Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at udlån fra en faglig sammenslutning kan forrentes med referencerenten i henhold til § 213, stk. 2, i Lov om finansiel virksomhed på udlånstidspunkt uden andre skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, end at der er fradragsret for den betalte rente?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende bedes det bekræftet, at forrentningsprocenten uden andre skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, end at der er fradragsret for den betalte rente, kan fastsættes til den rente, som den faglige sammenslutning vil kunne opnå ved indskud i pengeinstitut - p.t. 1 %?

3. Såfremt spørgsmål 1 og 2 begge besvares benægtende bedes det oplyst, hvilken rente den faglige sammenslutning vil skulle opkræve, således at medlemmerne ikke vil skulle beskattes af en rentefordel?

4. Kan det bekræftes, at en nedsættelse af forbundskontingentet for medlemmer i konflikt ikke vil have anden betydning end at fradraget efter ligningsloven § 13 nedsættes til det faktisk betalte kontingent?

5. Kan det bekræftes, at medlemmer der ikke har været i konflikt efter reglerne i ligningsloven § 13 kan fratrække et ekstraopkrævet og betalt konfliktkontingent?

6. Kan det bekræftes, at de foretagne udlån set fra den faglige sammenslutnings side er at betragte som fordringer omfattet af Kursgevinstskatteloven, og derfor skal behandles herefter?

Svar

1. Ja

2. Bortfalder

3. Bortfalder

4. Ja, se dog indstilling og begrundelse

5. Ja, se dog indstilling og begrundelse

6. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Der er tale om en faglig sammenslutning omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Den faglige sammenslutning beskattes efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, og medlemmerne af den faglige sammenslutning har fradrag for deres kontingent til den faglige sammenslutning efter reglerne i ligningsloven § 13.

Den faglige sammenslutning overvejer ved kommende konflikter i forbindelse med overenskomstforhandlinger, at tilbyde sine medlemmer i konflikt et lån, som medlemmet skal tilbagebetale efter nærmere aftalte vilkår. Den faglige sammenslutning har ved tidligere konflikter udbetalt konfliktunderstøttelse, der er blevet beskattet efter de almindelige regler.

Den faglige sammenslutning påtænker at udlåne et fast beløb (endnu ikke fastsat) pr. dag/uge pr. medlem. Der udarbejdes en låneaftale med hvert medlem indeholdende bl.a. forrentning og afdragsperiode (formentlig 4 år).

Den faglige sammenslutning har ikke lagt sig fast på forrentningsprocenten og ønsker SKATs accept herpå. Fastlæggelsen af renten vil være ens for alle udlån til medlemmerne.

Det er ikke nødvendigvis alle den faglige sammenslutnings medlemmer, som vil blive konfliktramt i forbindelse med en strejke/lockout.

Endvidere overvejer den faglige sammenslutning, om medlemmer i konflikt i afdragsperioden for konfliktlånet skal have nedsat forbundskontingentet, mens medlemmer der ikke har været i konflikt, i samme periode (formentlig 4 år) vil blive pålagt et yderligere forbundskontingent (konfliktkontingent).

Fastsættelsen af et eventuelt nedsættelsesbeløb af forbundskontingentet og fastsættelsen af konfliktkontingentet afventer Skatterådets besvarelse af de stillede spørgsmål.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad 1 og 2:

Jf. praksis ved forrentning af udlån fra arbejdsgivere til ansatte opgøres den skattepligtige fordel for den ansatte som udgangspunkt i den skattepligtige af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed (svarer til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38).

Det er vor opfattelse, at et låneforhold mellem den faglige sammenslutning og dens medlemmer kan omfattes af ovenstående, hvilket vi bl.a. begrunder med en henvisning til TfS 1995, 273 vedrørende en fonds udlån.

Hvis Skatterådet mod vor forventning besvarer spørgsmål 1 benægtende, er det vor opfattelse at renten kan fastsættes til den alternative rente den faglige sammenslutning ville kunne opnå, og i dag opnår på indskud i et pengeinstitut.

