Et selskab påtænkte at tilbyde aktionærer rabat på køb af virksomhedens produkter, hvor rabatprocenten var afhængig af medejerskab til selskabet. Der ville i den forbindelse blive udstedt nye aktier, og disse kunne kun erhverves af den primære kundegruppe for selskabet. Der skulle tegnes minimum 10 aktier. Selskabet tilbød også en anden ordning, hvor ikke-aktionærer mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, kunne opnå en lignende rabat i en aftalt periode.

Skatterådet fandt, at en rabat kan udgøre en skattepligtig udlodning fra selskabet til aktionærerne, hvis der er tale om en forretningsmæssig unormal disposition, der er udløst af forholdet mellem selskab og aktionær. For at en rabatordning kan anses for ikke at være udslag af aktionærinteresse må den tilbydes andre på tilsvarende vilkår. At andre end aktionærer kunne opnå rabat mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, ansås ikke for at være en ordning, der var tilbudt på samme vilkår, som rabatordningen til selskabets aktionærer. Aktionærerne opnåede rabatten alene pga. af ejerskab af aktier og så længe aktierne var ejet, mens andre skulle indbetale et beløb for at opnå rabat. Det var i den forbindelse uden betydning om aftaleperioden var af kortere eller længere varighed. En rabatordning til aktionærerne, som er mere gunstig end det, der tilbydes andre kunder i selskabet, er udtryk for en udlodning, der er skattepligtig, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2. Dette gælder uanset, at der er tale om et hovedaktionærselskab eller ikke, og uanset om det er tale om deklareret udbytte.

Skatterådet tiltrådte SKATs vurdering af, at rabatordningen var udtryk for en skattepligtig udlodning til aktionærerne.

Den udbetalte rabat var derfor ikke fradragsberettiget for selskabet som en driftsudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.