Nr.	Spørgsmål	Spørgers opfattelse		SKATs indstilling		Skatterådets svar
1	Kan det bekræftes, at spørgers ydelser ikke er momspligtige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-44/11 Deutsche Bank?	Ja		Nej		Nej
2	Kan det bekræftes, at hvis kontrakten og honoraret opdeles, således at der indgås én kontrakt om rådgivning og én kontrakt om handel med værdipapirer, og den ene kontrakt ikke er en forudsætning for den anden, og der betales én fast pris for det indledende møde og én pris for de efterfølgende handler med værdipapirer, hvor honoraret er afhængigt af størrelsen af den plejede kapital, da vil det første honorar være momspligtigt og det andet honorar være momsfrit?	Ja		Nej		Nej
3	Kan det bekræftes, at de porteføljer, som spørger investerer i på vegne af investorkunderne er at betragte som investeringsforeninger, og at de ydelser, som spørger leverer, er forvaltningsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, litra f)?	Ja	Nej		Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

Spørger er et dansk selskab reguleret at Finanstilsynet, hvis primære aktiviteter består i at levere uvildig formuepleje til investorkunder. Formueplejen har hidtil været anset for momsfri, uden at der konkret har været taget stilling til, om fritagelsen var hjemlet i momslovens § 13, stk. 1, litra f) som forvaltning af investeringsforeninger eller i momslovens § 13, stk. 1, litra e) om transaktioner vedrørende værdipapirer. Indtil afsigelsen at EU-Domstolens dom i sag C-44/11 Deutsche Bank var der ikke anledning til at undersøge denne sondring nærmere.

EU-Domstolen traf imidlertid afgørelse om, at formueforvaltning er momspligtig, når:

• En virksomhed på vegne af en kunde træffer selvstændig beslutning vedrørende køb og salg af værdipapirer, og
• virksomheden udfører disse beslutninger i kundens navn og for kundens regning.

Derudover har EU-Domstolen så sent som den 7. marts 2013 truffet afgørelse om, at de ydelser vedrørende rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening, er omfattet af fritagelsen om forvaltning af investeringsforeninger, jf. sag C-275/11 GfBk.

Det er vores opfattelse sammen med spørger, at spørgers ydelser lægger sig tæt op af de ydelser og det faktum, som var gældende i GfBk-sagen, og at ydelserne adskiller sig fra fakta i Deutsche Bank sagen. Derfor er det vores opfattelse, at Spørger kan opretholde momsfritagelsen på sine ydelser.

Dommene samt SKATs styresignal, jf. SKM2012.751.SKAT, illustrerer dog, at der er en vis usikkerhed i dansk praksis omkring fastlæggelsen at grænserne for momsfritagelsen. For at sikre at spørger håndterer moms korrekt, ønskes derfor et bindende svar på den momsmæssige behandling af spørgers ydelser.

Møde med kunden

Relationen med kunden starter med en gennemgang at kundens generelle økonomi samt eksisterende investeringer og pensionsopsparinger. På baggrund af gennemgangen foretager spørger en analyse, som afdækker, hvorledes kundens investeringer med fordel kan tilrettelægges under skyldig hensyntagen til kundens risiko og omkostninger forbundet med investeringerne.

Det indledende møde er af et par timers varighed. Derudover vil der i den typiske situation ikke være yderligere møder mellem kunden og spørger.

Porteføljer

Spørger har pt. X forskellige porteføljer. Hver portefølje består typisk af ca. ti EFT'er (exchange traded funds). Der er således tale om investeringer i fonde, som handles på en børs. Derudover kan investeringer ske i danske børsnoterede investeringsforeninger uden lån, UCITS-indeksfonde og non-UCITS-indeksfonde. Der foretages ikke investeringer i enkelte aktier og obligationer.

Porteføljerne adskiller sig i forhold til risiko og forventet afkast, og de varierer med aktie- og obligationsandele:

• Pulje 1 er fordelt med 20% aktier og 80% obligationer
• Pulje 2 er fordelt med 30% aktier og 70 % obligationer
• Pulje 3 er fordelt med 40% aktier og 60% obligationer
• Pulje 4 er fordelt med 50% aktier og 50% obligationer
• Pulje 5 er fordelt med 60% aktier og 40% obligationer
• Pulje 6 er fordelt med 80% aktier og 20% obligationer

To forskellige investorkunder har således samme portefølje af værdipapirer, såfremt de har valgt samme risiko og afkastforhold.

I forbindelse med investeringerne sker der ingen låneforpligtelser for investorkunden, og denne hæfter således kun med sit indskud.

Spørgers ydelser

Når investorkundens investeringsstrategi er fastlagt, udsteder kunden en fuldmagt til spørger, hvorefter spørger på kundens vegne foretager investeringerne i kundens navn og for kundens regning.

Kundeordrer med værdipapirer bliver gennemført kundens depotførende institut eller hos andre værdipapirhandlere, hvortil der er registreret handelsfuldmagter til depot og konto. Som udgangspunkt anvendes A, B samt C. Kunden kan dog vælge, at kundens nuværende depotbank anvendes til handel og opbevaring af de værdipapirer, Spørger handler på kundens vegne. Spørger foretager således ikke depotføring.

Spørger overvåger løbende investeringerne og foretager kvartalsvis optimering at porteføljen ved at gennemføre investeringerne.

Investorkundernes porteføljer genbalanceres en gang årligt, således at andelen af aktier og obligationer tilpasses den valgte andel. Endvidere foretages en tilpasning at andelen mellem ETF'er og investeringsforeninger på baggrund af, hvad spørger anser for at være optimalt.

I tillæg til ovenstående ydelser udarbejder spørger én gang årligt en afkastrapport til investorkunderne med værdien af den plejede formue, fordelingen af aktier og obligationer samt oversigt over omkostningerne.

Sammenlignet med det indledende møde med kunden er det den løbende porteføljepleje og de løbende handler, der er tidskrævende for spørger, og som kunden reelt set betaler for.

Det er tillige muligt at få ren investeringsrådgivning og betale et selvstændigt honorar herfor. Dette har spørger hidtil behandlet som momspligtigt. Indgås en sådan aftale, udfører kunden selv handlerne, og udover rådgivning udarbejder spørger en afkastrapport.