Ad 4 og 5:

Fradragsretten for faglige kontingenter fremgår af ligningslovens § 13 (... der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.) Fradragsretten er begrænset til kr. 3.000 for lønmodtagere (medlemmer af den faglige sammenslutning).

Det er vor opfattelse, at ligningsloven § 13 omfatter alle typer af kontingenter, som medlemmer af en faglig sammenslutning betaler til den faglige sammenslutning, der opfylder ovennævnte formål.

Vi kan i den forbindelse henvise til Den Juridiske Vejledning C.A.4.3.1.3 "Ekstrabetalinger og frivillige bidrag - Ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent..."

Spørgsmål 4 og 5 kan således besvares med JA

Ad 6:

Det følger af kursgevinstskatteloven § 1 at alle pengefordringer omfattes af kursgevinstskatteloven, og at gevinst/tab skal opgøres efter de almindelige regler for fondsbeskattede foreninger i kursgevinstskatteloven §§ 3 og 25.

Det er vor opfattelse, at de foretagne udlån er omfattet af kursgevinstskatteloven § 1, da der er tale om udlån af penge mod tilbagebetaling, hvilket betyder at gevinst og tab herpå behandles efter kursgevinstskattelovens regler.

Spørgsmål 6 kan således besvares med JA

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udlån fra den faglige sammenslutning til dennes medlemmer kan forrentes med referencerenten i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed på udlånstidspunkt uden andre skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, end at der er fradragsret for den betalte rente.

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i de følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. (...)

Lov om finansiel virksomhed § 213:

"Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til den efter stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.

Stk.2. Finanstilsynet fastsætter regler for beregning af den rente, der finder anvendelse efter stk. 1."

Ligningslovens § 2:

"Skattepligtige,

1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3) der er koncernforbundet med en juridisk person,

4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Dan- 

     mark, eller

6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virk-

     somhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. (...)"

De specielle bemærkninger til § 1 i L 101 af 2. juni 1998 (ligningslovens § 2):

"(...) Den angivne kreds tilsigter at omfatte de generelle interessefællesskaber indenfor erhvervsforhold. Der kan imidlertid være konkrete situationer, hvor eksempelvis en værdiansættelse er styret af, at to uafhængige parter har manglende skattemæssigt modstridende interesser. Ifølge praksis kan skattemyndighederne i sådanne situationer korrigere eksempelvis en værdiansættelse, der er begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1996, 496 H og 497 H, eller en fordeling af en overdragelsessum begrundet i parternes konkrete interessesammenfald, jf. TfS 1993, 32 V. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre denne praksis. (...)"

Ligningslovens § 13, stk. 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31."

Ligningslovens § 16, stk 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. (...)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.5.8.2 Personalelån

"Regel

For ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til fx. en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

(...)

Værdiansættelsen

Den ansatte er som udgangspunkt skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og referencerenten i henhold til § 213, stk. 2 i Lov om finansiel virksomhed (svarer til den tidligere mindsterente i kursgevinstlovens § 38). Se lovbekendtgørelse nr. 928 af 4. august 2014 og Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1664 af 21. december 2010. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end referencerenten, men svarer enten til den rente, der modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning. Se SKATs vejledende anvisning SKM2012.717. SKAT om værdiansættelse af personalegoder."

TfS 1998.199 H

Dommen omhandler S' overdragelse af en række udlejningsejendomme, hvor hver ejendom blev overdraget til et anpartsselskab, hvis anparter tilhørte et aktieselskab, der var 100 % ejet af S. Den samlede overdragelsessum oversteg meget væsentligt den samlede offentlige ejendomsvurdering. En del af købesummerne lod S indestå i anpartsselskaberne som uforrentede tilgodehavender. Skattemyndighederne anså S for skattepligtig af en fikseret rente af tilgodehavenderne. Hertil udtalte Højesteret, at en sådan beskatning måtte forudsætte, at der med de foretagne dispositioner var tilsigtet omgåelse af skattelovgivningen, og der fandtes under de foreliggende omstændigheder ikke at være hjemmel til at tilsidesætte aftalerne om rentefrihed.

