Spørgsmål

1. Kan der ikke skal betales moms af modtagne driftstilskud fra X?
2. Kan det bekræfte, at der ikke skal betales moms af modtagne driftstilskud?
3. Kan det bekræftes, at modtagne tilskud til uddannelsesvejledning er vederlag for en momspligtig ydelse?
4. Hvis ja til spørgsmål 3. Kan det bekræftes, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget?
5. Kan det bekræftes, at der ikke skal betales moms af det modtagne tilskud til socialt arbejde?
6. Hvis nej til spørgsmål 5. Kan det bekræftes, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget?
7. Kan det bekræftes, at det modtagne tilskud til kollegiedrift falder uden for momslovens anvendelsesområde?
8. Hvis nej til spørgsmål 7. Kan det bekræftes, at der ikke skal betales moms af vederlaget?
9. Kan det bekræftes, at der ikke skal betales moms af det modtagne tilskud til informationsaktiviteter?
10. Hvis nej til spørgsmål 9. Kan det bekræftes, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget?
11. Kan det bekræftes, at der ikke skal betales moms af det modtagne tilskud til vejledning af efterskoleelever i Danmark?
12. Hvis nej til spørgsmål 11. Kan det bekræftes, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Nej
4. Bortfalder
5. Ja
6. Bortfalder
7. Ja
8. Bortfalder
9. Ja
10. Bortfalder
11. Nej
12. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en selvejende institution, der bl.a. har til formål at:

• Drive et kollegium for borgere fra Y-land under uddannelse,
• Yde rådgivning og anden støtte til borgere fra Y-land under uddannelse,
• Yde rådgivning og anden støtte til personer og institutioner i sociale, spørgsmål med relation til Y-land,
• Fungere som kontakt- og samlingssted for borgere fra Y-land og andre som interesserer sig for Y-land,
• Yde oplysning og information til det almindelige publikum om Y-land.

I bestyrelsen sidder repræsentanter fra bl.a. Y-land og fra X. Vedtægterne er godkendt af Y-land.  

Spørgers aktiviteter finansieres af følgende indtægtstyper:

1. Udlejning af kollegieværelser
2. Tolkeydelser
3. Projekttilskud - offentlige tilskud bevilliget efter ansøgning
4. Driftstilskud fra X
5. Driftstilskud fra den danske stat
6. Tilskud til uddannelsesvejledning
7. Tilskud til socialt arbejde
8. Tilskud til kollegiedrift
9. Tilskud til informationsvirksomhed
10. Tilskud til vejledning af efterskoleelever 

Ad. D: Driftstilskud fra X  

Spørger modtager hvert år et driftstilskud fra X 

Tilskuddet gives ikke på baggrund af en ansøgning fra Spørger, men er en del af X’s samlede budget.

Hvert år får Spørger oplyst, hvad driftstilskuddet for året er.

Af bevillingsskrivelsen fra X fremgår følgende:

"Ifølge aftale udgør det bevilligede driftstilskud for 2016, kr. X"

Spørger har på forespørgsel været tilbage i Spørgeres arkiver, men kan ikke finde nogen aftale i forhold til driftstilskuddet, herunder heller ikke i forhold til anvendelsen af tilskuddet. Spørger oplyser endvidere, at Spørger aldrig har indsendt en ansøgning i forhold til driftstilskuddet.

I notat af 5. oktober XXX fra X anføres bl.a. følgende om driftstilskuddet:

"

[…]

Efterfølgende har X påtaget sig at yde et årligt tilskud til [Spørger]. I 20xx ydes et tilskud på kr. X. Tilskuddet finansieres fra X under […], som har foreslået at tilskuddet halveres.

Der er ikke indgået nogen form for driftsaftaler, og der er ikke indgået nogen form for forpligtende aftaler, hvilket fremgår af et notat fra ministeriet til Folketingets X-udvalg.

[Spørger] tilbyder borgere fra Y-land rådgivning og vejledning i forbindelse med kontakt til offentlige myndigheder, uddannelse eller ansættelsesforhold. [Spørger] tilbyder gratis tolkebistand".

X har en repræsentant i Spørgeres bestyrelse.

Ad. E: Driftstilskud fra den danske stat

Den danske stat har på den årlige finanslov afsat et rammebeløb, som Spørger søger midler fra til sine driftsaktiviteter.

Af bevillingsskrivelsen fra X-styrelsen fremgår, at Spørger i 20xx har skullet indsende et specificeret budget inden for rammen af det afsatte beløb, som udgjorde X kr.

Af bevillingsskrivelsen for 20xx fremgår endvidere, at tilskuddet kun kan anvendes til at dække de udgifter, som fremgår af det godkendte budget.

Endelig fremgår det af bevillingsskrivelsen, at Spørger skal indsende et revideret årsregnskab til X-styrelsen, hvor det fremgår, hvordan driftstilskuddet er anvendt.

I 20xx betragtede X-styrelsen tilskuddet som et projekt, hvilket Spørger gjorde X-styrelsen opmærksom på, var en fejl. For at tilfredsstille X-styrelsen udarbejdede Spørger dog det ønskede budget for 20xx.

Af bevillingen for 20xx (det følgende år), som tillige er på X kr. fremgår, at det ikke længere er et krav at Spørger skal indsende et budget for anvendelsen af det konkrete tilskud. Derimod skal Spørger blot indsende et af bestyrelsen godkendt budget for Spørgeres samlede drift.

Også for så vidt angår tilskuddet i 20xx er det en betingelse, at der skal indsendes et revideret årsregnskab, hvor det fremgår, hvordan driftstilskuddet er anvendt.

Af bevillingsskrivelserne vedrørende tilskuddet for såvel 20xx som for 20xx fremgår, at Spørger har skullet udarbejde en udviklingsplan, der beskriver, hvordan der sikres udvikling af indsatsen. Udviklingsplanen skal fremsendes til X-styrelsen. Ligesom der i forbindelse med indsendelse af årsopgørelsen for driftstilskuddet skal udarbejdes en status for det forudgående års udviklingsplan.

X-styrelsen stiller endvidere en række generelle krav til tilskudsmodtager. Af de generelle betingelser fremgår bl.a. at Spørger:

 "..skal sende en skriftligt og begrundet ansøgning, hvis I ønsker at anvende tilskuddet til andre aktiviteter eller udgifter end dem, der er beskrevet i ansøgningen."

Af Spørgers budgetskemaet fremgår, at tilskuddet vil blive anvendt til bl.a. løn og pensioner til direktøren og ansatte, offentlig transport, kurser, husleje, edb- og telefonanskaffelser, el, varme m.v.

Ad. F: Tilskud til uddannelsesvejledning fra Y-land

I medfør af Finansloven for Y-land er Spørger bevilliget i alt X kr.

I Finansloven for Y-land anføres bl.a. følgende i forhold til de bevilligede tilskud:

"[Spørger] har bl.a. til formål at varetage optagelse af uddannelsessøgende fra Y-land på uddannelsesinstitutioner i Danmark samt vejlede de uddannelsessøgende om f.eks. boligsøgning og børnepasning i Danmark. [Spørger] administrerer uddannelsesstøttereglerne i forhold til uddannelsessøgende udenfor Y-land, samt udfører personlig og faggruppevis uddannelsesvejledning. Spørger yder endvidere bistand og vejledning for elever på efterskoler, højskoler og for elever på korterevarende skoleophold på danske erhvervsskoler. Spørgers opgaver på uddannelsesområder er reguleret ved aftale herom.  

[…]

Tilskuddet fordeles via en fordelingsnøgle. I fordelingsnøglen vægter det sociale arbejde X%, uddannelsesområdet X% og kultur og information X%.

