Indhold

Dette afsnit handler om fradragsretten for fagforeningskontingenter og a-kasser mv.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Personkreds
• Hvilke foreninger er omfattet af fradragsretten
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

En skatteyder kan fradrage udgifterne til kontingenter for medlemskab af fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som vedkommende tilhører. Se LL § 13, stk. 1. Se også Skatteministerens besvarelse i TfS 1994, 348.

Fradrag efter LL § 13, stk. 1, er betinget af, at der sker indberetning af medlemmernes kontingentbetalinger. Se LL § 13, stk. 2. Faglige foreninger skal hvert år foretage indberetning til Skatteforvaltningen om de indbetalinger, foreningen har modtaget fra hvert enkelt medlem det foregående kalenderår. Det indberettede beløb bliver fortrykt på det enkelte medlems oplysningsskema. Se afsnit A.B.1.2.6.1.

Alle foreninger, hvor kontingentbetalingen er fradragsberettiget efter LL § 13, har indberetningspligt. Se SIL § 31. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning, med den virkning at udgiften ikke længere er fradragsberettiget.

Fradrag for udgifter fagforeningskontingenter mv. er ikke omfattet af bundgrænsen på 7.000 kr. årligt i 2024 (6.700 kr. i 2023). Se LL § 9, stk. 2. Med virkning fra og med indkomståret 2015 kan det årlige fradrag for udgifter til faglige foreninger for lønmodtagere højst udgøre 6.000 kr. Se lov nr. 1534 af 27. december 2014 § 1, nr. 1, hvorved LL § 13, stk. 1, blev ændret. Med virkning fra og med indkomståret 2024 er loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjet fra 6.000 kr. til 7.000 kr. Se lov nr. 609 af 31. maj 2023 §§ 2 og 3.

Personkreds

Som udgangspunkt kan alle skattepligtige personer få fradrag for udgifterne til fagforening og arbejdsløshedskasse. Det er ikke et krav, at skatteyderen er i arbejde for at kunne fradrage udgifterne til fagforeningskontingent.

Arbejdsløse

Arbejdsløse kan få fradrag for deres kontingentbetaling, fordi de faglige foreninger også varetager de arbejdsløse medlemmers interesser. Se LSRM 1959, 67 LSR.

Pensionister og efterlønnere

Pensionister kan ikke fratrække kontingent til deres hidtidige fagforeninger. Se SKM2006.528.ØLR og SKM2017.327.HR. Det samme gælder personer, der modtager tidlig pension, da tidlig pension sidestilles med folkepension. Se SKM2023.181.SR.

Selvom udgangspunktet er, at pensionister ikke kan fratrække udgifter til fagforeningskontingent, så kan visse pensionerede tjenestemænd få fradrag for fagforeningskontingent. Det kan de i de tilfælde, hvor pensionens størrelse er beregnet som en andel af de løntrin, der gælder for tjenestemænd i arbejde. I disse situationer er forhandling af lønnen for tjenestemænd reelt også en forhandling af størrelsen af de eksisterende tjenestemandspensioner. De faglige organisationer, der er forhandlingsberettiget i forhold til tjenestemændenes løn, har dermed også en direkte indflydelse på pensionens størrelse. Se SKM2020.170.SR.

Personer, der modtager efterløn, kan fratrække fagligt kontingent og kontingent til arbejdsløshedskasse.

Særligt vedrørende erhvervsfiskere

Registrerede erhvervsfiskere kan ikke tage fradrag for fagforeningskontingent efter LL § 13, hvis de tager fradrag efter den særlige fradragsregel i LL § 9 G, jf. § 9 G, stk. 2.

Bestemmelsen udelukker imidlertid ikke, at der kan tages fradrag for fagforeningskontingent i den periode, hvor den pågældende ikke er registreret som erhvervsfisker, fordi vedkommende

• er ophørt hermed eller
• først efterfølgende begynder som registreret erhvervsfisker.

Et eventuelt fradrag beror dog på en konkret ligningsmæssig bedømmelse. Se TfS 1996, 105 DEP.

Se nærmere om erhvervsfiskeres fradragsret efter LL § 9 G i afsnit C.A.4.3.2.12 Fiskere.

