Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.11.1.3.2.3 Selskabsandele" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Afsnittet handler om selskabsandele og generalomkostninger.

Afsnittet indeholder:

Led i økonomisk virksomhed eller ej
Ikke led i økonomisk virksomhed
Økonomisk virksomhed ved indgriben og iværksættelse af transaktioner
Fradragsret som følge af økonomisk virksomhed
Fællesregistrering
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Led i økonomisk virksomhed eller ej?

Erhvervelse, besiddelse eller afhændelse af selskabsandele udgør ikke i sig selv økonomisk virksomhed. Det forhold, at der erhverves kapitalinteresser i en virksomhed, er ikke i sig selv en udnyttelse af et gode med henblik på at opnå varige indtægter, fordi et eventuelt udbytte, som kapitalandelen afkaster, kun er en følge af ejendomsretten til godet. Når erhvervelse af andele ikke i sig selv udgør en økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand, gælder det samme for en virksomhed, der består i at afhænde sådanne andele.

Erhvervelse, besiddelse og afståelse af kapitalandele anses alligevel for økonomisk virksomhed, såfremt dette foretages

inden for rammerne af en kommerciel fondshandelsvirksomhed
med henblik på at gennemføre et direkte eller indirekte indgreb i administrationen i de selskaber, hvori der besiddes en kapitalinteresse
i direkte, permanent og nødvendig forlængelse af den momspligtige virksomhed, som den pågældende i øvrigt udøver.

Se herved bl.a. præmis 33 i EU-domstolens dom i sagen C-502/17, C&D Foods.

Se i øvrigt afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed.

Ikke led i økonomisk virksomhed

I tilfælde, hvor erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele ikke udgør økonomisk virksomhed, er erhvervelsen, besiddelsen og afhændelsen ikke transaktioner omfattet af Momssystemdirektivets og momslovens anvendelsesområde og berettiger efter EU-domstolens praksis derfor ikke til fradrag. Tilsvarende gælder for andre værdipapirer.

Udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, som ikke udgør økonomisk virksomhed, kan ikke anses som generalomkostninger i den økonomiske virksomhed, som selskabet evt. udøver. Der er derfor ikke fradragsret for udgifter, der har en direkte og umiddelbar tilknytning til erhvervelse, besiddelse og salg af selskabsandele i datterselskaber, i tilfælde, hvor erhvervelsen, besiddelsen og salget af selskabsandelene ikke udgør økonomisk virksomhed. Tilsvarende gælder for andre værdipapirer. Se EU-domstolens domme i sag C-435/05, Investrand BV, og i sag C-437/06, Securenta.

Eneårsagen ikke den økonomisk virksomhed

Uanset, at et holdingselskab foretager indgriben i administrationen eller lignende, er erhvervelsen eller afhændelsen af kapitalandele ikke økonomisk virksomhed, såfremt eneårsagen til erhvervelsen eller afhændelsen ikke skal findes i den økonomiske virksomhed.

EU-domstolen har således i sagen C-502/17, C&D Foods slået fast, at et holdingselskab ikke havde ret til momsfradragsret ved forsøg på afhændelse af kapitalandele, idet eneårsagen til afhændelsen var et ønske om at indfri gæld til selskabets ejer.

EU-domstolen anfører i præmis 39, at et sådant salg hverken anses for at være en transaktion, hvis direkte eneårsag er knyttet til C&D Foods’ momspligtige økonomiske virksomhed, eller som udgør en direkte, permanent og nødvendig forlængelse af dette selskabs momspligtige økonomiske virksomhed. Under disse omstændigheder udgør salget ikke en transaktion, der sker med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, som går videre end blot salg af aktier, og det henhører derfor ikke under momsens anvendelsesområde. Heraf følger, at momsen af de omtvistede tjenesteydelser ikke kan fradrages.

Denne konklusion drages ikke i tvivl af den omstændighed alene, at et eventuelt salg af aktierne i Arovit Petfood ville have medført et ophør af de administrations- og it-ydelser, som C&D Foods leverede til det førstnævnte selskab. Det fremgår nemlig af de sagsakter, som Domstolen råder over, at Kaupthing Bank under alle omstændigheder påtænkte at sælge aktierne i Arovit Petfood. Det fremgår således, at udgifterne til de omtvistede tjenesteydelser alligevel skulle have været afholdt, selv hvis C&D Foods ikke havde leveret nogen administrations- og it-ydelser til Arovit Petfood. Et eventuelt ophør af de i hovedsagen omhandlede tjenesteydelser ville dermed ikke have haft sin direkte eneårsag i C&D Foods’ økonomiske virksomhed.

Økonomisk virksomhed ved indgriben og iværksættelse af transaktioner

Som anført i bl.a. de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave, er der tale om økonomisk virksomhed, såfremt et selskab samtidig med besiddelsen af kapitalandele direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalandelene besiddes. Dette for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, kommercielle og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskaber.

