Indhold
Dette afsnit handler om konsekvenserne, hvis en virksomhed ikke betaler rettidigt.
Afsnittet indeholder:
- Gebyr
- Renter
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre
Gebyr
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for hver rykker (såkaldte erindringsskrivelser) vedrørende betaling efter opkrævningsloven. Se OPKL § 6.
Renter
Hvis et beløb på skat eller afgift ikke betales rettidigt, eller der er givet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente. Se OPKL § 7, stk. 1.
Renten efter OPKL § 7, stk. 1. beregnes dagligt fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales.
Rentesatsen efter OPKL § 7, stk. 1, udgør basisrenten efter OPKL § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,7 procentpoint. Se OPKL § 7, stk. 1.
Basisrenterne offentliggøres senest den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Den offentliggjorte rentesats gælder hele kalenderåret. Se OPKL § 7, stk. 2.
Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se OPKL § 7, stk. 1.
Der gælder særlige regler for forrentning af skattekontoen. Se OPKL § 16 c, jf. 7, stk. 1. Reglerne om forrentning af skattekontoen er omtalt i afsnit A.B.4.5.3.
Ifølge dommen SKM2023.251.HR fandt Højesteret, at seneste rettidige betalingsdag for det skyldige beløb var 14 dage efter SKATs påkrav. Skatteministeriets krav skulle forrentes fra denne dato, og det var i den forbindelse ikke i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne afslog selskabets anmodning om deponering af de omstridte beløb, jf. Højesterets dom af 18. oktober 2022 (UfR 2023.307).
Højesteret anfører herudover, at opkrævningsloven i kapitel 5 indeholder reglerne om én skattekonto. Det fremgår herunder af lovens § 16 a, stk. 4, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen fra den seneste rettidige indbetalingsdag for beløbet. Af lovens § 16 c, stk. 1, fremgår, at en debetsaldo på kontoen forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, og at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, dvs. med rentes rente. Reglerne om én skattekonto trådte i kraft den 1. august 2013.
Efter lovens ordlyd skal det skyldige beløb herefter forrentes som påstået af Skatteministeriet.
Højesteret anfører herefter, at man er opmærksom på, at en forståelse af opkrævningsloven i overensstemmelse med dens ordlyd indebærer, at skattemyndighedernes samlede rentekrav mod selskabet er meget stort i forhold til det indeholdelsespligtige beløb. En væsentlig del af kravet skyldes de nævnte bestemmelser i lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 c, stk. 1, om rentes rente. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskabet - som følge af, at selskabet har fået medhold i Landsskatteretten og til dels i landsretten - ikke har haft mulighed for at deponere de omstridte beløb, fx ved indsættelse på skattekontoen, og herved undgå forrentning indtil det tidspunkt, hvor domstolene måtte give Skatteministeriet medhold i de foreliggende sager.
Højesteret fandt herefter, at der ikke i opkrævningslovens forarbejder er tilstrækkeligt grundlag for en forståelse af loven i strid med ordlyden af § 16 a, stk. 4, og § 16 c, stk. 1. Der er heller ikke grundlag for at antage, at forrentning efter bestemmelsen indebærer en krænkelse af selskabets rettigheder efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller artikel 47 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder.
Højesteret fandt således, at skattemyndighedernes krav mod selskabet skulle forrentes som påstået af Skatteministeriet.
Bemærk
Der findes også særlige renteregler for told, bøder og civilretlige krav.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Skatteforvaltningen |
SKM2019.608.SKTST | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2020 | |
SKM2018.560.SKTST | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2019 | |
SKM2017.644.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2018. | |
SKM2016.490.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2017. | |
SKM2015.760.SKAT | Rentesatsen efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, for 2016 | |
Højesteret |
SKM2023.251.HR | Højesteret fandt, at seneste rettidige betalingsdag for det skyldige beløb var 14 dage efter SKATs påkrav.
Skatteministeriets krav skulle forrentes fra denne dato, og det var i den forbindelse ikke i strid med forvaltningsretlige principper eller andre regler, at skattemyndighederne afslog selskabets anmodning om deponering af de omstridte beløb, jf. Højesterets dom af 18. oktober 2022 (UfR 2023.307). Højesteret anfører herudover, at opkrævningsloven i kapitel 5 indeholder reglerne om én skattekonto. Det fremgår herunder af lovens § 16 a, stk. 4, at krav på indbetalinger fra virksomheder påvirker (debiteres) saldoopgørelsen fra den seneste rettidige indbetalingsdag for beløbet. Af lovens § 16 c, stk. 1, fremgår, at en debetsaldo på kontoen forrentes med den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, og at renten beregnes dagligt og tilskrives månedligt, dvs. med rentes rente. Reglerne om én skattekonto trådte i kraft den 1. august 2013. Efter lovens ordlyd skal det skyldige beløb herefter forrentes som påstået af Skatteministeriet. Højesteret anfører herefter, at man er opmærksom på, at en forståelse af opkrævningsloven i overensstemmelse med dens ordlyd indebærer, at skattemyndighedernes samlede rentekrav mod selskabet er meget stort i forhold til det indeholdelsespligtige beløb. En væsentlig del af kravet skyldes de nævnte bestemmelser i lovens § 16 a, stk. 4, og § 16 c, stk. 1, om rentes rente. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskabet - som følge af, at selskabet har fået medhold i Landsskatteretten og til dels i landsretten - ikke har haft mulighed for at deponere de omstridte beløb, fx ved indsættelse på skattekontoen, og herved undgå forrentning indtil det tidspunkt, hvor domstolene måtte give Skatteministeriet medhold i de foreliggende sager. Højesteret fandt herefter, at der ikke i opkrævningslovens forarbejder er tilstrækkeligt grundlag for en forståelse af loven i strid med ordlyden af § 16 a, stk. 4, og § 16 c, stk. 1. Der er heller ikke grundlag for at antage, at forrentning efter bestemmelsen indebærer en krænkelse af selskabets rettigheder efter artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller artikel 47 i EU’s Charter om grundlæggende rettigheder. Højesteret fandt således, at skattemyndighedernes krav mod selskabet skulle forrentes som påstået af Skatteministeriet. | |
Landsretten |
SKM2021.409.ØLR | Det beløb, som et indeholdelsespligtigt selskab var ansvarlig for betaling af, i anledning af at selskabet havde forsømt en indeholdelsespligt, skulle tillægges rente fra 14 dage efter SKATs afgørelse om selskabets ansvar. Dette gjaldt, uanset at Landsskatteretten havde omgjort SKATs afgørelse. Det forhold, at selskabet under retssagen havde forespurgt Skatteministeriet om muligheden for at deponere det omtvistede beløb, afskar ikke rentetilskrivning efter lovens bestemmelser (dissens). Landsretten afviste selskabets subsidiære påstand om, at forrentningen af kravet skulle ske efter opkrævningslovens § 7, således at kravet ikke skulle indgå på skattekontoen efter reglerne om én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5. | |