Parter

A

(v/Adv. Henrik Rahbek)

Mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Mattias Chor)

Afsagt af byretsdommer

Allan Gaardbo

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 16. januar 2017, har sagsøgeren A principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A’s aktieindkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 969.000 kr., subsidiært, at A’s indkomstopgørelse for indkomståret 2009 hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig overordnet, om A skal beskattes af 2 udbetalinger á 400.000 kr. og en overførsel på 169.000 kr. foretaget den 6. og 7. maj 2009 fra selskabet G1, et selskab som A ubestridt var ejer af fra den 1. juli 2007 til 1. juli 2008.

Det afgørende spørgsmål i sagen er, om A fortsat var ejer af selskabet i maj 2009, da udbetalingerne fandt sted, og om udbetalingerne skete til ham eller i hans interesse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten traf den 17. oktober 2016 følgende afgørelse vedrørende aktieindkomst for indkomståret 2009:

"Klager:                             A

Klage over:                        Skatteankenævnets afgørelse af 18. september 2013

Klagepunkt	Skatteankenævnets  afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2009 Aktieindkomst Maskeret udlodning, jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1.	969.000 kr.	0 kr.	969.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse af 18. september 2013.

Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Sagen har endvidere været behandlet på retsmøde i Landsskatteretten.

Faktiske oplysninger
Det fremgår af CVR-registret, at G2 (senere "G1") blev stiftet den 13. marts 2006, af G3, cvr-nr. ...11. MO var registreret som direktør. Endvidere fremgår det, at selskabet den 13. juni 2008 skiftede navn til G1 (herefter selskabet), og at MO udtrådte af direktionen, samtidig med at JE indtrådte i direktionen. Selskabet gik konkurs den 8. september 2011.

Af årsrapporten for selskabet for perioden 13. marts 2006 - 30. juni 2007, fremgår, at direktionen bestod af MO, og at selskabet havde en ejerandel på 100 procent i datterselskabet G4 (senere "G5").

Der foreligger en anpartsoverdragelsesaftale mellem G3, cvr-nr. ...11, som sælger, og klageren som køber. Af den fremgår, at selskabet overdrages til klageren med en samlet anpartskapital på nominelt 125.000 kr., der overdrages til kurs 144, svarende til 180.000 kr. Overdragelsen sker pr. 1. juli 2007. Aftalen er underskrevet af MO den 12. juni 2008 og af klageren den 13. juni 2008.

Klageren har oplyst, at han erhvervede selskabet med henblik på straks at videresælge selskabet til en klients selskab på Seychellerne ved navn G6. Klageren har oplyst at selskabet blev solgt den 1. juli 2008 for i alt 180.000 kr., da klageren ikke havde til hensigt at opnå en fortjeneste ved købet og det efterfølgende videresalg.

Klageren har fremlagt en anpartshaverfortegnelse, hvoraf det fremgår, at G3 var registreret som anpartshaver i selskabet den 13. marts 2006, og at klageren var registreret som anpartshaver fra den 1. juli 2007. Det fremgår endvidere at G6 var registreret som anpartshaver fra 1. juli 2008. Anpartshaverfortegnelsen er ikke dateret eller signeret. Endvidere har klageren fremlagt en fondsnota, hvor G6, fremstår som køber og klageren som sælger. Fondsnotaen er signeret, men er ikke dateret. Der foreligger ikke en anpartsoverdragelsesaftale mellem klageren og G6.

Af selskabets årsrapport for 2007/08 fremgår, at direktionen udgøres af JE. Endvidere fremgår det, at klageren var noteret som hovedanpartshaver i selskabet.

Af selskabets årsrapport for 2008/09 fremgår, at direktionen udgøres af JE. Det fremgår ikke, at der var sket ændringer i selskabets ejerforhold.

Af selskabets R75S for indkomståret 2007, 2008 og 2009 fremgår, at klageren var registreret som hovedanpartshaver. Endvidere fremgår det, at selskabet har været registreret som primær ejer og bruger af en Jaguar, med tilgang den 18. september 2008 og afgang den 20. marts 2009. Det fremgår yderligere, at selskabet har været registreret som primær bruger, men ej ejer, af en Mercedes Benz, med tilgang den 24. oktober 2008 og afgang den 3. november 2009. Endvidere fremgår, at selskabet har været registreret som primær ejer og bruger af en Seat, med tilgang den 18. november 2008 og afgang den 31. maj 2010.

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling af 18. september 2013, fremgår:

"Selskabet fik den 1. maj 2009 tilbagebetalt registreringsafgift stor kr. 969.000 kr. på en Porsche. Pengene indsættes på selskabets konto i F1-bank. Før den 1. maj 2009 var indestående på kontoen 0 kr. Den 22. juli 2009 udgår kontoen.

I motorregisteret står et andet selskab som ejer af bilen frem til tidspunktet, hvor bilen afmeldes og registreringsafgiften tilbagebetales med henblik på eksport.

Der fremgår ingen oplysninger i selskabet G1’s regnskaber om, hvornår og hvorledes selskabet skulle have erhvervet bilen, ligesom der ikke er konstateret en indtægt for salg af bilen.

Der er efterfølgende hævet følgende 3 beløb på selskabetskonto:

6. maj 2009	overført	169.000 kr.
6. maj 2009	kontant hævet	400.000 kr.
6. maj 2009	kontant hævet	400.000 kr.

Selskabet er taget under konkursbehandling den 14. oktober 2010 og er erklæret konkurs den 8. september 2011. Kurator i boet har ingen viden om, hvor bilen befinder sig i dag.

Direktør i selskabet JE har overfor kurator oplyst, at beløbene blev hævet kontant og udbetalt til en tysker eller ungarer ved navn IR, uden at han dog nærmere har kunnet identificere personen samt forklare formålet med betalingerne."

Af skrivelse fra selskabets kurator til direktør JE, den 28. oktober 2011, fremgår, at selskabet den 6. maj 2009 har overført 179.000,00 kr. til datterselskabet G5. Klageren har oplyst, at det korrekte beløb var 169.000,00 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse af 6. februar 2012, hvorefter klagerens aktieindkomst er forhøjet med maskeret udlodning, jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1, med i alt 969.000 kr.

Af Skatteankenævnets afgørelse af 18. september fremgår:

"6.1 Ejerforhold i G1
Klager indtrådte som hovedanpartshaver i selskabet den 1.juli 2007.

Af selskabets regnskab for 2008 som dækker perioden 1. juli 2007 - 30. juni 2008 fremgår det, at klager er hovedanpartshaver.

Ligeledes fremgår det af SKATs erhvervssystem, at klager står registreret som hovedanpartshaver i perioden 1. juli 2007 og til selskabets konkurs 8. september 2011.