Derudover gives faste tilskud til kollegiedrift samt til vejledning og sagsbehandling i forhold til uddannelsessøgende i forbindelse med uddannelser udenfor Y-land og Danmark

Tilskuddet fordeles i forhold til opgørelser pr. 1. oktober i året før finansåret. [Spørger] er i disponeringen af midlerne ikke bundet af vægtningen af fordelingsnøglen. "

Af Finansloven fremgår, at de X kr., som for 20xx er bevilliget til Spørger er fordelt således:

Tilskud til Socialt arbejde:	X kr.
Tilskud til vejledning af uddannelsessøgende	X kr.
Tilskud til informationsvirksomhed	X kr.
Tilskud til kollegier og udlandsstudier	X kr.
I alt	X kr.

Uddrag af brev vedr. udlægning af opgaver.

Baggrund for og formål med udlægningen

Spørger har igennem mange år varetaget opgaver for Y-land vedr. fra studerende fra Y-land i Danmark og udlandet. Det har primært været vejledningsopgaver.

Spørger overtager nu hele administrationen. Dette sker som led i en proces, hvor driftsopgaver ønskes udlagt.  

Konsekvenser af nyordningen

Udlægningen af administrationen betyder, at det fremover vil være medarbejdere hos Spørger, der tager stilling til ansøgninger om støtte fra personer, der ønsker støtte til deltagelse i uddannelse i Danmark og udlandet og fra studerende fra Y-land i Danmark og udlandet.

Uddrag af aftale mellem Y-land og Spørger:

[…]

3) Aftalegrundlag

Aftale om [Spørgers] administration af Y-lands regler om støtte til studerende fra Y-land, som befinder sig udenfor Y-land og om varetagelse af vejledningsopgaver m.v.

Mellem parterne

Y-land  

og

Spørger indgås hermed følgende aftale om Spørgers administration af Y-lands regler om støtte til studerende fra Y-land, som studerer udenfor Y-land.  

Kapital 1

Formål

Aftalen har til formål at fastsætte art og omfang af de opgaver vedrørende administration af Y-lands regler om støtte til studerende fra Y-land, som studerer udenfor Y-land, der ved denne aftale overdrages til Spørger.

Aftalen har desuden til formål at formalisere og præcisere art og omfang af de øvrige opgaver vedrørende de studerende fra Y-land, som studerer udenfor Y-land, som Spørger hidtil har varetaget for Y-land, og som vil blive videreført.

[…]

Kapitel 2

Opgaver

Spørger skal varetage følgende opgaver

Administration af Y-lands regler om støtte til studerende udenfor Y-land.

Vejledningsopgaver og hermed beslægtede opgaver vedrørende studerende uden for Y-land og til ansøgere fra Y-land til uddannelse udenfor Y-land.

Indhentelse og viderebringelse af statistiske oplysninger

Det nærmere indhold i disse opgaver fremgår af bilag 1.

Kapital 3

Vilkår og forudsætninger

Økonomi

Udlægningen af opgaver medfører ikke ændringer i Y-lands tilskud til Spørger, idet det er lagt til grund, at omfanget og arten af de udlagte opgaver ækvivaleres af den reduktion i en opgaveporteføljen, som følge af den senest vedtagne lovgivning i Y-land.  

Vurdering af art og omfang af de udlagte opgaver vurderes løbende og evalueres i forbindelse med samlet evaluering, jf. under punktet "evaluering", med henblik på eventuel justering af tilskuddet.  

Kapital 4

Aftalens varighed og opsigelse

Aftalen er ikke tidsbegrænset, men i forbindelse med den afsluttende evaluering skal der tages stilling til aftalens videreførelse, herunder om der skal ske ændringer i opgaveporteføljen og vilkårene, herunder størrelsen af Y-lands tilskud.

[…]

Uddrag af modtaget materiale betegnet: Bilag 1 til aftale om [Spørgers]administration af regler om uddannelsesstøtte vedrørende uddannelser uden for Y-land.

[…]

Kapital 2

Opgaver

Generelt

§ 2. [Spørgers] administration af reglerne om uddannelsesstøtte omfatter både myndighedsopgaver i form af konkrete afgørelser og faktisk forvaltningsvirksomhed i form af vejledning og rådgivning af uddannelsessøgende, der af Y-land er fundet støtteberettiget eller påtænker at søge om uddannelsesstøtte i forbindelse med uddannelser uden for Y-land.  

Administration af uddannelsesstøtteregler

§ 3. [Spørger] træffer afgørelse om ansøgninger om uddannelsesstøtte fra Y-land i forbindelse med uddannelse uden for Y-land, jf. dog stk. 3, 1. pkt.

Stk. 2. [Spørger] træffer afgørelse om berettigelse til uddannelsesstøtte og om støttens art og omfang.

Stk. 3. […]

Kapital 3

Generelle opgaver

§ 10. [Spørger] skal holde sig orienteret om den enkelte uddannelsessøgendes uddannelsesforløb, herunder studieaktivitet. [Spørger] skal om fornødent indkalde udskrift af eksamensprotokol eller lignende hos de uddannelsessøgende.

Stk. 2. [Spørger] skal efter hver eksamenstermin rekvirere udskrift af eksamensprotokol eller lignende fra de uddannelsessøgende.

§ 11. [Spørger] skal i forhold til målgruppen:

1. Kunne vejlede om Y-lands gældende regler om uddannelsesstøtte og gældende procedurer, herunder om ansøgnings-, støtte-, klage- og dispensationsmuligheder.

2. Kunne vejlede overordnet om gældende danske regler for uddannelsesstøtte […] 

3. Kunne oplyse målgruppen om grundlæggende struktur og indhold, herunder adgangskrav og ansøgningsfrister i forhold til de enkelte uddannelser…

4. […]

5. Medvirke til at skabe et godt studiemiljø, herunder i fornødent omgang bistå i dannelse af fag- eller læsegrupper inden for de enkelte uddannelsesområder.

6. Kunne drøfte karriereplanlægning, herunder muligheder for relevant sommerferiebeskæftigelse og studierelevant praktik

7. Kunne bistå med oplysninger om muligheder vedrørende bolig og børnepasning.

8. Særligt holde sig orienteret om uddannelser, som kan være af interesse for målgruppen.

Ad. G, H og I Tilskud til socialt arbejde, kollegier samt informationsvirksomhed fra Y-land

I med af Finansloven for Y-land, er [Spørger] bevilliget i alt X kr.  

I Finansloven anføres bl.a. følgende i forhold til de bevilligede tilskud til [Spørger]:

"Tilskuddet fordeles via en fordelingsnøgle. I fordelingsnøglen vægter det sociale arbejde 50%, uddannelsesområdet 40% og kultur og information 10%.

Derudover gives faste tilskud til kollegiedrift samt til vejledning og sagsbehandling i forhold til uddannelsessøgende i forbindelse med uddannelser udenfor Y-land.

[Spørger] er i disponeringen af midlerne ikke bundet af vægtningen af fordelingsnøglen"

Om tilskuddet til informationsvirksomhed er følgende anført i Finansloven for Y-land :

"[Spørger…] forestår oplysningsvirksomhed om Y-lands kulturelle- og samfundsmæssige forhold. Dette foregår i skoler, foreninger, museer o.l. Dette sker bl.a. i form af udstillinger, foredrag, gæstelærervirksomhed samt besøg af danske skoleklasser…." 