I relation til fondene m.fl. har spørger løbende møder med disse, og spørger foretager due diligence af deres portefølje med henblik på at opnå stor viden om deres produkter.

Honorar

Investorkunderne betaler årligt et honorar for de ovenfor beskrevne ydelser. Dette honorar afhænger af størrelsen af den plejede formue og beregnes som en procentdel af den plejede kapital, dog med et minimumshonorar på Y kr. årligt.

Indtjeningen er alene baseret på det honorar, spørger modtager fra investorkunden, og spørger modtager således ikke kommissioner mv.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgers opfattelse

Spørgsmål 1: Ja, de af spørger udførte ydelser og investeringer adskiller sig fra Deutsche Bank-sagen og er derfor fortsat momsfri.

Spørgsmål 2: Ja, en opdeling af aftalerne og honoraret fører til, at der er tale om to selvstændige kontrakter, som skal underkastes hver sin selvstændige momsretlige vurdering, hvor rådgivningsdelen er momspligtig og handelsdelen er momsfri.

Spørgsmål 3: Ja, porteføljerne, EFT'erne, investeringsforeningerne og fondene har karakter af investeringsforeninger, og spørger udfører momsfri forvaltningsydelser, idet spørger skal betragtes som en tredjemand, der udfører væsentlige og specifikke ydelser til brug for selve forvaltningsydelsen.

Spørgers begrundelse

Spørgsmål 1

Henset til den seneste praksis er det relevant at vurdere, om spørgers ydelser er omfattet af fritagelsen i medfør at momslovens § 13, stk. 1, litra e) om transaktioner med værdipapirer. Indtil afsigelsen at Deutsche Bank-dommen gav dette ikke anledning til tvivl.

Som bekendt konkluderede Domstolen, at formueforvaltning er momspligtig, når en virksomhed på vegne af en kunde træffer selvstændige beslutninger vedrørende køb og salg af værdipapirer, og virksomheden udfører disse beslutninger i kundens navn og for kundens regning.

De ydelser og præmisser, som spørger handler ud fra, adskiller sig dog på flere punkter fra fakta i Deutsche Bank-sagen. Disse forskelle gør, at den bærende ydelse for spørgers vedkommende er køb og salg af værdipapirer, som er momsfri.

Nedenfor vil vi foretage en kort sammenligning at de udførte ydelser, hvor forhold, under hvilke ydelserne adskiller sig, er markeret med sort tekst.

Deutsche Bank	Spørger
Investorkunder giver banken i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af kunderne, uden forudgående at indhente instruktioner fra disse, samt til at træffe alle relevante foranstaltninger med henblik herpå	Det samme
Banken er bemyndiget til at råde over værdipapirer i kundens navn og for kundens regning	Det samme
Vederlag beregnedes som 1,2% af værdien at den forvaltede formue, som vedrørte formueforvaltning, og en del svarende til 0,6% at aktiverne, som vedrørte køb og salg af værdipapirerne	Investorkunderne betaler årligt et honorar, som afhænger af størrelsen af den plejede formue, og som beregnes som en procentdel af den plejede kapital, dog med et minimumshonorar på Y kr. årligt.
Banken udførte tillige konto- og depotføring	Det gør spørger ikke
Banken modtog tegningskommission ved erhvervelse af andele	Det gør spørger ikke
Kunden modtog kvartalsvist en rapport over forløbet at formueforvaltningen	Det samme gør spørgers kunder - dog kun årligt

I Deutsche Bank var beregningen at vederlaget opdelt således, at en del kunne henføres til formue- forvaltningen, mens en anden del kunne henføres til handlen med værdipapirer. Vederlaget for formueforvaltningen var dobbelt så højt som vederlaget for handlen. På denne måde underbyggede Deutsche Bank selv, at formueforvaltningen spillede en endog meget stor rolle i den samlede ydelse, og det giver derfor mening, at Domstolen konkluderede, at der var tale om en kombination mellem de to ydelser, som objektivt set udgjorde én enkelt økonomisk ydelse.

For spørgers vedkommende derimod fastsættes ét samlet honorar, som således ikke kan allokeres til formueforvaltningen henholdsvis køb og salg at værdipapirer. Det underbygger, at det for spørgers kunder er handlen med værdipapirer, der er i fokus. Hvis det modsatte er tilfældet - nemlig at kunden alene er interesseret i rådgivning - kan kunden vælge at købe rådgivning uden også at købe assistancen med køb og salg af værdipapirer.

Deutsche Bank udførte tillige konto- og depotføring, som isoleret set er momspligtige ydelser. Derved indeholdt Deutsche Banks samlede ydelse flere elementer at momspligtige ydelser, som samlet set var med til at føre til konklusionen om, at ydelserne set under ét skulle betragtes som momspligtige. Som nævnt udfører spørger ikke konto- og depotføring.

Det forhold, at Deutsche Bank modtog tegningskommissionen, synes ikke at have nogen betydning i denne sammenhæng og vil derfor ikke blive kommenteret yderligere.

Spørgers repræsentant udtaler supplerende i sit høringssvar, at SKAT skriver i sin begrundelse, at EU Domstolen ikke lagde vægt på metoden, hvorefter vederlaget blev beregnet. Det medgiver vi. Men begrundelsen skal efter vores vurdering ses i lyset af sagens faktum, og sagens faktum adskiller sig på flere punkter fra faktum i Deutsche Bank sagen.  Ikke alene bliver vederlaget beregnet på en anden måde end i Deutsche Bank, men spørger udfører heller ikke konto- og depotføring, ligesom spørger ikke modtager tegningskommission ved erhvervelse af andele. Disse anderledes forudsætninger gør, at det ikke uden videre kan sluttes, at den gennemsnitlige kunde i spørger efterspørger det samme som den gennemsnitlige kunde i Deutsche Bank. Der skal derfor efter vores opfattelse foretages en fornyet og selvstændig vurdering af, hvad den gennemsnitlige kunde i spørger efterspørger. spørgers kunder efterspørger primært handlen med værdipapirer, hvilket underbygges af, at der er fastsat ét samlet honorar, og ved at kunden kan vælge at købe rådgivning alene, såfremt dette måtte være den væsentligste ydelse for kunden. Denne rådgivning faktureres med moms.

