremt Landsskatteretten måtte finde 1) at SKATs TP-korrektion kan opretholdes, og 2) at der foreligger en maskeret udlodning (i modsætning til et tilskud), gøres det gældende, at SKAT kun kan foretage en sekundær korrektion af de faktisk overførte beløb til Land Y1-selskabet.

SKAT har erkendt, at beskatningen af maskeret udbytte vedrørende A er en sekundær korrektion, idet SKAT i deres afgørelse anfører, at der kan ske betalingskorrektion, hvis betingelserne i ligningslovens § 2, stk. 5, i øvrigt er opfyldt.
Det fremgår endvidere, at den sekundære korrektion omfatter hele SKATs TP-korrektion. A er da også blevet beskattet af en maskeret udlodning, der nøje svarer til de af SKATs ikke-godkendte udgifter for H1 ApS.

Ved den sekundære korrektion har SKAT antaget, at de ikke-godkendte udgifter faktisk er blevet overført fra H1 ApS til Land Y1-selskabet. I alt […] kr., selvom det ikke er det fulde beløb, der faktisk er blevet overført til Land Y1-selskabet, idet […] kr. er blevet ført på mellemregning.

Det gøres gældende, at den sekundære korrektion kun kan omfatte det faktisk overførte beløb. Derfor skal den sekundære korrektion af A nedsættes med […] kr.

Det gøres gældende, at ligningslovens § 2, stk. 5, skal fortolkes i overensstemmelse med OECD’s Transfer Pricing Guidelines (TPG), som Danmark har tilsluttet sig og implementeret i henholdsvis skattekontrollovens § 3 B og ligningslovens § 2. TPG definerer sekundære transaktioner som

“A constructive transaction that some countries will assert under their domestic legislation after having proposed a primary adjustment in order to make the actual adjustment in order to make the actual allocation of profits consistent with the primary adjustment. Secondary transactions may take the form of constructive dividends, constructive equity contributions, or constructive loans.“

Det fremgår heraf, at den sekundære korrektion beskatter den faktiske fordeling af penge efter den primære korrektion. Den sekundære korrektion kan derfor kun omfatte de faktiske betalinger til Land Y1-selskabet, og ikke beløbene på mellemregningen. Det fremgår også af TPG 4.66, 4.72 og 4.74, at en sekundær korrektion kun omfatter de faktiske betalinger til Land Y1-selskabet. Dette understøtter, at SKAT ikke kan beskatte beløbene på mellemregningen som udbytte i forbindelse med en sekundær korrektion.

Hvis Land Y1-selskabet havde haft krav på de […] kr. kunne beløbet på mellemregningen formentlig være blevet betragtet som et lån. Land Y1-selskabet har imidlertid ikke krav på beløbet, da beløbet er mindre end de […] kr., som fejlagtigt var blevet bogført som management fee af de igangværende arbejder.

Der skal derfor slet ikke foretages en sekundær korrektion for de […] kr.

Forældelse
Det gøres gældende, at udbyttebeskatningen af A for [år] og [år] er delvist forældet.

Klageren er ikke fuldt skattepligtig, hvorfor restskatten for manglende udbytte vedrørende [år] og [år] forfalder henholdsvis [dato] og [dato]. I henhold til skatteforvaltningslovens § 34 A, stk. 3, er forældelsen 5 år, dvs. at SKATs krav vedrørende udbytteskat for [år] og [år] som udgangspunkt forælder [dato] og [dato]. I henhold til skatteforvaltningslovens § 34 A, stk. 2, er der en tillægsfrist på 1 år, hvis SKAT sender en agterskrivelse inden forældelsen [dato]. Tillægsfristen løber fra afgørelsestidspunktet.

Forslaget til afgørelse er fremsendt [dato], dvs. inden forældelsesfristen den [dato]. Den endelige afgørelse er fremsendt [dato], hvorfor tillægsfristen for forældelsen udløber [dato].
Den [dato] betaler A […] kr. af udbytteskatten for [år] og […] kr. af udbytteskatten for [år]. Den resterende udbytteskat for [år] og [år] bliver først betalt henholdsvis [dato] og [dato]. Den resterende udbytteskat for [år] og [år] er derfor forældet, da udbytteskatten for [år] og [år] blev forældet [dato]

Derfor er […] kr. af udbytteskatten for [år] forældet og […] kr. af udbytteskatten for [år] forældet.

