Klagen skyldes SKATs efteropkrævning af moms, idet der ikke er godkendt fradrag for moms bl.a. af udgifter afholdt i forbindelse med salg af aktier i datterselskaber.

Landsskatterettens afgørelse
SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger
Generelle oplysninger
Det fremgår, at det klagende selskab (herefter kaldet Selskabet) var holdingselskab i en koncern, hvis hovedaktivitet var (...). Selskabet havde i årene 2008 til 2010 ikke nogen ansatte.

Ifølge årsregnskabet for 2008 ejede Selskabet følgende selskaber fuldt ud i 2008:

Navn	CVR-nr.
H1	(...)
H2	(...)
H3	(...)
H4	(...)

(...)

Selskabet H1s hovedaktivitet var ifølge årsrapporten for 2009(...). I december 2009 afhændede Selskabet alle aktierne i H1.

Selskabet H2s hovedaktivitet var ifølge årsrapporten for 2009 (...). H2 ejede aktier i tre udenlandske datterselskaber. Det drejede sig om selskaber beliggende i henholdsvis Y1, Y2 og Y3. I december 2009 afhændede Selskabet alle aktierne i H2.

Selskabet H3 trådte i 2009 i likvidation og blev efterfølgende opløst den 11. oktober 2010.

Selskabet H4 ejede 50 pct. af aktierne i selskabet H5 (...), som producerede og solgte (...), bl.a. til H1. Aktiviteterne blev imidlertid i det væsentligste afhændet i 2009.

Det fremgår, at Selskabet blev momsregistreret den 1. januar 1998. Den 1. januar 2004 blev Selskabet fællesregistreret med selskaberne H1 og H2 og pr. 1. oktober 2007 tillige med selskabet H3. Fællesregistreringen havde H1 som afregnende enhed.

(...)

I 2009 og 2010 har fællesregistreringen/Selskabet afholdt en række forskellige omkostninger, og i den forbindelse er der betalt i alt henholdsvis 966.205 kr. og 132.254 kr. i indgående moms. Det drejer sig bl.a. om udgifter til følgende:

Salg af aktier i datterselskaber
Den 23. december 2009 afhændede Selskabet aktierne i datterselskaberne H2 og H1. I den forbindelse afholdt Selskabet i 2009 en række udgifter til rådgivning mv. Det drejede sig bl.a. om udgifter til en skatte- og finansiel VDD rapport og udgifter til juridisk assistance.

Kundeundersøgelse
I foråret 2009 afholdt Selskabet en udgift på i alt 405.000 kr. inkl. moms til ekstern konsulentbistand. Ifølge faktura af 13. marts 2009 drejede det sig om en "customer survey" for perioden november-december 2008. Selskabets repræsentanter har oplyst, at der var tale om en undersøgelse af markedet for H2, idet man ønskede at undersøge muligheden for nye markeder.

Der er under sagens behandling i Landsskatteretten fremlagt kopi af en afrapportering fra G1. Det fremgår heraf bl.a., at formålet med undersøgelsen er som følger: "(...) competitive position, Focus 20 %" og "Costumer survey, Focus 80 %".

Under sagens behandling i Landsskatteretten har SKAT oplyst, at det under sagens behandling i SKAT blev oplyst overfor SKAT, at der var tale om udgifter vedrørende markedsundersøgelser i forbindelse med selve aktiesalgsprojektet.

H5 og H4
Det fremgår, at Selskabet i 2009 bl.a. afholdt en udgift vedrørende H5 på i alt 92.500 kr. inkl. moms. Ifølge faktura af 10. november 2009 vedrørte den "undersøgelse af virksomhedsforhold af H5 med bistand af G2 ...". Endvidere afholdt selskabet i 2009 en udgift til oversættelse af selskabsrapport m.v. for H4, dansk/engelsk og dansk/(...).

Revisionsomkostninger o.a.
Selskabet har i 2009 og 2010 afholdt diverse revisorudgifter og udgifter til skatterådgivning. Det drejer sig bl.a. om udgifter til revision af årsrapporter, udfyldelse af selvangivelse mv., og om udgifter til rådgivning om en aktieordning og om transfer-pricing.