Det kan på denne baggrund udledes, at følgende to betingelser skal være opfyldt for, at besiddelsen af kapitalandele kan anses for økonomisk virksomhed:

der skal foreligge en indgriben i administrationen,
der skal iværksættes transaktioner, der er undergivet moms.

De to betingelser er meget nært forbundne, idet iværksættelsen af transaktionerne skal være en konsekvens af den indgriben, som gennemføres i kraft af besiddelsen af kapitalandelene.

Det er derfor ikke - for at anse besiddelsen af kapitalandelene for økonomisk virksomhed - tilstrækkeligt i sig selv at foretage momspligtige leverancer til et selskab, hvori man besidder kapitalandele.

At der er tale om to særskilte betingelser, som begge skal være opfyldt, fremgår af præmis 34 i EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, som netop slår fast, at der ikke foreligger økonomisk virksomhed ved indgriben, uden at der også iværksættes transaktioner, der er pålagt moms.

Indgriben i administrationen

EU-domstolen anfører følgende i relation til begrebet "indgriben" i præmis 20 i de forenede sager C-108/14, Larentia + Minerva, og C-109/14, Marenave:

"Dette gælder ikke, når selskabet samtidig med besiddelsen af kapitalinteresserne direkte eller indirekte griber ind i administrationen af de selskaber, hvori kapitalinteresserne besiddes, bortset fra, hvad der følger af de rettigheder, indehaveren af kapitalinteressen har i sin egenskab af aktionær eller selskabsdeltager".

Betingelsen om indgriben opfyldes således, når ejeren i kraft af besiddelsen af kapitalandelene opnår bestemmende indflydelse i datterselskabet, og ejeren gør denne bestemmende indflydelse gældende ved direkte eller indirekte at påvirke beslutninger i relation til administrationen af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Betingelsen om bestemmende indflydelse i relation til vurderingen af økonomisk virksomhed i momslovens forstand anses i hvert fald for opfyldt, når der med baggrund i besiddelsen af kapitalandelene opnås bestemmende indflydelse efter SEL § 31 c, stk. 2-6.

Indgriben kan eksempelvis foreligge i følgende tilfælde:

Derved, at ejeren direkte gennem sit ejerskab bliver i stand til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer i selskabet, hvorefter bestyrelsen udpeger en direktør, som træffer de overordnede administrationsmæssige beslutninger i overensstemmelse med ejerens ønsker.

Påvirkningen af beslutningerne i selskaber, hvori der besiddes kapitalandele, kan som anført af EU-domstolen tillige ske indirekte, hvilket eksempelvis kan ske i følgende tilfælde:

Derved, at ejeren agter at gøre brug af sine beføjelser til at foretage udskiftningerne i bestyrelsen eller direktionen af selskabet, medmindre administrationsmæssige beslutninger tages i overensstemmelse med ejerens ønsker.
Derved, at ejeren af kapitalandelene gør sin indflydelse gældende gennem sit ejerskab af yderligere kapitalandele i selskabet via andre datterselskaber, eller såfremt ejeren indgår eksempelvis en aktionæraftale med andre aktionærer om gennemførelse af administrationsmæssige beslutninger.

Det er i denne forbindelse ikke afgørende, hvor stor en del af kapitalen holdingselskabet ejer i selskabet, men det afgørende er, at den pågældende kapitalandel i praksis sætter holdingselskabet i stand til at udøve indgriben i selskabet.

Under hensyn til, at det er tilstrækkeligt, at indgriben kan ske indirekte, kan der i praksis ikke opstilles egentlige nærmere dokumentationskrav for gennemførelsen af denne indgriben i administrationen, men det skal kunne godtgøres, at ejeren af kapitalandelene har en reel mulighed for at påvirke de administrationsmæssige beslutninger i selskabet, jf. eksempelvis principperne i SEL § 31 c, stk. 2-6.

Iværksættelse af transaktioner

Af EU-domstolens faste praksis i relation til betingelsen om iværksættelse af transaktioner fremgår det, at et holdingselskabs indgriben i administrationen af selskaber, som det har erhvervet kapitalandele i, er økonomisk virksomhed for så vidt som denne indgriben indebærer iværksættelse af transaktioner, der er momspligtige, såsom et holdingselskabs levering af administrative, finansielle, regnskabsmæssige, kommercielle, IT-mæssige og tekniske tjenesteydelser til dets datterselskab, jf. bl.a. præmis 30 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Domstolen understreger i denne forbindelse, at de eksempler på virksomhed, der kan anses for at udgøre et holdingselskabs indgriben i administrationen af sine datterselskaber, som findes i domstolens praksis, ikke udgør en udtømmende liste.

Betingelsen skal derfor fortolkes således, at det omfatter alle transaktioner, som udgør økonomisk virksomhed som omhandlet i momsloven, som holdingselskabet gennemfører til fordel for datterselskabet, jf. præmis 32 i C-320/17, Marle Participations SARL.