Hvilke foreninger er omfattet af fradragsretten

Det afgørende for fradragsretten er, om betalingen går til en faglig forening, der varetager medlemmernes økonomiske interesser. Se LL § 13, stk. 1.

Fradragsretten omfatter for det første arbejdsmarkedssammenslutninger. Det vil sige arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, der har til hovedformål at indgå eller medvirke til at indgå både kollektive og enkeltstående aftaler om løn- og arbejdsvilkår.

Foreninger og faglige sammenslutninger, der har kapital bestemt til at yde understøttelse ved faglig konflikt, er også omfattet af fradragsretten. Det gælder også, selvom foreningerne ikke forhandler eller medvirker til eller koordinerer ved forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår.

Også andre foreninger, der varetager medlemmernes faglige, økonomiske interesser, uden at forhandle overenskomster eller have konfliktfonde, er omfattet af fradragsretten. Det er fx brancheforeninger, erhvervsorganisationer, handelsstandsforeninger, handelsforeninger, landbo-, husmands- og kvægavlerforeninger mv.

Foreninger med blandede formål

Hvis en kontingentbetaling går til en forening, der varetager både faglige, økonomiske og erhvervsmæssige interesser, bliver kontingentbetalingen fordelt, da kun den del af kontingentet, der går til dækning af faglige økonomiske interesser, er fradragsberettiget efter LL § 13. Den del af kontingentet, der går til varetagelse af erhvervsmæssige interesser er fradragsberettiget efter LL § 9, stk. 1. Det er den pågældende forening, der foretager fordelingen af kontingentet. Se SKM2006.764.LSR, hvor en tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Beløbet kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag. Se også afsnit C.C.2.2.2.10 om udgifter til kontingenter i selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ekstrabetalinger og frivillige bidrag

Ekstra indbetalinger som fx strejkekontingenter, som fagforeningen pålægger medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod giver eventuelt frivillige bidrag ikke ret til fradrag.

Klubkontingenter

"Klubkontingenter" er omfattet af fradragsretten, hvis klubbens formål er at varetage de pågældendes faglige, økonomiske interesser. Er formålet derimod at sikre medlemmerne dagpenge under sygdom, er kontingentet en ikke fradragsberettiget forsikringsudgift.

Beløb, som de ansatte i et selskab indbetaler til en såkaldt arbejderklub med det formål at erhverve aktier i selskabet, er ikke fradragsberettigede. Se skd. 32.93.

Arbejdsløshedsforsikring (og bidrag til efterløn og flexydelse)

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter PBL § 49, stk. 1.

Det samme gælder efterlønsordningen og flexydelsesordningen. Se PBL § 49 A, stk. 1, og PBL § 49 B, stk. 1.

Udgifter til seniormedlemsskabskontingent for seniormedlemmer af en arbejdsløshedskasse kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter PBL § 49, stk. 1. Se også C.A.10.4.1.1 Arbejdsløshedsforsikring.

Ved lov nr. 609 af 31. maj 2023 §§ 1 og 3 er fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer fra og med indkomståret 2024 gjort betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Er den forsikrede medlem af en arbejdsløshedskasse med hjemsted i et andet land end Danmark inden for EU/EØS er fradragsretten desuden gjort betinget af, at arbejdsløshedskassen opfylder betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Se PBL § 49, stk. 3.

Udenlandske fagforeninger

Ønsker en person, der er skattepligtig her til landet, fradrag for kontingentudgifter til en fagforening eller andre faglige sammenslutninger i udlandet, der ikke er omfattet af indberetningspligten efter SIL § 31, vil personen kunne få fradraget, når udgiften dokumenteres. Dette følger af LL § 13, stk. 2, hvor det fremgår, at fradragsretten kun er betinget af den faglige forenings indberetning, hvis foreningen har indberetningspligt efter SIL § 31.