Endelig har selskabets revisor på SKATs anmodning, den 1. juli 2010 fremsendt udskrift af anpartshaverfortegnelsen i selskabet. Heraf fremgår det, at klager står registreret som anpartshaver siden 1. juli 2007.

Klager oplyser, at han pr. 1. juli 2008 har solgt anparterne til G6.

Som dokumentation er der fremsendt en fondsnota som er underskrevet af køber og sælger, men som ikke er dateret. Fondsnotaen er ikke i sig selv tilstrækkelig dokumentation, når der henses til nedenstående forhold vedrørende anpartshaverfortegnelsen og pengestrømmene.

Derudover er der fremsendt en udskrift af kontokort på en klientkonto vedr. klager. Det fremgår ikke af kontoen, hvad posteringerne vedrører.

Klagers repræsentant har endvidere fremsendt to kontoudtog for klagers konto, der viser henholdsvis en indsætning på 125.000 kr. på klagers konto den 29. august 2008 og en hævning af 125.000 kr. på klagers konto den 4. september 2008. Det fremgår af teksten på kontoudtoget vedrørende indsætningen, at der er et separat advis, denne er ikke fremsendt. Derudover fremgår der intet af kontoudtoget, der kan identificere, hvor beløbet stammer fra. Det fremgår af teksten på kontoudtoget vedrørende hævningen, at det vedrører anparter G7, ellers fremgår der intet, der kan forklare, hvor beløbet overføres til. Ankenævnet finder således ikke, at kontoudtogene kan man ses som dokumentation for pengestrømmene ved salget af anparterne.

Derudover har ankenævnet lagt vægt på, at indsætningen sker på klagers konto den 4. september 2008. Ifølge repræsentantens skrivelse af 20. marts 2011 blev betalingen modtaget via klagers klientkonto hos Advokatfirmaet R1. Ankenævnet finder derfor, at disse oplysninger står i modstrid med hinanden, hvorfor ankenævnet ikke finder, at de kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvorvidt anparterne er solgt.

Endelig er der fremsendt en anpartshaverfortegnelse på selskabet hvoraf det fremgår, at G6 er anpartshaver pr. 1. juli 2008. SKAT har den 1. juli 2010 modtaget en tilsvarende anpartshaverfortegnelse fra selskabets daværende revisor. Af denne anpartshaverfortegnelse fremgår G6 ikke. Ankenævnet finder det derfor betænkeligt, at lægge den nu fremsendte anpartshaverfortegnelse til grund ved vurderingen af, hvorvidt anparterne er solgt.

Ankenævnet henviser til Byrettens dom af 17. april 2012, SKM2012.407.BR, hvor retten ikke fandt, at A reelt havde overdraget anparterne.

Ankenævnet er derfor enigt med SKAT i, at klager ikke kan anses for at have dokumenteret salget af anparterne og at klager derfor må anses for at være hovedanpartshaver i selskabet på tidspunktet for de 3 hævninger på selskabets konto.

6.2 Maskeret udlodning
Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Til udbytte henregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. punkt.

Maskeret udbytte omfatter bl.a. de tilfælde, hvor der i selskabet hæves på selskabets konto uden at der foreligger dokumentation for, at der er tale om udgifter som relaterer sig til selskabet.

Udbytte efter ligningslovens § 16 A beskattes som aktieindkomst. Det fremgår af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. l.

Selskabet G1 har ingen driftsmæssige aktiviteter, men er holdingselskab for et datterselskab.

Den 1. maj 2009 indsætter SKAT 969.479 kr. på selskabets konto. Beløbet dækker udbetalt registreringsafgift på en Porsche i forbindelse med eksport. Det fremgår ikke af selskabets regnskaber, hvornår eller hvorledes selskabet skulle have erhvervet bilen. Der fremgår heller ingen indtægt for salg af bilen i selskabets regnskaber.

Ifølge motorregisteret er bilen frem til tidspunktet for afmeldelse registreret som ejet af et andet selskab.

Den 6. maj overføres der 169.000 kr. fra selskabets konto samt udbetales 400.000 kr. kontant. Den 7. maj 2009 udbetales der ligeledes kontant 400.000 kr.

Direktøren i selskabet har overfor kurator oplyst, at beløbene blev hævet kontant og udbetalt til en tysker eller ungarer ved navn IR uden at han dog nærmere har kunnet identificere personen samt forklare formålet med betalingerne.

Klager har overfor SKAT oplyst, at han intet kendskab har til de nævnte transaktioner og at han aldrig har modtaget betalinger fra selskabet. Anparterne blev afhændet den 1. juli 2008.

Der henvises til Byretsdom af 17. april 2012, SKM2012.407.BR, hvor retten fandt, at A som direktør og anpartshaver i selskabet havde rådighed over selskabets konto. Som følge af manglende regnskab, skulle A godtgøre, at de penge, der var trukket på kontoen, var brugt til dækning af udgifter i selskabet.

Jævnfør ovennævnte har skatteankenævnet fundet, at klager må anses for at være hovedanpartshaver i selskabet på tidspunktet for indsætning og hævning af beløbene på selskabets konto.

Klager har ikke dokumenteret, at de foretagne hævninger på i alt 969.000 kr. vedrører selskabets drift eller er foretaget af direktøren og nævnet finder derfor, at det er korrekt, at klager som den ultimative ejer af selskabet er blevet beskattet af maskeret udlodning jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Skatteankenævnet fastholder derfor SKATs afgørelse af 6. februar 2012."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med SKATs forhøjelse på 969.000 kr. til den selvangivne indkomst.

Til støtte herfor er det gjort gældende, at afgørelsen er begrundet i urigtige formodninger om og forkert bedømmelse af de faktiske forhold. For så vidt angår de faktiske forhold er det for ankenævnet anførte fastholdt.

Af klagerens daværende repræsentants brev til Skatteankenævnet af 20. marts 2013, fremgår følgende:

"2. Faktum

A erhvervede 1. juli 2007 alle anparterne i selskabet G2, CVR-nr. …12 (senere "G1"). Anparterne blev erhvervet for 180.000 kr. Selskabet udgjorde et holdingselskab (et skuffeselskab), der som eneste aktivitet ejede alle anparterne i datterselskabet G4 (senere "G5"), CVR-nr. …13, der ligeledes var uden aktiviteter.

På tidspunktet for erhvervelsen af anparterne drev A selvstændig advokatvirksomhed, hovedsagelig relateret til køb og salg af udlejnings- og erhvervsejendomme. Anparterne blev indkøbt som skuffeselskab med henblik på en klients nystart af virksomhed for ejendomsinvestering og som holdingselskab for disse aktiviteter. Købet af anparter skete som et fuldstændig normalt led i A’s arbejde som advokat, og som det fremgår, var anparterne placeret helt uden for A’s private formuesfære.

Den 1. juli 2008 solgte A alle anparter i G1 til selskabet G6, der er et udenlandsk selskab, for et beløb svarende til anskaffelsessummen, dvs. 180.000 kr. Der var som omtalt ikke aktivitet i selskabet på dette tidspunkt.