Med baggrund i EU-domstolens dom i C-320/17, Marle Participations SARL, kan transaktionerne ikke udeholdes med baggrund i deres art. Afgørende er alene, om transaktionerne udgør økonomisk virksomhed i henhold til momsloven og dermed er momspligtige.

EU-domstolen bemærker videre i C-320/17, Marle Participations SARL, at kun besiddelsen af kapitalandele i selskaber til hvem, der iværksættes transaktioner omfattet af momsloven, kan udgøre økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Betingelsen opfyldes derfor ikke i det tilfælde, hvor de pågældende transaktioner alene foretages til et datterselskab af det selskab, hvori kapitalandelene besiddes.

Økonomisk virksomhed ved iværksættelse af transaktionerne

Ligger de momspligtige transaktioner inden for de naturlige rammer- eller i naturlig forlængelse af den eksisterende virksomhed, som erhververen af kapitalandelene driver, vil der ikke være tvivl om, at transaktionerne er udtryk for en økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

EU-domstolen bemærker i præmis 45 i C-320/17, Marle Participations SARL, at transaktionerne skal have en permanent karakter, at de skal foretages mod vederlag, ligesom der skal bestå en direkte sammenhæng mellem den iværksatte transaktion og den modværdi, der modtages fra den begunstigede.

Som anført af EU-domstolen i bl.a. sag C-520/14, Gemeente Borsele, skal der med henblik på at fastslå, om en tjenesteydelse er udført mod vederlag på en sådan måde, at denne virksomhed skal kvalificeres som økonomisk virksomhed, foretages en vurdering af samtlige de omstændigheder, hvorunder ydelsen blev leveret.

Det bemærkes i denne forbindelse, at det som anført af EU-domstolen i præmis 41 i C-320/17, Marle Participations SARL, følger af fast retspraksis, at retten til fradrag - og dermed anerkendelse af, at der foreligger økonomisk virksomhed - kan nægtes, hvis det på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at påberåbelsen af fradragsretten er udtryk for svig eller misbrug.

Skatterådet har i SKM2023.31.SR fastslået, at en gennemfakturering af managementydelser i et mellemholdingselskab var udtryk for misbrug, idet formålet alene var at skabe en økonomisk aktivitet, som skulle give grundlag for momsfradragsret i forbindelse med mellemholdingselskabets erhvervelse og besiddelse af kapitalandele.

Endelig bemærkes det endvidere, at manglende fakturering af de iværksatte transaktioner til selskabet, hvori kapitalandelene besiddes, i situationer sammenlignelige med EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar, vil kunne medføre, at der ikke er ret til momsfradrag.

Eksempler

Eksempel 1

Et dansk produktionsselskab sælger sine varer på marked X via et eksternt distributionsselskab. Distributøren sælger for lidt, og produktionsselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i distributionsselskabet. Efter overtagelsen udskiftes hele bestyrelsen og direktionen. Der bliver ikke iværksat yderligere momspligtige transaktioner end det varesalg, der hele tiden har været fra produktionsselskabet til distributøren.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributionsselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (yderligere) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributionsselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 2

Et dansk moderselskab i en koncern agerer administrationsselskab og såkaldt principal ved koncernens salg af varer. Koncernens varer bliver produceret af datterselskab x, og distribueres af datterselskab y. Skatte- og momsmæssigt køber moderselskabet koncernens varer af produktionsselskabet, og sælger dem videre til distributionsselskabet til en pris, der inkluderer den foretagne administration (regnskabsudarbejdelse, markedsføring mv.) og en avance.

På marked X distribueres varerne dog af en ekstern distributør, der sælger virkelig godt. Moderselskabet køber derfor majoriteten af aktierne i det eksterne distributørselskab for at få en større del af indtjeningen på dette marked. Flertallet af deltagerne i den hidtidige bestyrelse og direktion beholder deres poster. Prisen for varerne fra moderselskabet bliver forhøjet, da moderselskabet nu overtager regnskabsudarbejdelsen, markedsføringen mv. Det nye selskab accepterer dette, da både bestyrelsen og direktion godt ved, at de bliver udskiftet, hvis de modsætter sig dette. Som nævnt opkræves der ikke særskilt vederlag for disse administrative funktioner, men prisen for varerne bliver sat op, så moderselskabet kan opnå dækning for disse funktioner.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at uanset der ikke realiseres et yderligere varesalg til det erhvervede distributørselskab, så er kapitalandelene erhvervet med det formål at foretage indgriben i selskabet, samt foretage (fastholde) momspligtige leverancer til selskabet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at erhvervelsen og besiddelsen af distributørselskabet er udtryk for økonomisk virksomhed.