Selskabets repræsentanter har bl.a. oplyst, at Selskabet tidligere har været momsregistreret, da det bl.a. drev virksomhed med administration af datterselskaberne H1 og H2. Det var Selskabet, der tegnede virksomheden udadtil, og Selskabets direktør brugte al sin tid på at arbejde for de to datterselskaber. 90 pct. af tiden vedrørte H2, mens de resterende 10 pct. vedrørte H1.

SKATs afgørelse
SKAT har efteropkrævet 1.098.454 kr. i moms for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2010, idet der ikke godkendt fradrag for moms af de omhandlede udgifter, der ikke er anset for at vedrøre momspligtige aktiviteter.

Der er herved bl.a. henvist til, at Selskabets overdragelse af kapitalandele ikke er omfattet af reglerne om virksomhedsoverdragelse i momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Det fremgår ikke af EU-domstolens dom i sagen C-29/08, AB SKF, at overdragelse af samtlige aktier i et selskab i alle tilfælde vil udgøre en virksomhedsoverdragelse.

Endvidere fremgår det af Skatteministeriets kommentar til dommen, refereret i SKM2011.717.SKAT at et moderselskabs overdragelse af kapitalandele i et datterselskab i almindelighed i momsmæssig henseende må betragtes som et salg af aktier omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, idet der ved transaktionen alene sker en overdragelse af kapitalandele. Det er kun i de tilfælde, hvor der overdrages kapitalandele samtidig med, at der overdrages aktiviteter og aktiver, at der kan opnås fradrag for moms, der vedrører overdragelse af kapitalandele.

I relation til det forhold, at Selskabet var fællesregistreret med de frasolgte datterselskaber, er der bl.a. henvist til, at det ikke var fællesregistreringen, men Selskabet, der ejede og videresolgte datterselskaberne. De to datterselskaber fortsatte med at eksistere som juridiske personer, hvorved aktiviteten blev videreført af de samme afgiftspligtige personer. Der blev således overdraget aktier i selskaberne og ikke aktiviteter og aktiver til andre afgiftspligtige personer. 

Der er videre bl.a. henvist til, at det er en forudsætning for at kunne foretage momsfradrag, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning til afgiftspligtige transaktioner. Selskabet kan ikke anses for at have optrådt som en afgiftspligtig person, idet Selskabet ikke drev økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Udgifterne relaterede sig til salg af aktierne, og salget indbragte i samme år en indtægt på 125 mio. kr. Selskabet H3 havde i 2009 ingen indtægter, hvoraf der er beregnet moms, og blev senere likvideret. Samtlige udgifter vedrører udelukkende forberedelser og gennemførelse af salg af Selskabets salg af aktier i datterselskaberne samt revision af selskabet. Rådgivningsydelserne vedrører salg af aktierne, der ikke er en momspligtig aktiviteter, og udgifterne til revision vedrører kun Selskabet, hvis indtægter stammer fra udbytte og salg af kapitalandele, og ikke fra afgiftspligtige aktiviteter. Der er ikke fradrag for disse udgifter, der ikke har tilknytning til momspligtige aktiviteter, jf. bl.a. C-4/94, BLP Group, der omhandlede salg af kapitalandele. 

Selskabet afholdt netop udgifter, der kunne identificere købere og informere om muligheden for at erhverve aktierne. Der blev afholdt udgifter til fremstilling af salgsmateriale, udgifter til markedsundersøgelser og udarbejdelse af VDD rapport, som kan give sælger større kontrol over salgsprocessen og timingen og dermed sikre en optimal salgspris.

I relation til repræsentantens henvisning til et møde afholdt den 16. marts 2011 mellem SKAT og forskellige erhvervsvirksomheder om fællesregistrering, er der bl.a. henvist til, at det er korrekt, at en fællesregistrering indebærer, at de fællesregistrerede virksomheder skal betragtes som én afgiftspligtig person. Dette kan dog aldrig få den konsekvens, at der kan opnås fradrag for udgifter, der ikke vedrører den afgiftspligtige omsætning.

At fradragsretten efter momsvejledningen skal opgøres samlet for selskaberne i fællesregistreringen har kun betydning for udgifter, der ikke specifikt kan henføres til enten en momspligtig transaktion, en momsfritaget transaktion, eller til formål, der falder udenfor momslovens anvendelsesområde.