Af Finansloven fremgår, at de X kr., som er bevilliget til Spørger, er fordelt således: 

Tilskud til socialt arbejde	X kr.
Tilskud til vejledning af uddannelsessøgende	X kr.
Tilskud til informationsvirksomhed	X kr.
Tilskud til kollegier og udlandsstudier	X kr.
Sum	X kr.

Ad. J: Tilskud til vejledning af efterskoleelever:

Af Finansloven fremgår følgende:

"Vejledning af efterskoleeleverne i Danmark udføres af Spørger. Spørgers udgifter til denne vejledning refunderes over nærværende hovedkonto med kr. X,- pr. elev pr. måned.

Det forventede antal elever i Danmark vil være X.  

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

X bevilger årligt et driftstilskud til brug for Spørgers aktiviteter.

Driftstilskuddet gives ikke på baggrund af en ansøgning fra Spørger, men er en del af X’s samlede budget.

Tilskuddet modtages ikke med krav om en levering af en konkret modydelse til X eller til tredjemand.

Det er Spørgers vurdering, at der ikke skal betales moms af driftstilskuddet, idet tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er således ikke nogen kontraktlige forpligtigelser mellem X og Spørger om levering af konkrete ydelser/modydelser. X støtter alene Spørgers almennyttige aktiviteter, uden at have krav på indflydelse på Spørgers varetagelse af sine opgaver.

Spørgsmål 2

Det er Spørgers vurdering, at der ikke skal betales moms af driftstilskuddet, idet tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er således ikke nogen kontraktlige forpligtigelse mellem staten og Spørger om levering af konkrete ydelser/modydelser. Staten støtter alene Spørgers almennyttige aktiviteter, uden at have krav på indflydelse på Spørgers varetagelse af sine opgaver.

Spørgsmål 3

Y-land har på den årlige finanslov bevilget tilskudsmidler til Spørgers driftsaktiviteter, herunder tilskud til uddannelsesvejledning af studerende fra Y-land i Danmark.

Der er i tilknytning hertil indgået aftale med Y-land om Spørgers administration af Y-lands regler om uddannelsesstøtte og uddannelsesvejledning til studerende fra Y-land bosat i Danmark.

Tilskuddet til uddannelsesvejledning, er det eneste tilskud, hvor der er lavet en driftsaftale med Y-land.

Y-land kan fastsætte art og omfang af Y-lands regler om uddannelsesstøtte og de opgaver der skal løses.

Tilsyn og kontrol (revision) af ydelser til studerende foretages af YX. Dette tilskud adskiller sig således fra de øvrige tilskud, som Spørger modtager.

Det er Spørgers vurdering, at der foreligger et retsforhold mellem Spørger og Y-land om, at Spørger mod vederlag/tilskud skal levere en momspligtig ydelse. Tilskuddet er derfor momspligtigt.

Spørgsmål 4

Det er Spørgers vurdering, at Y-land i relation til momslovens bestemmelser skal anses for en afgiftspligtig person, hvorfor Spørger i medfør af momslovens § 16, stk. 1, kan levere ydelsen uden opkrævning af moms.

Spørger vurderer således, at der ikke er tale om levering af ydelser omfattet af momslovens § 21 d.

Det er Spørgers vurdering, at ydelsen i givet fald kan leveres uden moms til Y-land i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser.

Spørgsmål 5

Y-land har på den årlige finanslov bevilget tilskudsmidler til Spørger, herunder tilskud til socialt arbejde for borgere fra Y-land, som er bosat i Danmark.

Der foreligger ikke en konkret aftale mellem Y-land og Spørger om, hvordan Spørger skal anvende de tildelte tilskudsmidler til socialt arbejde. Spørger kan således selv disponere over de tildelte tilskudsmidler inden for det sociale område på borgere fra Y-land bosat i Danmark i overensstemmelse med Spørgers formålsparagraf.

Det er Spørgers vurdering, at der ikke skal betales moms af tilskuddet i det tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der eksisterer således ikke mellem Spørger og Y-land et retsforhold om levering af bestemte modydelser til konkrete aftagere, som tilskuddet direkte udgør betaling for.

Spørgsmål 6

Det er Spørgers vurdering, at Y-land i relation til momslovens bestemmelser skal anses for en afgiftspligtig person, hvorfor Spørger i medfør af momslovens § 16, stk. 1, kan levere ydelsen uden opkrævning af moms.

Spørger vurderer således, at der ikke er tale om levering af ydelser omfattet af momslovens § 21 d.

Det er Spørgers vurdering, at ydelsen i givet fald kan leveres uden moms til Y-land i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser.

Spørgsmål 7

Y-land har på den årlige finanslov bevilget tilskudsmidler til Spørger, herunder tilskud til kollegiedrift for studerende fra Y-land i Danmark.

Der foreligger ikke en konkret aftale mellem Spørger og Y-land om, hvorledes institutionen skal anvende de tildelte tilskudsmidler til kollegiedrift. Institutionen kan således selv disponere over de tildelte tilskudsmidler inden for kollegiedriften i overensstemmelse med institutions formålsparagraf.

Det er Spørgers bestyrelse, der bestemmer, hvad Spørgers personale skal beskæftige sig med, og det er Revisionsfirmaet X, som foretager revision.

Det er Spørgers vurdering, at det modtagne tilskud ikke kan anses for en del af betalingen for den momsfrie udlejning af kollegieværelserne, og at tilskuddet således falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der eksisterer således ikke mellem Spørger og Y-land et retsforhold om levering af bestemte modydelser til konkrete aftagere, som tilskuddet direkte udgør en betaling for.

Spørgsmål 8

Det er Spørgers vurdering, at tilskuddet til kollegiedrift i givet fald udgør betaling for boligudlejning, der er undtaget fra momspligten.

Spørgsmål 9

Y-land har på den årlige finanslov bevilliget tilskudsmidler til Spørger, herunder tilskud til informationsvirksomhed om kulturelle- og samfundsmæssige forhold i Y-land.

Der foreligger ikke konkret aftale med Y-land om, hvordan Spørger skal anvende de tildelte tilskudsmidler til informationsvirksomheden. Spørger kan således selv disponere over de tildelte tilskudsmidler til forskellige former for informationsaktiviteter i overensstemmelse med Spørgers formålsparagraf.

Det er Spørgers vurdering, at der ikke skal betales moms af tilskuddet, idet tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde. Der eksisterer således ikke mellem institutionen og Y-land et retsforhold om levering af bestemte modydelser til konkrete aftagere, som tilskuddet direkte udgør en betaling for.

Spørgsmål 10

Det er Spørgers vurdering, at Y-land i relation til momslovens bestemmelser skal anses for en afgiftspligtig person, hvorfor Spørger i medfør af momslovens § 16, stk. 1, kan levere ydelsen uden opkrævning af moms.

Spørger vurderer således, at der ikke er tale om levering af ydelser omfattet af momslovens § 21 d.

Det er Spørgers vurdering, at ydelsen i givet fald kan leveres uden moms til Y-land i medfør af leveringsstedsreglerne.

Spørgsmål 11

Det Spørger har generelt til formål at yde rådgivning og anden støtte til borgere fra Y-land under uddannelse i området. Dette gælder, uanset om der er tale om videregående uddannelser eller efterskoleophold.

Spørger har ikke fastsat en pris for sine ydelser, og de pågældende modtagere af ydelserne vil således ikke blive mødt med krav om betaling for en leveret rådgivning uanset omfanget af denne.

Y-land har på den årlige finanslov bevilget tilskudsmidler til Spørgers udgifter til rådgivning/vejledning af borgere fra Y-land i Danmark, herunder tilskud til vejledning af efterskoleelever i Danmark.