Eksempel 3

Et dansk moderselskab i en koncern, der sælger ydelser, har udviklet en ny forretningsidé og opretter en ny division bestående af et datterselskab med 4 underdatterselskaber. Moderselskabet hyrer nogle forretningsudviklere, som ansættes i datterselskabet, og flytter to ansatte fra moderselskabet til datterselskabet. Datterselskabet sender fakturaer til underdatterselskaberne for forretningsudvikling. Moderselskabet opkræver en royalty fra underdatterselskaberne for at benytte de immaterielle aktiver, som moderselskabet er ejer af. Moderselskabet opkræver således ikke et beløb fra datterselskabet, men fra underdatterselskaberne.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til datterselskabet, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i datterselskabet for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Eksempel 4

Et holdingselskab ejer et datterselskab, som holdingselskabet leverer varer til. Datterselskabet foretager herefter forarbejdning af de indkøbte varer og sælger disse videre. Holdingselskabet erhverver et nyt datterselskab, og det besluttes på koncernniveau, at dette nyerhvervede datterselskab skal købe de forarbejdede varer hos det eksisterende datterselskab, fremfor hos en konkurrerende koncern, som man hidtil har gjort.

Det er i dette eksempel Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foretages momspligtige leverancer direkte til det erhvervede datterselskab - men alene til det allerede ejede datterselskab, og betingelserne for at anse besiddelsen af kapitalandelene i det erhvervede datterselskab for økonomisk virksomhed er ikke opfyldt.

Fradragsret som følge af økonomisk virksomhed

Et moderselskab eller et holdingselskab har fradragsret efter momslovens almindelige regler for købsmomsen på udgifter i forbindelse med erhvervelse, besiddelse og afhændelse af selskabsandele i datterselskaber, hvis erhvervelsen, besiddelsen og afhændelsen udgør økonomisk virksomhed i momssystemdirektivets forstand. Fradraget beregnes efter momslovens almindelige bestemmelser.

Se afsnit D.A.11.4.3.1 om delvis fradragsret for momsregistrerede holdingselskaber m.fl.

Fradragsretten for moms af de pågældende omkostninger skal derfor opgøres på følgende måde:

Fuld fradragsret, jf. ML § 37, stk. 1, når holdingselskabet udelukkende vil levere momspligtige ydelser til de datterselskaber, som omkostningen vedrører.
Delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1, når holdingselskabet både vil levere momspligtige ydelser og momsfrie ydelser omfattet af ML § 13 til de datterselskaber, som omkostningen vedrører.
Delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 2, når omkostningen både vedrører datterselskaber, som holdingselskabet vil levere momspligtige ydelser til, og datterselskaber, som holdingselskabet ikke vil levere momspligtige ydelser til.
Delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1 og 2, når omkostningen vedrører datterselskaber, hvortil holdingselskabet vil levere både momspligtige ydelser og momsfrie ydelser omfattet af ML § 13, samt datterselskaber, som holdingselskabet ikke vil levere momspligtige ydelser til.

Det er en betingelse for fradrag, at hensigten om at foretage indgriben i administrationen af datterselskabet er til stede på dét tidspunkt, hvor udgifterne afholdes. Se afsnit D.A.11.1.2.1 om forberedende handlinger samt D.A.11.2 om tidspunktet for fradragsrettens indtræden.

Det skal i denne forbindelse understreges, at det er en afgørende betingelse for momsfradragsret, at den erklærede hensigt om iværksættelse af momspligtige transaktioner bestyrkes af objektive forhold, jf. EU-Domstolens faste praksis. Se eksempelvis præmis 34 i sag C-400/98, Brigitte Breitsohl. Den erklærede hensigt er således ikke i sig selv tilstrækkelig til at opnå momsfradragsret.

Det er i denne situation uden betydning, hvorvidt de påtænkte transaktioner rent faktisk ender med at blive gennemført, jf. EU-domstolens dom i sagen C-249/17, Ryanair.

I relation til afhændelse af kapitalandele bemærkes dog, at overdragelse af aktier, der er fritaget for moms, ikke giver ret til fradrag. Det står ikke desto mindre fast, at denne fortolkning kun finder anvendelse, hvis det fastslås, at der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem de indgående ydelser, der erhverves, og den fritagne udgående overdragelse af aktier. Hvis der derimod ikke foreligger en sådan tilknytning, og omkostningerne for de indgående transaktioner medregnes i prisen på holdingselskabets produkter, må der gives fradrag for den moms, der er erlagt af indgående tjenesteydelser, jf. EU-domstolen i sagen C-29/08, AB SKF.

For nærmere retningslinjer i relation til udøvelsen af fradragsretten ved afståelse henvises til Skatteministeriets kommentar SKM2011.717.SKAT.

Udstedelse af aktier og andre sammenlignelige selskabsandele i det udstedende selskab selv udgør som udgangspunkt ikke en transaktion, der anses som levering mod vederlag, som omhandlet i ML § 4, stk. 1. Dette gælder uanset, om der er tale om et aktieselskab, et anpartsselskab, interessentskab, eller en anden form for selskab, der kan sidestilles hermed. Se afsnit D.A.3.1.4.2.4 Finansiel virksomhed.