Spørgsmål 2

Spørger overvejer at foretage en opdeling af sine ydelser, således at kontrakten om rådgivning gøres generel og anvendes på alle kunder, mens de kunder, der tillige ønsker assistance med handel med værdipapirer må indgå en selvstændig kontrakt herom og betale et særskilt vederlag herfor.

Det er vores opfattelse, at hvis kontrakten og honoraret opdeles således, at der indgås én kontrakt om rådgivning og én kontrakt om handel med værdipapirer, og den ene kontrakt ikke er en forudsætning for den anden, og der betales én fast pris for det indledende møde og én pris for de efterfølgende handler med værdipapirer, hvor honoraret er afhængigt af størrelsen at den plejede kapital, da vil det første honorar være momspligtigt og det andet honorar være momsfrit.

Som nævnt er det muligt allerede i dag at købe rådgivning uden samtidig at købe assistance med handel med værdipapirer. Denne rådgivning anses for momspligtig. En fremtidig generel opdeling af kontrakterne vil således ikke være en kunstig opdeling, jf. præmis 28 i Deutsche Bank, idet spørger allerede inden afsigelsen af Deutsche Bank havde foretaget en sådan opdeling af sine kontrakter ved at gøre det muligt kun at købe rådgivningsydelser. Nu gøres opdelingen blot generel, så den kommer til at omfatte alle kunder.

Det fremgår at EU-Domstolens afgørelse i sag C-349/96 Card Protection Plan at en transaktion, som fremtræder som en samlet leverance, ikke kunstigt må splittes op. Tilsvarende må en transaktion, der vitterlig består af to eller flere selvstændige leverancer, ikke kunstigt samles.

Vi skal i det følgende begrunde, hvorfor vi mener, at kontrakterne og de omhandlede ydelser skal ses som selvstændige leverancer, der skal underkastes hver sin selvstændige momsretlige vurdering.

Vi har foretaget en gennemgang af de EU-domme, der omhandler sammensatte leverancer, og det er samlet set vores vurdering, at fakta i dommene er kendetegnet ved, at der var indgået én kontrakt, som indeholdt flere ydelser, hvoraf nogle isoleret set var momspligtige, mens andre isoleret set var momsfri. I disse tilfælde foretog Domstolen en vurdering af, om ydelserne skulle ses under ét, eller om der var tale om selvstændige leverancer.

Eksempelvis var der i sag C-349/96 Card Protection Plan tegnet én forsikring med én police, og Domstolen tog stilling til de enkelte elementer i den samlede police. I sag C-111/05 Aktiebolaget NN var der tillige tale om én kontrakt, hvor selskabet NN skulle levere et undersøisk kabel, og hvor det skulle levere en række varer og ydelser i tilknytning hertil, såsom nødvendigt udstyr, et skib med besætning og personer med speciale i udlægning af kabler.

Derimod synes der ikke at foreligge sager, hvor en leverandør har haft to eller flere kontrakter med en kunde, og hvor Domstolen har konkluderet, at disse to kontrakter skulle behandles under ét momsmæssigt. Domstolen har med andre ord ikke tvunget selvstændige kontrakter ind under én ensartet momsbehandling.

Sag C-394/04 og 395/04 Ygeia, hvor levering af tv- og telefontjenester skete ved siden af den momsfri hospitalstjeneste peger i denne retning, og her konkluderede EU-Domstolen, at der var tale om to selvstændige leverancer, hvor leveringen af tv- og telefontjenester ikke kunne anses for en delleverance til den momsfri hospitalstjeneste.

Det samme gælder sag C-24/11 BGZ Leasing, hvor en forsikringsydelse blev ydet i tilknytning til en leasingydelse. Domstolen fandt, at ydelserne i princippet skulle anses for særskilte og uafhængige tjenesteydelser, men den henviste dog den forelæggende ret at afgøre, om ydelserne var så nært indbyrdes forbundet, at de skulle anses for at udgøre én enkelt transaktion, eller om de derimod udgjorde to uafhængige ydelser. Dermed udelukkede Domstolen ikke, at ydelserne teoretisk set kunne anses for én samlet ydelse.

Der var dog det særlige ved de omhandlede ydelser, at leasingtageren ikke kunne købe en forsikringsydelse uden samtidig at kunne lease en bil. I spørgers tilfælde er det muligt både at købe rådgivningsydelsen og handelsydelsen separat - købet af den ene ydelse er således ikke betinget af købet at den anden ydelse. Derved adskiller omstændighederne i spørger sig fra omstændighederne i BGZ Leasing, og det vil derfor ikke være naturligt at anse de to ydelser for økonomisk nært forbundne.

Vi skal endvidere henvise til præmis 44 i BGZ Leasing-dommen, hvor det anføres, at fremgangsmåderne for fakturering og prisfastsættelse kan give holdepunkter for, hvorvidt en ydelse har karakter at en enkelt ydelse. Således taler en særskilt fakturering og en særskilt prisfastsættelse af ydelser for, at der foreligger uafhængige ydelser. Dette underbygger endvidere, at spørger ved en opdeling af kontrakterne leverer to selvstændige ydelser.

Endelig kan vi henvise til Momssystemdirektivets artikel 307, som omhandler den momsmæssige behandling af rejsebureauydelser. Bestemmelsen fastlægger eksplicit, at de ydelser, der leveres af et rejsebureau over for den rejsende, skal anses som én enkelt ydelse. Nødvendigheden af at indsætte denne bestemmelse for at opnå den ønskede retstilstand må være begrundet i, at udgangspunktet er, at ydelserne skal behandles som selvstændige ydelser. Dette kan tilsvarende overføres til andre ydelser, idet momsdirektivets og dermed momslovens udgangspunkt er, at ydelserne skal behandles selvstændigt.

Momssystemdirektivets artikel 78 bestemmer:

"Medlemsstaterne kan ved anvendelsen af stk. 1, litra b), betragte omkostninger, der er omfattet af en særskilt aftale, som biomkostninger."

