Parter

A

(v/Adv. Torben Stenius)

Mod

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/Adv. Tim Holmager v/Adv.fm. Janne Lind Thomsen i henhold til proceduretilladelse)

Afsagt af Landsretsdommerne 

Peter Thønnings, Lone Kerrn-Jespersen og Camilla Felbo (kst.)

Sagens oplysninger

Byrettens dom af 7. juli 2016 (BS 15-1460/2015) (SKM2016.599.BR) er anket af A med påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As skatteansættelse for indkomstårene 2006, 2007, 2008 og 2009 genoptages, og at sagen hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse. 

Supplerende sagsfremstilling

Efter at SKAT havde fået udleveret materiale fra politiets ransagning hos A forhøjede SKAT ved brev af 9. august 2012 As indkomst for indkomstårene 2006-2011 med 1.658.445 kr. til i alt 2.554.568 kr.

Det er oplyst, at der ikke er truffet afgørelse i overensstemmelse med denne agterskrivelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af A. Der er endvidere afgivet forklaring af revisor SS.

A har forklaret bl.a., at det var i sommeren 2010, at hun kom i kontakt med SKAT, idet hun fik en opringning fra en skattemedarbejder, der hed IM, om et møde. Der blev afholdt flere møder, hvorunder driften af bordellet blev drøftet. Senere kom TN ind i billedet. Den 10. december 2010 blev der således afholdt et møde hos SKAT, hvori IM deltog sammen med TN. Endvidere deltog hendes revisor SS. På mødet gav TN udtryk for, at hendes indkomstforhold ikke kunne være korrekt opgjort. Efter mødet betalte hun et beløb på omkring 300.000 til 400.000 kr. til SKAT. Det er rigtigt, at hun ikke tidligere har fortalt om disse møder. Hun er meget ulykkelig over hele situationen og føler sig urimeligt behandlet, idet hun har drevet virksomheden på en ordentlig måde.

SS har forklaret bl.a., at han er revisor og har fungeret som sådan i knap 60 år. Han har været revisor for A fra 2005 til omkring 2011/2012. Han udførte almindeligt revisionsarbejde for A. Han deltog i et møde med SKAT den 10. december 2010. Fra SKAT deltog to medarbejdere, IM og TN. Endvidere deltog han selv og A. SKAT mente, at A havde udeholdt indtægter. Da de ikke kunne komme igennem med synspunkter om startbeholdningen i 2006, indgik de forlig om forhøjelse med 3 x 150.000 kr. for at give et rimeligt privatforbrug. TN gik efter en betydeligt højere forhøjelse for 2006-2008. A betalte omgående den forhøjede skat, der var på omkring 300.000 kr. Han mener, at det blev aftalt, at beløbet var til fuld og endelig afgørelse. Det er hans opfattelse, at SKAT fra starten havde den opfattelse, at der var tale om ulovlig virksomhed. Senere genoptog SKAT imidlertid skatteansættelsen. Han tænker i den forbindelse på agterskrivelsen af 9. august 2012. Han har aldrig tidligere været ude for et lignende hændelsesforløb, og han mener, at A har været helt urimeligt behandlet.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

A har supplerende gjort gældende, at skattemyndighedernes administrative praksis, hvorefter tilladelse til genoptagelse af skatteansættelsen i konfiskationssager alene meddeles vedrørende indkomstår, der ligger inden for skatteforvaltningslovens almindelige genoptagelsesfrist, bør underkendes.

I forbindelse med mødet den 10. december 2010 blev hendes skatteansættelse forligsmæssigt forhøjet, hvilket førte til en indbetaling på ca. 300.000 kr. Skattemyndighederne gjorde ikke i den forbindelse opmærksom på risikoen for konfiskation eller på muligheden for genoptagelse.

Skatteministeriet har desuden gjort gældende, at det vil være i strid med almindelige periodiseringsprincipper at indrømme fradrag for årene 2006-2009. Det vil således være materielt forkert at indrømme fradrag for disse år.