Udgifter til ydelser, der anvendes i forbindelse med udstedelse af aktier og andre sammenlignelige selskabsandele i det udstedende selskab, er generalomkostninger i selskabet. Hvis selskabet udover økonomisk virksomhed også udøver ikke-økonomisk virksomhed, fx holdingaktiviteter, har selskabet kun fradragsret i det omfang, disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Se EU-domstolens domme i sagerne C-465/03, Kretztechnik AG, og C-437/06, Securenta.

Nærmere om fradragsret i forbindelse med iværksættelse af transaktioner

Det skal understreges, at bevisbyrden for, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, påhviler den afgiftspligtige. Herunder påhviler det den afgiftspligtige at fremlægge objektive beviser for, at de påståede ydelser faktisk er blevet leveret, jf. SKM2021.456.LSR.

Den økonomiske virksomhed ved iværksættelse af transaktioner skal som anført af EU-domstolen i præmis 45 i C-320/17, Marle Participations SARL, have en permanent karakter, at de skal foretages mod vederlag, ligesom der skal bestå en direkte sammenhæng mellem den iværksatte transaktion og den modværdi, der modtages fra den begunstigede.

Førend der kan opnås momsfradragsret, skal et holdingselskab skal derfor kunne dokumentere, at holdingselskabet eksempelvis har leveret managementydelser til datterselskabet mod vederlag. Det er i denne forbindelse en betingelse, at managementydelserne er blevet faktureret, jf. præmis 44 i EU-domstolens kendelse i sag C-28/16, MVM Magyar.

Det er endvidere afgørende, at de leverede ydelser kan identificeres på baggrund af de udstedte fakturaer. Dette fordi der ved vurderingen af momsfradragsretten skal skelnes mellem et holdingselskabs levering af managementydelser, som er momsfradragsberettigede aktiviteter, og ydelser, der i stedet må karakteriseres som sædvanlig pleje af holdingselskabets ejerinteresser, hvilket ikke er momsfradragsberettiget. Se SKM2007.125.VLR.

For så vidt angår ydelser, der må karakteriseres som sædvanlig pleje af holdingselskabets ejerinteresser, har generaladvokaten i sagen C-60/90, Polysar, anført, at disse eksempelvis kan omfatte:

deltagelse i generalforsamlingen i datterselskabet,
udøvelse af stemmeretten på generalforsamlingen,
påvirkning af datterselskabets politik ved hjælp af stemmeretten,
udøvelse af indflydelse på udnævnelse af direktører og bestyrelsesmedlemmer,
handling, som holdingselskabet, henholdsvis personer, der optræder på dets vegne, udfører i egenskab af direktør eller bestyrelsesmedlem i et datterselskab.

Videre har Vestre Landsret i SKM2005.474.VLR vurderet, at hovedparten af følgende ydelser ligeledes måtte anses for almindelig pleje af holdingselskabets ejerinteresser:

Strategimøder/ledermøder fælles for koncernen
Opgaver i forbindelse med erhvervelse af aktiviteter
Bestyrelsesmøder i H1 Holding inkl. forberedelse
Økonomidirektøren besøger datterselskaber i forbindelse med en regnskabsgennemgang
Økonomidirektørens varetagelse af økonomifunktionen på koncernbasis, herunder udstikker retningslinjer for budgetter, rapportering mv., kontakt til pengeinstitutter, forsikringsselskaber mv.
Deltagelse i tværgående koncerngrupper i forbindelse med f.eks. optimering af indkøb, shipping, eksport etc.
Administrerende direktørs varetagelse af opgaver på tværs af koncernen, herunder:

1. Deltagelse i udstillinger, kunde, leverandør- og samarbejdspartnerrelationer.
2. Individuelle møder med selskabsdirektører.
3. Koncernens interne uddannelsescenter.

Endelig har Vestre Landsret ligeledes i SKM2007.125.VLR på samme måde vurderet, at følgende ydelse i overvejende grad også må anses for at være almindelig pleje af kapitalinteresser:

Overordnet administration, herunder overordnet administrativ koncernledelse.
Overordnet markedsføring, herunder planlægning og tilrettelæggelse af større udstillinger.
Udarbejdelse af og/eller bistand til månedsregnskaber, årsregnskaber, budgetter samt business-planer, herunder bistand i forbindelse med tilkøb eller frasalg af selskaber og/eller aktiviteter.
Overordnet likviditets- rente- og valutastyring herunder kontakt til finansielle partnere.
Juridisk og regnskabsmæssig bistand, herunder kontakt til advokater og revisorer.

Det bemærkes i relation til SKM2005.474.VLR og SKM2007.125.VLR, at Landsretten i begge sager fandt, at de oplistede ydelser alene i vidt omfang-/i det væsentligste vedrørte ydelser, der måtte karakteriseres som sædvanlig pleje af holdingselskabets ejerinteresser. Landsrettens domme kan derfor ikke tages som udtryk for, at ingen af de oplistede ydelser er udtryk for økonomisk virksomhed, ligesom Landsretten heller ikke tog stilling til de enkelte ydelser.