Konsekvensen heraf er, at sådanne omkostninger skal medregnes i afgiftsgrundlaget for den momspligtige leverance.

Denne særregel illustrerer på tilsvarende vis, at udgangspunktet er, at en særskilt aftale skal underkastes en særskilt momsmæssig vurdering. I modsat fald ville det ikke være nødvendigt at indsætte en særlig hjemmel til at lade en særskilt aftale anses for biomkostninger.

Spørgers repræsentant udtaler supplerende i sit høringssvar, at SKAT i sin begrundelse konkluderer, at det er uden betydning, om der bliver indgået en samlet aftale, eller om der bliver tale om et sæt aftaler, der tilsammen udgør det samlede aftalegrundlag. Konklusionen sker tilsyneladende på baggrund af Tellmer Property (Sag C-572/07), Ygeia (Sager C-394/04 og 395/05) samt BGZ Leasing (Sag C-224/11), hvortil SKAT selv henviser.

Vi finder det dog vanskeligt at forstå SKATs ræsonnement, idet disse sager netop omhandlede en situation, hvor der blev leveret to ydelser, som EU Domstolen fandt, skulle kvalificeres som to selvstændige hovedydelser. EU Domstolen fandt med andre ord ikke grundlag for, at ydelserne skulle behandles under ét.  

Dertil kommer, at EU Domstolen i Tellmer lagde vægt på, at aftageren kunne fravælge den ene ydelse. Det er præcis det samme, der vil gøre sig gældende for spørgers kunder ved en opsplitning af aftalegrundlaget. Ved at udfærdige aftalegrundlaget i én aftale om handel med værdipapirer og én aftale om rådgivning, hvor kunden kan vælge den ene eller begge aftaler, er der ligesom i Tellmer tale om to selvstændige hovedydelser.

Efter vores opfattelse understøtter disse sager derfor spørgers opfattelse!

I relation til Deutsche Bank bemærkes, at betydningen af at levere to selvstændige ydelser ikke var til prøvelse. Det kan derfor ikke uden videre sluttes, at EU Domstolen har konkluderet, at hvis rådgivning og handel med værdipapirer leveres via to separate aftaler, hvor kunden kan vælge den ene eller begge ydelser, da er der samlet set tale om en momspligtig ydelse.

SKAT anfører endvidere, at det ikke har afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. Det er vi helt indforståede med. Vi skal dog understrege, at det ikke er på tale for spørgers vedkommende, idet overvejelsen netop går på at opdele kontraktsgrundlaget, således at også det kontraktuelt synliggøres, at kunden kan vælge at købe enten den ene ydelse eller begge ydelser.

Spørgsmål 3

Momsfritagne investeringsforeninger

Spørger foretager som nævnt investeringer i EFT'er (exchange traded funds), danske børsnoterede investeringsforeninger uden lån, UCITS-indeksfonde og non-UCITS-indeksfonde.

Hverken momssystemdirektivets artikel 135 (1) g) eller momslovens § 13, stk. 1, litra f) indeholder en definition af begrebet investeringsforeninger. Begrebet er dog fastlagt gennem retspraksis, som er sammenfattet i SKATs juridiske vejledning afsnit D.A.5.11.9.2.

Det fremgår at EU-Domstolens afgørelser i såvel sag C-169/04 Abbey National som sag C-363/05 JP Morgan, at momsfritagelsen for investeringsforeninger giver medlemsstaterne et skøn til at definere, hvilke foreninger der på deres område er omfattet af begrebet, idet domstolen dog tillige bemærkede, at der er tale om et fællesskabsretligt begreb med det formål at undgå, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat. Det fremgår tillige, at fritagelsesbestemmelsen omfatter investeringsforeninger uanset deres juridiske form. Således er såvel institutter for kollektiv investering i værdipapirer, der er oprettet ifølge aftaler eller som trusts, som institutter, der er oprettet i henhold til vedtægter, omfattet af fritagelsens anvendelsesområde.

I SKATs juridiske vejledning er det på baggrund at disse to domme oplistet, hvilke investeringsforeninger der er omfattet at fritagelsen:

1. Investeringsforeninger og andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) omfattet at UCITS-direktivet (direktiv 85/611/E0F af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 og ved direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002).
2. Kontoførende investeringsforeninger, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, uanset om foreningerne er omfattet at UCITS-direktivet.
3. Udloddende investeringsforeninger omfattet af LL § 16C, stk. 1, uanset om de er omfattet at UCITS-direktivet.
4. Investeringsselskaber omfattet af ABL § 19, stk. 2, jf. stk. 3 og 4, uanset om de er omfattet af UCITS-direktivet.
5. Certifikatudstedende akkumulerende investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, uanset om de er omfattet at UCITS-direktivet.
6. ITC'er, jf. EF-Domstolens dom i sag C-363/05 JP Morgan, uanset om de er omfattet af nr. 2-5.
7. Andre institutter for kollektiv investering i værdipapirer, som efter en konkret vurdering kan anses for at udbyde ydelser, som er sammenlignelige og i konkurrence med de ydelser, som investeringsforeninger omfattet at nr. 1-6 udbyder til medlemmer, aktionærer m.fl. med hensyn til risikospredning i forbindelse med investering i værdipapirer.

Vi skal endvidere henvise til SKM2008.353.SR, hvor Skatterådet i sin vejledende udtalelse tillagde det betydning, at der var tale om konkurrerende typer. Sammenligningen med og vurderingen af konkurrencemomentet i forhold til egentlige investeringsforeninger skal foretages i relation til risikospredning i forbindelse med investering af værdipapirer. Denne praksis blev tillige fulgt af Landsskatteretten i SKM2012.288.LSR, hvor venturefonde blev anset for at være investeringsforeninger i momslovens forstand.

Senest er der i sag C-424/11 Wheel foretaget en negativ afgrænsning at begrebet, idet EU-Domstolen traf afgørelse om, at en pensionsordning ikke kunne anses for en investeringsforening, idet en sådan fond ikke er åben for offentligheden, men udgør en arbejdsrelateret fordel, der af arbejdsgiverne kun indrømmes deres ansatte. En sådan fond er dermed ikke identisk med de fonde, der udgør "investeringsforeninger" som omhandlet i momsreglerne.

