Indhold
Dette afsnit handler om den overordnede betydning og forståelse af armslængdeprincippet.
Afsnittet indeholder:
- Fastsættelse af priser og vilkår på det frie marked.
- Fastsættelse af priser og vilkår mellem kontrollerede parter.
- Anvendelse af armslængdeprincippet.
Fastsættelse af priser og vilkår på det frie marked
Når transaktioner foretages på det frie marked (mellem uafhængige parter), regulerer markedskræfter de priser og vilkår, der fastsættes af parterne.
Markedskræfter kan kort beskrives som de modgående interesser, der former og bestemmer pris- og vilkårsfastlæggelsen, når to uafhængige parter indgår en aftale. En markedspris er således den pris, der aftales, når sælger ønsker at sælge til den højst mulige pris, og køber ønsker at købe til den lavest mulige pris.
Foruden den modstående interesse parterne imellem, har også andre faktorer indflydelse på de priser og vilkår, der aftales mellem uafhængige parter. Disse faktorer bliver i TPG inddelt i fem kategorier. Se afsnit C.D.11.3 og C.D.11.5 om de fem sammenlignelighedsfaktorer.
Herudover har økonomiske betingelser som parternes forhandlingsposition, realistisk tilgængelige alternativer, omkostninger og fordele ved transaktionen mv. indflydelse på de transaktioner, der sker mellem uafhængige parter samt priser og vilkår for disse.
Se også
TPG 1.38, 1.39, 1.40 og 9.27.
Fastsættelse af priser og vilkår mellem kontrollerede parter
Når parterne i en transaktion er indbyrdes forbundne, sættes de almindelige markedsmekanismer ud af kraft.
To selskaber i samme koncern ønsker ikke nødvendigvis at sælge dyrt eller købe billigt, når de handler med hinanden, og de faktorer, der normalt har indflydelse på de priser og vilkår, der fastsættes mellem uafhængige parter, mister betydningen, når parternes interesser er sammenfaldende.
Koncernspecifikke incitamenter, herunder afgift-, told- og skatteoptimeringshensyn, kan også have indvirkning på vilkårsfastsættelsen mellem forbundne parter.
De priser og vilkår, der fastsættes i en aftale mellem koncernforbundne parter, kan derfor ikke forudsættes at være i overensstemmelse med de priser og vilkår, der under samme omstændigheder ville være blevet fastsat af uafhængige parter.
For blandt andet at sikre en ensartet beskatning af transaktioner mellem kontrollerede (forbundne) parter og uafhængige parter, skal priser og vilkår for kontrollerede transaktioner fastsættes i overensstemmelse med armslængdeprincippet.
Anvendelse af armslængdeprincippet
Armslængde-princippet bygger på en hypotetisk "separate entity" tilgang, hvorved forstås, at de kontrollerede (forbundne) parter ved transaktioner med hinanden skal handle, som var de uafhængige.
Anvendelsen af armslængdeprincippet består i at identificere, fastlægge og anerkende den kontrollerede transaktion og på den baggrund sammenholde og eventuelt erstatte de anvendte priser og vilkår, efter hvilke transaktionen er blevet gennemført, med de armslængdepriser og -vilkår, der antages at ville være blevet aftalt, hvis samme transaktion under samme omstændigheder havde fundet sted mellem uafhængige parter, og så opgøre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse hermed.
Ved identificering, fastlæggelse og anerkendelsen af en kontrolleret transaktion skal to grundlæggende betingelser være opfyldt; transaktionen skal stille parterne bedre end før transaktionen, og transaktionen skal være bedre end parternes realistisk tilgængelige alternativer til transaktionen. Se herom afsnit C.D.11.3.2.
Ved fastsættelsen af de armslængdepriser og -vilkår, der antages at ville være blevet aftalt, hvis en kontrolleret transaktion, under samme økonomiske og forretningsmæssige omstændigheder, havde fundet sted mellem uafhængige parter benyttes forskellige transfer pricing-metoder. Udgangspunktet for disse metoder er, at priser og vilkår for den kontrollerede transaktion sammenlignes med priser og vilkår for tilsvarende transaktioner, der har fundet sted mellem uafhængige parter. Se herom afsnit C.D.11.4 og C.D.11.5.
Se også
TPG forordet og 1.1 - 1.15.