Tilskuddet til dækning af udgifter til rådgivning af borgere fra Y-land på efterskoleophold i Danmark ydes med et fast beløb pr. elev pr. måned i den periode efterskoleeleven opholder sig i det område institutionen dækker. Dette uanset omfanget af den ydede rådgivning, og uanset størrelsen af Spørgers driftsudgifter. Tilskuddet modtages dog ikke automatisk, men kræver fremsendelse af anmodning om udbetaling.

Dette rammefastsatte tilskud er sammenligneligt med de øvrige rammefastsatte tilskud, som gives til Spørger på uddannelsesområdet. Der er heller ikke her tale om, at tilskuddet har en tilstrækkelig direkte sammenhæng med konkrete leverede ydelser. De ydelser, som Spørger leverer til efterskoleeleverne svarer således til de ydelser, der leveres til de øvrige borgere fra Y-land under uddannelse i Danmark, hvor Spørger modtager et samlet rammefastsat tilskud, der dog ikke direkte gives med udgangspunkt i antallet af personer i området.

Tilskuddet kan således på ingen måde sammenlignes med de tilskud/betalinger, som plejehjemmet i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL modtager for at levere opholdsydelser til de beboere, som visiteres til at bo på plejehjemmet.

Det er Spørgers bestyrelse, der bestemmer, hvad personalet skal beskæftige sig med, og det er Revisionsfirmaet X, som foretager revision.

Det er Spørgers vurdering, at de modtagne beløb udgør et driftstilskud til Spørgers formålsbestemte aktiviteter med at yde rådgivning af borgere fra Y-land under uddannelse i Danmark, og at tilskuddet derfor falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Der er ikke mellem Y-land og Spørger indgået en aftale om, at Spørger mod vederlag skal levere en specifik ydelse til en konkret aftager. Det forhold, at Spørger modtager et beløb pr. efterskoleelev er således blot et udtryk for en beregningsmodel for fastsættelse af driftstilskuddets størrelse.

Spørger finder derfor, at tilskuddet falder uden for momslovens anvendelsesområde, idet tilskuddet ikke udgør en faktor ved prisfastsættelsen af en aftalt ydelse.

Spørgsmål 12

Det er Y-land, der er "ordregiver" til Spørger om levering af ydelser til borgere fra Y-land i Danmark. Aftaleparterne er således Spørger og Y-land.

Det er derfor også Y-land, som er forpligtet til at betale for de "bestilte" ydelser. Det forhold at ydelserne efter ordre fra Y-land skal leveres til personer i Danmark, gør på ingen måde at disse personer i momsmæssig henseende kan anes for den juridiske aftalepart.

I momsmæssig henseende købes ydelserne utvivlsomt af Y-land.

Det er Spørgers vurdering, at Y-land i relation til momslovens bestemmelser skal anses for en afgiftspligtig person, hvorfor Y-land i medfør af momslovens § 16, stk. 1, kan levere ydelsen uden opkrævning af moms.

Spørger vurderer således, at der ikke er tale om levering af ydelser omfattet af momslovens § 21 d.

Det er Spørgers vurdering, at ydelsen i givet fald kan leveres uden moms til Y-land i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger ikke skal betales moms af driftstilskud fra X.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Tilskudsmodtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens §§ 4 og 27.

Såfremt tilskuddet er omfattet af momsloven, vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Grundlaget for beregningen af det momspligtige vederlag for en leverance er alt, hvad der modtages som modydelse for leverancen, herunder eksempelvis tilskud. Det er i denne forbindelse en altafgørende betingelse, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag (tilskud).

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Spørger modtager hvert år et driftstilskud fra X. Driftstilskuddet udgjorde i 20xx, X kr.

Det bemærkes, at der i bevillingsskrivelsen ikke stilles krav om, at Spørger, som betingelse for at modtage tilskuddet i 20xx, skal levere nærmere angivne tjenesteydelser til hverken X eller til tredjemand.

Der ses således ikke at være nogen direkte og umiddelbar forbindelse mellem bestemte leverancer fra Spørger og det modtagne driftstilskud fra X.

Det er på denne på denne baggrund SKATs samlede vurdering, at tilskuddet fra X ikke udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 27, stk. 1. Tilskuddet omfattes derfor ikke af momsloven anvendelsesområde og skal som følge heraf ikke belægges med moms.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales moms af modtagne driftstilskud fra staten.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Tilskudsmodtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens §§ 4 og 27.

Såfremt tilskuddet er omfattet af momsloven, vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Grundlaget for beregningen af det momspligtige vederlag for en leverance er alt, hvad der modtages som modydelse for leverancen, herunder eksempelvis tilskud. Det er i denne forbindelse en altafgørende betingelse, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag (tilskud).

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Det er endvidere en betingelse, at aftagerne af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Dette vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen. Det er herved ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den vare eller den ydelse, men det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der således foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger. Er tilskuddet ydet til dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger vil tilskuddet falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke kan påvises nogen direkte og umiddelbart tilknytning til en bestemt momspligtig leverance fra tilskudsmodtagere.

I medfør af den danske Finanslov for 20xx, jf. § X. modtager Spørger et driftstilskud fra den danske stat. Tilskuddet var i 20xx på X kr.

Der er tale om et generelt driftstilskud, som bl.a. medgår til at dække Spørgers omkostninger til lønninger, husleje, edb-anskaffelser, benzin, porto m.v.

Formålet med tilskuddet er at støtte Spørgers aktiviteter, således som de er beskrevet i Spørgers vedtægter.

Tilskuddet er betinget af, at Spørger indsender et revideret årsregnskab, hvor det fremgår, hvordan driftstilskuddet er anvendt, ligesom Spørger skal udarbejde en udviklingsplan, der beskriver, hvordan der sikres udvikling af indsatsen og en status for det forudgående års udviklingsplan.

Ud fra det af Spørger oplyste, herunder det som fremgår af bevillingsskrivelserne, er det SKATs vurdering, at tilskuddet ikke er betinget af, at Spørger leverer nærmere angivne varer eller ydelse til hverken tilskudsgiver eller tredjemand. Således ses heller ikke opfyldelse af målene i udviklingsplanen at være en betingelse for udbetaling af tilskuddet. Henset hertil er der ikke den nødvendige direkte sammenhæng mellem tilskuddet fra den danske stat og eventuelle momspligtige leverancer fra Spørger.

At Spørger skal indsende et regnskab som viser, hvorledes Spørger har anvendt midlerne ændrer heller ikke herved.

Tilskuddet fra staten kan derfor ikke anses for at udgøre et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 27. Tilskuddet er derfor ikke omfattet af momslovens anvendelsesområde og skal således ikke belægges med moms.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at modtagne tilskud fra Y-land til uddannelsesvejledning er et vederlag for en momspligtig ydelse.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde såfremt de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Tilskudsmodtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4 og § 27.

Såfremt tilskuddet er omfattet af momsloven, vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Grundlaget for beregningen af det momspligtige vederlag for en leverance er alt, hvad der modtages som modydelse for leverancen, herunder eksempelvis tilskud. Det er i denne forbindelse en altafgørende betingelse, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag (tilskud).

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Det er endvidere en betingelse, at aftagerne af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Dette vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen. Det er herved ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den vare eller den ydelse, men det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der således foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger. Er tilskuddet ydet til dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger vil tilskuddet falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke kan påvises nogen direkte og umiddelbart tilknytning til en bestemt momspligtig leverance fra tilskudsmodtageren.

I medfør af Finansloven for 20xx i Y-land er Spørger bevilliget et tilskud til uddannelsesvejledning.