Det er vores vurdering, at danske børsnoterede investeringsforeninger uden lån, UCITS-indeksfonde og non-UCITS-indeksfonde umiddelbart er omfattet af begrebet. Vi vil derfor ikke foretage en nærmere argumentation herfor.

Derimod vil vi knytte nogle bemærkninger til EFT'er, som der ikke ses at være taget stilling til i praksis. De ETF'er, som spørger bruger, fungerer i høj grad som danske investeringsforeninger. ETF'er er med til at sprede investors risiko og indeholder ligesom investeringsforeninger alt fra 30 til over 1.000 aktier og obligationer fra hele verden og er fordelt på forskellige parametre:

• Valutaer
• Brancher
• Løbetider (obligationer)
• Udstedere (stater, realkreditinstitutter, kommuner og virksomheder)

ETF'erne kan handles på fondsbørser, hvorved de er åbne for offentligheden, som børsnoterede aktier og obligationer - ofte med høj likviditet og dermed lille forskel mellem købs- og salgspris. I modsætning til metoden ved en investeringsforening kan den enkelte investor ikke få udstedt og indløst andele i ETF'er. Den løbende udstedelse og indløsning at ETF-andele foregår ved, at autoriserede markedsdeltagere (market makers) får indløst og udstedt andele ved at aflevere/få udleveret blokke af aktier og obligationer til en depotbank. Det sikrer, at ETF'erne er lette at købe og sælge. Går udbyderen at en ETF, depotbanken eller den autoriserede markedsdeltager konkurs, har det ingen økonomisk betydning for investor. Det samme gælder for investeringsforeninger. Som udgangspunkt beskattes EFT'er som investeringsselskaber, uanset om de indeholder aktier eller obligationer.

Det er således vores vurdering, at EFT'er skal anses for omfattet af definitionen "investeringsforeninger" i momslovens § 13, stk. 1, litra f).

Forvaltning af investeringsforeninger

Begrebet forvaltning af investeringsforeninger er heller ikke defineret i hverken momssystemdirektivet eller momsloven. Den tidligere omtalte dom i Abbey National tastlagde dog retningslinjerne for forvaltningsbegrebet, og disse er efterfølgende indarbejdet i dansk praksis ved juridisk vejledning afsnit D.A.5.11.9.3.

Det følger af dommen, at de opgaver, der er knyttet til porteføljeforvaltningen, er omfattet af fritagelsen. Derudover bemærker Domstolen i præmis 66, at hvad angår tjenesteydelser, der er knyttet til den administrative og regnskabsmæssige forvaltning af investeringsforeninger, der leveres af en tredjepartsadministrator, skal forvaltningsbegrebet defineres på grundlag af arten at de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren. Det er ikke udelukket, at forvaltning af investeringsforeninger kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der således kan være omfattet at forvaltningsbegrebet og dermed fritagelsen, selvom de leveres af en tredjepartsadministrator, jf. præmis 67. Det er i så fald en forudsætning, at ydelserne set under ét udgør en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en ydelse.

Disse betragtninger blev uddybet at EU-Domstolen i GfBk-sagen, hvor Domstolen konkluderede, at ydelser vedrørende rådgivning om investering i værdipapirer, som at tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening, er omfattet af begrebet forvaltning af investeringsforeninger, også selvom tredjemanden ikke har handlet i henhold til delegation som omhandlet i artikel 5g i Rådets direktiv 85/611/E0F.

I juridisk vejledning afsnit D.A.5.11.9.3 er der foretaget en oplistning over de forvaltningsydelser, der anses for omfattet af fritagelsen. Følgende aktiviteter er momsfri, når de udføres af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret:

- Afvikling at investeringsaktiviteterne

- Indkassering af dividende og renter

- Afstemning at positioner med korrespondenter

- Opbevaring af værdipapirer

- Salg og rådgivning

- Opbevaring at investeringsbeviser, VP, prisstillergebyr og aktiebog

Det er vores vurdering, at de ydelser - særligt afvikling af investeringsaktiviteterne samt salg og rådgivning - som udføres af spørger, er væsentlige og specifikke for selve forvaltningsydelsen, idet rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirerne opstår, ændres eller ophører på foranledning af spørger.

   

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers ydelser ikke er momspligtige som følge af EU-Domstolens dom i sag C-44/11 Deutsche Bank.

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1, og § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) og f) er affattet således:

"§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

§ 13. Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) ....

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) ....

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger."

Artikel 2, stk. 1, litra c) i RÅDETS DIREKTIV 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter Momssystemdirektivet) er affattet således:

"Artikel 2

1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) ....

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages på en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab".

Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f) og g), er affattet således:

"Artikel 135

1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) ...

f) transaktioner, herunder formidling, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med aktier, andele i selskaber eller andre sammenslutninger, obligationer og andre adkomstbeviser, bortset fra varerepræsentativer og de i artikel 15, stk. 2, omhandlede rettigheder og adkomstbeviser

g) forvaltning af investeringsforeninger, således som disse er fastsat af medlemsstaterne"

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnitD.A.4.1.6.1:

"Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-Domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse. Se dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 19, dom i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., præmis 52, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse, når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er momsmæssig stillet som hovedydelsen. Se dommen i sag C-34/99, Primback, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis, samt dommen i sag 44/11, Deutsche Bank AG, præmis 19.

Der kan imidlertid også være tale om én enkelt ydelse i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

I det konkret tilfælde kan afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse få et af tre mulige resultater:

• Der er tale om to eller flere særskilte ydelser.
• Der er tale om en hovedydelse med en eller flere biydelser, som hver især momsmæssig skal behandles på samme måde som hovedydelsen. Se afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser.
• Elementerne og handlingerne er så nært forbundne, at de set under et udgør én enkelt ydelse, som det vil være kunstigt at opdele. Denne ydelse skal momsmæssigt bedømmes i sin helhed. Dvs. alle elementer og handlinger set under et, idet ingen af dem udgør en hovedydelse. Se afsnit D.A.4.1.6.3 Nært forbundne ydelser."