Køberen var klient i advokatvirksomheden, og havde tidligere tilkendegivet over for A, at han ønskede at placere anparterne i et udenlandsk selskab, hvorfor G6 blev det købende selskab. Vi har fået oplyst, at der efterfølgende blev stiftet datterselskaber til drift af ejendomme, som efter - hvad der blev oplyst for A - var intentionen at køberen ville erhverve.

Da selskabet var indkøbt til senere overdragelse til klienten, skulle der ikke være gevinst ved overdragelsen - A skulle alene have dækket købsprisen, idet A også havde forventninger om efterfølgende opgaver for selskabet. Betaling skete til A’s daværende klientkonto hos Advokatfirmaet R1. Advokatfirmaet R1 var i øvrigt stifter og sælger af selskabet til A, men ikke involveret i videresalget.

Meddelelse om overdragelsen skete til direktøren JE, der fik udleveret selskabets papirer. Samtidig noteredes overdragelsen i anpartshaverfortegnelse.

Det er oplyst, at der den 1. maj 2009 - altså på et tidspunkt, hvor A notorisk havde solgt sine anparter blev indbetalt 969.000 kr. til G1’s konto i F1-bank. Saldoen udgjorde forud herfor 0 kr. Pengene udbetaltes kort tid efter fra kontoen i F1-bank ved henholdsvis en overførsel den 6. maj 2009 på 169.000 kr. samt to kontante hævninger henholdsvis den 6. og 7. maj 2009 på hver 400.000 kr.

I 2011 erklæredes G1 konkurs, og opløstes derfor den 26. september 2011.

(…)

3. Anbringender

Vi gør gældende, at SKAT har foretaget de omhandlede forhøjelser med urette.

(…)

3.1.1  Anparterne blev afstået 1. juli 2008

For såvel A som LJ henviser vi til, at SKATs konklusion, om at der ikke er sket en overdragelse af anparterne i G1, ikke har støtte i de fremlagte og dokumenterede kendsgerninger eller i lovgivning og praksis.

SKAT anfører i afgørelsen af 6. februar 2012, at der ikke er dokumentation for salget af anparterne i form af en kopi af betalingstransaktionen. Dette er ikke korrekt. Vi henviser til vedlagte bilag 1, hvoraf den netop fremgår, at A modtog betaling herfor henholdsvis den 16. juni 2008 (128.750 kr.) og 5. september 2008 (51.250 kr.) via dennes klientkonto hos Advokatfirmaet R1. Allerede af denne grund mener vi, at SKAT’s afgørelse bygger på et helt forkert faktum.

SKAT anfører ligeledes i afgørelsen af 6. februar 2012, at A ikke har selvangivet en aktieindkomst i 2008, hvorved vi forstår, at der henvises til en manglende selvangivelse af gevinst eller et tab ved salget af anparterne i G1. Den manglende selvangivelse, som omtales, skyldes dog ikke, at anparterne ikke er overdraget, men derimod den simple kendsgerning, at der ved overdragelsen af anparterne i G1 ikke blev realiseret gevinst eller tab. Der er således intet at selvangive.

SKAT anfører herudover i afgørelsen af 6. februar 2012, at SKAT ikke har modtaget oplysninger fra selskabet om den ny anpartshaver, og henviser til SKATs erhvervssystemet samt regnskabet for 2008. Det skal hertil bemærkes, at der skal sondres mellem (i) anpartshaverens oplysningspligt og (ii) selskabets oplysningspligt. Førnævnte er opfyldt ved anpartshaverens meddelelse til selskabet jf. den tidligere Anpartsselskabslovs § 16 og nu Selskabslovens § 55. A underrettede G1 om overdragelsen. Dette understøttes ligeledes af vedlagte anpartshaverfortegnelse (bilag 2), hvor G6 er registreret som anpartshaver fra 1. juli 2008. Det kan således ikke ligge A til last, at selskabet ikke har opfyldt dets oplysningsforpligtelse overfor SKAT eller Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) efter at A har afstået alle sine anparter i selskabet, og på ingen måde har hverken kontrol eller kontakt med G1.

Der efter vores opfattelse ingen tvivl om, at der de facto blev gennemført en overdragelse af anparterne i G1. SKATs begrundelser hverken dokumenterer eller understøtter en underkendelse af A’s overdragelse af anparterne i G1 den 1. juli 2008. Derimod er overdragelsen dokumenteret ved (i) vedlagte fondsnota (bilag 3), (ii) vedlagte kontokort (bilag 1) samt vedlagte anpartshaverfortegnelse (bilag 2).

A var således ikke anpartshaver fra 1. juli 2008, og derved ej heller i 2009, hvor udbetalingerne fandt sted, hvorfor A per definition ikke kan have modtaget udbytte jf. Ligningslovens § 16 A.

Det er derfor vores vurdering, at indkomstforhøjelserne allerede af disse årsager er foretaget med urette, ligesom det i øvrigt i det følgende påvises, at der slet ikke er tilført A en økonomisk fordel ved de foretagne udbetalinger fra G1’s konto i F1-bank, og ej heller er foretaget i A’s interesse.

3.1.2  Supplerende bemærkninger

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke har hverken kendskab til eller modtaget dokumentation for de omtalte udbetalinger fra G1’s konto i F1-bank foretaget den 6. og 7. maj 2009, og derfor i det følgende blot må ligge de sparsomme oplysninger i SKAT afgørelse af 6. februar 2012 til grund.

SKAT har i afgørelsen af 6. februar 2012 ikke begrundet, hvorfor de nævnte udbetalinger fra selskabets konto anses som maskeret udlodning omfattet af Ligningslovens § 16A. Skatteankenævnet henviser i deres forslag til afgørelse af 27. februar 2013 til byrettens dom i SKM2012.407.BR samt den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C,B.3.1. og C,B.3.3.

Det skal for det første bemærkes, at byrettens dom i SKM2012.407.BR vedrørte en skatteyder, der både var direktør og anpartshaver i selskabet og havde eneråden over selskabets konto. Dette er netop ikke tilfældet for A, selvom man måtte anerkende, at A var anpartshaver. A var hverken direktør i G1 eller havde eneråden over G1’s konto i F1-bank. Faktisk kunne A slet ikke råde over selskabets konto, da denne kompetence meget naturligt tilfaldt selskabets direktør JE. A var ej heller tegningsberettiget på vegne af selskabet, ligesom han på ingen måde kunne disponere over selskabets aktiver i 2009. Vi henviser til vedlagte udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 4).

Det skal for det andet bemærkes, at A også overfor SKAT har erklæret, at han intet kendskab har haft til ovennævnte udbetalinger fra selskabets konto og aldrig har modtaget betalinger fra selskabet, hvilket ligeledes er bekræftet af selskabets direktør JE. Derimod må der henses til, at direktøren JE har redegjort for at udbetalingerne er foretaget til en person, der er A fuldstændig uvedkommende.

