Klagen skyldes, at SKAT for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 har efteropkrævet 58.399 kr. i moms, idet der ikke er godkendt fradrag for moms af diverse indkøb mv., jf. momslovens § 37, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger
Klageren er ejer af en landejendom, som er på 68 hektar.

Ejendommen er omfattet af Natura 2000, som er en betegnelse for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Ejendommen blev i den omhandlede periode udelukkende drevet med diverse tilskud. Klageren modtog således tilskud, erstatning og enkeltbetalingsordning fra EU for ikke at drive jorden. Hertil kommer tilskud i form af enkelt betaling og arealpleje fra By Y1 Kommune. Som kompensation for braklægningen modtog klageren i 2010 69.580 kr. og i 2011 69.833 kr. i tilskud.

I 2009 søgte klageren om tilladelse til opdyrkning hos By Y1 Kommune. Der blev ikke givet tilladelse til opdyrkning, og der blev i stedet for nedlagt dyrkningsforbud, hvilket forhindrer konventionel drift.

Den 19. august 2010 indgik klageren en aftale med By Y1 Kommune omkring arealpleje af 12,29 hektar jord gældende fra den 1. september 2009 og indtil den 1. januar 2011. Aftalen blev forlænget et år af gangen, og i 2014 gjort til en permanent ordning. Aftalen gældende fra 2014 er uden tidsbegrænsning, og ifølge den har klageren vedligeholdelsespligten for det pågældende areal de næste 10 år.

Ifølge aftalen om arealpleje gældende fra den 1. september 2009 og indtil den 1. januar 2011 skulle det eksisterende plantedække opretholdes, der måtte ikke gødskes eller sprøjtes på arealet. Det var ikke tilladt at foretage jordbearbejdning såsom for eksempel pløjning på arealerne, videre var det ikke tilladt at etablere beplantning eller vildtremiser på arealerne. Det eksisterende plantedække skulle opretholdes. Klageren var forpligtet til for egne midlet at tage slet mindst en gang årligt i perioderne fra Sankt Hans til midt i juli eller i september. Ved slet forstås slåning med fjernelse af det afslåede materiale.

Klagerens repræsentant har oplyst, at aftalen om arealpleje gældende fra den 1. september 2009 og indtil den 1. januar 2011 medførte, at pleje af arealerne indebar, at arealerne skulle overkøres 9 gange årligt, og dertil kom vedligeholdelse af hegn, grøfter m.m.

Klageren oppebar ikke andre indtægter fra ejendommen i den omhandlede periode. Klageren afholdt i perioden en række udgifter, hvoraf momsen udgjorde i alt 20.759 kr. i 2010, 21.468 kr. i 2011 og 16.172 kr. i 2012.

SKATs afgørelse
SKAT har for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 efteropkrævet i alt 58.399 kr. i moms, idet der ikke er godkendt fradrag for moms vedrørende indkøb, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Der er herved bl.a. anført følgende:

"Idet din virksomhed udelukkende består af tilskud, er der jf. momslovens § 4 ikke tale om afgiftspligtige transaktioner. For at opnå et fradrag efter momslovens § 37, skal udgiften relatere sig til en momspligtig transaktion.

Der kan således ikke godkendes fradrag for den refunderede moms i 2010, 2011 og 2012.

...

Din revisors klage har således ikke givet anledning til ændring. Din revisor har henvist til j.nr. 06-063709 som afgør, at betalingsrettigheder og leveringsrettigheder ikke er belagt med moms. Endvidere henvises til SKM2011.228.SR som afgør, at deltagelse i et naturprojekt anses for at være en integreret del af spørgers landbrugsvirksomhed, hvorfor spørger vil have fradragsret for udgifter relateret til projektet i samme omfang som udgifter relateret til den momspligtige landbrugsvirksomhed i øvrigt.

Idet du kun har ikke momspligtige tilskud, er det fortsat SKAT's opfattelse, at du ikke har afgiftspligtige transaktioner jf. momslovens § 4, og derfor ikke kan få momsudgifter refunderet jf. momslovens § 37.