Bemærk

Lønmodtagers fradragsberettigede udgifter til fagforeningskontingenter og betaling til arbejdsløshedsforsikring og efterlønsordning er ikke omfattet af bundgrænsen for lønmodtagers fradragsret i LL § 9, stk. 1.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2017.327.HR	Højesteret fandt, med henvisning til landsrettens begrundelse (SKM2016.618.ØLR), at fagforeningens pensionister ikke havde fradragsret efter LL § 13. Landsretten havde herved lagt vægt på, at fagforeningens hovedformål i forhold til pensionistmedlemmerne ikke var at varetage disses økonomiske interesser, og at pensionsforholdene for fagforeningens medlemmer, som ikke var tjenestemænd, var endeligt fastlagt ved pensioneringen, hvorfor medlemskabet ikke havde den fornødne sammenhæng med de pågældendes løbende indkomst. Landsretten havde endvidere bemærket, at pensionistmedlemmerne ikke opfyldte betingelsen for at tilhøre en erhvervsgruppe, jf. LL § 13. Endelig havde landsretten ikke fundet, at den omstændighed, at der for pensionerede tjenestemænd og efterlønsmodtagere tillades fradrag for fagforeningskontingenter, indebærer, at også pensionistmedlemmer, der ikke er pensionerede tjenestemænd, har ret til fradrag. Højesteret stadfæstede således landsrettens frifindende dom.
Landsretsdomme
SKM2006.528.ØLR	Østre Landsret fastslog, at en fagforening ikke varetog sine pensionistmedlemmers økonomiske interesse på en sådan måde, at der var fradragsret for pensionistkontingentet. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det enkelte medlems pensionsforhold var endelig fastlagt ved medlemmets pensionering.
Landsskatteretskendelser
SKM2019.526.LSR	Landsskatteretten fandt, at kontingenterne fra foreningens medlemmer ikke var fradragsberettigede efter LL § 13, idet foreningen ikke havde til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, som medlemmerne tilhørte. Der blev herved henset til indholdet af foreningens vedtægter. Foreningen blev derfor nægtet adgang til at indberette foreningskontingent til AKFA-systemet.
SKM2006.764.LSR	En tandlæge, der drev virksomhed i selskabsform, skulle medregne kontingent til Dansk Tandlægeforening betalt af selskabet som lønindkomst. Beløbet kunne fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.	I afgørelsen henvises til SKM2004.490.LSR.
LSRM 1984, 159 LSR	En ansat i forsvaret fik fra 1. september 1981 bevilget 1 års orlov. I orlovsperioden arbejdede han i Grønland. Skatterådet havde beskåret hans fradrag for fagforeningskontingent med den del af kontingentet, der vedrørte perioden 1. september - 31. december 1981. Landsskatteretten gav skatteyderen fradrag for hele årets kontingentbetalinger under henvisning til, at han havde været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, at hans økonomiske og faglige interesse i fortsat medlemsskab ikke var ophørt med den midlertidige adresse i Grønland, og at kontingentbetalingen var uden forbindelse med den indtægt han erhvervede i Grønland.
LSRM 1984, 157 LSR	Kontingent til Dansk Merkonomforening blev anset for fradragsberettiget. Ved afgørelsen blev der bl.a. lagt vægt på, at et af foreningens formål var at støtte det enkelte medlem i forhandlinger om ansættelses- og arbejdsvilkår og på anmodning at overtage forhandlingsretten om løn- og arbejdsforhold.
LSRM 1983, 108 LSR	Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer var ikke fradragsberettiget som fagforeningskontingent, men kunne i stedet fradrages som en lønmodtagerudgift under hensyn til, at kontingentet i alt overvejende grad antageligt gik til udgivelse af faglitteratur.
LSRM 1979, 181 LSR	En dagplejemor kunne udover standardfradraget efter LL § 9 H, tage fradrag for fagforeningskontingent.
LSRM 1959, 67 LSR	En cand. odont., havde tidligere haft lønindtægt som tandlægeassistent, men havde for tiden opgivet det arbejde. Af hensyn til muligheden for senere at genoptage arbejdet som tandlæge forblev hun dog medlem af Dansk Tandlægeforening. Fradragsretten for fagforeningskontingenter, var alene betinget af foreningens hovedformål er at varetage en erhvervsgruppes økonomiske interesser. På den baggrund fandt Landsskatteretten, at Dansk Tandlægeforening opfyldte denne betingelse for samtlige sine medlemmers vedkommende, uanset om medlemmet var i arbejde eller ej. Der var derfor fradragsret for kontingentbetalingen.