Momsfradragsretten er knyttet til den faktiske levering af en vare eller en ydelse, og der opstår ingen fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted. Spørgsmålet, om den afgiftspligtige person, der har anmodet om momsfradrag, var i god eller ond tro, er uden betydning for, om levering har fundet sted. Se SKM2019.231.HR.

Fællesregistrering

Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.14.1.7, indebærer en fællesregistrering, at der ikke skal betales moms af intern omsætning mellem de fællesregistrerede virksomheder. Intern omsætning skal heller ikke indgå i beregningen af hel eller delvis fradragsret.

Det følger af ML § 38, stk. 2, at for varer og ydelser, som en registreret virksomhed benytter både til fradragsberettigede formål efter ML § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den omstændighed, at holdingselskabet er fællesregistreret med datterselskaberne ikke medfører nogen ændring i holdingselskabets - og dermed fællesregistreringens - aktivitet med "virksomheden uvedkommende formål". Aktiviteten med "virksomheden uvedkommende formål" er således uafhængig af fællesregistreringen, og fællesregistreringen har ikke betydning for størrelsen af momsfradraget.

Det betyder således, at når omkostningerne både vedrører datterselskaber som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, og datterselskaber, som holdingselskabet ikke leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, har fællesregistreringen delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 2.

Kun i de tilfælde, hvor holdingselskabet ikke ejer selskabsandele i andre selskaber, end i de datterselskaber som holdingselskabet leverer ydelser til, som objektivt set er momspligtige, vil fællesregistreringen ikke have aktiviteter med "virksomheden uvedkommende formål".