..."

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har SKAT bl.a. udtalt følgende (uddrag):

"...

Jura i SKAT er enig i, at klager ikke leverer ydelser mod vederlag, jf. momslovens §§ 3 og 4, og at klager ikke har fradragsret efter momslovens § 37.

...

Klager har et driftstab på 5.000 kr. med tillæg af moms pr. ha/år. Kommunen betaler klager differencen mellem dette driftstab og udbetalingen af offentlige tilskud. Udgifter til pleje af arealet afholdes af klager.

Det er Juras opfattelse, at klagers aktiviteter i form af pleje af landbrugsarealet mod udbetaling af tilskud inden for ordningen Natura 2000 ikke umiddelbart kan karakteriseres som selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3.

Det er endvidere Juras opfattelse, at klager ikke leverer ydelser mod vederlag efter momslovens § 4.

EU-domstolens domme i sagerne C 215/94, Mohr og C-384/95, Landboden-Agrardienste vedrører henholdsvis godtgørelse fra EU for definitivt ophør af mælkeproduktion og godtgørelse fra nationalstaten for at nedsætte produktionen af kartofler med 20 pct. I dommene konkluderes, at landmændenes forpligtelser til at ophøre med eller nedsætte produktionen ikke er tjenesteydelser, og at de udbetalte godtgørelser derfor ikke er momspligtige.

Selvom klagers forhold vedrører ikkeidriftsættelse eller ophør af sædvanligt landbrug og fremadrettet pleje af arealet inden for en ordning med naturbeskyttelse, ses dette ikke at kunne begrunde en anden vurdering end den, der fremgår af de to EU-domme.

Det fremgår endvidere af SKM2011.228.SR, at deltagelse i et naturprojekt blev anset for at være en integreret del af en landbrugsvirksomhed, og at spørger havde fradragsret for udgifter relateret til projektet i samme omfang som udgifter relateret til den momspligtige landbrugsvirksomhed i øvrigt.

Da klager som nævnt kun har aktiviteter med pleje af landbrugsarealet, men i øvrigt ikke driver selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, ses afgørelsen SKM2011.228.SR heller ikke at kunne begrunde fradragsret.

..."

Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at efteropkrævningen for den omhandlede periode nedsættes til 0 kr., idet klageren er berettiget til momsfradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1.

Der er herved bl.a. anført følgende (uddrag):

"...

SKAT skal anerkende, at A driver en landbrugsvirksomhed omfattet af momslovens bestemmelser.

...
SKAT skal acceptere, at A driver selvstændig økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3. og at landbrugsvirksomhed kan få refunderet momsen på de udgifter han har, for at leve op til sine for forpligtigelser over for By Y1 Kommune/Skov og Naturstyrelsen, Landbrugsministeriet (HA tilskud og MVJ tilskud) og EU jf. momslovens § 37.   

SKAT har som begrundelse henvist til momslovens § 4.

Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at A levere en ydelse mod vederlag. By Y1 Kommune betaler ham for at passe sin jord efter de retningslinjer, som de har beskrevet i vedhæftet kontrakt. Derudover modtages der tilskud fra EU for (ikke) at drive jorden. I form af MVJ tilskud (MiljøVenligt Jordbrug) efter enkeltbetalingsordningen. 

Vi har ingen mulighed for, at vurdere om det er korrekt, når By Y1 Kommune udbetaler tilskuddet uden moms, da vi ikke er bekendt med lovgrundlaget for udbetalingen af erstatningen.

Det er vores umiddelbare opfattelse, at erstatningen ikke kan anses for afgiftsfri hverken efter momslovens § 13 eller § 34. Hvorfor en korrekt sagsbehandling af SKAT efter vores opfattelse ville være, at pålægge By Y1 kommune, at betale moms af erstatningen.