TfS 1988,278 H

Skattevæsenet erkendte, at faglige sammenslutninger under en strejke kan yde lån til deres medlemmer, og bestred ikke, at de modtagne ydelser civilretligt måtte anses for lån. Skattevæsenet gjorde imidlertid gældende, at lånene var ydet på så gunstige vilkår, at de i skatteretlig forstand ikke er omfattet at statsskattelovens § 5, c), men må anses for en af ligningslovens § 14, stk. 7, nu § 13, omfattet erstatning eller ydelse. Denne bestemmelse fandtes ikke efter sin ordlyd sammenholdt med forarbejderne til bestemmelsen at give hjemmel til at beskatte lån.

Visse af de i sagen omtalte lån var ydet rente og afdragsfrit i op til 8 år, mens andre lån var ydet afdragsfrit i op til 8 år men mod en forrentning med den til enhver tid værende officielle diskonto.

Højesterets flertal bemærkede i den forbindelse: "lånevilkårene som nævnt i dommen var langt mere fordelagtige for dem end sædvanlige markedsvilkår. En sådan lånefordel er muligvis skattepligtig."                                

Begrundelse

Det er SKATs opfattelse at de omhandlede konfliktlån, må anses for reelle lån jf. det oplyste om vilkår mv. Disse kan derfor ikke beskattes som en ydelse i henhold til ligningslovens § 13, stk. 1, 4. pkt. jf. i den forbindelse Højesterets afgørelse i TfS1988,278H.

Den faglige sammenslutning og dens medlemmer er ikke omfattet af den kreds, der i henhold til ligningslovens § 2 skal anvende et armslængdeprincip. Der er derfor ikke hjemmel til at foretage evt. rentekorrektion og deraf følgende beskatning af den faglige sammenslutnings medlemmer i henhold til ligningslovens § 2.

Af forarbejderne til ligningslovens § 2 fremgår, at det ikke med lovforslaget har været hensigten at ændre den eksisterende praksis, der gav adgang til korrektion hvor eksempelvis to uafhængige parter ikke har skattemæssigt modstridende interesser.

Der er således også uden for ligningslovens § 2 adgang til korrektion i visse tilfælde.

Den faglige sammenslutning og medlemmerne er uafhængige parter. Da den faglige sammenslutning er en interesseorganisation, der varetager medlemmernes interesser, er det SKATs opfattelse at den faglige sammenslutning og medlemmerne ikke kan antages at have modstridende interesser i relation til fastsættelsen af vilkårene for de omhandlede konfliktlån.

Det fremgår da også at præmisserne i Højesterets dom i TfS 1988,278 H at konfliktlån muligvis er skattepligtigt for låntager, hvis det ydes på vilkår der er langt mere fordelagtige for medlemmerne end sædvanlige markedsvilkår.

Henset til de aktuelle renteforhold der bl.a. afspejles i differencerenten, der accepteres anvendt som markedsrente ved udlån i personalelåneforhold jf. Den juridiske vejledning 2015-1 afsnit C.A.5.8.2, er det dog SKATs opfattelse at de omhandlede konfliktlån, ud fra en konkret vurdering ikke ydes på vilkår der er langt mere fordelagtige for medlemmerne end sædvanlige markedsvilkår.                          

Det er derfor SKATs opfattelse, at omhandlede konfliktlån ikke har anden skattemæssig konsekvens for medlemmerne, end at der er fradragsret for den betalte rente.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, at forrentningsprocenten uden andre skattemæssige konsekvenser for medlemmerne, end at der er fradragsret for den betalte rente, kan fastsættes til den rente, som den faglige sammenslutning vil kunne opnå ved indskud i pengeinstitut - p.t. 1 %.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares med "Ja", bortfalder spørgsmål 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Det ønskes oplyst, såfremt spørgsmål 1 og 2 begge besvares benægtende, hvilken rente den faglige sammenslutning vil skulle opkræve, således at medlemmerne ikke vil skulle beskattes af en rentefordel.