Der er indgået en aftale mellem bl.a. Spørger og Y-land om, at Spørger skal overtage administrationen af Y-lands regler om uddannelsesstøtte.

I henhold til aftalen er formålet med aftalen, dels at beskrive arten af de opgaver, som Spørger skal varetage i forbindelse med, at Spørger overtager administrationen af uddannelsesstøttereglerne, dels at få formaliseret og præciseret arten og omfanget af de øvrige opgaver vedrørende studerende uden for Y-land, som Spørger hidtil har og fremadrettet skal varetage for Y-land.  

Aftalens kapitel 2 indeholder en overordnet beskrivelse af de opgaver, som Spørger skal varetage. Opgaverne består i administrationen af Y-lands regler om uddannelsesstøtte til studerende fra Y-land, som studerer uden for Y-land, vejledningsopgaver og hermed beslægtede opgaver i forhold til studerende fra Y-land og til ansøgere fra Y-land til uddannelse uden for Y-land samt indhentelse og viderebringelse af statistiske oplysninger.

Aftalens bilag 1 indeholder en nærmere beskrivelse af de tre typer af opgaver, som Spørger skal varetage.

Af bilag 1 til aftalen, som er gengivet under sagens faktiske oplysninger, fremgår, at administrationen af uddannelsesstøttereglerne består i, at Spørger træffer afgørelse om ansøgninger om uddannelsesstøtte fra Y-land i forbindelse med uddannelse udenfor Y-land, herunder også om støttens art og omfang, jf. kapitel 2.

Spørger skal udover at varetage en række generelle opgaver, jf. aftalens kapital 3, §§ 10 og 11, herunder holde sig orienteret om den enkelte uddannelsessøgendes uddannelsesforløb, kunne vejlede om Y-lands gældende regler om uddannelsesstøtte og gældende procedurer, kunne vejlede overordnet om gældende danske regler for uddannelsesstøtte, oplyse om adgangskrav og ansøgningsfrister i forhold til de enkelte uddannelser.

Endvidere skal Spørger medvirke til at skabe et godt studiemiljø, herunder i fornødent omgang bistå i dannelse af fag- eller læsegrupper inden for de enkelte uddannelsesområder, kunne drøfte karriereplanlægning, herunder muligheder for relevant sommerferiebeskæftigelse og studierelevant praktik, bistå med oplysninger om muligheder vedrørende bolig og børnepasning samt holde sig orienteret om uddannelser, som kan være af interesse for målgruppen.

På baggrund af en konkret vurdering af det modtagne uddrag af aftalen mellem Spørger og X, herunder bilag 1 til aftalen, er det SKATs opfattelse, at der ikke er en tilstrækkelig direkte sammenhæng mellem tilskuddet fra X til uddannelsesvejledning og konkrete modydelser fra Spørger.

Ved afgørelsen har SKAT bl.a. lagt vægt på, at Spørger i henhold til aftalen skal varetage en flerhed af opgaver, hvortil ingen bestemt del af tilskuddet kan henføres.

Det bemærkes endvidere, at flere af aktiviteterne i henhold til aftalen ses at indgå som en integreret og uadskillelig del af Spørgers generelle virke i henhold til spørgers vedtægter, jf. at Spørger i henhold til sine vedtægterne bl.a. har til formål, at yde rådgivning og anden støtte til borgere fra Y-land  under uddannelse i Danmark, yde rådgivning og anden støtte til personer og institutioner i sociale spørgsmål samt fungere som kontakt- og opsamlingssted for borgere fra Y-land.  

Den samlede vurdering ændres ikke af, at der i henhold til aftalen skal foretages en løbende vurdering af opgavernes art og omfang med henblik på en eventuel justering af tilskuddet.

Tilskuddet til uddannelsesvejledning kan på denne baggrund ikke anses for et vederlag for en leverance.

Den anden betingelse er derfor ikke opfyldt, og tilskuddet omfattes derfor ikke af momslovens anvendelsesområde. Tilskuddet skal således ikke belægges med moms.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Nej".

Spørgsmål 4

Hvis "ja" til spørgsmål 3 ønskes det bekræftet, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget.

Begrundelse

SKAT indstiller, at der svares "nej" til spørgsmål 3, hvorfor spørgsmål 4 bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at de ikke skal betales moms af det modtagne tilskud fra Y-land til socialt arbejde.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Tilskudsmodtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens §§ 4 og 27.

Såfremt tilskuddet er omfattet af momsloven, vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Grundlaget for beregningen af det momspligtige vederlag for en leverance er alt, hvad der modtages som modydelse for leverancen, herunder eksempelvis tilskud. Det er i denne forbindelse en altafgørende betingelse, at der består en direkte sammenhæng mellem den udførte tjenesteydelse og det modtagne vederlag (tilskud).

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Det er endvidere en betingelse, at aftagerne af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Dette vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen. Det er herved ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den vare eller den ydelse, men det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der således foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger. Er tilskuddet ydet til dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger vil tilskuddet falde uden for momslovens anvendelsesområde, idet der ikke kan påvises nogen direkte og umiddelbart tilknytning til en bestemt momspligtig leverance fra tilskudsmodtageren.

På Finansloven for 20xx for Y-land er Spørger bevilliget et tilskud til socialt arbejde.

Tilskuddet er ikke betinget af, at Spørger leverer nærmere angivne ydelser til hverken Y-land eller til tredjemand.

Der er er derfor ikke en direkte og umiddelbar forbindelse mellem bestemte leverancer fra Spørger og det modtagne driftstilskud fra Y-land til socialt arbejde.

Det er på denne baggrund SKATs samlede vurdering, at tilskuddet fra Y-land til socialt arbejde ikke udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 27, stk. 1. Tilskuddet omfattes derfor ikke af momsloven anvendelsesområde og skal derfor ikke belægges med moms.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja".

Spørgsmål 6

Hvis "nej" til spørgsmål 5, ønskes det bekræftet, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget.

Begrundelse

SKAT indstiller at der svares "ja" til spørgsmål 5, hvorfor spørgsmål 6 bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at modtagne tilskud fra Y-land til kollegiedrift falder uden for momslovens anvendelsesområde.          

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt begge nedenstående betingelser er opfyldt samtidig:

• Modtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4 og § 27.

Omfattes tilskuddet af momsloven er tilskuddet som udgangspunkt momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser. Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Tilskud skal medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det således være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

Spørger driver et kollegium for borgere fra Y-land under uddannelse i Danmark. Der er på Y-lands Finanslov for 20xx bevilliget et tilskud til Spørger, benævnt "Tilskud til kollegier og udlandsstudier"

Det er på denne baggrund SKATs vurdering, at tilskuddet bliver betalt til Spørger mod at denne leverer en bestemt ydelse, jf. sag C-184/00, Offices des prodcuits wallons.

SKAT her herved henset til, at ydelsen af tilskuddet og retten til at oppebære tilskuddet efter en konkret vurdering må anses for at være direkte betinget af, at Spørger stiller kollegieværelser til rådighed for for studerende i Danmark, som kommer fra Y-land.

For at tilskuddet skal indgå i momsgrundlaget, er det endvidere en betingelse, at aftagerne af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Det vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen. Det er herved ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den vare eller den ydelse, men det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der således foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagerens driftsomkostninger.

Betingelsen, om at aftagerne af ydelsen skal drage fordel af tilskuddet, vil være opfyldt, når tilskudsmodtageren yder enten en billigere eller gratis vare og/eller ydelse til aftageren, jf. C-353/00, Keeping Newcastle Warm.