Der henvises til Skatteministerens svar på spørgsmål 7 fra 2004 (L 148, j.nr. 2003-211-14), hvoraf det fremgår, at fællesregistreringer ved indførelse af muligheden for, at koncernforbundne selskaber uden momspligtige aktiviteter kunne indgå i en fællesregistrering, ikke kunne få øget momsfradrag, men at fordelen lå i, at der ikke skulle beregnes moms ved handel mellem de fællesregistrerede virksomheder. Der kunne efter ministerens svar ikke opnås fradrag for udgifter, der ikke vedrørte momspligtige aktiviteter.

Det er uden betydning for fradragsretten for udgifter, der udelukkende relaterer sig til aktieafståelsen, at selskabet indgik i en fællesregistrering med tre datterselskaber, der drev momspligtig virksomhed.

Fællesregistreringen medfører således ikke, at udgiften skifter karakter, og kan ikke medføre, at de materielle betingelser for fradragsret tilsidesættes. Dette ville være i strid med neutralitetsprincippet. Den fratrukne moms har ingen relation til momspligtige aktiviteter og kan ikke i kraft af fællesregistreringen give anledning til momsfradrag.

Under sagens behandling i Landsskatteretten er der bl.a. yderligere henvist til, at et selskabs udtræden af en fællesregistrering ikke udgør en virksomhedsoverdragelse. Selskaberne blev faktisk overdraget til H6, og ikke til selskaberne selv.

Klagerens påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Selskabet har ret til fradrag for moms af de omhandlede udgifter.

Principalt er det gjort gældende, at salget af aktierne udgør en virksomhedsoverdragelse i henhold momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., og at det indebærer, at udgifterne kan henføres til de frasolgte selskabers momspligtige aktiviteter med fuld fradragsret til følge. Subsidiært er det gjort gældende, at udgifterne kan henføres til fællesregistreringens samlede økonomiske virksomhed som generalomkostninger med fuld fradragsret til følge.

Betydningen af en momsmæssig fællesregistrering
Indledningsvis er det bl.a. anført, at der ifølge praksis ikke er tvivl om, at en momsmæssig fællesregistrering medfører, at de enheder, der indgår i fællesregistreringen, skal anses som én afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt.

Det fremgår f.eks. af Momsvejledningens afsnit M.1.5. og er bekræftet af SKAT i en række andre tilfælde, f.eks. SKM2006.44.SKAT. I den forbindelse er der også fremlagt et referat fra et møde mellem SKAT, Dansk Industri og en række store virksomheder afholdt den 16. marts 2011 om konsekvenserne af fællesregistrering.

Det indebærer, at også fradragsretten skal vurderes ud fra de forhold, som er gældende for den afgiftspligtige person, forstået som fællesregistreringen. Det er således i strid med praksis, når SKAT ved afgørelsen har lagt vægt på de civilretlige forhold i stedet for de momsretlige, jf. ovennævnte praksis.

Virksomhedsoverdragelse
Til støtte for det principale anbringende er det bl.a. anført, at der ved fællesregistreringens salg af de to selskaber sker en overdragelse af aktiviteter fra én afgiftspligtig person (fællesregistreringen) til en anden (selskabet selv), hvorfor salget skal sidestilles med en momsfri virksomhedsoverdragelse i henhold til momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

I sagen C-29/08, SKF AB, konkluderes det således, at reglerne om momsfri virksomhedsoverdragelse også kan anvendes ved salg af aktier. Det fremgår af EU-kommissionens indlæg, hvor det blev gjort gældende, at salg af samtlige aktiver i en virksomhed og salg af samtlige aktier i et selskab i funktionel henseende er ens, hvilket domstolen tilsluttede sig. Der er i den forbindelse henvist til dommens præmis 41.

Ifølge Skatteministeriets kommentar til C-29/08, SKF AB, beror det på en konkret vurdering, om en overdragelse af datterselskabsandele kan sidestilles med en virksomhedsoverdragelse omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt. Det fremgår af kommentaren, at det afgørende er, om der sker en overdragelse af selve virksomhedens aktiver og aktiviteter fra én afgiftspligtig person til en anden, hvilket synspunkt understøttes af Landsskatteretten, jf. SKM2011.550.LSR.