Det skal for det tredje bemærkes, at det naturligvis er beklageligt at selskabet er gået konkurs og at der tilsyneladende ikke er udarbejdet regnskaber siden 2008. Det er dog på ingen måde ensbetydende med at SKAT uden nogen former for dokumentation kan beskatte A af dispositioner foretaget af selskabet og uden nogen sammenhæng med (den tidligere) anpartshaveren, der slet ikke kunne råde over selskabets konto. Vi henstiller til at SKAT foretager en reel undersøgelse af selskabets forhold, herunder udbetalinger fra selskabets konto i 2009, hvilket umuligt kan foretages af eller pålægges en tidligere anpartshaver. Det bør om ikke andet være muligt for kurator/SKAT at finde modtageren af bankoverførslen foretaget den 6. maj 2009.

Det er derfor vores vurdering, at der ikke er tilfaldet A udbytte eller nogen anden form for økonomiskfordel, ligesom de foretagne udbetalinger på ingen måde er sket i A’s interesse, og derved at SKATs indkomstforhøjelse er foretaget med urette og uden nogen former for dokumentation."

(…)

Af repræsentantens brev til Skatteankenævnet af 1. maj 2013 fremgår endvidere følgende:

(…)

"Overdragelsen skete med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli 2007, idet selskabet havde forskudt regnskabsår. Selskabet blev således overtaget med virkning fra den 1. juli 2007 og solgt igen med virkning fra den 1. juli 2008, så man af praktiske årsager både ved købet og salget af selskabet fulgte selskabets regnskabsår. Det skal erindres at der jo var tale om et tomt selskab uden aktiviteter med skævt og uafsluttet regnskabsår.

Tidsforløbet vedrørende købet og salget af selskabet er beskrevet i det følgende, ligesom at vi for god ordens skyld vedlægger tidligere fremsendte kontokort (bilag 2).

Købet
Selskabet erhvervedes den 12. juni 2008 for kr. 180.000. Samme dag overførtes købesummen til Advokat MO (sælger). Den 16. juni 2008 returnerede Advokat MO selskabskapitalen på kr. 128.750, således at denne kunne følge selskabet ved videresalget.

Salget
Selskabet videresolgtes den 29. august 2008 for kr. 180.000 til G6, der er hjemmehørende på Seychellerne (se bilag 3). Samme dag overførtes selskabskapitalen på kr. 125.000 til køber (v. G7), således at denne fulgte selskabet. Efter aftale med klienten tilbageholdtes kr. 3.750 til dækning af udlæg i forbindelse med videresalget.

Salgssummen betaltes i to trin, henholdsvis den 29. august 2008 og den 5. september 2008. Den 29. august 2008 overførtes første del af købesummen på kr. 125.000 fra køber (v. G7), ligesom at der efter aftale med klienten i øvrigt tilbageholdtes kr. 3.750 ved overførslen af selskabskapitalen, således at den samlede betaling den 29. august 2008 udgjorde kr. 128.750. Den 5. september 2008 overførtes restkøbesummen fra købers anden klientkonto, således at A’s udlæg på kr. 180.000 fuldt inddækkedes og kontoen gik i nul."

(…)

Klageren har ved sin skrivelse af 26. maj 2016 endvidere anført følgende:

"Idet jeg henviser til breve af 12. maj 2016, skal jeg anmode om at kunne udtale mig mundtlig for Landsskatteretten under et retsmøde.

Herudover skal jeg bemærke følgende til sagsfremstillingen: Selskabet erhvervedes som færdigregistreret selskab, der som anført senere kunne overtages af en klient til dennes fremtidige erhvervsmæssige brug. Den nævnte fondsnota er anpartsoverdragelsesaftalen, blot i kort form. For så vidt angår pengestrømmen fastholdes det, at indbetalingen vedrører erlæggelse af købesummen for overdragelsen. Det må bero på en misforståelse, at det er anført, at betalingen skulle være modtaget fra en klientkonto hos Advokatfirmaet R1, idet bemærkes at jeg aldrig har haft en sådan klientkonto. Faktum herom er således ikke korrekt. En mundtlig redegørelse kan formentlig udrydde eventuelle misforståelser omkring posteringer.

Endvidere bemærkes, at selskabets direktør JE i Sø & Handelsretten har forklaret, at de omhandlede beløb er betalt til henholdsvis en JB (kr. 400.000,00 og kr. 400.000,00) og som nævnt til G5 (kr. 169.000,00).

En mundtlig redegørelse kan uddybe mine bemærkninger."

Landsskatterettens afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1. Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Af selskabets årsrapport for 1. juli 2007 - 30. juni 2008 fremgår, at klageren var hovedanpartshaver i selskabet. Klageren har ikke oplyst SKAT om salg af anparterne, og af selskabets R75S for indkomstårene 2007 til 2009 fremgår, at klageren var registreret som hovedanpartshaver. Der foreligger ikke en anpartsoverdragelsesaftale mellem klageren og G6.

Når der henses hertil, findes det ikke på baggrund af den fremlagte udaterede og usignerede anpartshaverfortegnelse og den fremlagte udaterede fondsnota godtgjort, at anparterne er overdraget den 1. juli 2008. Klageren anses herefter som hovedanpartshaver.

Da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at udbetalingerne eller kontooverførslen er medgået til betaling af selskabets udgifter, anses udbetalingerne og overførslen herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteankenævnets afgørelse."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af A og vidneforklaring af KM.

A har forklaret, at han fra 1993 til 2009 arbejdede som selvstændig advokat, hvor han hovedsageligt beskæftigede sig med køb og salg af udlejnings- og erhvervsejendomme bl. a. sammen med KM. Han er nu ansat advokat og beskæftiger sig med ejendomshandler, ægteskabssager og udfærdigelse af testamenter.

A havde kendt KM i mange år og gjort forretninger med ham siden 1994 fra dengang, han drev selvstændig advokatvirksomhed. Han sad i bestyrelsen for G7. Selskabet var ejet af KM og var en af hans klienter G7 kontrollerede selskabet G6. Han fik kendskab til G2 gennem KM. Advokat MO var registreret som direktør for selskabet og det var af ham, han købte selskabet. Købesummen på 180.000 kr. blev betalt via kassekreditten i hans virksomhed. Selskabet blev købt med henblik på videresalg til KM, da denne ikke selv havde likvide midler. Der var ingen aktiviteter i selskabet. Selskabets navn ændredes til G1. Selskabets direktør hed nu JE, som han også kendte gennem KM. JE sad også som direktør i andre selskaber.