EU-Domstolen har dog i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL, vurderet, at et tilskud fra den franske sygesikring i form af et fast plejebeløb, som blev beregnet med baggrund i antallet af beboere på et plejehjem også måtte anses for at være direkte forbundet med prisen på leverancerne til plejehjemmets beboere og derfor skulle medregnes i momsgrundlaget.

I dommen fastslog EU-Domstolen, at når ydelserne fra plejehjemmet består i, at det til stadighed skal stå til rådighed for beboerne med henblik på, på givne tidspunkter, at levere de plejeydelser, som beboerne har behov for, så er det ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng mellem den nævnte ydelse og det modtagne tilskud at godtgøre, at vederlaget/tilskuddet vedrører en individualiseret, enkeltstående plejeydelse leveret på anmodning fra en beboer.

Det bemærkes, at tilskuddet til "kollegier og udlandsstudier" ikke er ydet på betingelse af, at Spørger eksempelvis reducerer den leje, som beboerne på kollegiet betaler eller at Spørger stiller kollegieværelserne gratis til rådighed for de studerende, jf. at det er anmodningen fremgår, at der fra tilskudsgivers side ikke er krav om, hvorledes spørger anvender tilskuddet.

Det kan endvidere konstateres, at det af den pågældende Finanslov for 20xx fremgår, at tilskuddets størrelse ikke afhænger af og tildelt efter nogle på forhånd fastlagte kriterier. Hverken antallet af beboere på kollegiet, antallet af værelser som skal stå til rådighed eller andre faktorer, ses at være afgørende for tilskuddet.  Det må på den baggrund konkluderes, at vilkårene og grundlaget for tilskuddet ikke sammenlignelige med det vilkårene og grundlaget for tilskuddet i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL.

På denne baggrund er det SKATs vurdering, at aftagerne af de omhandlede ydelser fra Spørger ikke opfylder betingelsen om, at drager fordel af det tilskud, som ydes til spørger.

Efter en samlet vurdering, er det derfor SKATs opfattelse, at tilskuddet til kollegiedrift ikke kan anses for at opfylde betingelserne for at skulle indgå i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. punkt og momssystemdirektivets artikel 73.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".

Spørgsmål 8

Hvis "nej" til spørgsmål 7, ønskes det bekræftet, at der ikke skal betales moms af vederlaget.

Begrundelse

Det indstilles, at spørgsmål 7 bevares med "ja", hvorfor spørgsmål 8 bortfalder.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "bortfalder".

Spørgsmål 9

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales moms af det modtagne tilskud fra Y-land til informationsaktiviteter.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Tilskudsmodtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens §§ 4 og 27.

Såfremt tilskuddet er omfattet af momsloven, vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Tilskud skal derfor medregnes til momsgrundlaget i det omfang tilskuddet er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27.

Momslovens § 27 implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at ved levering af varer og tjenesteydelser skal den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancernes pris, medregnes til momsgrundlaget.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance, er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses at være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i sådanne tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse og dermed er momspligtigt, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet udgør et vederlag for en leverance skal det være godtgjort, at forpligtigelsen til at betale tilskuddet, som tilskudsgiveren har påtaget sig, modsvares af den ret til at modtage tilskuddet, som tilkommer modtager, når denne har udført en momspligtig transaktion - dvs. at det skal være utvetydigt, at modtageren har ret til tilskuddet, når den rette leverance er foretaget, jf. herfor bl.a. EU-Domstolens bemærkninger i sag C-144/02, Kommissionen mod Tyskland.

I henhold til vedtægterne har Spørger bl.a. til formål, at fremme gensidig forståelse og viden mellem Danmark og Y-land, herunder yde oplysning og information til det almindelige publikum om forholdene i Y-land.

I medfør af Finansloven for 20xx for Y-land er Spørger bevilliget et tilskud til brug for informationsvirksomhed.  

Af Finansloven for Y-land fremgår, at informationsvirksomheden om forholdene i Y-land bl.a. vil bestå i, at medarbejdere tilknyttet Spørger holder foredrag på skoler og i foreninger, forestår udstillinger på museer samt at danske skoleklasser kan komme på besøg hos Spørger.  

Det er på denne baggrund SKATs vurdering, at tilskuddet bliver betalt til Spørger mod at denne leverer en bestemt ydelse i form af informationsvirksomhed, jf. sag C-184/00, Offices des producuits wallons.

SKAT her herved henset til, at ydelsen af tilskuddet og retten til at oppebære tilskuddet efter en konkret vurdering må anses for at være betinget af, at Spørger varetager den omhandlede informationsvirksomhed om forholdene ved bl.a. at holde foredrag og lade skoleklasser komme på besøg.  

For at tilskuddet skal indgå i momsgrundlaget, er det endvidere en betingelse, at aftageren af den pågældende vare eller tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren. Det vil sige, at tilskuddet skal udgøre en faktor ved fastsættelsen af den pris, der opkræves for tjenesteydelsen eller varen. Det er herved ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på varen eller ydelsen, men det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet.

Ydes tilskuddet som et generelt driftstilskud eller til flere opgaver, skal der således foretages en prøvelse af, om der for hver enkelt opgave foretages en særlig betaling, der nærmere kan fastsættes, eller om tilskuddet udbetales til samlet dækning af alle tilskudsmodtagernes driftsomkostninger.

Betingelsen, om at aftagerne af ydelsen skal drage fordel af tilskuddet, vil være opfyldt, når tilskudsmodtageren yder enten en billigere eller gratis vare og/eller ydelse til aftageren, jf. C-353/00 Keeping Newcastle Warm.

Det bemærkes, at tilskuddet til informationsaktiviteter efter det oplyste ikke er ydet under den forudsætning, at Spørger enten reducerer prisen eller ikke opkræver et vederlag for at holde foredrag på skoler og i foreninger, forestå udstillinger på museer og lade skoleklasser kan komme på besøg, jf. at spørger har oplyst, at der fra tilskudsgivers side ikke er stillet noget krav om, hvorledes tilskuddet reelt anvendes.

Der ses i nærværende sag således ikke at være den nødvendig forbindelse mellem tilskuddet og den leverede ydelse, som gør, at modtageren af ydelsen drager fordel af det ydede tilskud til informationsaktiviteter.

At EU-Domstolen i sag C-353/00, Keeping Newcastle Warm, nåede til det modsatte resultat, jf. at EU-Domstolen vurderede, at der var den nødvendige direkte sammenhæng mellem det offentlige tilskud og den leverede informationsaktiviteter, var en direkte konsekvens af, at de omhandlede tilskud blev ydet som et fast beløb på 10£ pr. udført rådgivningsseance. Den direkte forbindelse mellem tilskud og leverance blev endvidere understøttet af, at modtagerne af ydelserne alene var forpligtet til at betale det beløb, hvormed de samlede udgifterne forbundet med arbejdet oversteg tilskuddet. Betingelserne for ydelsen af tilskuddet i C-353/00, Keeping Newcastle Warm adskiller sig således for betingelserne i nærværende sag.

Det kan endvidere konstateres, at det af den pågældende Finanslov for 20xx fremgår, at tilskuddets størrelse ikke afhænger af og er tildelt efter nogle på forhånd fastlagte kriterier. Hverken antallet af afholdte foredrag, udstillinger m.v. er således ikke afgørende for tilskuddet, ligesom heller ikke antallet af deltagere i forbindelse med det enkelte arrangement ses at indgå som en faktor ved opgørelsen af tilskuddet.

Henset til ovenstående er det SKATs opfattelse, at aftagerne af de omhandlede ydelser fra spørger ikke opfylder drager direkte fordel af det tilskud, som ydes til Spørger.