Afgørelser mv.:

C-44/11 - Deutsche Bank

Dommen omhandler den momsmæssige behandling af såkaldte porteføljeforvaltningsydelser til investorkunder. Investorkunderne var typisk fysiske personer (privatkunder).

Ydelserne bestod i:

• At investorkunderne gav Deutsche Bank i opdrag selvstændigt at forvalte værdipapirer under hensyntagen til investeringsstrategier valgt af investorkunderne.
• Uden forudgående at indhente instruktioner fra kunderne i forbindelse med de enkelte handler traf banken alle relevante foranstaltninger med henblik på forvaltningen.
• Banken var bemyndiget til at råde over aktiverne (værdipapirer) i investorkundernes navn og for deres regning.

I forbindelse med forvaltningen foretog Deutsche Bank ligeledes konto- og depotføring.

Banken var med andre ord - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom banken gennemførte handlerne.

Domstolen konstaterede, at disse to elementer i porteføljeforvaltningsydelsen kan leveres særskilt. En investorkunde kan således ønske kun at modtage rådgivning og foretrække selv at træffe afgørelse om og gennemføre investeringstransaktionerne. Modsat kan en investorkunde, som foretrækker selv at træffe afgørelserne om værdipapirinvesteringerne og mere generelt at strukturere og overvåge sin formue uden at foretage salg eller køb, benytte sig af en mellemmand til denne type transaktioner.

Men domstolen konstaterer ligeledes, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning som den af Deutsche Bank i hovedsagen udførte imidlertid søger netop kombinationen af disse to elementer.

Domstolen fandt på den baggrund, at disse to delelementer ikke tjente noget formål hver for sig uden hinanden. Begge elementer var nødvendige for leveringen af den samlede ydelse. Det var derfor ikke muligt at anse det ene element for hovedydelsen og det andet for en biydelse.

Elementerne udgjorde af samme grund momsmæssigt én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Denne ydelse var bedømt i sin helhed hverken omfattet af fritagelsen i Momssystemdirektivets artikel 135, stk. 1, litra f), eller g) (Momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e) eller f).

SKM2012.751.SKAT

Skatteministeriet, Koncerncentret har på baggrund af dommen udstedt styresignalet i SKM2012.751.SKAT. Det fremgår, at individuel porteføljeforvaltning er momspligtig i sin helhed. Momspligten omfatter også den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer. For så vidt angår den del af vederlaget, som er knyttet til handel med værdipapirer, er der tale om en praksisændring med virkning fra 1. juli 2013.

Begrundelse

EU-domstolen lagde i sin begrundelse for resultatet i dommen i C-44/11, Deutsche Bank, ikke vægt på metoden, hvorefter vederlaget blev beregnet. Domstolen lagde derimod vægt på, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning søgte netop kombinationen af de to elementer (dels, at tjenesteyderen selvstændig træffer beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne, dels, at tjenesteyderen gennemførte handlerne).  Metoden til at beregne vederlaget var således underordnet for domstolens begrundelse og resultat.

SKAT finder på den baggrund, at forskellene mellem, hvordan Deutsche Banks vederlag blev beregnet, og hvordan spørgers vederlag beregnes, er uden betydning for vurderingen af, om spørger skal anses for at levere én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, og for vurderingen af, om denne enkelte ydelse er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. litra e).

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at hvis kontrakten og honoraret opdeles, således at der indgås én kontrakt om rådgivning og én kontrakt om handel med værdipapirer, og den ene kontrakt ikke er en forudsætning for den anden, og der betales én fast pris for det indledende møde og én pris for de efterfølgende handler med værdipapirer, hvor honoraret er afhængigt af størrelsen af den plejede kapital, da vil det første honorar være momspligtigt og det andet honorar være momsfrit.

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

Se indledningsvis spørgsmål 1.

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.4.1.6.2:

"Retningslinjer

Spørgsmålet, om hvorvidt en transaktion, der består af flere varer eller ydelser, skal anses for én eller flere leverancer, har særligt betydning for fastlæggelsen af leveringsstedet og ved anvendelsen af fritagelsesbestemmelserne. I andre EU-lande har spørgsmålet også betydning for momssatsen. Som følge af de erhvervsmæssige leverancers forskellighed er det umuligt at give et udtømmende svar på, hvordan problemet skal løses i hvert enkelt tilfælde. Se præmis 27 i EF-domstolens dom i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Sondring mellem hovedydelser og biydelser

Når en transaktion består af en gruppe omstændigheder og handlinger, skal der først og fremmest tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion. Se præmis 12-14 i EF-domstolens dom i sag C-231/94, Fåborg-Gelting Linien, og præmis 28 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Hver levering af varer eller tjenesteydelser skal sædvanligvis anses for en uafhængig og selvstændig levering. Se sjette momsdirektivs artikel 2, nr. 1 (nu momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a).  Samtidig må en levering af varer og ydelser, der i økonomisk henseende udgør en enkelt levering, ikke kunstigt opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng. Derfor må det undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den momspligtige person leverer flere uafhængige hovedydelser (selvstændige leverancer af varer eller ydelser) eller en enkelt vare eller ydelse til kunden, forstået som en gennemsnitskunde. Se præmis 29 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Efter SKATs opfattelse forstås ved den gennemsnitlige kunde i denne sammenhæng den gennemsnitlige aftager, uanset om aftagerne af ydelsen er private, virksomheder mv. eller begge dele.

Der er tale om levering af en enkelt vare eller ydelse i tilfælde, hvor et eller flere elementer tilsammen skal anses for at udgøre hovedleveringen, medens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser (sekundære leveringer af varer eller ydelser), der momsmæssigt er stillet som hovedydelsen (hovedleveringen af enten en vare eller ydelse).

Dvs., at hvis virksomheden leverer et eller flere elementer, som tilsammen udgør en hovedydelse, og et eller flere elementer, som alene udgør biydelser til hovedydelsen, så er der momsmæssigt alene tale om en levering.

En vare eller ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte den momspligtige persons hovedydelse på de bedste mulige betingelser. Se præmisserne 24 og 25 i dommen i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne), præmis 30 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP), og præmisserne 26 og 27 i dommen i sag C-200/04, ISt internationale Sprach- und Studienreisen GmbH.