Skatterådet
SKM2023.181.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en fagforenings medlemmer på samme måde som efterlønsmodtagerne havde fradragsret efter LL § 13 for deres kontingentindbetalinger til fagforeningen, når de overgik til tidlig pension. I relation til LL § 13 fandt Skatterådet, at tidlig pension derimod skulle ligestilles med folkepension, hvorved der ikke var fradragsret for fagforeningskontingentet. Fagforeningerne kunne ikke varetage de økonomiske interesser for et medlem, der modtog tidlig pension, da fagforeningerne ikke kunne indgå i forhandlinger om størrelsen af den tidlige pension. Et fagforeningsmedlemsskab havde derved ikke den fornødne sammenhæng med den løbende indkomst for en skatteyder, der modtog tidlig pension.
SKM2020.170.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at spørgers pensionerede tjenestemænd kunne fratrække fagforeningskontingent til spørger, da spørger var forhandlingsberettiget organisation for disse medlemmer, idet deres pension løbende blev beregnet som en andel af de løntrin, der gjaldt for tjenestemænd i arbejde. Derudover kunne Skatterådet bekræfte, at tidligere ansatte i den erhvervsgruppe som spørger repræsenterede, og som fortsat var medlem af spørger, ville kunne foretage fradrag for medlemskontingentet, da spørger fortsat varetog deres faglige og økonomiske interesse i forbindelse med verserende arbejdsretlige sager i tilknytning til deres tidligere ansættelser.
SKM2019.481.SR	Skatterådet kunne bekræfte, at det ikke ville påvirke lokalafdelingens nuværende eller tidligere medlemmers fradragsret efter LL § 13, hvis der i forbindelse med lokalafdelingens opløsning skete udlodning af afdelingens midler til en afdeling på et sygehus.
SKM2015.169.SR	En fagforening havde fra 1. januar 2014 opkrævet et særskilt bidrag fra hvert medlem ud over et ordinært fagligt kontingent pr. måned. Det ekstraordinære bidrag var øremærket til foreningens konfliktkasse. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at medlemmerne havde ubegrænset fradragsret for den øremærkede andel af de indbetalinger til fagforeningen, som tilføres konfliktkassen til brug for skattepligtige udbetalinger af dagpenge, konfliktstøtte mv. i fremtiden. Det samlede opkrævede beløb var omfattet af fradragsbegrænsningen i LL § 13. Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at udbetalinger af dagpenge fra konfliktkassen kunne fritages for beskatning helt eller delvist efter en analogi til regelsættet i PBL § 20, stk. 4 og 5.
SKM2015.203.SR	Skatterådet bekræftede, at spørger kunne benytte referencerenten ved udlån til medlemmer efter lov om finansiel virksomhed § 213, stk. 2. Endvidere bekræftede Skatterådet, at spørgers nedsættelse af forbundskontingentet for deres medlemmer medførte, at fradraget efter LL § 13 blev nedsat til det faktisk betalte kontingent, dog maksimalt 6.000 kr. Herudover bekræftede Skatterådet, at LL § 13 medførte, at spørgers medlemmer kunne fratrække ekstraopkrævet og betalt kontingent i det omfang dette sammen med det almindelige kontingent ikke oversteg 6.000 kr. årligt, jf. LL § 13, stk. 1, 2. pkt., og der skete indberetning heraf, jf. LL § 13, stk. 2. Slutteligt bekræftede Skatterådet, at spørgers udlån til medlemmer kunne betragtes som fordringer omfattet af kursgevinstloven og derfor skulle behandles herefter.	Bemærk, med virkning fra og med indkomståret 2024 er loftet over fradrag for fagforeningskontingenter ændret fra 6.000 kr. til 7.000 kr. Se lov nr. 609 af 31. maj 2023 §§ 2 og 3
SKM2012.94.SR	Der var fortsat fradragsret for et medlems betaling af fagforeningskontingent og A-kasse uagtet at disse hidrører fra en forsikringsudbetaling til dækning heraf. Det er herved forudsat, at den omhandlede forsikring ikke opfylder kriterierne for at være en arbejdsløshedsforsikring efter PBL § 49. Udbetalingerne fra forsikringen til dækning af medlemmets betaling var ikke skattefrie.
TfS 1990, 156 TSS	Kontingent til Danmarks Frie Fagforeninger var fradragsberettiget.
Skd. 32.93	De ansatte i et aktieselskab fik ikke fradrag for indbetalinger til såkaldte arbejdstagerklubber, hvis formål var at købe aktier i de pågældende selskaber.