Efter en samlet vurdering er det derfor SKATs opfattelse, at tilskuddet til informationsvirksomhed ikke kan anses for at opfylde betingelserne for at skulle indgå i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, 1. punkt og momssystemdirektiverts artikel 73.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "ja".

Spørgsmål 10

Hvis "nej" til spørgsmål 9, ønskes det bekræftet, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget.

Begrundelse

Da SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "ja" indstilles det, at spørgsmål 10 besvares med "bortfalder".

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 11

Det ønskes bekræftet, at der ikke skal betales moms af modtagne tilskud fra Y-land til vejledning af efterskoleelever i Danmark.

Begrundelse

Et offentligt tilskud omfattes af momslovens anvendelsesområde, såfremt begge nedenstående betingelser er opfyldt samtidig:

• Modtageren er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3
• Tilskuddet udgør et vederlag for en leverance, jf. momslovens § 4 og § 27.

Omfattes tilskuddet af momsloven vil tilskuddet som udgangspunkt være momspligtigt.

Afgiftspligtig person

Spørger driver bl.a. økonomisk virksomhed med udlejning af kollegieværelser.

Spørger må på denne baggrund anses for en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3.

Den første betingelse må derfor anses for at være opfyldt.

Vederlag for en leverance

Af Finansloven for 20xx i Y-land fremgår følgende:

"Vejledning af efterskoleeleverne i Danmark udføres af [Spørger]. Spørgers udgifter til denne vejledning refunderes over nærværende hovedkonto med kr. X pr. elev pr. måned. "

Af Finansloven fremgår tillige, at det forventede antal elever i Danmark er X.

Tilskuddet ydes således ud fra det antal elever i Danmark og med en fast takst pr. elev, som fastsat på Finansloven.

Tilskuddet til vejledning af efterskoleleverne, som Spørger modtager, skal medregnes til Spørgers momsgrundlag, hvis betingelserne i momslovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det fremgår heraf, at til afgiftsgrundlaget skal medregnes vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris.

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 73, som fastslår, at til momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser, skal medregnes den samlede modværdi, som leverandøren eller tjenesteydelsen modtager eller vil modtage af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med leverancerne pris.

Sammenfattende følger det af disse bestemmelser, at det centrale momsretlige kriterium for, hvornår et tilskud indgår i momsgrundlaget for en given leverance er, om tilskuddet efter en samlet konkret bedømmelse må anses for direkte forbundet med leverancernes pris, jf. også EU-Domstolens dom i sag C-184/00, Office des produits wallones.

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med leverancernes pris skal tilskuddet særligt være blevet betalt til tilskudsmodtageren mod, at denne leverer en bestemt vare eller udfører en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette fælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er omfattet af momslovens, jf. EU-Domstolens dom i sag C-184/00 Office des produits wallones.

I denne bedømmelse lægges der ifølge EU-Domstolens faste praksis navnlig vægt på, med hvilket formål de pågældende tilbud udbetales, jf. bl.a. EU-Domstolens dom i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien.

EU-Domstolen har i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL, vurderet tilskud fra den franske sygesikring, som blev betalt til et selskab, som drev et plejehjem. Domstolens konkluderede i sagen, at tilskuddene måtte anses for at være direkte forbundet med prisen på leverancerne til plejehjemmets beboere, og tilskuddene skulle derfor medregnes til selskabets momsgrundlag.

EU-Domstolen slog fast, at når ydelserne fra plejehjemmet består i, at det skal stå til rådighed for beboerne med henblik på, på givne tidspunkter, at levere de plejeydelser, som beboerne har behov for, så er det ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng mellem den nævnte ydelse og det modtagne tilskud at godtgøre, at vederlaget/tilskuddet vedrører en individualiseret, enkeltstående plejeydelse leveret på anmodning fra en beboer.

Videre bemærkede EU-Domstolen, at den omstændighed, at plejeydelserne til beboerne, hverken er defineret i forvejen eller individualiserede, og at vederlaget betales i form af et fast beløb, heller ikke kan påvirke den direkte sammenhæng mellem leveringen af ydelserne og den modtagne modydelse, hvis størrelse fastsættes på forhånd efter faste kriterier.

For så vidt angår det konkrete tilskud til vejledning af efterskoleelever bemærkes, at tilskuddet ydes med baggrund i et taxameterprincip. Tilskuddet opgøres således ud fra på forhånd fastsatte kriterier, herunder antallet af efterskoleelever fra Y-land i Danmark samt en årligt på finansloven fastsat takst pr. efterskoleelev fra Y-land.

En tilsvarende taxameterordning blev anvendt ved fastsættelsen af den franske sygesikrings tilskud til plejehjemmet i sagen C-151/13, Le Rayon d’Or SARL, som i medfør af code del la sécurité sociale også blev fastsat med udgangspunkt i antallet af beboere på den enkelte institution og med en daglig takst for ophold omsorg og plejeydelser til beboerne.

Det bemærkes, at Spørger modtager et tilskud som Spørger inden for rammerne af det modtagne tilskud selv kan disponere over til dækning af forskellige udgiftsposter, som direkte eller indirekte relaterer sig til vejledning af efterskoleelever i Danmark fra Y-land.

I sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL tillagde domstolen det ikke betydning, at de ydelser, som plejehjemmet leverede til beboerne, hverken var defineret i forvejen eller individualiseret.

I relation til Spørger er det altså uden betydning, at Y-land ikke kræver, at Spørger skal levere bestemte ydelser til bestemte aftagere i et bestemt antal som konkrete modydelser for hver enkelt tilskudsbetaling.

Endelig bemærkes, at Spørgers modydelse til eleverne er af en vis generelt karakter og at tilskuddet kun meget vanskeligt lader sig specificere på den enkelte efterskoleelev. Det samme var tilfældet i EU-Dommen vedrørende plejehjemmet, men dette blev ikke tillagt afgørende vægt af EU-Domstolen, der fastslog, at det ikke er en betingelse, at tilskuddet vedrørte en individualiseret, enkeltstående ydelse leveret på anmodning fra en bestemt beboer.

Det er på denne baggrund SKATs samlede opfattelse, at de faktiske forhold i EU-Dommen i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL, samt det retlige grundlag, hvorunder plejehjemmet fik bevilget tilskud på flere punkter er sammenlignelige med de faktiske forhold og vilkår, hvorunder Spørger modtager tilskud fra Y-land med henblik på at vejlede efterskoleelever i Danmark fra Y-land.

Det forhold, at der i EU-Dommen i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL mod tilskud blev leveret plejeydelser, og at Spørger leverer vejledning, gør ingen forskel for bedømmelsen af, om tilskuddet er omfattet af momslovens anvendelsesområde, idet det ikke er ydelsernes art, som er afgørende, men derimod forholdet mellem tilskuddet og modydelsen.

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at tilskuddene til Spørger med baggrund i EU-Domstolens dom i sag C-151/13, Le Rayon d’Or SARL, må anses for at opfylde betingelserne for at være direkte forbundet med leverancernes pris, jf. momslovens § 27, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 73.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "Nej".

Spørgsmål 12

Hvis "nej" til spørgsmål 11, ønskes det bekræftet, at der i medfør af leveringsstedsreglerne for ydelser ikke skal betales moms af vederlaget.

Begrundelse

Tilskud i to og tre partssituationen

Momslovens § 27, stk. 1 omfatter både tilskud, der er forbundet med varens/ydelsens pris i situationer med to parter og i situationer med tre parter.