Særskilt fakturering

Det har ikke afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris. En momspligtig persons levering til en samlet pris til kunderne af en transaktion, der består af flere elementer, kan ganske vist tale for, at der foreligger en enkelt vare eller ydelse. Men hvis omstændighederne viser, at kunderne trods leverandørens enhedspris efterspørger flere særskilte leverancer, der hver især udgør et mål i sig selv, skal leverancerne momsmæssigt behandles særskilt. Se præmis 35 i dommen i de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court Hotel-sagerne) og præmis 31 i sag C-349/96, Card Protection Plan Ltd (CPP).

Mulighed for fravalg

Hvis leverandøren tilbyder to ydelser, men det er muligt for aftageren at fravælge den ene, så er der tale om to selvstændige hovedydelser. Se præmis 22-24 i C-572/07, RLRE Tellmer Property. Se dog nedenfor om ydelser (leverancer), som det vil være kunstigt at adskille."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit D.A.4.1.6.3:

"Når en transaktion består af en flerhed af elementer og handlinger, skal der i henhold til EU-Domstolens praksis tages hensyn til samtlige omstændigheder ved den pågældende transaktion ved afgørelsen af, om der foreligger to eller flere særskilte ydelser eller én enkelt ydelse (leverance). Se dom i sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 19, dom i de forenede sager C-497/09, C-499/09, C-501/09 og C-502/09, Bog m.fl., præmis 52, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmis 18.

Domstolen har i den henseende fastslået, at der foreligger én enkelt ydelse (en leverance), når et element skal anses for at udgøre hovedydelsen, mens et andet element skal anses for en sekundær ydelse, der er momsmæssig stillet som hovedydelsen. Se afsnit D.A.4.1.6.2 Hovedydelse og en eller flere biydelser.

Der kan imidlertid også være tale om én enkelt ydelse (leverance) i momsmæssig henseende under andre omstændigheder. Domstolen har således fastslået, at dette ligeledes er tilfældet, når to eller flere elementer eller handlinger, som en afgiftspligtig person leverer til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, er så nært forbundet, at de objektivt set udgør én enkelt, udelelig økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele. Se sag C-41/04, Levob Verzekeringen og OV Bank, præmis 22, sag C-111/05, Aktiebolaget NN, præmis 23, og dom i sag C-44/11, Deutsche Bank AG, præmisserne 20-21.

Det har ikke afgørende betydning, om der faktureres særskilt for handlingerne/omstændighederne. Se præmis 25 i sag C-41/04 Levob."

Afgørelser:

C-394/04 og C-395/04, Ygeia mfl.

Levering af telefontjenester og leje af tv til patienter samt levering af sengepladser og måltider til patienternes ledsagere udgør som hovedregel ikke transaktioner i nær tilknytning til hospitalsbehandling og pleje i momsfritagelsen. Dette blev begrundet i, at ydelserne ikke var uomgængeligt nødvendige for at nå det terapeutiske mål med hospitalsbehandlingen.

C-224/11, BGZ Leasing

Fremgangsmåderne for fakturering og prisfastsættelse kan give holdepunkter for, hvorvidt en ydelse har karakter af en enkelt ydelse. Således taler en særskilt fakturering og en særskilt prisfastsættelse af ydelser for, at der foreligger uafhængige ydelser, uden dog af denne grund at have afgørende betydning.

En ydelse i form af forsikring af en leaset vare og en ydelse i form af selve leasingen skal i princippet anses for særskilte og uafhængige tjenesteydelser i henseende til merværdiafgiften. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om de pågældende transaktioner, henset til hovedsagens særlige omstændigheder, er så nært indbyrdes forbundet, at de skal anses for at udgøre en enkelt transaktion, eller om de derimod udgør uafhængige ydelser.

Når en leasinggiver selv forsikrer den leasede vare og viderefakturerer leasingtageren de nøjagtige omkostninger ved forsikringen, udgør en sådan transaktion under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede en forsikringstransaktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 135, stk. 1, litra a), i Momssystemdirektivet.

Begrundelse

Ligesom metoden til at beregne vederlaget er underordnet, så er det i nærværende sag SKATs opfattelse, at det med hensyn til spørgsmålet, om der momsmæssigt er tale om en eller to ydelser, ligeledes er uden betydning, om der er indgået en samlet aftale, eller om der er tale om et sæt aftaler, der tilsammen udgør det samlede aftalegrundlag. Jf. også det forhold, at det efter EU-domstolens praksis ikke har afgørende betydning, om der kun faktureres en enkelt pris.

Som anført i begrundelsen under spørgsmål 1, så lagde EU-domstolen i sin begrundelse for resultatet i dommen i C-44/11, Deutsche Bank, ikke vægt på metoden, hvorefter vederlaget blev beregnet. Domstolen lagde derimod vægt på, at den gennemsnitlige investorkunde i forbindelse med porteføljeforvaltning søgte netop kombinationen af de to elementer (dels, at tjenesteyderen selvstændig træffer beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne, dels, at tjenesteyderen gennemførte handlerne).  Metoden til at beregne vederlaget var således underordnet for domstolens begrundelse og resultat.

SKAT finder på den baggrund, at forskellene mellem, hvordan Deutsche Banks vederlag blev beregnet, og hvordan spørgers vederlag evt. vil blive beregnet, er uden betydning for vurderingen af, om spørger skal anses for at levere én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele, og for vurderingen af, om denne enkelte ydelse er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. litra e). Det er derfor efter SKATs opfattelse ligeledes uden betydning, om der bliver indgået en samlet aftale, eller om der bliver tale om et sæt aftaler, der tilsammen udgør det samlede aftalegrundlag.

I forlængelse af spørgers repræsentants høringssvar skal SKAT bemærke, at det forhold, at der evt. måtte blive indgået flere kontrakter, der tilsammen udgør det samlede aftalegrundlag, kan være en indikation på, at der er tale om flere selvstændige hovedydelser. Men SKAT må fastholde, at det efter EU-domstolens praksis ikke har afgørende betydning. Særligt ikke, når der er tale om to ydelser, som domstolen selv i en dom har vurderet tilsammen momsmæssigt udgjorde én enkelt økonomisk ydelse, som det ville være kunstigt at opdele.