Når en enhed udtræder af en fællesregistrering, bliver enheden herved på dette tidspunkt til en selvstændig afgiftspligtig person, hvilken er forskellig fra den afgiftspligtige person fællesregistreringen. Der er derfor ingen tvivl om, at en fællesregistrerings frasalg af et selskab har følgende konsekvenser: 

• Der sker et frasalg af en delaktivitet af fællesregistreringens virksomhed
• Den afgiftspligtige person fællesregistreringen ophører med aktiviteten
• Aktiviteten videreføres af en anden afgiftspligtig person, selskabet selv
• Den afgiftspligtige person, der viderefører aktiviteten, er momsregistreret.

Alle betingelser for at anse transaktionen for en virksomhedsoverdragelse er derfor opfyldt. I henhold til momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., anses en virksomhedsoverdragelse ikke som en leverance, og udgifter, der afholdes i forbindelse hermed, har således ikke tilknytning til en udgående transaktion, men betragtes som en generalomkostning, der er knyttet til den virksomhed, der overdrages.

Det følger heraf, at der er fradragsret for momsen på omkostninger afholdt i forbindelse med salget, i samme omfang, der er fradragsret for den frasolgte aktivitet. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at den virksomhed, der overdrages civilretligt, fremstår som en juridisk person.

Det er ydermere bl.a. anført, at EU-domstolens dom i sagen C-651/11 X BV ikke er anvendelig, da forholdene i sagen ikke er sammenlignelige med forholdene i nærværende sag. EU-domstolen tager således ikke stilling til den momsmæssige behandling i en situation, hvor en fællesregistrering frasælger en driftsaktivitet ved at foretage et salg af den samlede ejerandel i en enhed omfattet af fællesregistreringen.

Dette tydeliggøres også af, at der i sagen C-651/11 X BV ikke sker en overdragelse af virksomhed fra én afgiftspligtig person til en anden. Virksomheden/aktiviteten forbliver i hele forløbet i den afgiftspligtige person A BV.

Den grundlæggende betingelse for virksomhedsoverdragelse om, at aktiviteten overdrages fra én afgiftspligtig person til en anden, er således ikke opfyldt i sagen C-651/11 X BV, men må anses for opfyldt i nærværende sag.

Det forhold, at det ved fællesregistreringens salg forholder sig således, at køber af aktierne ikke er den samme person som den juridiske person, der drive de overdragne aktiviteter videre, ændrer ikke herpå. Formuleringen af momslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., og formuleringen af den tilsvarende bestemmelse i momssystemdirektivets art. 19 tilsiger således ikke, at der skal være identitet mellem den person, som erhverver aktierne, og den person, som viderefører aktiviteten. Det afgørende er, at aktiviteten videreføres af en anden afgiftspligtig person, hvilket tillige er i overensstemmelse med bestemmelsens formål, jf. Juridisk Vejledning, afsnit D.A.4.5.3.

Fradragsret som generalomkostninger
Til støtte for det subsidiære anbringende er det bl.a. anført, at de afholdte udgifter skal anses for generalomkostninger med fuld fradragsret til følge.

Generalomkostninger defineres som omkostninger, der indgår som elementer i prisen på virksomhedens leverancer, selv om der ikke er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem den indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Generalomkostninger har således en direkte og umiddelbar forbindelse med hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.

Spørgsmålet er derfor her, om omkostningerne skal anses som elementer i prisen på fællesregistreringens leverancer, eller om omkostningerne skal anses for indregnet i prisen på aktierne.

Omkostningerne afholdt i forbindelse med fællesregistreringens salg af selskaber er ikke indgået som omkostningselementer ved prisfastsættelsen af aktierne. Prisen på aktierne er derimod fastsat ved en forhandling mellem sælger og køber og er alene fastsat ud fra en værdifastsættelse af de overdragne virksomheder uden hensyntagen til, hvilke omkostninger, fællesregistreringen har afholdt i den forbindelse.