Begrundelse

Da spørgsmål 1 besvares med "Ja", bortfalder spørgsmål 3.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at en nedsættelse af forbundskontingentet for medlemmer i konflikt ikke vil have anden betydning end at fradraget efter ligningsloven § 13 nedsættes til det faktisk betalte kontingent.

Lovgrundlag

Ligningslovens § 13:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr. 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk.2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen."

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring

"(...)

Regel

En skatteyder kan fradrage udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører. Se LL § 13, stk. 1. Se også Skatteministerens besvarelse i TfS 1994, 348.

Fradrag efter LL § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. Se LL § 13, stk. 2. Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til SKAT om de indbetalinger, foreningen har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Det indberettede beløb bliver fortrykt på det enkelte medlems selvangivelse. Se afsnit A.B.2.2.2.11.

Alle foreninger, hvor kontingentbetalingen er fradragsberettiget efter LL § 13, har indberetningspligt. Se SKL § 8 T. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, med den virkning at udgiften ikke længere er fradragsberettiget.

Fradrag for udgifter fagforeningskontingenter mv. er ikke omfattet af bundgrænsen på 5.700 kr. årligt i 2015 (5.600 i 2014). Se LL § 9, stk. 2. (...)"

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 13, at der er fradrag udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører, forudsat der sker indberetning af kontingentudgiften i henhold til skattekontrollovens § 8 T.

Det forhold at der sker nedsættelse af forbundskontingentet i forbindelse med konflikt ændrer ikke ved, at der er fradrag for det faktisk indbetalte og indberettede kontingent. Fradraget kan dog ikke overstige 6.000 kr. årligt jf. ligningslovens § 13, stk. 1, 2.pkt., ligesom det er en betingelse at der er sket indberetning heraf jf. ligningslovens § 13, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at medlemmer, der ikke har været i konflikt efter reglerne i ligningsloven § 13, kan fratrække et ekstraopkrævet og betalt konfliktkontingent.

Lovgrundlag

Der henvises til lovgrundlag under besvarelsen af spørgsmål 4.

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.4.3.1.3 Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring

"(...)

Ekstra betalinger og frivillige bidrag

Ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod giver eventuelt frivillige bidrag ikke ret til fradrag.

(...)"

Begrundelse

Det følger af ligningslovens § 13, at der er fradrag udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører, forudsat der sker indberetning af kontingentudgiften i henhold til skattekontrollovens § 8 T.

Det følger endvidere af Den juridisk vejledning C.A.4.3.1.3, at der er fradragsret for ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter i lighed med det almindelige fagforeningskontingent.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de medlemmer, der ikke har været i konflikt kan fratrække et ekstraopkrævet og betalt konfliktkontingent, i det omfang dette sammen med det almindelige fagforeningskontingent ikke overstiger 6.000 kr. årligt jf. ligningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. og der er sket indberetning heraf jf. ligningslovens § 13, stk. 2.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Spørgsmål 6

Det ønskes bekræftet, at de foretagne udlån set fra den faglige sammenslutnings side er at betragte som fordringer omfattet af kursgevinstloven, og derfor skal behandles herefter.

Lovgrundlag

Kursgevinstloven § 1:

"Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder for det underliggende aktiv. (...)"

Praksis

Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.B.1.2.1 Fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

"(...)

Ved en pengefordring forstås et retligt krav på betaling af et pengebeløb. Der skal være tale om et retligt krav, og det betyder, at kreditor (fordringshaveren) skal kunne gøre betalingskravet mod debitor (skyldneren) gældende ved domstolene.

Kursgevinstloven gælder som udgangspunkt for alle pengefordringer uanset art, fx obligationer, pantebreve og gældsbreve. Også de helt individuelle fordringer, der opstår ved salg på kredit, ved løn- og honorartilgodehavender eller ved ganske kortvarige lejlighedslån uden sikkerhedsstillelse er omfattet.

(...)"

Begrundelse

Det følger udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 1, at en fordring på penge - herunder udlån - er omfattet af kursgevinstloven.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.