Se også

Se også afsnit D.A.11.4.3.1 om delvis fradragsret for momsregistrerede holdingselskaber m.fl.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-98/21, W GmbH	Et holdingselskab, der udfører afgiftspligtige udgående transaktioner til fordel for datterselskaber, har ikke ret til at fradrage den indgående afgift på ydelser, som det erhverver hos tredjemand, og som det leverer til datterselskaberne mod indrømmelse af en andel i det almindelige overskud, når de erhvervede ydelser for det første ikke har direkte og umiddelbar tilknytning til holdingselskabets egne transaktioner, men til datterselskabernes virksomhed, der i vid udstrækning er afgiftsfritaget, når disse ydelser for det andet ikke medregnes i prisen på de afgiftspligtige transaktioner, som leveres til datterselskaberne, og når de nævnte ydelser for det tredje ikke indgår i de generelle omkostningselementer i holdingselskabets egen økonomiske virksomhed. De udgifter, der ikke er knyttet til de af den afgiftspligtige person udførte afgiftspligtige transaktioner, men til transaktioner udført af tredjemand, kan således ikke give grundlag for en ret til fradrag for denne afgiftspligtige person.
C-42/19, Sonaecom	Et blandet holdingselskab, hvis deltagelse i administrationen af dets datterselskaber er af tilbagevendende karakter, er berettiget til at fradrage den erlagte indgående merværdiafgift på købet af konsulenttjenester vedrørende en markedsundersøgelse gennemført med henblik på erhvervelsen af kapitalandele i et andet selskab, herunder når denne erhvervelse i sidste ende ikke fandt sted. Selskabet var dog ikke berettiget til at fradrage den erlagte indgående merværdiafgift på det honorar, der er blevet betalt til et kreditinstitut for organisering og tilrettelæggelse af et obligationslån, med hvilket det tilsigtedes at foretage investeringer i en specifik sektor, når disse investeringer i sidste ende ikke fandt sted, og når den kapital, som blev opnået gennem dette lån, i sin helhed blev overført til koncernens moderselskab i form af et lån.
C-502/17, C&D Foods	Et påtænkt, men ikke gennemført, salg af aktier som det i hovedsagen omhandlede, hvis direkte eneårsag ikke er knyttet til det omhandlede selskabs afgiftspligtige økonomiske virksomhed, eller som ikke udgør en direkte, permanent og nødvendig forlængelse af denne økonomiske virksomhed, er ikke økonomisk virksomhed, og udgifter i forbindelse hermed kan ikke fradrages.
C-249/17, Ryanair	Et selskab, der har til hensigt at erhverve samtlige aktier i et andet selskab med henblik på at udøve økonomisk virksomhed, der består i levering af administrationsydelser, der er merværdiafgiftspligtige (moms), til sidstnævnte, har ret til fuldt fradrag for indgående moms af udgifter til rådgivningsydelser, som er afholdt i forbindelse med et offentligt overtagelsestilbud, selv om det har vist sig, at denne økonomiske virksomhed ikke blev realiseret, såfremt den eneste anledning til disse udgifter var den påtænkte økonomiske virksomhed.
C-320/17, Marle Participations SARL	Et holdingselskabs udlejning af en fast ejendom til sit datterselskab udgør en »indgriben i administrationen« heraf, som skal anses for at være økonomisk virksomhed som omhandlet i dette direktivs artikel 9, stk. 1, som giver ret til fradrag af merværdiafgift (moms) på udgifter, som selskabet har afholdt til erhvervelse af andele i dette datterselskab, for så vidt som denne tjenesteydelse har en permanent karakter, foretages mod vederlag og er afgiftsbelagt, hvilket indebærer, at denne udlejning ikke er fritaget, og at der består en direkte sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og den modværdi, der er modtaget fra den begunstigede. Omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som deltager i administrationen heraf ved at udleje en ejendom til disse datterselskaber, og som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed, skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og momsen erlagt i forbindelse med disse omkostninger skal i princippet fradrages fuldt ud.
C-108/14 (Larentia + Minerva) og C-109/14 (Marenave)	Artikel 17, stk. 2 og 5, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, som ændret ved Rådets direktiv 2006/69/EF af 24. juli 2006, skal fortolkes således, at: omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som deltager i administrationen af datterselskaberne, og som i forbindelse hermed udøver økonomisk virksomhed, skal antages at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger skal i princippet fradrages fuldt ud, medmindre visse udgående økonomiske transaktioner er fritaget for moms i medfør af sjette direktiv 77/388, som ændret ved direktiv 2006/69/EF; i så fald kan der kun ske fradrag på grundlag af metoden fastsat i samme direktivs artikel 17, stk. 5 omkostninger forbundet med erhvervelsen af andele i datterselskaber, der er afholdt af et holdingselskab, som alene deltager i administrationen af visse af datterselskaberne, og som med hensyn til de øvrige datterselskaber derimod ikke udøver en økonomisk virksomhed, skal alene antages delvist at vedrøre holdingselskabets generelle omkostninger, og merværdiafgiften erlagt i forbindelse med disse omkostninger kan følgelig kun fradrages forholdsmæssigt for et beløb, der svarer til de omkostninger, der vedrører økonomisk virksomhed i henhold til de kriterier for fordeling, som er fastsat af medlemsstaterne, der ved udøvelsen af denne beføjelse skal tage hensyn til sjette direktivs formål og opbygning - hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve - og herved fastsætte en beregningsmetode, som objektivt afspejler, hvilken del af de forudgående udgifter der reelt skal henføres til økonomisk virksomhed og til ikke-økonomisk virksomhed.	Se også styresignal SKM2015.711.SKAT om, at dommen ændrer praksis for holdingselskabers fradragsret.
C-437/06, Securenta	EF-domstolen udtalte, at indgående moms på udgifter afholdt af en afgiftspligtig person ikke kan give fradragsret i det omfang, den vedrører virksomhed, som henset til dens ikke-økonomiske karakter ikke falder inden for sjette direktivs anvendelsesområde. Domstolen udtalte derefter, at når en afgiftspligtig person samtidig udøver økonomisk, afgiftspligtig eller afgiftsfritaget, virksomhed og ikke-økonomisk virksomhed, som ikke er omfattet af sjette direktivs anvendelsesområde, kan der kun foretages fradrag af moms, der er blevet pålagt udgifter forbundet med udstedelsen af aktier og særlige passive kapitalandele, i det omfang disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed.	Om dommen, se også afsnit D.A.11.4.3.1 om delvis fradragsret. Se evt. også C-496/11, Portugal Telecom SGPS SA, omtalt i afsnit D.A.11.1.3.1.3.