Vi har umiddelbart svært ved at se, at A har haft mulighed for at pålægge By Y1 Kommen, at betale erstatningen inkl. moms, eftersom han har fået et tilbud som han ikke kan sige nej til.

...

Med hensyn til EU-tilskuddet så har SKAT i j.nr. 06-063709 af 11. december 2006 taget stilling til momsmæssige konsekvenser ved modtagelse af bl.a. ha. tilskud. Konklusionen heraf blev, at selve tilskuddet faldt uden for momslovens anvendelse område, hvorved selve tilskuddet ikke kunne belægges med moms jf. momslovens § 27 stk. 1 nr. 1. 1 pkt. Dette medfører ikke, at der ikke er tale om økonomisk virksomhed jf. momssystemdirektiv, artikel 9 stk. 1. Hvorfor A har ret til, at fradrage momsen på udgifter afholdt til at erhverve indtægten.

Vi skal endvidere henvise til SKM2011.228.SR, hvori der tages stilling til momsmæssig behandling af udgifter relaterende til opnåelse af momsfrie tilskud. Skatterådet konkludere, at udgifterne skal behandles på lige fod med andre udgifter vedrørende momspligtig virksomhed.

...

Vi kan på den baggrund ikke godkende SKATS forslag. Specielt ikke når As "tilfælde" er unikt, således at forstå at der er givet forbud mod aktiviteter der kan bevirke at der opnås en "normal" momspligtig omsætning, samtidig med at der er givet påbud om en ganske bestemt miljøvenlig drift af samme.

..."

Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår af momslovens §§ 4 og 37:

"§ 4
Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
...
§ 37
Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13 ..."

I artikel 24, stk. 1, i momssystemdirektivet (Rdir 2006/112) er levering af en ydelse defineret som enhver transaktion, der ikke er en levering af varer i henhold til artikel 14.

Efter artikel 168, stk. 1, i momssystemdirektivet har den afgiftspligtige ret til at fratrække merværdiafgiften, som anført i bestemmelsens nr. 1 - 5, i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms.

EF-domstolen har bl.a. i dommen C-384/95 (Landboden-Agrardienste), præmis 20, udtalt, at en betaling, som en offentlig myndighed foretager i almenhedens interesse, kan udgøre modværdien for en tjenesteydelse i sjette momsdirektivs forstand, og det indebærer ikke, at begrebet tjenesteydelse afhænger af, hvorledes den, der betaler for den, anvender den. Domstolen udtalte i den forbindelse, at det kun er arten af den indgåede forpligtelse, der har betydning, og at forpligtelsen for at være omfattet af momssystemets anvendelsesområde skal medføre et forbrug.

Ud fra en samlet, konkret vurdering finder retten, at de tilskud, klageren modtog i den omhandlede periode, ikke kan anses for vederlag for leverancer omfattet af momssystemets anvendelsesområde, jf. momslovens § 4. Retten finder således, at de forpligtelser, herunder også nærmere bestemt forpligtelserne vedrørende drift og pleje af arealerne, der påhvilede klageren ved modtagelsen af tilskuddene, ikke medførte fordele for myndighederne eller andre konkrete personer af en sådan art, at de kan anses for forbrugere af en ydelse. Der henvises herved til EU-domstolens dom i sagen C-295/94 (Mohr), jf. særligt præmis 21, og til EU-domstolens dom i sagen C-384 (Landboden-Agrardienste), jf. særligt præmisserne 23 og 24.

Som følge heraf kan de forpligtelser, som påhvilede klageren i den omhandlede periode, ikke anses for momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1, og det bemærkes, at klageren ikke havde øvrige aktiviteter eller omsætning i den påklagede periode.

SKM2011.228.SR og SKATs afgørelse af 11. december 2006, som repræsentanten har henvist til, kan således ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at klageren i den omhandlede periode ikke er anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 4, og at der ikke er godkendt fradrag for moms af de omhandlede udgifter efter momslovens § 37, stk.1.

Derfor stadfæstes den påklagede afgørelse.