Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at selskabets finansiering med sælgerpantebrev i forbindelse med salg af fast ejendom til selskabets hovedaktionær ikke omfattes af reglerne om beskatning af ulovligt anpartshaverlån, såfremt sælgerpantebrevet ydes på normale markedsvilkår med hensyn til kontant udbetaling, lånets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår m.v. i henhold til nedenstående beskrivelse?

Svar:

Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Hovedaktionærens selskab, hvis formål er at drive handel, finansiering, forvaltning af fast ejendom dermed beslægtet virksomhed, ejer en række erhvervsejendomme samt en nyopført beboelsesejendom, som er opført med henblik på udleje eller videresalg.

Selskabet påtænker at overdrage ejendommen til selskabets hovedaktionær.

Hovedaktionæren har indhentet lånetilbud fra realkreditinstitutter samt banker med henblik på finansiering af overdragelsen. 

Da opførelsesomkostningerne overstiger den af realkreditinstituttet vurderede handelsværdi, er det alene muligt at opnå begrænset realkreditfinansiering i forhold til overdragelsessummen, som i henhold til SKATs administrative praksis, jævnfør den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.4.3, vil blive fastsat med udgangspunkt i opførelsesomkostningerne.

Den resterende del af overdragelsen forventes finansieret ved udbetaling på ca. 20% og de resterende beløbet på et sælgerpantebrev.

SKAT er i 2010 ophørt med at udsende tabeller om kursfastsættelsen af private pantebreve, ligesom pengeinstitutterne er ophørt med at offentliggøre disse statistikoplysninger. Til fastsættelse af kurs og rentevilkår har selskabet udarbejdet en konkret vurdering med udgangspunkt i følgende forhold:

• rentesatsen
• afdragsprofilen
• nutidsværdien
• prioritetsstillingen
• aktivets prisfølsomhed
• skyldnerens formodede betalingsevne
• anden sikkerhedsstillelse

(redegørelse for beregning af kursen på sælgerpantebrev udeladt)

Spørgers opfattelse og begrundelse

Af bemærkningerne til den tidligere aktieselskabslovs § 115 fremgår, at "Køber en kapitalejer eller et ledelsesmedlem en fast ejendom, der har tilhørt selskabet, kan et sælgerpantebrev indgå i handlen, såfremt denne er afsluttet på normale vilkår med hensyn til kontant udbetaling, pantebrevets forrentning, afdrag og opsigelsesvilkår mv. Det er således efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opfattelse også en forudsætning, at køber har optaget maksimalt lån i en kreditforening. Der kan således ikke udstedes ejerpantebrev [sælgerpantebrev] til berigtigelse af hele købesummen."

Da hovedaktionæren vil optage maksimal belåning i kreditforening og foretage normal udbetaling, vil et sælgerpantebrev efter vores opfattelse kunne indgå i finansieringen af overdragelsen, uden dette bør karakteriseres som et ulovligt aktionærlån. Samtidig vil sælgerpantebrevet blive udstedt med standard vilkår omkring misligholdelse, herunder panterettigheder, afviklingsvilkår mv. til en kurs, der vurderes at være på markedsmæssige vilkår.  

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at selskabets finansiering med sælgerpantebrev i forbindelse med salg af fast ejendom til selskabets hovedaktionær ikke omfattes af reglerne om beskatning af ulovligt anpartshaverlån.

Lovgrundlag

Ved lov nr. 926 af 18. september 2012, indsatte § 1, nr. 2 en ny bestemmelse; ligningsloven § 16E. Bestemmelsen har virkning for lån, der ydes fra og med den 14. august 2012, jf. § 5, stk. 5.

Ny Ligningsloven § 16E:

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Praksis

Af bemærkningerne til L199 (og senere L199A), der indsatte bestemmelsen fremgår bl.a.:

"Lovforslaget har til formål at fjerne de eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage aktionærlån som skattefrit alternativ til at hæve løn eller udbytte i selskabet.

Lovforslaget omfatter alene aktionærer m.v. med en kvalificeret tilknytning til selskabet.

Det foreslås endvidere at rette op på nogle uhensigtsmæssigheder, der opstår i forbindelse med lån, der ydes i forbindelse med transaktioner mellem et selskab og dets aktionærer."

Og fra de specielle bemærkninger:

Til nr. 2

"Det foreslås at beskatte lån m.v. til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det långivende selskab. Formålet hermed er at fjerne det skattemæssige incitament til at optage sådanne lån. Den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E skal således imødegå, at aktionærlån anvendes som skattefrit alternativ til hævning af skattepligtigt udbytte eller løn.