C-435/05, Investrand BV	Udgifter til rådgivningsydelser, som en afgiftspligtig person har erhvervet med henblik på at fastsætte størrelsen af en fordring, som udgør en del af dennes formue, og som stammer fra et salg af aktier, som er foretaget før den pågældende blev momspligtig. Udgifterne giver ikke ret til fradrag, når der ikke foreligger omstændigheder, der godtgør, at det er den økonomiske virksomhed, som den afgiftspligtige person udfører i 6. momsdirektivs forstand, der er årsag til erhvervelsen af ydelserne, og når omkostningerne ved rådgivningen ikke har nogen direkte og umiddelbar tilknytning til den økonomiske virksomhed.	Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed.
C-465/03, Kretztechnik AG	Kretztechnik var et aktieselskab med hjemsted i Østrig, der havde udvikling og salg af medicinsk udstyr som forretningsområde. Ved generalforsamlingsbeslutning blev selskabets aktiekapital forhøjet fra 10 mio. EUR til 12,5 mio. EUR. Med henblik på at fremskaffe den nødvendige kapital til forhøjelsen ansøgte selskabet om at blive noteret på børsen i Frankfurt. Kretztechnik blev optaget på børsen i Frankfurt i 2000, hvorefter selskabet forhøjede kapitalen ved udstedelse af ihændehaveraktier.
C-16/00, Cibo Participations SA	Udgifter, som et holdingselskab har afholdt til forskellige tjenesteydelser, det har erhvervet i forbindelse med overtagelse af kapitalandele i et datterselskab.	Om dommen, se også afsnit D.A.3.1.4.2.4 om, hvornår finansiel virksomhed kan være økonomisk virksomhed.
Landsskatteretten
SKM2024.263.LSR	►SKAT havde ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms af udgifter til rådgivningsydelser indkøbt i forbindelse med selskabets salg af aktier i datterselskab 2. Landsskatteretten fandt i overensstemmelse med SKAT, at udgifterne til rådgivningsydelserne kunne henføres direkte og umiddelbart til selskabets momsfritagne salg af aktier i datterselskab 2, og at selskabet derfor ikke havde ret til fradrag for købsmoms af udgifterne til rådgivningsydelserne, jf. ML § 37, stk. 1. Da udgifterne til rådgivningsydelserne havde direkte og umiddelbar tilknytning til det momsfritagne salg af aktier i datterselskab 2, fandt Landsskatteretten, at udgifterne ikke kunne anses for at udgøre generalomkostninger. Det endelige formål, som selskabet havde søgt at opnå med salget af aktierne, fandtes endvidere at være uden betydning for spørgsmålet om selskabets fradragsret for de indkøbte rådgivningsydelser. Det forhold, at selskabet anvendte en del af midlerne fra salget af aktierne til selskabets momspligtige økonomiske aktivitet med levering af tjenesteydelser til såvel koncernforbundne selskaber som eksterne selskaber, kunne derfor ikke føre til et andet resultat.◄
SKM2014.857.LSR	Et holdingselskab ejede fuldt ud aktierne i datterselskaberne H1 og H2 og indgik i en fællesregistrering med bl.a. H1 og H2. Holdingselskabets salg af alle aktierne i H1 og H2 var ikke en hel eller delvis virksomhedsoverdragelse omfattet af ML § 8, stk. 1, 3. pkt., uanset fællesregistreringen. Holdingselskabet havde i forbindelse med salget af aktierne afholdt udgifter til rådgivning m.v. Udgifterne kunne henføres direkte til salget af aktierne og kunne ikke anses for generalomkostninger for en økonomisk virksomhed drevet af holdingselskabet. Der var derfor hverken hel eller delvis momsfradrag for de afholdte udgifter, jf. ML § 37 og ML § 38.	Se også afsnit D.A.4.1.8 om salg af aktiver som led i en virksomhedsoverdragelse, afsnit D.A.11.1.3.2.4 om generalomkostninger og momsfri virksomhedsoverdragelse, og afsnit D.A.11.1.3.4 om, at indkøbet ikke må vedrøre momsfritagne transaktioner.
SKM2006.666.LSR	Landsskatteretten fandt, at et selskab, der drev international rederivirksomhed, kunne fradrage momsen af udgifter til børsintroduktion i USA.
SKM2002.406.LSR	Landsskatteretten godkendte fradrag for moms af rådgiverudgifter afholdt af diverse selskaber i koncernen i forbindelse med omstrukturering af denne. Landsskatteretten lægger til grund, at de omhandlede udgifter ikke vedrører kapitaludvidelser i de af fællesregistreringen omfattede selskaber, men selskabernes køb af aktier i andre selskaber. Det fremgår af EF-domstolens dom i sagen C-16/00 (Cibo Participations SA) præmis 35, at udgifter, som et holdingselskab har afholdt til forskellige tjenesteydelser, det har erhvervet i forbindelse med overtagelse af kapitalandele i et datterselskab, indgår i dets generalomkostninger og således i princippet har en direkte og umiddelbar tilknytning til dets samlede økonomiske virksomhed. Landsskatteretten henså til, at der på tidspunktet for udgifternes afholdelse var praksis for at godkende fuldt fradrag for sådanne holdingselskabers momsbelagte udgifter. Se TfS 1999.908.
Skatterådet
SKM2023.31.SR	Spørger var et tomt mellemholdingselskab, som påtænkte at købe managementydelser hos sit moderselskab og viderefakturere disse til sine datterselskaber. Uanset Spørger herved som udgangspunkt var berettiget til momsfradragsret af omkostningerne til indkøb af managementydelserne, var det Skatterådets opfattelse, at gennemfaktureringen skulle anses for en nullitet, idet gennemfaktureringen var udtryk for misbrug af EU-retten. Der blev herved henset til, at Spørger med transaktionerne opnåede en momsfordel, som det ville stride mod formålet med momsloven at tildele, ligesom hovedformålet med de omhandlede transaktioner alene var opnåelsen af denne momsfordel.	Skatterådets bindende svar er af Spørger indbragt for Landsskatteretten.
SKM2022.321.SR	Spørger var en virksomhed, som udbød investeringer i ejendomsprojekter via salg af kapitalandele i de selskaber, som ejede de respektive ejendomsprojekter. Spørger påtænkte at afholde omkostninger til grafisk opsætning af prospekt og teaser til projektet, omkostninger til konsulentydelser og omkostninger til print af prospekt i forbindelse med salget af kapitalandelene i et af ejendomsselskaberne. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at Spørger havde ret til momsfradrag af omkostningerne, idet disse havde direkte og umiddelbar tilknytning til det momsfritagne salg af kapitalandele.