Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteret

►SKM2024.270.HR◄

►Et forsikringsselskab havde ikke ret til at medregne omsætningen fra forsikringer, som selskabet havde solgt til Y1-lands forsikringskunder fra dets faste forretningssted i Y1-land, ved beregningen af selskabets godtgørelse af moms i henhold til den dagældende ML § 45, stk. 4. ◄

►Det kunne ikke føre til en anden forståelse af momslovens dagældende § 45, stk. 4, at forsikringsselskabets danske hovedsæde og det faste forretningssted i Y1-land ikke var samme afgiftspligtige person, fordi hovedsædet indgik i en momsretlig fællesregistrering i Danmark.◄

Landsskatteretten

SKM2021.664.LSR

Sagen angik, om en investeringsforening i medfør af den dagældende ML § 45, stk. 4 (nu ML § 37, stk. 7), var berettiget til godtgørelse af afgift vedrørende ydelser, som var leveret og faktureret til og betalt af et administrationsselskab, der udførte forvaltning for investeringsforeningen. Landsskatteretten bemærkede, at investeringsforeningen ikke havde ansatte medarbejdere og ikke rådede over egne faciliteter. Investeringsforeningen havde valgt en struktur, hvor forvaltningen af investeringsforeningen var uddelegeret til administrationsselskabet. De indgående momsbelagte transaktioner, som investeringsforeningen påstod godtgørelse for afgift af, angik ydelser, som administrationsselskabet købte hos eksterne leverandører. Disse ydelser blev leveret og faktureret til og betalt af administrationsselskabet, der anvendte ydelserne som led i selskabets virksomhed med forvaltning af investeringsforeningen. Allerede fordi ydelserne således ikke blev leveret og faktureret til og betalt af investeringsforeningen, fandt Landsskatteretten, at investeringsforeningen ikke var berettiget til godtgørelse af den af administrationsselskabet betalte afgift. Den omstændighed, at administrationsselskabet helt eller delvist opnåede dækning for de ydelser, selskabet købte hos leverandørerne, derved, at investeringsforeningen betalte honorar m.v. til administrationsselskabet for selskabets forvaltning, kunne ikke føre til et andet resultat, idet honoraret m.v. ikke blev betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra a-e, men for administrationsselskabets forvaltning.

SKM2009.454.LSR

Landsskatteretten traf afgørelse om, at et kreditforsikringsselskab ikke kan få momsgodtgørelse efter ML § 45, stk. 4, for moms af omkostninger afholdt til brug for kreditforsikringer i forbindelse med eksport af varer til steder uden for EU. Retten fandt på baggrund af den fremlagte forsikringspolice ikke, at der er den fornødne direkte tilknytning til den leverance af varer, der sker til steder uden for EU. Retten har herved særligt henset til, at forsikringsydelsen over for forsikringstageren må anses for at være af generel karakter, da den omfatter leverancer i en vis periode til bestemte købere i bestemte lande, og til, at forsikringspræmien efter det oplyste er beregnet ud fra den samlede omsætning, som stammer fra kunder i den pågældende landekreds. Ikke fradragsret.

Skatterådet

SKM2009.119.SR

Skatterådet fandt, at et selskabs filial i et land uden for EU ikke kunne anses for et fast forretningssted i momslovens forstand. Selvom selskabet indgik i en fællesregistrering kunne filialen og fællesregistreringen derfor anses for én og samme momspligtige person. Filialen kunne ikke anses for et agentur for selskabet, men derimod for et repræsentationskontor for selskabet. Forsikringspræmier vedrørende forsikringsaftaler med kunder i det pågældende land kunne derfor indgå fuldt ud ved beregningen af godtgørelse af købsmoms vedrørende forsikringsydelser leveret til aftagere i tredjelande, selvom filialen medvirkede til indgåelsen af forsikringsaftalerne. Fradragsret.