Dette efterlader alene den mulighed, at udgifterne indgår som omkostningselementer ved prisfastsættelsen af fællesregistreringens momspligtige leverancer. SKAT har ved afgørelsen ikke ført bevis eller argumenteret for, at prisen på aktierne er fastsat under hensyntagen til, hvilke omkostninger fællesregistreringen har afholdt til brug for salget, og dermed at prisen ikke er fastsat ved en forhandling mellem sælger og køber på almindelige markedsmæssige vilkår.

Når fællesregistreringen er en virksomhed, der udelukkende har momspligtige aktiviteter, finansieres den "afdeling" af virksomheden, der udgøres af Selskabet gennem beløb, der overføres fra de andre "afdelinger" i virksomheden optjent via momspligtige aktiviteter. Dette sker internt i virksomheden ved, at der udbetales udbytte fra datterselskaberne til Selskabet. Udbytte udbetales på baggrund af det optjente overskud i datterselskaberne. Overskuddet i datterselskaberne er opnået ved at prisfastsætte leverancerne således, at omkostningerne i virksomheden dækkes. Dette omfatter samtlige omkostninger i virksomheden, det vil sige både omkostninger, der er direkte henførbare til det momspligtige salg, og indirekte omkostninger. Indirekte omkostninger omfatter både kapacitets-, administrations- og øvrige omkostninger knyttet til drift af virksomheden.

Omkostninger knyttet til drift af virksomheden omfatter også omkostningerne afholdt i forbindelse med salget af de to datterselskaber. Der er ikke en direkte og umiddelbar tilknytning mellem udgifterne afholdt i forbindelse med salget af datterselskaberne og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, men derimod en direkte og umiddelbar forbindelse med hele fællesregistreringens økonomiske virksomhed. På samme måde er dette gældende for andre driftsudgifter som f.eks. revision, telefon og lignende, da der alene er momspligtige indtægter til at dække disse omkostninger.

Da udgifterne, jf. ovenstående, indgår som omkostningselementer i prisen på den afgiftspligtige person fællesregistreringens leverancer, og udgifterne dermed har en direkte og umiddelbar forbindelse til de afgiftspligtige transaktioner, medfører fradragsret i denne situation ikke et brud på neutralitetsprincippet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter momslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., anses flere personer, der registreres under ét, jf. § 47, som én afgiftspligtig person.

Efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., henregnes overdragelse af aktiver som led i en overdragelse af virksomheden eller en del af denne ikke til levering mod vederlag, når den nye indehaver driver registreret virksomhed.

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er bl.a. transaktioner i forbindelse med værdipapirer fritaget for moms.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms, jf. momslovens § 56, stk. 3, fradrage momsen efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget efter § 13.

Ifølge momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt., kan skattemyndighederne tillade, at personer med momsregistreringspligtige aktiviteter kan registreres under et med personer med ikkeregistreringspligtige aktiviteter og personer uden økonomiske aktiviteter. I momslovens § 47, stk. 4, 3.-5. pkt., er de nærmere betingelser herfor angivet.

Salg af aktier i datterselskaber
Det er bl.a. en grundlæggende betingelse for fradragsret efter momsloven, at udgifterne afholdes af en afgiftspligtig person, og at udgifterne er til brug for en momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 37.

En vurdering af, om og i hvilket omfang Selskabet/fællesregistreringen har fradrag for moms af de i sagen omhandlede udgifter, beror bl.a. på en vurdering af de aktiviteter, som udgifterne vedrører.

Spørgsmålet er i første omgang, om Selskabets salg af aktierne i de to datterselskaber i december 2009 udgør en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse i henhold til momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt.

Det følger af praksis fra EU-domstolen, at et isoleret aktiesalg ikke kan sidestilles med en hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse i henhold til sjette momsdirektivs artikel 5, stk. 8, nu MSD art. 19. Der kan henvises til EU-domstolens dom i sagen C-651/11, X BV, som vedrørte et selskab, der ejede 30 pct. af aktierne i et datterselskab, og som udførte momspligtige ledelsesopgaver mod vederlag for datterselskabet i sin egenskab af medlem af datterselskabets bestyrelse.  EU-domstolen fandt bl.a., at aktieoverdragelsen ikke udgjorde en hel eller delvis ovedragelse af en samlet formuemasse, uanset at overdragelsen hang snævert sammen de ledelsesopgaver, som X BV udførte for datterselskabet, jf. herved dommens præmis 38-40 og 52-54.