Topartssituationen omfatter tilfælde, hvor tilskudsgiveren yder et tilskud direkte til tilskudsmodtageren på betingelse af, at tilskudsmodtageren leverer en modydelse til tilskudsgiveren.

Ved tilskud i trepartssituationen yder tilskudsgiver et tilskud til en tilskudsmodtager, mod at tilskudsmodtageren leverer en ydelse eller en vare til en tredje part.

Y-land yder et tilskud til Spørger mod at Spørger vejledningsydelser til efterskoleelever fra Y-land, som opholder sig i Danmark.

Henset til ovenstående er det SKATs vurdering, at der i nærværende sag er tale om en trepartssituation.

Leveringsstedet for tjenesteydelser

Momslovens regler om leveringsstedet fastslår, om Danmark eller et andet land, har beskatningsretten til en ydelse, som er omfattet af momssystemet. Hvis en ydelse er momspligtig og har leveringssted i Danmark skal der således betales dansk moms efter reglerne i momsloven.

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når de følgende to betingelser begge er opfyldt:  

• Ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab
• Aftageren af ydelsen har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet

Jf. momslovens § 16, stk. 1.

Leveringsstedet for ydelser er tillige her i landet, når de følgende to betingelser begge er opfyldt:

• Ydelsen leveres til en ikke-afgiftspligtig person
• Leverandøren af ydelsen har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet.

Jf. momslovens § 16, stk. 4.

Modtageren af ydelsen 

Efter hovedreglerne fastlægges leveringsstedet for ydelser efter to kriterier:

• Kundens status og egenskab
• Kundens og leverandørens etableringssted.

Ved kunden forstås den person, som aftager ydelsen.

I tilskudssituationer, hvor en tredjepart betaler for ydelsen, er modtageren af ydelsen således den person, som ydelsen præsteres overfor, og ikke den, der betaler ydelsen, jf. D.A.6.2.1.1.

Vejledning af efterskoleelever i Danmark fra Y-land udføres af Spørger, jf. bemærkningerne til Finansloven for 20xx i Y-land.  

De omkostninger, som er forbundet med, at Spørger vejleder efterskoleeleverne fra Y-land i Danmark, refunderes via Finansloven for Y-land.

Det kan således konstateres, at Y-land betaler for at Spørger leverer den pågældende vejledningsydelse til efterskoleelever fra Y-land i Danmark.

Det er derfor SKATs vurdering, at vejledningsydelserne leveres til de borgere fra Y-land, som er på efterskole i Danmark og ikke til Y-land.

Ved afgørelsen har SKAT bl.a. lagt vægt på, at Y-land - således som sagen er forelagt - ikke har pligt i henhold til lov eller lignende til at levere den pågældende ydelse til de studerende. Der er således ikke tale om, at Y-land har uddelegeret en myndighedsopgaver til Spørger, som Spørger dermed varetager på vegne af Y-land. Når Spørger leverer den pågældende vejledningsydelse til efterskoleelever fra Y-land, sker dette alene som følge af, at Spørger i henhold til sine vedtægter bl.a. har til formål at yde vejledning til borgere fra Y-land under uddannelse i Danmark.

Under hensyn til at ydelserne leveres til efterskoleelever fra Y-land i Danmark, er det lagt til grund, at aftagerne af ydelserne er ikke-afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3.

Leverandørens etableringssted

Spørger har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet, hvorfra vejledningsydelsen leveres.

På denne baggrund er det SKATs vurdering, at der er tale om ydelser leveres fra en virksomhed her i landet til ikke-afgiftspligtige personer. Leveringsstedet for ydelserne er derfor her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 4.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 12 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 11

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Momslovens § 4, stk. 1, 1. punkt

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens § 27, stk. 1, 1. punkt

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens og ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1

Følgende transaktioner er momspligtige:

[…]

c) Levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

Momssystemdirektivets artikel 73

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 -77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Praksis

C-184/00, Office des produits wallons

For at tilskuddet kan anses for at være direkte forbundet med transaktionernes pris i sjette direktivets artikel 11, punkt A’s forstand, skal tilskuddet endvidere særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende organisation mod, at den leverede en bestemt vare eller udførte en bestemt tjenesteydelse.

Det påhviler således den forelæggende ret at tage stilling til, om der består en direkte forbindelse mellem tilskuddet og den pågældende vare eller ydelse. Dette indebærer i første omgang en undersøgelse af, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet der ydes tilskudsmodtageren.

Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betale, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den pris, der forlanges af sælgeren eller tjenesteyderen.

C-381/01, Kommissionen mod Italien

Tilskuddet skal for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (modværdi) for levering af en vare eller udførelse af en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har fuldført en transaktion.

C-144/02, Kommissionen mod Tyskland

I henhold bestemmelsens ordlyd finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktion.

For at dette er tilfældet, skal tilskuddet for det første særligt være betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne hr leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (modværdi) for levering fa en vare eller udførelse fa en tjenesteydelse, og at det dermed er momspligtigt. Det må navnlig være godtgjort, at den ret til at oppebære tilskuddet, som tilkommer modtageren, anerkendes, når denne har udført en afgiftspligtig transaktion.

Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelse drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betales, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren varen eller tjenesteydelsen, at tilskuddet således udgør en faktor ved fastsættelsen af den prise, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger.

Det vederlag, tilskuddet måtte udgøre, må i det mindste kunne fastsættes. Det er ikke nødvendigt, at tilskudsbeløbet nøjagtigt svarer til faldet i prisen på den leverede vare eller udførte tjenesteydelse. Det er tilstrækkeligt, at der er et klart forhold mellem prisfaldet og tilskuddet, som kan være et samlet beløb.

C-151/13, Le Rayon d’Or SARL

EU-Domstolen udtalte, at når den omhandlede tjenesteydelse, som var karakteriseret ved, at tjenesteyderen til stadighed stod til rådighed med henblik på givne tidspunkter at levere de plejeydelser, som beboerne havde behov for, var det ikke nødvendigt for at fastslå en direkte sammenhæng for at godtgøre, at betalingen vedrørte en individualiseret, enkeltstående plejeydelse leveret efter anmodning fra en beboer.

Spørgsmål 4, 6, 10 og 12

Lovgrundlag

Momslovens § 2, stk. 1

Det danske afgiftsområde omfatter de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover. Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og Grønland.

Momslovens § 4, stk. 1

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Leveringen af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Momslovens § 15

Med henblik på anvendelse af bestemmelserne om leveringsstedet for ydelser anses en afgiftspligtig person, der også udfører aktiviteter eller transaktioner, som ikke kan betragtes som værende afgiftspligtige leveringer af varer eller ydelse ri henhold til reglerne i lovens kapital 3, for at være en afgiftspligtig person i relation til alle sine indkøbte ydelser.

Momslovens § 16, stk. 1 og stk. 4

Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtigperson, der handler i denne egenskab og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl, eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.

[…]

Stk. 4. Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og 19 - 21 d.

Momslovens § 21d

Leveringstedet for følgende ydelser, der leveres til en ikke-afgiftspligtig person, der er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted uden for EU, er ikke her i landet:

1. Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.
2. Reklameydelser
3. Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt lignede ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
4. Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.
5. Levering af arbejdskraft.
6. Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.
7. Adgang til et naturgassystem på EU’s område eller til ethvert net, der er forbundet med et sådant system, til elektricitetssystemer eller til varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse systemer eller net og andre dermed direkte forbundne ydelser.

Stk. 2. For de ydelser, der er nævnt i stk. 1, anses leveringsstedet dog for at være her i landet, såfremt ydelsen benyttes eller udnyttes her i landet.

Momssystemdirektivets artikel 45, 1. punkt

Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed.