Parter

H1 ApS
(Advokat NJ)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten V/adv.fm. Christian Astrup Sørensen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Undall-Behrend

Sagens baggrund og parternes påstande 

Denne sag, der er anlagt den 21. maj 2013, handler om, hvorvidt et anpartsselskab kan anses at have udbetalt et beløb på 430.677 kr., der stammer fra en engelsk domstolskendelse, som løn eller honorar, således at beløbet kan fradrages i selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2009.

H1 ApS har nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1 ApS´s skattepligtige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 430.677 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 22. april 2013 SKATs afgørelse af 29. november 2012, hvorefter SKAT blandt andet ansatte H1 ApS´s fradrag for løn-honorarudbetalinger i indkomståret 2009 for NJ´s tidligere ægtefælle NM til 0 kr. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører, hvorvidt selskabet har udbetalt løn/honorar til en af selskabets tidligere anpartshavere.

Landsskatterettens afgørelse 

Indkomståret 2009

SKAT har ansat fradrag for løn-/honorarbetalinger til en af selskabets anpartshavere til 0

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

... 

Sagens oplysninger

Selskabet var ligeligt ejet af to tidligere ægtefæller. Den sagen omhandlede ægtefælle udtrådte ifølge Erhvervsstyrelsen som direktør af selskabet den 7. oktober 2008, mens den anden ægtefælle indtrådte. Selskabets formål er at drive EDB-konsulentvirksomhed med speciale i datakonvertering, at drive ejendomsdrift og -udlejning samt at investere firmaets egenkapital i ejendomme, handelsvirksomhed og anden beslægtet virksomhed.

Den 24. maj 2012 sendte selskabets revisor en e-mail til SKAT, hvori det blev anført, at den sagen omhandlede ægtefælle/anpartshaver havde modtaget konkret opgjorte løn/ honorarudbetalinger i indkomstårene 2009 - 2011.

Den 25. april 2012 sendte selskabets revisor et brev til SKAT med bilag til gennemgang, i hvilken forbindelse revisor oplyste, at der ikke er lønaftaler eller lønbilag i selskabet.

SKAT aflagde den 25. oktober 2012 kontrolrapport på grundlag af besøg hos selskabet. Alt selskabets regnskabsmateriale for indkomstårene 2009 - 2011 er blevet gennemgået, men kontrollen var primært rettet mod eventuelt udbetalt honorar til den sagen omhandlede tidligere ægtefælle og anpartshaver.

Det af selskabet fremsendte regnskabsmateriale med bilag er udelukkende gennemgået af SKAT for at finde dokumentation for udbetalt honorar til den sagen omhandlede tidligere ægtefælle og anpartshaver.

Det fremgår af udskrift af 30. september 2008 fra selskabets konto i en dansk bank, at der den 30. september 2008 blev overført henholdsvis 32.839 kr. og 32.566 kr. til NM/NJ.

Det fremgår af en engelsk domstolskendelse af 12. september 2008 vedrørende bodeling i forbindelse med skilsmisse, bl.a. at den sagen omhandlede tidligere ægtefælle og anpartshaver skal hæve 45.000 £ fra selskabets konto og deponere beløbet hos den anden tidligere ægtefælle/anpartshaver. Den sagen omhandlede tidligere ægtefælle og anpartshaver skal på en tysk konto modtage 25.000 £ fra den anden tidligere ægtefælle og anpartshaver.

Den 17. oktober 2008 skrev den ene af selskabets anpartshavere til den sagen omhandlede anpartshaver pr. e-mail, bl.a. at skatten af de penge, som anpartshaveren havde hævet i selskabet, skulle betales snart, og at det er aftalt, at pengene blev taget ud som udbytte.

SKATs afgørelse

Der er hverken fremlagt ansættelseskontrakter, lønsedler eller anden dokumentation for, at der rent faktisk er foretaget lønoverførsler til den omhandlede tidligere ægtefælle.

Det er heller ikke godtgjort, at den omhandlede tidligere ægtefælle fysisk har udført arbejde for selskabet i den omhandlede periode, ligesom SKAT ved sin kontrol af selskabet den 25. oktober 2012 ikke har kunnet finde udgiftsbilag vedrørende honorarer/ løn til ægtefællen.

Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 19, skattekontrollovens § 6, stk. 4 og kildeskattelovens § 86, stk. 2.

...

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at de 239.000 kr. (25.000 £), den tidligere ægtefælle har fået udbetalt i kontanter fra selskabet, skal betragtes som honorar/lønindtægter for hende med fradrag for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til støtte for påstanden er gjort gældende, bl.a. at den tidligere ægtefælle selv har bekræftet, at hun har modtaget de 239.000 kr. på sin bankkonto. Dette fremgår også af den omhandlede engelske domstolskendelse.

Det forhold, at der ikke har eksisteret en aftale om løn, har ingen betydning, idet den tidligere ægtefælle selv var direktør i selskabet på tidspunktet for udbetalingen. Hun har desuden nægtet at udlevere mapper fra den tid, hvor hun var direktør.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (lovbekendtgørelse nr. 149 af 10. april 1922 med senere ændringer), at udgifter der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder lønudgifter, er fradragsberettigede.

Det er som udgangspunkt selskabet, der skal dokumentere, at en udgift er afholdt, og godtgøre eller sandsynliggøre, at den har driftsomkostningskarakter.

Den omhandlede anpartshaver var ikke registreret som direktør i selskabet hos Erhvervsstyrelsen i de pågældende indkomstår, og den engelske domstolskendelse af 12. september 2008 vedrørende de omhandlede anpartshaveres bodeling kan ikke sandsynliggøre, at der foreligger lønudbetalinger til anpartshaveren i den omhandlede periode, ligesom der hverken er lønaftale, lønbilag, udgiftsbilag eller andet der tilstrækkeligt kan dokumentere en lønoverførsel.

Selskabets revisors oplysninger er bl.a. på grundlag af ovennævnte ikke tillagt betydning.

Derfor stadfæstes SKATs afgørelse.

..."

Oplysninger i øvrigt 

Af en engelsk domstolskendelse af 12. september 2008 fremgår blandt andet:

"...

In the high court of justice

Principal registry of the family division

...

Between	NM	Petitioner
and	NJ	Respondent

Before Deputy District Judge sitting at Principal Registry of the Family Division, on 12th September 2008,

Upon Hearing Counsel for both Parties,

And upon the Parties agreeing that the provisions of this order and the undertakings given herein are without prejudice to any contentions that either may wish to advance as to:

...

(A)	And Upon the Parties agreeing to co-operate in enabling the Wife to withdraw from the account held by H1 APS with Danske Bank such gross sum as will produce £45,000 net of Danish tax and deposit such sum into the Husband´s account;
(B)	And Upon the Husband undertaking that upon receipt by him of the gross sum stipulated at paragraph A) above he will forthwith cause to be paid into a German account of the Wife´s choosing the sum om £25,000.

..."

Den 17. oktober 2008 skrev NJ i en e-mail til NM følgende:

"...

Hej MN

Skatten paa de penge du haevede i H1 skal betales snart. Vi skal have "holdt et moede", og aftalt at vi tager pengene ud som udbytte, og saa betale skatten. Det skal goeres inden for 14 dage efter du haevede pengene, saa det er paa hoeje tid.

Det er 25 % af de foerste 42.000 kr og 40 % af resten. Desuden skal vi have lavet et moedereferat hvor den beslutning blev taget.

..."

NJ indberettede på vegne H1 ApS honorarudbetalinger til NM for indkomståret 2009 med i alt 649.187 kr.

Den 25. april 2012 sendte H1 ApS´s revisor et brev til SKAT med bilag til gennemgang. Af en vedlagt oversigt over NJ´s mellemregningskonto fremgår blandt andet:

"...

ep Ovf. NM som løn NM	-238.000,00
ep Ovf. NJ som løn	-190.400,00

..."

Forklaringer 

Der er afgivet forklaring af NJ, som har forklaret blandt andet, at han og hans ekskone NM startede firmaet i 2000. Selskabet blev stiftet af ham selv. Han indskød midler og ejede selskabet. De havde indtil da haft et personligt ejet firma. Deres revisor anbefalede, at det blev lavet om til et anpartsselskab. Han og NM havde hele tiden ment, at de ejede selskabet sammen (50/50), men det viste sig, at deres revisor havde oprettet det til ham. Det opdagede han først væsentligt senere.

Selskabet lavede softwareudvikling og havde speciale i datakonvertering. De lavede tekniske løsninger til ...l. Deres største projekt, som var til en tysk bank, kostede 1 mio. kr. Andre var afgrænsede projekter som konsulentarbejde. NM var direktør og stod for det administrative. Han kunne selv skrive software. Firmaet havde en omsætning på den gode side af 2 mio. kr. i årene forud for 2008. Han mener, at selskabet havde en egenkapital på over 2 mio. kr. i juni 2008. 2008 var derimod et svært år. Da F1 gik ned, fyrede samtlige banker deres konsulenter. Han var derfor teknisk set arbejdsløs i september 2008.

Midler, der ikke blev ophobet i selskabet, blev udbetalt. Selskabet havde næsten ingen udgifter. I 2006-2008 udførte de arbejde i England, og selskabet i Danmark modtog betalingen herfor. Selskabet sendte så pengene som honorar til et personligt ejet firma i England. Når beløbet på 430.677 kr. i stedet blev udbetalt til dem direkte fra selskabet, var det på grund af skilsmissen, som gjorde, at de ikke længere rigtigt stolede på hinanden.

Der var ingen andre ansatte i selskabet end de to. Han kan ikke nærmere beskrive baggrunden for beløbet vedrørende personaleomkostninger i regnskabet. Det var aldrig ham, der lavede regnskaber. Det fremgår af bilag M, at et beløb på over 1 mio. kr. blev sendt til en deponeringskonto og senere kom tilbage igen. Med så store beløb på kontoen, måtte der også være udført arbejde i selskabet.

I 2008 boede NM i Tyskland. Han boede selv i Danmark.

Han havde senest boet sammen med NM i England. Det var derfor, NM anlagde skilsmissesagen dér. De havde et stort fællesbo, og der er i England strenge regler for brug af fællesboets midler. Der var intet, der var særeje. Den fremlagte domstolskendelse er udfærdiget i forbindelse med skilsmissesagen. Der var ikke tale om en aftale. Der var heller ingen underskrifter på. Formuleringen "Upon the parties agreeing" i 3. afsnit betød ikke, at parterne var enige. NM bad om at få udbetalt et rådighedsbeløb fra fællesboet til advokatudgifter og andre fornødenheder mv. Det gjorde han også selv. Midlerne havde været låst fast siden juni måned, hvor skilsmissesagen begyndte. Retten fastsatte herefter et rimeligt beløb til fornødenheder. Beløbet var opdelt sådan, at NM fik et større beløb udbetalt, fordi hun havde børnene boende. Pengene skulle komme fra selskabet. I forbindelse med, at NM bad om at få et beløb udbetalt, nævnte hun, at de i øvrigt ikke havde fået noget udbetalt fra firmaet endnu dette år. Beløbet svarede til et års honorar til de to, da der ikke var eller blev udbetalt andet.

NM overbeviste NJ om, at hun ejede halvdelen af selskabet. Det troede han også selv, da det var det, de i sin tid bad revisoren om at ordne. De mente derfor, at pengene skulle udbetales som udbytte. Det var penge, der var tjent i selskabet. Det viste sig efterfølgende, at hun ikke var medejer. Der kunne derfor ikke udbetales udbytte. Hvis ikke det var udbytte, måtte det være honorar. Han husker ikke, hvornår det blev opdaget. Der var kun de muligheder, at beløbet kunne være udbytte, honorar eller udtryk for underslæb. Da direktøren blot havde opfyldt den engelske domstolskendelse, var der ikke grundlag for at sige, at der skulle være tale om underslæb.

Det var direktøren, NM, der hævede de godt 1 mio. kr. i juli 2008 og satte dem ind igen med renter den 25. september. Direktøren udbetalte herefter de 430.677 kr. og satte 505.500 kr. ind i et nyt depot. Herefter spærrede hun for hans adgang til samtlige konti. Det var derfor, han som ejer af moderselskabet valgte at afsætte hende som direktør.

Af bilag M fremgår, at de 430.677 kr. er udbetalt fra selskabets konto. Grunden til, at der kun er anført teksten "iflg. aftale", er, at det er banken, der har skrevet teksten. NM havde på daværende tidspunkt alene netbank-adgang fra Tyskland, og hun kunne derfor ikke overføre så stort et beløb. Hun var i stedet nødt til at ringe til bankrådgiveren, som så foretog udbetalingen og skrev teksten.

I den fremlagte "Second sworn statement" har han over for den engelske dommer sværget på, at den engelske domstolskendelse er gennemført, og at de 25.000 pund blev overført til NM. Han har ikke NM´s kontoudtog. Det fremgår også af bilag 5 og af bilag H, at pengene blev sendt til NM. De 430.677 kr. er samme beløb som de 45.000 pund.

For så vidt angår de to beløb, der blev hævet fra selskabets konto den 30. september 2008, og hvor der var anført teksten "til NM/NJ", var der tale om, at han og NM havde to danske ejendomme sammen, og at de tog pengene ud til sig selv og brugte dem til at betale terminerne. Det har han ikke efterfølgende gjort, da det ikke kan relateres til lønudgifter.

Parternes synspunkter 

H1 ApS har i påstandsdokument modtaget den 2. september 2014 anført følgende:

at	beløbet på 430.677 kr. er udbetalt således, at NM har modtaget 239.265 kr. og NJ 191.412 kr.
at	NM var direktør for H1 ApS på udbetalingstidspunktet den 30. september 2008 for de 430.677 kr.
at	NM var den eneste person med adgang til firmaets bankkonti på udbetalingstidspunktet og selv stod for overførslen.
at	NM i forbindelse med ansøgning om skilsmisse den 12. september 2008 havde fået udfærdiget en Court Order i England, hvor beløbet (på 45.000 GBP omregnet til danske kroner) samt instrukser for transaktionen blev specificeret.
at	NM oplyste firmaets nuværende direktør NJ om, at ovennævnte udbetaling skulle anses som udbytte fra firmaet, hvilket han i første omgang troede på, da hun gentagne gange henviste til, at hun ejede 50 % af firmaet.
at	NM ikke er eller har været medejer af H1 ApS, hvorfor beløb udbetalt til hende ikke kan anses som udbytte.
at	NM som firmaets direktør var ansvarlig for udfærdigelse af aftaler om arbejde og lønudbetalinger fra firmaet.
at	beløb udbetalt af en direktør, der ikke er medejer af et firma, fra firmaets konto til egen konto må anses som værende skattepligtigt for direktøren selv.
at	det faktum, at NM ikke har overleveret dokumentation vedrørende lønkontrakt og arbejde eller sørget for bortskaffelse af samme ikke ændrer på, at beløbet stadig er skattepligtigt for direktøren selv.
at	såfremt beløbet udbetalt af NM ikke kan anses for honorar, er det eneste alternativ, at direktøren har begået direkte underslæb og taget af kassen, så det dermed er et internt anliggende mellem firmaet og den tidligere direktør NM.
at	H1 ApS ikke kan regne med at have nogen chance for at vinde en sådan sag, da alt, hvad direktøren har gjort, er at opfylde en "Court Order". Er man bekendt med det engelske retsvæsen, vil man vide, at det har alvorlige konsekvenser ikke at opfylde en Court Order, hvilket vil blive anset for foragt for retten.
at	H1 ApS regnskabsmæssigt kan bogføre ovennævnte beløb som honorar til direktionen.

H1 ApS har derudover anført, at den engelske "Court Order" ikke er udtryk for nogen aftale mellem NJ og NM, men derimod er udtryk for, at retten godkendte beløbsudbetalingen, samt at selskabet havde ret til at udbetale honorar i den omhandlede størrelsesorden til NJ og NM.

Skatteministeriet har i påstandsdokument af 15. september 2014 anført følgende:

at	H1 ApS ikke er berettiget til at fradrage udgifter til løn eller honorar med i alt 430.677 kr. i indkomståret 2009.
at	i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved indkomstopgørelsen.
at	der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og at udgiftsafholdelsen ikke må være af privat karakter, jf. også statsskattelovens § 6, stk. 2.
at	bevisbyrden for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter, på  hviler H1 ApS, jf. f.eks. SKM2004.162.HR, og at bevisbyrden er skærpet, da H1 ApS under sagen er fremkommet med skiftende forklaringer på, hvordan påstandsbeløbene under sagen er fremkommet, og da selskabet har givet skiftende begrundelser for den af selskabet påståede fradragsret i det pågældende indkomstår.

Skatteministeriet har derudover for så vidt angår beløbet vedrørende NM anført,

at	det ikke er dokumenteret, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter i form af løn eller honorar til NM med 239.265 kr. i indkomståret 2009.
at	der ikke er fremlagt nogen form for dokumentation for, at selskabet skulle have afholdt den påståede løn- eller honoraroverførsel til MN i form af lønbilag, udgiftsbilag eller lignende.
at	det er udokumenteret, at H1 ApS har udbetalt 239.265 kr. til NM.
at	hævningen den 25. september 2008 med teksten "iflg. aftale" ikke dokumenterer, at der er overført noget beløb til NM, eller at de 430.677 kr. i øvrigt dækker over fradragsberettigede udgifter for H1 ApS i form af løn eller honorar til NM.
at	H1 ApS selv har anført, at overførslerne den 30. september 2008 med teksten "Til NJ/MN" dækker over betaling af terminer og ejendomsskatter på NJ´s og NM´s faste ejendomme og således er private udgifter, der ikke kan anses for fradragsberettigede. Hertil kommer, at det ikke er dokumenteret, at overførslerne skulle være sket til NM eller i øvrigt relaterer sig til beløbet på 239.265 kr.
at	der af de fremlagte kontoudskrifter alene fremgår én overførsel, som umiddelbart kan relateres til NM - men uden at det i øvrigt er dokumenteret, at overførslen faktisk er sket til NM - nemlig overførslen på 49.000 kr., som er foretaget den 8. marts 2011 med teksten "overført til NM".
at	beløbet på de 239.265 kr., som skulle være overført til NM til hendes tyske bankkonto, ikke fremgår af nogen af de fremlagte kontoudtog.
at	er den fremlagte oversigt fra NJ´s mellemregningskonto vedrørende indkomståret 2009, hvor der er bogført 239.265 kr. som "løn" til NM, ikke kan anses som tilstrækkelig dokumentation for en lønudbetaling. Hertil kommer, at der ikke er overensstemmelse mellem det for indkomståret 2009 af NJ indberettede løb på 649.187 kr. og beløbet på 238.000 kr., som fremgår af mellemregningskontoen 2008/2009, samt at oversigten først er fremlagt i forbindelse med, at H1 ApS´s revisor fremsendte materiale til SKAT den 25. april 2012, og at beløbet på 238.000 kr. i oversigten er angivet med "ep" i stedet for en dato, hvilket må forstås således, at beløbet er blevet efterposteret.
at	H1 ApS ikke har dokumenteret, at NM har udført arbejde for selskabet i indkomståret 2009. Der foreligger ingen lønaftaler eller ansættelseskontrakter mellem H1 ApS og NM, og det fremgår af Erhvervsstyrelsens registreringer, at NM ikke var registreret som direktør i selskabet i indkomståret 2009.
at	den engelske domstolskendelse ikke kan anses som dokumentation for en fradragsberettiget løn- eller honorarudbetaling for H1 ApS.
at	domstolskendelsen vedrørende bodeling hverken dokumenterer, at H1 ApS har afholdt løn- eller honoraromkostninger til NM, eller at denne har udført arbejde for selskabet i indkomståret 2009.
at	kendelsen var en indenretlig aftale/forlig mellem NM og NJ i forbindelse med deres skilsmisse, hvor de når til enighed om en række forhold af økonomisk såvel som praktisk karakter.
at	kendelsen må anses som et rent privatretligt dokument mellem NJ og NM, og at det derfor ingen relevant driftsmæssig forbindelse har til H1 ApS.
at	det ikke kan anses for godtgjort, at H1 ApS har afholdt fradragsberettigede lønudgifter til NM i indkomståret 2009, og at SKAT derfor med rette har nægtet selskabet fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår beløbet vedrørende NJ har Skatteministeriet yderligere anført,

at	H1 ApS ikke har dokumenteret, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter i form af løn eller honorar til NJ med 191.412 kr. i indkomståret 2009.
at	dette anbringende ikke tidligere har været fremført under sagen.
at	der ikke i påstandsdokumentet er anført anbringender til støtte for, at beløbet på 191.412 kr. er en fradragsberettiget udgift for H1 ApS, og at der ikke er fremlagt dokumentation, som kan sandsynliggøre, at der skulle være grundlag for at give fradrag for dette beløb.

Skatteministeriet har endelig anført, at det som udgangspunkt er irrelevant for vurderingen af sagen, om beløbet på 239.265 kr. er udbytte for NM al den stund, at udbytte ikke er fradragsberettiget for H1 ApS, men at det, såfremt en udbetaling faktisk har fundet sted fra selskabet, hvilket bestrides, er mere nærliggende at betragte den som udbytte end som løn eller honorar, når oplysningerne i sagen tages i betragtning.

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse 

Bevisbyrden for, at der er afholdt en fradragsberettiget udgift, påhviler som udgangspunkt H1 ApS.

Det lægges til grund, at der ikke findes løn-/honorarbilag eller løn-/ansættelsesaftaler i selskabet, der kan dokumentere udbetaling af løn eller honorar for udført arbejde til NM og NJ.

Den engelske domstolskendelse, der i denne sag er påberåbt som grundlag for fradraget, fremtræder som et privatretligt dokument udfærdiget som led i skilsmissen mellem NJ og NM. Det fremgår af kendelsens afsnit (A), at parterne er enige om at samarbejde om at gøre det muligt for NM at hæve £45.000 fra den konto, som H1 ApS har i Danske Bank, og at sætte pengene ind på NJ´s konto. Det fremgår videre, at NJ påtager sig at overføre de £25.000 til NM på en tysk konto efter hendes valg. Det fremgår af kontoudskriften fra Danske Bank, at der kort efter er hævet et beløb svarende til £45.000 fra selskabets konto. Der foreligger ikke kontoudskrifter, der viser, hvor pengene er indgået.

Det beløb, der ifølge domstolskendelsen skulle udbetales fra H1 ApS til henholdsvis NM og NJ, må efter kendelsens indhold anses for en privat udgift uden relevant forbindelse til selskabets drift. Dette understøttes af e-mailen af 17. oktober 2008 fra NJ til NM, som må forstås sådan, at de ikke selv anså beløbet som en løn- eller honorarudbetaling, samt af forklaringen fra NJ, hvorefter der var tale om udbetaling af et rådighedsbeløb fra fællesboet til advokatudgifter og andre fornødenheder mv. Det kan således ikke på grundlag af domstolskendelsen anses for godtgjort, at beløbet kan anses for løn-/honorar til de pågældende, eller at der i øvrigt var nogen driftsmæssig begrundelse for selskabet til at udbetale det pågældende beløb til dem.

Oversigten i bilag F, der ikke stemmer overens med H1 ApS´s indberetning til SKAT vedrørende honorarudbetalinger i indkomståret 2009, og hvor de relevante poster fremstår som efterposteringer ("ep"), kan ikke føre til andet resultat.

H1 ApS har således ikke godtgjort, at selskabet har afholdt udgiften for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst i indkomståret 2009, og udgiften kan derfor ikke anses for fradragsberettiget.

Det bemærkes, at H1 ApS´s anbringende, hvorefter NM trods tidligere antagelser ikke var anpartshaver i selskabet, ikke anses at have betydning for resultatet.

På den baggrund tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens udfald og omfang bestemmes, at H1 ApS skal betale 30.000 kr. inkl. moms i sagsomkostninger til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.