Parter

A
(Advokat Tobias Stenkær Albrechtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Astrid Bøgh og Lis Frost

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 18. juli 2012 afsagt domme i 1. instans (rettens nr. BS 1-2879/2011 og BS 1-2880/2011).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten i begge sager.

Indstævnte, Skatteministeriet, i har i sagen V.L. B-1943-12 påstået stadfæstelse. I sagen V.L. B-1944-12 har Skatteministeriet principalt påstået stadfæstelse, subsidiært at ansættelsen af As indkomst for indkomståret 2006 hjemvises til fornyet behandling ved SKAT.

Forklaringer

A har afgivet forklaring for landsretten.

A har forklaret, at han har solgt skrot i form af nyt og gammelt jern samt andre metaller, herunder kobber og aluminium. Han har nok solgt i alt et par tusind ton i årene 2005 og 2006. En container med landbrugsskrot vejede typisk 8 ton, medens der ved andre former for skrot kunne være op til 12 ton i en container. Han drev virksomheden alene, men havde nogle gange en med ude for at hjælpe sig med at skære noget ned. Han var beskæftiget som nedbryder i 2003-2005 og fik på den måde kontakt til sine kunder. Opkøberne af skrot stillede ikke spørgsmålstegn ved, at han kunne skaffe så meget skrot. Der var stort fokus på, om skrottet kunne være stjålet, og det blev undersøgt af køberne. Hvis køberne var i tvivl, kunne de finde på at afvise skrot fra en sælger, men han er aldrig blevet afvist.

Hans skrot kom fra f.eks. fabrikker, landmænd og autoværksteder. Han kom under sin kørsel rundt i landet for at opkøbe skrot til at kende flere og flere og fik derfor et stort kundegrundlag. Han fik fakturaer, men han er ikke den type, der gemmer tingene. Han har kun haft bilag på en del af det opkøbte skrot. Noget skrot er også købt sort, og han kan ikke konkret oplyse, hvem han har købt skrot af. Han købte blandt andet skrot af en kunde i ...1 og hos nogle fabrikker. Han kan ikke præcisere det nærmere. Det er lang tid siden, og han ser sig ikke i stand til at komme med oplysninger om det nu.

Alle "jagtede" skrot i årene 2005 til 2006, og derfor var det svært at tjene på det. I starten af perioden kunne man tjene 20 %, men det gik hurtigt ned ad bakke. Han betalte sine leverandører kontant og hævede pengene hertil på kontoen i Danske Bank. Han har således f.eks. hævet ret store beløb hertil i dagene efter den 10. januar 2006, hvor der kom en indbetaling på 172.500 kr. Beløbet indbetalt den 7. februar 2006 på 625.937,50 kr. med henvisning til "Fakt. ..." er en betaling for nogle maskiner, han havde solgt. Posten "Husleje JN" den 9. januar 2009 vedrører lejeindtægt fra en lejlighed i ...2, som han havde udlejet. Indtægten fra husleje og betalingen for maskinerne på 625.937,50 kr. var en del af det forlig, han indgik med skattemyndighederne i 2008.

Prisen på skrot blev fastsat efter vægt, men også ofte "på slump". Han havde udgifter til vognmand og kørsel i egen bil, når skrottet skulle hentes og afleveres. Han har i årene 2005 og 2006 nok tjent 500.000 kr. - 700.000 kr. på handel med skrot. Han tænkte på at gå til revisor, men det fik han ikke gjort. Han brugte vognmand JJ fra ...3 til en del af transporterne, men der var også andre, der kørte for ham.

Han husker ikke, hvad indbetalingerne på kontoen i Danske Bank den 16. og den 27. februar 2006 på henholdsvis 250.000 kr. og 212.500 kr. med henvisning til "Fakt. nr. ..." og "Fakt. nr. ..." vedrører. Det er ikke betaling for skrot, når det står på den måde med henvisning til et fakturanummer. Det beløb på 875.000 kr., der er indbetalt den 22. marts 2006 ifølge særskilt advis, drejer sig om en købesum for en gravemaskine eller en gummiged, som han skulle købe for EJ fra ...4. Baggrunden for indbetalingen var, at han kunne købe den for en bedre pris, end EJ selv kunne. Han købte gummigeden i ...5 gennem en person ved navn ST fra firmaet G1. Der er en del hævninger umiddelbart efter indbetalingen samme dag, og gummigeden kan være betalt med disse. Det er sædvanligt at betale ad flere forskellige omgange, når man bestiller en gummiged hjem. Han husker ikke helt nøjagtigt, hvordan betalingerne skete.

indbetalingen den 5. april 2006 med henvisning til "Fakt. nr.  ..." på 150.000 kr. kan vedrøre salg af en maskine. Han handlede også lidt med maskiner. Det kunne være en gummiged eller en minigraver. Han udstedte fakturaer, når han solgte maskiner. Han kan ikke sige, hvad indbetalingen den 11. april 2006 på 350.000 kr. vedrørende "f. ..." angår. Han kan ikke huske det. Indbetalingen på 125.000 kr. den 22. maj 2006 med henvisning til "fak ... - ST" kan måske være betaling for en kompressor eller en generator, som ST fra G1 i ...5 har købt. Han kan ikke huske, hvad der var baggrunden for betalingen den 14. juli 2006 på 200.000 kr. fra G2, som er navnet på en maskinhandel.