Det foreslås, at låneforholdet i skattemæssig henseende behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Forslaget medfører, at aktionærlånet beskattes allerede på udbetalingstidspunktet.

Hvis en person i sin egenskab af aktionær med bestemmende indflydelse modtager et lån m.v. fra selskabet, skal der efter forslaget ske beskatning på samme måde, som hvis låntageren modtog en udbetaling fra selskabet uden tilbagebetalingspligt. En sådan udbetaling vil som udgangspunkt skulle beskattes som maskeret udlodning. Hvis aktionæren er ansat i selskabet, og udbetalingen kan anses for en rimelig aflønning for arbejdsindsatsen, kan der dog i stedet ske beskatning som løn.

Spørgsmålet, om der er tale om løn eller udbytte, har udover beskatningen af låntager betydning for selskabets eventuelle fradragsret. Selskabet vil ikke have fradragsret for beløbet, hvis der er tale om udbytte, dvs. i tilfælde, hvor aktionæren ikke udfører arbejde for selskabet.

Er aktionæren ansat i selskabet, vil selskabet have fradrag for beløbet som en lønudgift, dvs. en driftsomkostning, hvis der er tale om vederlag for personligt arbejde, og det samlede vederlag inklusive lånet kan rummes inden for en rimelig aflønning til aktionæren for det udførte arbejde.

Den omstændighed, at ydelse af et lån behandles som en hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt, medfører endvidere, at de gældende regler om indeholdelse af A-skat eller udbytteskat i beløbet og reglerne om indberetning til SKAT om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte m.v. finder anvendelse.

Hvis et lån er omfattet af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 E, vil det i alle skattemæssige relationer blive lagt til grund, at der hverken hos långiver eller låntager foreligger et lån. Udover at lånebeløbet beskattes som en hævning, betyder det, at låntager ikke vil kunne fradrage sine eventuelle renteudgifter på lånet, ligesom eventuelle renteindtægter vil blive beskattet som et skattepligtigt tilskud hos selskabet.

Selv om der civilretligt fortsat kan være tale om et ulovligt aktionærlån, der skal tilbagebetales, vil en tilbagebetaling af det ulovlige lån ikke føre til en genoptagelse af beskatningen af lånet hos aktionæren. Dette svarer til, at det ikke er muligt at ophæve beskatningen ved tilbagebetaling af løn eller udbytte.

Der vil alt efter omstændighederne være adgang til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29. De skattemæssige virkninger af at optage et aktionærlån må som udgangspunkt forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Ligningslovens § 16 E har samtidig den konsekvens, at ligningslovens § 2 og bestemmelserne i kursgevinstloven om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld heller ikke finder anvendelse, da der ikke skattemæssigt er tale om et lån. Der skal dermed ikke ske korrektion efter ligningslovens § 2, hvis et lån er omfattet af ligningslovens § 16 E, selv om lånet ikke er ydet på sædvanlige markedsvilkår.

Til § 16 E, stk. 1

Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.

Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.

Beskatning efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, omfatter således en del af de lån, der er i strid med selskabslovens § 210, stk. 1. Det gælder f.eks. lån til hovedaktionærer, mens f.eks. lån til mindretalsaktionærer og ledelsesmedlemmer ikke nødvendigvis vil være omfattet af den foreslåede § 16 E.

Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.

Den foreslåede bestemmelse omfatter lån m.v., der er ydet af selskaber m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, dvs. indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital.

Beskatning finder kun sted i de tilfælde, hvor der mellem långiver og låntager er en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på lån m.v., der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det vil f.eks. være lån, der opstår som led i aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Til § 16 E, stk. 2

Lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, anses som nævnt ikke for et lån i skattemæssig forstand. Tilbagebetaling af lån, der er beskattet efter den foreslåede bestemmelse i § 16 E, stk.1, skal derfor skattemæssigt behandles som et tilskud til selskabet, idet der ikke skattemæssigt anses at foreligge et lån. For at undgå dobbeltbeskatning foreslås det, at en eventuel tilbagebetaling ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst."

Under sagen behandling i Skatteudvalget har Skatteministeren i bilag 14, kommenteret henvendelse af 24. august 2012 fra CORIT ADVISERY.

Heraf fremgår bl.a.