På et tidspunkt i august 2008 blev selskabet overdraget til G6, således som det fremgår af fondsnotaen. Anpartshaverfortegnelsen blev lavet på samme tidspunkt. Han havde ikke nogen fortjeneste ved salget. Han har ikke nogen erindring om et udlæg på 3.750 kr. Formålet var at hjælpe KM, idet han håbede på igen at kunne gøre forretninger med ham, når denne kom på fode. Efter overdragelsen til G6 har han ikke haft noget med selskabet at gøre. Han tænkte ikke nærmere over, hvorfor selskabet var hjemhørende på Seychellerne. Han tænkte det kunne have skattemæssige årsager.

Foreholdt revisor NS’s mail af 10 december 2009 kan han ikke svare på, hvorfor revisoren var i tvivl om ejerforholdene og han ved ikke, hvad revisoren hentyder til, når han anfører "oprindelige posteringer."

A anfører, at det er en misforståelse, når der i Skatteankenævnets sagsfremstilling anføres, at betaling indgik på klientkonto hos advokat MO. Han har ikke haft klientkonto hos advokat MO.

Foreholdt en årsrapport for selskabet 2008/09, bilag 13 har han ikke set rapporten før efter sagsanlæg.

Han har ikke noget kendskab til den Porche, som skulle være tilgået selskabet og har ikke set bilag 19 og 20, der vedrører tilbagebetaling af registreringsafgift.

A har ej heller noget kendskab til de 3 posteringer på i alt 969.000 kr., som fremgår af kontooversigten fra F1-bank. Underskrifterne på bilag 22 er JE’s. Han ved ikke, hvem der har modtaget de 969.000 kr. Han kender ikke den tysker eller ungarer, IR, som omtales, som den der skulle have modtaget beløbet. JE havde tidligere fortalt ham, at pengene var tilgået JB. Denne person havde handlet med KM og han kendte ham derfra.

Forespurgt om årsagen til, at overdragelsesdokumentet ikke blev fremsendt til SKAT, men først til Skatteankenævnet, bemærker A, at han ikke er særlig kyndig i skattespørgsmål. Han bestrider, at dokumentet er lavet efterfølgende.

KM har forklaret, at han har handlet med ejendomme siden 90'erne. Dette har han gjort gennem selskaber, der nu er gået konkurs.

G6 havde, så vidt han husker, hjemme i Y2. Forevist bilag 2 kan det dog godt passe, at selskabet var hjemhørende på Seychellerne.

KM forklarer, at han husker, at han i forsommeren bad A om at købe et færdigregistreret selskab hos advokat MO. Han husker ikke hvad selskabet hed, men i forbindelse med købet kom det til at hedde G1. JE blev indsat som direktør. Han var selv gået konkurs på dette tidspunkt både med et selskab og personligt. A’s rolle var at virke som advokat både for G7 og for ham selv. A skulle stå for omregistrering mv. Vidnet indgik aftalerne og havde intet at gøre med betalinger.

JE kender vidnet fra sit virke i G7. Vidnet havde ikke nogen problemer med JE. Det er fra denne, at han har hørt om Porchen. Det var en investor, der ville indskyde kapital i form af en Porche. Vidnet har muligt hørt om et beløb på 969.479 kr., men vidnet har ikke haft adgang til kontoen. Vidnet ved ikke hvem, der har hævet de 3 beløb og heller hvem, der har modtaget pengene. Han har aldrig hørt om IR. Derimod har han hørt om JB. Der var tale om, at denne skulle skyde penge ind i selskabet. JE og JB kan have mødt hinanden i G7.

Forevist fondsnotaen, bilag 3, kan han ikke udtale sig om, det er hans underskrift, der er på bilaget. Fondsnotaen blev udfærdiget i sommeren 2008, så vidt han erindrer. Vidnet har ikke betalt A noget honorar for hans medvirken.

Forevist anpartshaverfortegnelsen, bilag 2, mener han også at have set denne. Den blev lavet på samme tid eller lige efter fondsnotaen.

KM bemærker, at han kun har haft forretningsmæssig forbindelser med A. De har haft en eller to ejendomme sammen.

Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor G6 ikke købte G1 direkte. Vidnet kendte en advokat i Y2. Det var ham, der stod for G6. Meningen var, at selskabet skulle opkøbe ejendomme. Dette blev dog ikke til noget.

Forespurgt til tilblivelsen af vidnets erklæring, bilag 10, oplyser vidnet, at A spurgte, om han ikke kunne komme med en udtalelse om forløbet. Han har selv udfærdiget erklæringen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl. a. fremgår:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er grundlag for at beskatte A af en maskeret udlodning på kr. 969.000 fra G1 i indkomståret 2009, idet han ikke ejede anparter i selskabet i 2009.

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det i anden række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 er grundlag for at beskatte A af en maskeret udlodning på kr. 969.000 fra G1 i indkomståret 2009, idet han ikke i henhold til statsskattelovens § 4 har aktualiseret nogen økonomisk fordel som følge af hævningerne i G1 i 2009.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det helt overordnet gældende, at i det omfang retten måtte finde, at der i henhold til ligningslovens § 16 A er grundlag for at beskatte A med et andet beløb end 969.000 i indkomståret 2009, da skal sagen hjemvises til en fornyet behandling hos SKAT.

Det følger af den for sagen relevante bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Videre følger det af bestemmelsens stk. 2, nr. 1, at til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 beskattes således både deklareret udbytte og såkaldt maskeret udbytte.

Maskeret udbytte kan i princippet opstå på tre forskellige måder, jf. Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C,B.3.4.1.

For det første hvis selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende, og som ikke er fradragsberettigede, eller for det andet hvis selskabet har indtægter, der ikke er selvangivet. For det tredje kan maskeret udbytte opstå, hvis der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren/anpartshaveren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris, og der som følge heraf er en udlodning.

Som det videre fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, er det alene selskabets aktionærer eller anpartshavere, der kan beskattes med hjemmel i den pågældende bestemmelse.

Der er således i bestemmelsen ikke hjemmel til at beskatte maskeret udlodning hos personer, der ikke er en del af ejerkredsen, jf. eksempelvis SKM2007.344.VLR.

Ovennævnte sag omhandlede to skatteydere, der havde fået forhøjet deres aktieindkomst i indkomstårene 2000 og 2001 som følge af en - ifølge SKAT - foreliggende maskeret udlodning fra et selskab benævnt G8. De to skatteyderes far var anmeldt direktør i det pågældende selskab.

Landsretten nåede frem til, at de to skatteydere ikke var anpartshavere i G8 i 2000 og 2001, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte dem i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af landsrettens begrundelse og resultat fremgår således nærmere følgende:

"Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægger landsretten til grund, at A og B ikke har underskrevet dokumenter vedrørende G8 hverken i forbindelse med selskabets stiftelse eller senere. De har heller ikke deltaget i drøftelser med revisoren eller skattemyndighederne eller modtaget henvendelser vedrørende selskabet før Selskabsligningens agterskrivelser af 4. juli 2003. 