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte selskabets repræsentant blandt andet, at Skatteankestyrelsens kontorindstilling var fejlagtig på 4 punkter:

1. Fordelingen af årsværk
2. Igangværende arbejders implementering
3. Afkrydsning af rubrik i selvangivelsen
4. Symmetri mellem fradrag i DK og indkomst i Land Y1

Repræsentanten gennemgik herefter punkt for punkt disse fejl og konkluderede, at der udelukkende var påpeget rent formelle fejl, som ikke var egnede til en egentlig tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget for selskabet. Der var dermed ikke noget skønsgrundlag.

Han anførte herunder bl.a., at reglerne i skattekontrolloven blev ændret i 2012, hvor det blev indskærpet, at fejl i selvangivelsen kunne sammenlignes med manglende indgivelse af selvangivelse. Da nærværende sager vedrører indkomstår forud for 2012, har de skærpede regler ikke virkning for disse år. Manglende afkrydsning på selvangivelsen er i bedste fald en formel fejl, som i øvrigt skyldes revisor, og som ikke kan tilsidesætte regnskabet. Den manglende symmetri af beskatning imellem DK og Land Y1 er der i det hele redegjort for i et tidligere indlæg i sagen. Der har hele tiden foreligget TP dokumentation, men SKAT og Skatteankestyrelsen har ikke været opmærksomme på dette.

SKATs udtalelse af 2. december 2014
Maskeret udlodning eller direkte tilskud

Der er intet grundlag for at antage, at beskatning skulle være udelukket, blot fordi selskaberne har samme ejer. SKAT har da også tidligere ført adskillige sager, hvor en sådan beskatning var aktuel.

Klagernes synspunkt om en økonomisk fordel som betingelse for beskatning går imod retspraksis, eksempelvis TfS 1999, 728 H, Østre Landsrets præmisser i TfS 2002, 602 H (hvor Højesteret ikke tog stilling til spørgsmålet) og TfS 2002, 336 V (dissensen). Tilsvarende kan der henvises til TfS 2008, 396 H, TfS 1998, 103 Ø, TfS 1994, 131 V og SKM2013.171.ØLR (SKATs subsidiære påstand, som landsretten ikke tog stilling til, da ministeriet fik medhold i sin principale påstand).

Sekundær justering af faktiske betalinger
Klagerne gør gældende, at A ikke kan beskattes af maskeret udlodning for et beløb på […] kr., da dette alene er blevet ført på en mellemregning.

Overordnet bemærkes, at den maskerede udlodning til A - i modsætning til det af klageren anførte - ikke er en sekundær korrektion til TP-forhøjelsen af selskabet i forbindelse med dettes samhandel med Land Y1-selskabet.

Klagerens bemærkninger om betalingskorrektionsreglen i ligningslovens § 2, stk. 4, og TPG er derfor uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der kan ske udlodningsbeskatning af A. I Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.B.3.5, om maskeret udbytte i forbindelse med manglende indtægter i selskaber, anføres følgende under "hovedregel":

"Hvis selskabet mangler en indtægt, og selskabet synes at have givet afkald på den i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte."

Afgørende for vurderingen er dermed ikke, om der foreligger en faktisk betaling. Det er derimod afgørende, om selskabet har givet afkald på indtægten. Ved at føre en betaling på en mellemregning udlignes enten et skyldforhold, eller et skyldforhold etableres. Dette svarer til, at selskabet giver afkald på et beløb svarende til det beløb, som føres på mellemregningen.

Forældelse
Som anført af klageren er forældelse udskudt til den [dato], jf. skatteforvaltningslovens § 34 A, stk. 2.

Klageren indgav den [dato] klage til Landsskatteretten. Forældelseslovens § 16 omhandler forældelse i forbindelse med sagsanlæg og andre retslige skridt. Som det fremgår af forældelseslovens § 16, stk. 3, og forarbejderne til bestemmelsen, udløser også en indbringelse af sagen for Landsskatteretten afbrydelse af forældelsen. Da sagen blev indbragt for Landsskatteretten den [dato], dvs. inden forældelsen indtrådte den [dato], er forældelsen afbrudt.

Det er med andre ord ikke korrekt, når klageren anfører, at der er indtrådt forældelse af den senere indbetalte udbytteskat for indkomstårene [år] og [år].