Der er spurgt til hvad der forstås ved sædvanlig forretningsmæssig disposition.

I kommentaren hertil er anført:

"Begrebet "lån. Mv., der ydes m.v. som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition" er inspireret af selskabsloven § 212. Praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende ved fortolkningen af ligningsloven § 16E. Dette medfører dog ikke, at fortolkningen af de to lovbestemmelser altid vil være ens. De to lovbestemmelser skal varetage forskellige hensyn, hvorfor fortolkningen i nogle situationer kan være forskellig."

Selskabsloven (Lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011 med senere ændringer) § 212

Uanset § 210 kan et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte eller indirekte stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for personkredsen, der er nævnt i § 210.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 470 af 12. juni 2009.

Af bemærkningerne til § 212 i L 170 (2008/09) fremgår:

"Undtagelsen om sædvanlige forretningsmæssige dispositioner kodificeres med ordlyden i § 212, således at der opnås klarhed på dette punkt. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den hidtidige praksis.

Denne undtagelse med hensyn til sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har hidtil ikke været indeholdt i aktie- og anpartsselskabslovene, men har baseret sig på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 1982. I den sammenhæng blev det slået fast, at økonomisk bistand, der udspringer af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, netop af den grund var acceptable.

Disse sædvanlige forretningsmæssige dispositioner har som hovedregel været kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter. Den mest almindelige disposition er salg af varer og tjenesteydelser på kredit. Der må foretages en konkret vurdering af, om transaktionen kan betragtes som sædvanlig for selskabet og inden for branchen. En klar indikator for, om transaktionen er sædvanlig, er, at selskabet har indgået tilsvarende transaktioner med uafhængige parter. Begrebet »sædvanlige forretningsmæssige dispositioner« er et fleksibelt og dynamisk begreb, der vil kunne ændre sig over tid.

Det er ikke kun transaktionen, som skal være sædvanlig. Dette krav gælder også for vilkårene i transaktionen. Betalingsbetingelser, kreditvurdering, sikkerhedsstillelse mv. skal ske på samme vilkår, som tilsvarende transaktioner sædvanligvis gennemføres med overfor tredjemand."

Begrundelse

Spørger er hovedaktionær i det selskab, der vil sælge ham ejendommen, og spørger er derfor omfattet af personkredsen i den nye bestemmelse i ligningsloven § 16E. Dispositionen vil være omfattet, da bestemmelsen har virkning for dispositioner foretaget efter den 14. august 2012, jf. lov nr. 926 af 18. september 2012, § 5, stk. 5.

Undtaget fra ligningsloven § 16E er sædvanlige forretningsmæssige dispositioner. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at Skatteministeren i bilag 14, i en kommentar til henvendelse af 24. august 2012 fra CORIT ADVISERY, har svaret at bestemmelsen er inspireret af selskabsloven § 212, og at praksis vedrørende denne bestemmelse vil være vejledende ved fortolkningen.

Af forarbejderne til lov nr. 470 af 12. juni 2009, der indsatte selskabsloven § 212 er anført, at undtagelsen vedrørende sædvanlige forretningsmæssige dispositioner er baseret på forarbejderne til det generelle låneforbud, som blev indført i 1982, og at sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som hovedregel er kendetegnet ved, at selskabet løbende foretager dispositioner af denne karakter med uafhængige parter.

Af bemærkningerne til ligningsloven § 16E, stk. 1 fremgår bl.a., at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå beskatning, at lånet sker på markedsvilkår.

For at lån mellem selskab og hovedaktionær ikke skal blive omfattet af ligningsloven § 16E, er det derfor en forudsætning, at udlånet er udtryk for en sædvanlig forretningsmæssig disposition for selskabet. Dvs. en transaktion som selskabet løbende også har med uafhængige parter og på tilsvarende vilkår. Som eksempel på dette fremgår af forarbejderne; lån, der opstår i forbindelse med aktionærens almindelige samhandel med selskabet på sædvanlige kreditvilkår.

Efter det oplyste er selskabet ejer af en række erhvervsejendomme samt den omhandlede nyopførte beboelsesejendom, som er opført med henblik på udleje eller videresalg. Der udstedes endvidere et pantebrev i forbindelse med salg af beboelsesejendommen til hovedaktionæren.

Da selskabet efter det oplyste, ikke sædvanligvis opfører og sælger beboelsesejendomme og i den forbindelse yder lån ved salget eller i øvrigt yder lån til køb af fast ejendom, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.