Det bemærkes for en god ordens skyld, at selv hvis kontrakterne og honorarerne deles som beskrevet, og de to kontrakter med hvert sit tilhørende honorar blev anset for at vedrøre hver sin selvstændige hovedydelse, så ville det andet honorar efter SKATs opfattelse være momspligtigt som honorar for momspligtig porteføljeforvaltning. Spørger ville stadig - inden for rammerne af den valgte investeringsstrategi - være bemyndiget til selvstændigt til at træffe beslutning om at købe eller sælge værdipapirer i kundens navn og for dennes regning (eller undlade sådanne køb eller salg) uden at indhente instruks fra kunderne. Ligesom spørger fortsat vil gennemføre handlerne gennem instrukser til kundens depotførende pengeinstitut eller andre værdipapirhandlere.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 bevares med "Nej".

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de porteføljer, som spørger investerer i på vegne af investorkunderne er at betragte som investeringsforeninger, og at de ydelser, som Spørger leverer, er forvaltningsydelser, jf. momslovens § 13, stk. 1, litra f).

Lovgrundlag

Se spørgsmål 1.

Praksis

C-169/04, Abbey National plc

EF-domstolen har i dommen i sag C-169/04, Abbey National plc, udtalt, at begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger i 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, er et selvstændigt fællesskabsretligt begreb, hvis indhold medlemsstaterne ikke kan ændre. Domstolen udtalte videre, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, skal fortolkes således, at de administrative og regnskabsmæssige tjenesteydelser, som leveres af en tredjepartsadministrator, er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" som omhandlet i denne bestemmelse, hvis de, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger. Derimod er tjenesteydelser, der svarer til en depositars opgaver, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, ikke omfattet af dette begreb.

C-275/11, GfBk Gesellschaft für Börsenkommunikation mbH

Ydelser vedrørende rådgivning om investering i værdipapirer, som af tredjemand leveres til et kapitalinvesteringsselskab, der administrerer en investeringsforening, er omfattet af begrebet "forvaltning af investeringsforeninger" med henblik på den fastsatte momsfritagelse, også selv om tredjemanden ikke har handlet i henhold til delegation som omhandlet i artikel 5g i direktiv 85/611, som ændret ved direktiv 2001/107.

SKM2007.295.SR

Skatterådet har i SKM2007.295.SR udtalt, at modsat hvad gælder for forsikring, jf. f.eks. EF-domstolens dom i sag C-349/96, CPP, overførsler, jf. dommen i sag C-2/95, SDC, værdipapirer, jf. dommen i sag C-235/00, CSC, og væddemål, jf. dommen i sag C-89/05, United Utilities plc., har EF-domstolen ikke i sag C-169/04, nærmere defineret begrebet "forvaltning" af investeringsforeninger. Derimod har domstolen slået fast, at fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger alene finder anvendelse på en underleverandør (tredjepartsadministrator), såfremt underleverandørens ydelser, set under ét, udgør en særskilt helhed og er specifikke og væsentlige for forvaltning af investeringsforeninger.

På baggrund af det af domstolen i præmis 68 i sag C-169/04 anførte om afgiftsneutralitet og på baggrund af domstolens henvisning i præmis 64 til bilag II til direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som ændret ved direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 med henblik på en regulering af administrationsselskaber og forenklede prospekter og ved direktiv 2001/108/EF af 21. januar 2002 med hensyn til investeringsinstitutters investeringer, så fandt Skatterådet, at de opgaver i forbindelse med forvaltning af investeringsfonde og investeringsselskaber, som er nævnt i den ikke-udtømmende liste i bilaget, kan anses for omfattet af fritagelsen.

De i bilaget anførte opgaver omfatter:

- Investeringsforvaltning

- Administration:

a) juridisk bistand og regnskabstjenesteydelser i forbindelse med fondsforvaltning

b) kundeforespørgsler

c) værdi- og prisfastsættelse (herunder selvangivelser)

d) kontrol med overholdelse af lovgivning

e) ajourføring af deltagerregister

f) udlodning af overskud

g) emission og indløsning af andele

h) kontraktetablering (herunder udsendelse af beviser)

i) registrering.

- Markedsføring.

Hidtidig dansk praksis, jf. Momsvejledningen 2007-2, havde indrømmet fritagelse for følgende ydelser:

• Den daglige administration af porteføljen, herunder bogholderi.
• Rådgivning og beslutning om placering af midlerne og effektuering af køb og salg af værdipapirer for foreningen.
• Beregning af investeringsbevisernes indre værdi.
• Udstedelse og indløsning af investeringsbeviser.
• Andre administrative ydelser, herunder IT, prospekter m.m., markedsføring, ledelse samt udvikling og analyse.
• Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret, herunder af depotbanken, såsom afvikling af investeringsaktiviteterne, indkassering af dividender og renter, afstemning af positioner med korrespondenter, opbevaring af værdipapirer, salg og rådgivning, opbevaring af investeringsbeviser, VP, prisstillergebyr og aktiebog.

Skatterådet fandt, at EF-domstolens dom i sag C-169/04, Abbey National, ikke var til hinder for, at denne praksis blev opretholdt. Dog med den undtagelse, at ydelser leveret af depositarer for institutter for kollektiv investering, som dem, der er nævnt i artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 14, stk. 1 og 3, i direktiv 85/611, fremover ikke kunne anses for momsfri. Aktiviteter udført af andre, hvortil kompetencen er lovligt delegeret, måtte således stadig anses for momsfri, dog ikke ydelser leveret af depotbanker.

Begrundelse

Spørgers ydelser er ikke specifikke og væsentlige for forvaltningen af investeringsforeninger, idet ydelserne leveres til investorkunderne og ikke til investeringsforeningerne eller et selskab, der forvalter investeringsforeninger. Allerede derfor er spørgers ydelser ikke omfattet af fritagelsen for forvaltning af investeringsforeninger. Der er ikke herved taget stilling til, om alle fire typer af værdipapirer, som indgår i spørgers porteføljer, udgør andele i investeringsforeninger i momslovens forstand.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 bevares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.