Han har handlet med og bestilt ydelser hos en masse forskellige mennesker. Nogle gange gjorde de hinanden en tjeneste, og det var ikke altid, der var penge mellem dem. Han har ved nogle lejligheder købt skrot sort ude hos landmænd eller andre, som han hjalp med at bortskaffe skrottet.

Det har været for beløb i størrelsesordenen 2.-3.000 kr.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

V.L. B-1944-12

Skattemyndighederne sendte den 22. juni 2009 varsel om forhøjelse af As indkomst for indkomståret 2006, og ansættelsen skete ved brev af 24. september 2009, hvilket lå forud for både den 1. maj og den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt., der angår ordinær ansættelse, er derfor overholdt.

Det bemærkes herved, at forarbejderne til § 26 i lovforslag nr. L 104 1995/1996 ikke giver grundlag for at forstå bestemmelsen på den måde, at der - som hævdet af A - gælder en absolut frist for ansættelse senest 3 måneder efter varsling, også når varslingen er sket inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, der vedrører ekstraordinær ansættelse, i lovforslag nr. L 43 2008/2009 kan heller ikke tages til indtægt for en sådan forståelse af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det er efter det oplyste helt utvivlsomt, at skattemyndighederne på baggrund af indbetalingerne på As bankkonto i Danske Bank sammenholdt med oplysningerne fra de virksomheder, der har bilag på køb af skrot hos ham i 2006, ved ansættelsen har skønnet over As indtægt ved salg af skrot.

A, der ifølge sin forklaring har købt "noget skrot sort", har valgt at drive sin virksomhed med køb og salg af skrot uden at udarbejde regnskaber og indlevere selvangivelser, ligesom han ikke har kunnet fremvise nogen form for bilagsmateriale vedrørende køb og salg af skrot eller de hermed forbundne udgifter. Han har ikke forud for sin forklaring for landsretten givet skattemyndighederne oplysninger om, hvordan virksomheden blev drevet, eller om karakteren og størrelsen af udgifterne til driften af virksomheden - herunder til indkøb og transport af skrot og eventuel løn til medhjælpere. De oplysninger, A under sin forklaring for landsretten er fremkommet med, har i øvrigt ikke bidraget væsentligt til at belyse de nævnte forhold nærmere.

Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskatteloven § 6 litra a. I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne. Selv om A ikke har kunnet fremlægge regnskaber eller andet skriftligt bilagsmateriale, finder landsretten det dog ubetænkeligt at lægge til grund, at han har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn som muligt. Dette har han undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis.

På den baggrund er der mindst lige så stor sandsynlighed for, at A ikke har haft fradragsberettigede udgifter til drift af virksomheden, som for at A har haft fradragsberettigede udgifter af en vis størrelse. Den omstændighed, at SKAT ikke foretog fradrag af driftsudgifter ved ansættelsen af As indkomst for 2006, kan derfor ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndighederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen. Formuleringen af skattemyndighedernes brev af 2. november 2010 kan sammenholdt med sagens andre oplysninger ikke føre til en anden vurdering.

Der er ikke for landsretten dokumenteret en fast administrativ praksis for, at der i en situation som den her foreliggende foretages standardmæssigt fradrag af driftsudgifter i forbindelse med skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse om ansættelse af hans indkomst for 2006 er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i denne sag.

V.L. B-1943-12

Landsretten lægger efter det oplyste til grund, at ansættelsen af As momstilsvar for 2006 i realiteten er sket i medfør af opkrævningslovens § 5, stk. 2. SKATs henvisning til § 5, stk. 1, kan ikke i sig selv medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Landsretten lægger endvidere til grund, at den skønsmæssige ansættelse er sket ved at forhøje momstilsvaret med salgsmomsen af det beløb, som A ubestridt har faktureret for i 2.- 4. kvartal 2006 hos G3 A/S og G4 A/S.

Det følger af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, at den fradragsberettigede afgift er afgiften af varer og ydelser leveret til virksomheden. Det er udgangspunktet, at virksomheden må fremlægge dokumentation for at have betalt en sådan afgift for at få fradrag. I mangel af dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne.

Efter det, der er anført ovenfor under V.L. B-1944-12 om grundlaget for udøvelsen af skønnet over fradragsberettigede udgifter ved ansættelsen af As indkomst for 2006, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at der ikke ved ansættelsen af momstilsvaret er udøvet det samlede skøn, som skattemyndighederne har været forpligtet til at foretage. Formuleringen af skattemyndighedernes brev af 8. januar 2010 kan sammenholdt med sagens andre oplysninger ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæster derfor også byrettens dom i denne sag.

Efter sagernes udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 200.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagernes økonomiske værdi, forløb og omfang samt varigheden af hovedforhandlingen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens domme stadfæstes.

A skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 200.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.