De forklaringer, som A og B har afgivet for landsretten, har virket troværdige og overbevisende og støttes af deres far, C's og revisor SH’s forklaringer. A og B blev inden de afgav forklaring i retten bl.a. gjort bekendt med, at deres forklaringer ville kunne udsætte deres far for straf eller tab af velfærd, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 2. 

På denne baggrund finder landsretten det efter en samlet vurdering bevist, at A og B der ikke i 1999 eller senere havde samme bopæl som deres far først blev klar over, at de var anført som anpartshavere i G8, da de i sommeren 2003 modtog agterskrivelserne. 

[…] 

Landsretten finder det derfor efter en samlet vurdering godtgjort, at A og B ikke har været anpartshavere i G8. A og B's påstand om, at de ikke er rette adressater for de rejste skattekrav, tages således til følge." 

Som det fremgår af landsrettens praksis ovenfor, skal der ved en stillingtagen til ejerforholdene i et selskab i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 foretages en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold.

Videre fremgår det, at den konkrete sag i det væsentligste blev afgjort på de forklaringer, som skatteyderne, deres far og dennes revisor afgav unders sagens behandling ved landsretten.

1 Ejerforhold

Som det fremgår af sagens oplysninger, var A’s køb af G1 foranlediget af KM. Han købte således selskabet for efterfølgende at videresælge det til G6, jf. bilag 10.

G1 blev således købt af A ved underskrivelsen af overdragelsesaftalen, der er fremlagt i sagen som bilag 5. Heraf fremgår det nærmere, at selskabet blev overdraget med virkning pr. 1. juli 2007.

Der er således heller ikke uenighed om, at A købte det pågældende selskab med virkning pr. 1. juli 2007. Uenigheden består nærmere i, hvorvidt A solgte selskabet med virkning pr. 1. juli 2008.

Til støtte for at A ikke var ejer af G1 på tidspunktet for de i sagen omhandlede hævninger på i alt kr. 969.000, skal der henvises til den udaterede fondsnota, hvoraf det direkte fremgår, at anparterne i G1 nominelt kr. 125.000 overdrages til kurs 144 med overtagelsesdag den 1. juli 2008.

Til støtte for at overdragelsesaftalen er underskrevet i forbindelse med de indbetalinger, der har fundet sted i august og september måned 2008, og som fremgår af "Sag kontokort" dateret den 6. marts 2013, skal der for det første henvises til redegørelse fra KM dateret den 12. januar 2017, jf. bilag 10.

For det andet skal der henvises til den korrespondance, som var mellem A og statsautoriseret revisor NS i december måned 2009 forud for udarbejdelsen af G1’s årsrapport for perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009.

Det fremgår heraf, at statsautoriseret revisor NS i e-mail af den 10. december 2009 har forespurgt A til ejerforholdene omkring G1, jf. bilag 14. Statsautoriseret revisor NS har i den forbindelse anmodet A om at få en oversigt over ejerforhold m.v.

Foranlediget heraf fremsendte A de efterspurgte oplysninger ved skrivelse af den 15. december 2009 til R2, Y3-adresse, att. NS, jf. bilag 15.

A er ikke længere i besiddelse af alle de dokumenter, som var vedlagt den følgeskrivelse, der er dateret den 15. december 2009, jf. bilag 15.

Det fremgår imidlertid klart af statsautoriseret revisor NS’s e-mail af den 23. december 2009 til A, at han i hvert fald som minimum modtog den anpartshaverfortegnelse, der er fremlagt i nærværende sag som bilag 3.

Dette fordi statsautoriseret revisor NS efterfølgende ved e-mail dateret den 23. december 2009 har forespurgt A til, hvem der er den ultimative ejer af G6, der netop fremgår at have overtaget anparterne i G1 pr. 1. juli 2008.

Statsautoriseret revisor NS er således forud for udarbejdelsen af årsrapporten for G1 for perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009 blevet bekendt med, at A ikke længere var ejer af G1. Derfor fremgår det således heller ikke af den pågældende årsrapport aflagt den 29. december 2009, at A var ejer af anparterne i selskabet, jf. bilag 13, sidste side.

Uanset at fondsnotaen fremlagt i nærværende sag som bilag 9 ikke er dateret, kan det imidlertid af korrespondancen mellem A og statsautoriseret revisor NS konstateres, at overdragelsen af anparterne i G1 til G6 er sket i overensstemmelse med A’s forklaring, og det som fremgår af selskabets anpartshaverfortegnelse, der er fremlagt som bilag 3.

På den baggrund og med støtte i Vestre Landsret dom offentliggjort i SKM2007.344.VLR gøres det gældende, at der konkret ikke er grundlag for at lægge til grund, at A var ejer af anparterne i G1 i indkomståret 2009 med deraf følgende adgang til at gennemføre den i sagen omhandlede udlodningsbeskatning i henhold til ligningslovens § 16 A.

2 Ingen realiseret økonomisk fordel

Til støtte for at der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4, skal der henvises til, at A ikke har realiseret nogen økonomisk fordel ved henholdsvis overførslen den 6. maj 2009 på kr. 169.000 samt de to kontante hævninger den 6. maj 2009 på kr. 400.000 og den 7. maj 2009 på kr. 400.000.

Til støtte herfor skal der henvises til, at overførslen på kr. 169.000 ikke er overført til A eller nogen af hans nærtstående. Videre skal der henvises til, at de to gange kr. 400.000 er hævet af JE, hvilket han tidligere selv har redegjort for, jf. bilag 21.

Til støtte for at hævningerne er foretaget af JE og ingen forbindelse har til A, skal der videre henvises til den dokumentation, som A har fået ved henvendelse til JE, og som han - ifølge A’s oplysninger - har fået udleveret fra kurator for G1, jf. bilag 22.

På den baggrund gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning i henhold til ligningslovens § 16 A, jf. statsskattelovens § 4."

Sagsøgte har procederet sagen i overensstemmelse med sit påstandsdokument, hvoraf bl. a. fremgår:

"Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A skal beskattes af de 969.000,- kroner, der blev hævet og overført fra G1’s konto den 6. og 7. maj 2009.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer - med undtagelse af de særlige udlodninger nævnt i § 16 A, stk. 4 - medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

A har hverken bevist, 1) at han ikke fortsat var ejer af G1, jf. nærmere i afsnit 3.1 nedenfor, eller 2) at de 969.000,- kroner, der blev udbetalt fra selskabets konto ikke er udbetalt i hans interesse, jf. nærmere afsnit 3.2 nedenfor.

Idet A derfor skal beskattes i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 17. oktober 2016 (bilag 1), skal Skatteministeriet frifindes under nærværende sag.

3.1 A har ikke bevist, at han solgte G1 i 2008

Det er ubestridt, at A i overensstemmelse med anpartsoverdragelsesaftalen af 13. juni 2008, erhvervede det selskab, G2, der efterfølgende blev omdøbt til G1.