Skattemyndighedernes praksis vedrørende genoptagelse inden for den almindelige genoptagelsesfrist i forbindelse med konfiskation af beskattede indkomster er ganske gunstig.

Der er ikke grundlag for at udstrække denne praksis.

Over for As anbringende vedrørende mødet den 10. december 2010 har Skatteministeriet anført, at der er tale om et nyt udokumenteret anbringende, som ikke kan tillægges vægt. 

Retsgrundlaget

Af bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår bl.a. følgende:

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat ... ændres efter anmodning fra den skattepligtige ... hvis:

...

8) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder."

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er en videreførelse af § 35 i skattestyrelsesloven, som blev afløst af skatteforvaltningsloven ved lov nr. 427 af 6. juni 2005. Reglerne blev indsat i den dagældende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, s. 4592, 4597 og 4609):

"Almindelige bemærkninger

1. Indledning

...

1.2. Forældelsesfrister og frister for ansættelsesændringer er nødvendige for at skabe retsafklaring, af bevismæssige årsager og af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af administrationen og en rimelig anvendelse af de til rådighed værende ressourcer.

Disse hensyn ligger bag såvel de generelle forældelsesregler som de specifikke fristregler i skattelovgivningen.

Fristreglerne udsættes imidlertid ofte for kritik, hvilket hænger sammen med, at reglerne kan afskære borgerne fra krav, som de uden fristregler havde kunnet oppebære. Fristregler strider således grundlæggende imod hensynet til at opnå de materielt rigtige afgørelser, hvilket betyder, at borgeren kan føle sig udsat for et retstab.

På grund af denne indbyggede konflikt mellem det materielt rigtige resultat på den ene side og fristreglerne på den anden side er det vigtigt, at reglerne er helt rigtigt afbalanceret.

...

2. Lovforslagets indhold

...

2.1.2. Lovforslaget

...

2.1.2.2. Ekstraordinær skatteansættelse - skattestyrelseslovens § 35

...

e. Genoptagelse af ansættelsen efter anmodning fra den skattepligtige som følge af særlige omstændigheder, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

De nugældende regler for ekstraordinær skatteansættelse er baseret på objektive kriterier for gennembrud af fristen, således at det direkte af loven fremgår, i hvilke tilfælde der kan ske genoptagelse.

Det er imidlertid ikke muligt at forudse alle tilfælde, hvor omstændighederne bør give anledning til genoptagelse uden for de almindelige frister. Der er derfor behov for en bestemmelse, der kan opsamle tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at ansættelsen ændres.

Det foreslås på denne baggrund, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af en skatteansættelse kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.

Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, kan en ansættelse foretages eller ændres i det omfang, der er begået fejl af skattemyndighederne. Genoptagelse i disse tilfælde vil ligeledes være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

...

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

...

Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor myndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen." 

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må antages, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, om ekstraordinær genoptagelse efter sin ordlyd, placering og forarbejder har et snævert anvendelsesområde, jf. Højesterets dom af 21. februar 2017 i sag 119/2016 (SKM2017.224.HR)

Landsretten tiltræder, at skattemyndighederne ikke har begået fejl ved As skatteansættelse for indkomstårene 2006-2009.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at antage, at Østre Landsret ved konfiskationen har lagt vægt på As skatteretlige stilling, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at TNs forklaring har haft betydning for afgørelsen om konfiskation eller for tidspunktet for anmodning om genoptagelse.

Landsretten tiltræder endelig, at det forhold, at A ved Østre Landsrets dom i straffesagen fik konfiskeret et udbytte ved bordeldriften, ikke i sig selv kan føre til ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse.

Herefter og da det, der i øvrigt er anført af A, ikke kan anses for at udgøre sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, stadfæster landsretten byrettens dom.

A skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 30.000 kr. Beløbet angår udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed. 

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten retter skal A inden 14 dage betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.