Spørgsmålet er dernæst, om det gør en forskel for vurderingen, at Selskabet var fællesregistreret med de to datterselskaber, der blev afhændet. I den forbindelse bemærkes, at Landsskatteretten ikke ved SKM2011.550.LSR har taget stilling til dette spørgsmål, idet det omhandlede selskab ikke indgik i en fællesregistrering.

Efter praksis fra EU-domstolen er det en betingelse for, at der foreligger en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse, at de overdragne aktiver tilsammen udgør en helhed, der er tilstrækkelig til, at der fortsat kan drives en selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-domstolen har endvidere i sagen C-651/11, X BV, udtalt, at besiddelse af aktierne i en virksomhed, til forskel fra besiddelse af dennes aktiver, ikke er tilstrækkeligt til at muliggøre, at der fortsat kan drives en selvstændig økonomisk virksomhed, jf. præmis 35. Selv om et holdingselskab er fællesregistreret med det selskab, der sælges aktier i, vil et isoleret aktiesalg fortsat ikke give erhververen mulighed for at drive en selvstændig økonomisk virksomhed.

Som følge af, at spørgsmålet om erhververens mulighed for at drive en selvstændig økonomisk virksomhed indgår ved vurderingen af, om der foreligger en virksomhedsoverdragelse, kan der ikke ses bort fra, at det er aktiekapital, som erhververen modtager, jf. herved C-651/11, X BV.

Selskabets salg af aktierne i datterselskaberne er derfor ikke en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse omfattet af momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., uanset den fælles registrering.

Spørgsmålet er dernæst, om de afholdte udgifter i øvrigt vedrører aktiviteter, der berettiger til helt eller delvist fradrag, jf. momslovens §§ 37 og 38.

Det følger af EU-domstolens praksis, at et salg af aktier i et selskab som udgangspunkt ikke er økonomisk virksomhed omfattet af momssystemets anvendelsesområde. I de tilfælde, hvor et aktiesalg kan anses for sket som led i en økonomisk virksomhed henhørende under momssystemets anvendelsesområde, anses salget som udgangspunkt for at være momsfritaget. Der kan fra praksis bl.a. henvises til EU-domstolens dom i sagen C-29/08, AB SKF.

Retten finder, at de afholdte udgifter direkte kan henføres til salget af aktierne, og at de ikke kan anses for generalomkostninger for en økonomisk virksomhed drevet af Selskabet.

Der henses herved til, at der er en umiddelbar og direkte tilknytning mellem aktiesalgene og de leverede tjenesteydelser, og de afholdte udgifter kan medregnes til prisen for aktierne, jf. herved bl.a. EU-domstolens dom i sagen C-29/08, AB SKF, pr. 71, og sagen C-651/11, X BV, pr. 55 og 56.

Endvidere henses der til forarbejderne til den ved lov nr. 356 af 19. maj 2004 indførte ændring af momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt. Det fremgår heraf bl.a., at formålet med bestemmelsen er, at virksomheder kan undgå at betale moms af udveksling af egne ydelser. Endvidere fremgår bl.a., at holdingselskaber ikke får øget mulighed for momsfradrag, og at et holdingselskabs aktiviteter ikke bliver momspligtige blot fordi selskabet indgår i en fællesregistrering, jf. herved Skatteministerens svar på spørgsmål 5 og 7 fra Folketingets Skatteudvalg i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 148 af 28. januar 2004.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har indrømmet fradrag for moms af de omhandlede udgifter. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Øvrige omkostninger
Hvad angår de øvrige udgifter vedrørende kundeundersøgelse, H5 og H4 samt revisionsomkostningerne mv. finder retten ud fra en konkret vurdering, at det ikke er godtgjort eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse udgifter helt eller delvist vedrører momspligtige aktiviteter.

Særligt hvad angår udgiften til kundeundersøgelse bemærkes det, at det af SKAT er oplyst, at det under SKATs behandling af sagen blev oplyst, at udgiften vedrørte salget af aktierne i datterselskaberne. Hertil kommer, at udgiften er afholdt af Selskabet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.