Det er derfor A, der har bevisbyrden for, at han efterfølgende solgte selskabet, og at han ikke fortsat var anpartshaver i maj 2009, hvor G1’s konto blev tømt.

A har ikke ved forklaringerne i stævningen og replikken samt de fremlagte dokumenter løftet sin bevisbyrde for, at han solgte G1 umiddelbart efter erhvervelsen. At han skulle have købt selskabet den 13. juni 2008 for at sælge det videre 2½ måned senere har i sig selv formodningen imod sig.

For det første kan forklaringen om, at erhvervelsen af G1 skete som led i A’s udøvelse af sin advokatvirksomhed ikke lægges til grund. Den klientkonto, hvorpå erhvervelsen af G1 angiveligt blev bogført, tilhører A selv og således ikke KM, som A ifølge sit eget udsagn købte selskabet på foranledning af. Det forhold, at A ikke tog sig betalt for opgaven, taler også imod, at erhvervelsen skete som led i hans erhvervsvirksomhed, jf. herved UfR 1998.898 H.

For det andet er der ikke fremlagt nogen dokumentation for, at A havde afstået G1 forud for maj 2009.

A har fremlagt tre dokumenter, som efter deres indhold viser, at G6 erhvervede A’s anparter i G1.

Det første dokument er en anpartshaverfortegnelse for G1 (bilag 3). Anpartshaverfortegnelsen viser ikke, hvornår den hævdede overdragelse fra A til G6 fandt sted, og den beviser derfor under alle omstændigheder ikke, at A havde overdraget sine anparter i G1 forud for tømningen af selskabets konto i maj 2009.

Det andet dokument er en udateret fondsnota (bilag 9) vedrørende A’s salg af anparterne i G1 til G6. Heller ikke fondsnotaen viser noget om, hvornår den hævdede overdragelse fandt sted, og beviser ligesom anpartshaverfortegnelsen ikke, at A havde overdraget sine anparter i G1 forud for maj 2009.

Til A’s udsagn (replikken, s. 2, sidste afsnit) om, at den udaterede fondsnota (bilag 9) havde karakter af en overdragelsesaftale, bemærkes, at en række almindelige og centrale vilkår mangler, sml. overdragelsesaftalen mellem G3 og A (bilag 6). Under alle omstændigheder beviser fondsnotaen ikke, hvornår overdragelsen blev aftalt, idet notaen er udateret. Det er derfor heller ikke rigtigt, når A hævder, at der forelå et "klart aftalegrundlag" (replikken, s. 3, 1. afsnit).

Det tredje dokument, som er det eneste, der efter sit indhold entydigt understøtter, at A havde overdraget sine anparter forud for maj 2009, er KM’s erklæring af 12. januar 2017 (bilag 10).

Ud over at erklæringen ikke er indhentet i overensstemmelse med fremgangsmåden efter retsplejelovens § 297, er det ikke nærmere oplyst, på hvilken baggrund KM's har anset sig foranlediget til at "bekræfte", at han i 2008 bad A om at købe et færdigregistreret selskab mv. Allerede af disse grunde er erklæringen uegnet til at tjene som bevis i sagen.

Fælles for de tre dokumenter, der efter deres indhold viser en overdragelse af anparterne i G1 fra A til G6, er desuden, at de ikke er understøttet af objektive omstændigheder. Det fremlagte er derfor ikke tilstrækkelige til at opfylde det almindelige skatteretlige dokumentationskrav, jf. herved UfR 2009.476/2 H, og til at bevise, at A afstod anparterne som hævdet, jf. også UfR 2003.2490/1 (gengivet in extenso i SKM2003.385.HR).

Der er således ikke fremlagt nogen overdragelsesaftale vedrørende den hævdede overdragelse af G1 fra A til G6. Der er heller ingen dokumentation for, at G6 skulle have betalt de kr. 180.000,-, som ifølge den udaterede fondsnota (bilag 9), udgjorde betalingen for anparterne.

Hverken klientkontokortet (bilag 7) eller uddragene af kontoudtogene (bilag 11 og 12) beviser, at G6 har betalt kr. 180.000,- til A, som fremgår af fondsnotaen. Ingen af de posteringer, som A har henvist til, kan sammenkædes med G6’s hævdede erhvervelse af G1. Hverken de relevante underbilag til posteringerne på klientkontokortet (816, 827, 1125 og 1149) eller modposteringerne er fremlagt. Desuden har A - som fremhævet allerede i Skatteankenævnets afgørelse af 18. september 2013 - også undladt at fremlægge den separate advis, der ifølge uddraget af kontoudtoget af 29. august 2008 (bilag 11) knytter sig til den indsætning på kr. 125.000,-, der blev foretaget samme dag (bilag 1, s. 3, sidste afsnit, og bilag 30, s. 10, tredjesidste afsnit).

At A ikke overdrog anparterne i G1 understøttes derimod af, at statsautoriseret revisor SM fra G1’s revisorfirma, R2, ved mail af 1. juli 2010 (bilag A) fremsendte en anden udgave af anpartshaverfortegnelsen (bilag B), end den fortegnelse der er fremlagt i nærværende retssag (bilag 3). A’s korrespondance med statsautoriseret revisor NS (bilag 14-16) kan i øvrigt ikke tages til indtægt for, at A fremsendte dokumentation for, at G6 havde købt anparterne i G1. I lyset af SM’s fremsendelse af den anden udgave af anpartshaverfortegnelsen (bilag B) til SKAT, må det lægges til grund, at det var denne udgave af anpartshaverfortegnelsen, som A sendte som svar på NS’s anmodning af 10. december 2009 (bilag 14).

A har endvidere (replikken, s. 3, 2. afsnit ff.) fremsat en række udokumenterede bemærkninger om baggrunden for, at statsautoriseret revisor SM den 1. juli 2010 (bilag A) sendte SKAT en anpartshaverfortegnelse, hvoraf fremgik, at A var anpartshaver i G1 (bilag B). Det er A, der har bevisbyrden for, at han afstod G1 som hævdet, og denne kan ikke løftes ved de udokumenterede bemærkninger.

Synspunktet om, at "overdragelsen af G1 til G6 fremgik utvivlsomt af den anpartshaverfortegnelse, som A fremsendte til statsautoriseret revisor NS den 15. december 2009" (replikken, s. 3, sidste afsnit) er ikke underbygget og kan dermed ikke lægges til grund. Den omstændighed, at NS udbad sig oplysninger om G6 (bilag 16), udgør i sagens natur heller ikke bevis herfor, hvorved bemærkes, at forespørgslen vedrørende G6 ikke var kædet sammen med anpartshaverfortegnelsen, men derimod blev fremsat i forlængelse af forespørgsler om andre selskaber.