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte SKAT bl.a., at afregningspriserne imellem DK-selskabet og Land Y1-selskabet er foretaget på et yderst ubetryggende setup. Selskabet har erkendt en lang række fejl, men har skudt skylden for disse fejl på selskabets revisor. Allerede fordi der er foretaget afregningsfejl for […] kr. er der grundlag for at foretage et skøn. Der er ingen sammenhæng imellem risiko og evner i det danske selskabet kontra selskabet i Land Y1. Der er desuden overført næsten […] kunder fra det danske selskab, som man ikke har fået afregning for. TP-dokumentation skal udarbejdes på tidspunktet for udarbejdelse af selvangivelsen, således at selskabet kan indsende dokumentation hvis SKAT beder om det. Selskabets dokumentation er først udarbejdet efterfølgende, hvilket fremgår af dateringerne på materialet. DK-selskabet havde en succesrate i sagerne ved domstolene på […] pct., og havde dermed specialviden på området, men dette er på ingen måde honoreret.

Beløbene, som er overført til selskabet i Land Y1, er ikke betalt for at opfylde et erhvervsmæssigt behov i det danske selskab, og derfor må beløbet udgøre betaling for noget andet. Beløbet har passeret klagerens økonomi, og der er derfor sket udlodning til klageren.

Landsskatterettens afgørelse
Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 34A, stk. 2:

"Er varsel om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, jf. §§ 26 og 27, eller om fastsættelse af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, jf. §§ 31 og 32, eller om ændring af en vurdering af fast ejendom, jf. § 33, afsendt inden forældelsesfristens udløb, eller er ansættelsen henholdsvis fastsættelsen foretaget inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af krav afledt af ansættelsen henholdsvis fastsættelsen tidligst 1 år efter, at told- og skatteforvaltningen har givet meddelelse om afgørelsen. Dette gælder, uanset om kravet gøres gældende af told- og skatteforvaltningen eller den skattepligtige."

Det fremgår af forældelseslovens § 16, stk. 1, at:

"Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid."

Da sagen blev indbragt for Landsskatteretten den [dato], dvs. inden forældelsen indtrådte den [dato], er forældelsen afbrudt, og ansættelsen for indkomstårene [år] og [år] er således ikke ugyldig.

Realitet
Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, at:

"Pligt til at svare udlandet, jf. indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, idet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 5. og 6. pkt., dog finder tilsvarende anvendelse […]"

Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1, at:

" Skattepligtige,

1. hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
2. der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
3. der er koncernforbundet med en juridisk person,
4. der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
5. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
6. der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter."

[…]

Følgende fremgår af ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3."

Landsskatteretten har i to tidligere kendelser af henholdsvis 23. december 1999 (TfS 2000,325LSR) og 16. maj 2001 (SKM2001.248.LSR) taget stilling til udlodningsbeskatning, hvor der var foretaget transaktioner mellem kontrollerede søsterselskaber.

Landsskatteretten udtalte i sin kendelse af 23. december 1999, at der forelå maskeret udlodning, idet transaktionerne mellem selskaberne ikke blev anset som forretningsmæssigt begrundet, og idet der var forskel på aktionærkredsen i to selskaber. Landsskatteretten fandt derfor, at der var overført økonomiske fordele mellem aktionærerne svarende til forskellene i ejerandele. I nærværende sag er der ikke forskel på aktionærkredsen i de to selskaber H1 ApS og H2 [...] i Land Y1, idet klageren ejer H2 [...] og er ultimativ ejer af H1 ApS.

Landsskatteretten udtalte i sin kendelse af 16. maj 2001, at der ikke var opnået nogen økonomisk fordel for hovedaktionæren ved et overført beløb mellem to af ham 100 % ejede selskaber, og at der derfor ikke var grundlag for at beskatte ham af maskeret udlodning. Kendelsen af 16. maj 2001 omhandler to danske selskaber, og nærværende sag omhandler et selskab i Danmark og et selskab i Land Y1. Landsskatteretten finder ikke, at de skattemæssige fordele, der udspringer af forskellige skatteregimer i de lande, hvori de kontrollerede selskaber er placerede, udgør en sådan økonomisk fordel, som kendelsen af 16. maj 2001 omhandler.

Landsskatteretten bemærker videre, at de skattemæssige konsekvenser ved overførsel af indkomst til koncernforbundne selskaber i lavskattelande er særskilt reguleret af værnsregler, herunder for eksempel selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der ikke er den fornødne hjemmel til at statuere maskeret udlodning fra H1 ApS til H1 Holding ApS og videre til A med henvisning til forskelle i den skattemæssige behandling af de to selskaber i Danmark og Land Y1.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelser til 0.