Det fremgår også af G1’s årsrapport af 30. november 2008 (bilag 8), at A ikke havde afstået sine anparter som hævdet. I årsrapporten er A anført således som ejer af minimum 5 % af stemmerne eller minimum 5 % af anpartskapitalen (bilag 8, s. 10, næstsidste og sidste afsnit). Oplysning om ejerforholdene afgives således efter forholdene på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse, jf. herved årsregnskabslovens dagældende § 74.

A synspunkt om, at det "blot [beror] på en fejl, at der ikke er foretaget en ændring i oplysningerne om ejerforholdene i årsrapporten" for 2007/2008 af 30. november 2008 (bilag 8) er heller ikke nærmere underbygget. Det er derfor heller ikke bevist, at der var tale om en fejl, at A optrådte som anpartshaver i regnskabet.

Sammenfattende har A ikke bevist, at han afstod sine anparter i G1, idet de foreliggende objektive oplysninger derimod indikerer, at A fortsat var ejer af selskabet.

3.2 A har ikke bevist, at udbetalingerne ikke skete i hans interesse

Hvis der i et selskab udeholdes omsætning eller udbetales midler uden nogen nærmere driftsmæssig begrundelse, er det - i hvert fald i eneejer-selskaber - op til anpartshaveren at bevise, at han ikke har modtaget midlerne, eller at de ikke er udbetalt til andre i hans interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H og UfR 2011.1472/1 H (gengivet in extenso i SKM2011.211.HR).

A har ikke løftet bevisbyrden for, at udbetalingerne og overførslen fra G1’s konto ikke skete til ham eller i hans interesse.

At overførslen på de 169.000,- ikke er overført (direkte) til A, og at han ikke selv har attesteret udbetalingsbilagene, beviser ikke, at dispositionerne ikke er foretaget til fordel for ham eller i hans interesse.

Det er ubestridt, at dispositionerne ikke er foretaget i G1’s interesse, men at A alligevel har undladt at anfægte dispositionerne over for selskabets direktør, JE.

Det forhold, at A ikke har anfægtet dispositionerne, f.eks. ved at kræve tilbagebetaling af de udbetalte beløb eller indgive politianmeldelse, viser, at dispositionerne er sket i forståelse med ham og dermed i hans og ikke selskabets interesse. Ligesom indgivelse af politianmeldelse tillægges betydning ved afgørelsen af, om fradrag for tab ved tyveri mv. er fradragsberettiget, jf. Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C,C.2.2.3.2, og SKM2014.147.LSR, skal der også lægges vægt på dette forhold i nærværende sag.

Sammenfattende har A ikke bevist, at udbetalingerne og overførslen fra G1’s konto på i alt kr. 969.000,- ikke skete til ham eller i hans interesse, og heller ikke dette synspunkt kan føre til, at A ikke skal beskattes som sket.

3.3 A’s subsidiære påstand

A har til støtte for sin subsidiære påstand gjort gældende, at såfremt retten måtte finde, at der er grundlag for at beskatte A med et andet beløb end de 969.000,- i 2009, så skal sagen hjemvises til fornyet behandling hos SKAT. Det forhold, at retten måtte finde, at der skal ske beskatning af A med et andet beløb, kan imidlertid ikke i sig selv føre til hjemvisning. Hjemvisning af sagen kan alene komme på tale, såfremt der er behov for en ny administrativ behandling af sagen, mens beskatning med et andet (mindre) beløb kan følge direkte af en domskonklusion, såfremt der er klarhed over beløbets størrelse."

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem parterne enighed om, at G3 ved overdragelsesaftale af 13. juni 2008 solgte selskabet G1 til A med virkning fra den 1. juli 2007.

Den 1. maj 2009 blev der indbetalt 969.000 kr. til G1’s konto i F1-bank. Det er oplyst, at beløbet vedrører tilbagebetaling af registreringsafgift for en Porsche. Den til grund herfor fremsatte anmodning til skattemyndighederne er ikke underskrevet af A.

Det fremgår videre af sagen, at de omhandlede 969.000 kr. blev hævet fra kontoen på foranledning af direktør i selskabet, JE ved overførsel på 169.000 kr. den 6. maj 2009, samt 2 kontante hævninger á 400.000 kr. af henholdsvis 6. og 7 maj 2009. I følge direktøren blev hele beløbet udbetalt til en ukendt, udenlandsk dog navngiven person.

Hovedproblemet i nærværende sag er, om A fortsat var at betragte som ejer af G1, da udbetalingerne fandt sted i maj 2009 og om udbetalingerne skete til A eller i hans interesse.

A har forklaret, at selskabet blev erhvervet på foranledning af KM med hvem han i mange år havde drevet forretninger. KM var gået konkurs og havde ikke mulighed for selv at erhverve selskabet. A så en interesse i at hjælpe KM, idet han fremadrettet igen kunne gøre forretninger med ham. Han tog sig ikke betalt for transaktionen.

A har videre forklaret, at han efter ønske fra KM og med virkning den 1. juli 2008 overdrog selskabet til G6, et selskab hjemhørende på Seychellerne.

Der er i sagen af A fremlagt en ikke signeret anpartshaverfortegnelse og en udateret fondsnota, der i følge A skulle dokumentere overdragelsen.

KM har i en erklæring af 12. januar 2017 bekræftet, at overdragelsen fandt sted og vedstået erklæringen under sin forklaring i retten.

Det fremgår af G1’s årsrapport for 1. juli 2007 30 juni 2008, at A er hovedanpartshaver i selskabet. Det er ubestridt, at A ikke har oplyst SKAT om salg af anparterne og af selskabets R75S for indkomstårene 2007 - 2009 står A fortsat registreret som hovedanpartshaver. Der foreligger ikke en anpartsoverdragelsesaftale mellem A og G6. Der foreligger ej heller dokumentation for at G6 skulle have overført de 180.000 kr. som fondsnotaen lyder på, i form af kontoudtog eller lignende fra A's bogholderi.

Retten finder på denne baggrund og uanset det af KM forklarede ikke, at A har ført bevis for, at han havde overdraget anparterne, da ovennævnte kontooverførsel/udbetalinger på i alt 969.000 kr. fandt sted.

A har end ikke forsøgt at sandsynliggøre, at nævnte beløb er udbetalt i selskabets interesse, f. eks. til nedbringelse af gæld. Der foreligger i sagen alene en udokumenteret oplysning fra selskabets direktør om, at beløbet er udbetalt til en navngiven udlænding. A findes derfor som anpartshaver ikke at have ført bevis for, at beløbet ikke blev udbetalt til ham eller i hans interesse. Beløbet findes herefter at være tilgået A som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skatteministeriet frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor anført, hvorved bemærkes, at der i de tilkendte advokatomkostninger indgår moms.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Sagsøgte Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A skal inden 14 dage til sagsøgte i sagsomkostninger betale 50.000,00 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.