Der skal betales 60 pct. i afgift af visse engangsudbetalinger og lignende fra pensionsordninger. Det drejer sig om udbetalinger, der ikke er indkomstskattepligtige efter PBL § 20, fx udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af en rateforsikring eller udtrædelsesgodtgørelser fra en pensionskasse. Se PBL § 29, stk. 1.

Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for udbetalingen, og ikke fx på det tidspunkt, hvor forsikrede beder om få forsikringen udbetalt. Se TfS 1985, 675.

Afgiften på 60 pct. kaldes normalt "afgift ved udbetaling i utide".

Se også

Om afgift ved udbetaling af erstatninger i afsnit C.A.10.2.1.4.4

Betalingen af en omkostningspræmie betragtes ikke som en skatte- eller afgiftspligtig hævning fra pensionsordningen. Se afsnit C.A.10.2.1.4.4 om den skattemæssige behandling af afholdelsen af omkostningspræmier.

For så vidt angår rateopsparing i pensionsøjemed anses betaling af handelsomkostninger (kurtage) ved handel med de værdipapirer, der ligger i individuelt depot, ikke for at være en skatte- og afgiftspligtig udbetaling fra ordningen.

Se også

Afsnit C.B.2.1.5.1 om, hvilke omkostninger, der efter praksis anses for handelsomkostninger.

For pensionsopsparingskonti tilknyttet puljeindlån anses hverken betaling af handelsomkostninger eller løbende administrationsgebyr med midler fra puljen for at være en skatte- og afgiftspligtig udbetaling.

På tilsvarende måde anses anvendelse af midler fra kontantkontoen i forbindelse med pengeinstituttets rådgivning vedrørende køb og salg af værdipapirer i individuelt depot heller ikke for at være en skatte- og afgiftspligtig udbetaling. Se ToldSkat Nyt 1992.2.51 (TfS 1992, 61 DEP).

Opkrævning af gebyr ved overførsler af ratepensionskonti, der efter pensionsbeskatningsloven kan ske skatte- og afgiftsfrit, betragtes ikke som en hævning, der udløser beskatning efter pensionsbeskatningsloven. Er der til den overførte konto knyttet et depot, og har kunden investeret i udenlandske værdipapirer, der opbevares hos en udenlandsk samarbejdspartner, så vil overførslen ofte medføre, at de udenlandske værdipapirer skal overføres til det modtagende pensionsinstituts samarbejdspartner i udlandet mod et vederlag.

Hvis det afgivende pensionsinstitut kan godkende den fremsendte faktura, kan ejeren af pensionsordningen forlange fakturabeløbet betalt af de indestående kontante midler på opsparingskontoen i det modtagende pensionsinstitut uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Udbetaling fra en pensionskonto med tilknyttet individuelt depot som betaling for rådgivning, et rådgivningsfirma, investeringsrådgivere omfattet af lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, eller lignende har ydet pensionsopspareren, anses for en udbetaling, der udløser afgift. Se også SKM2015.743.SR.

Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge, jf. SKM2015.317.LSR.

I SKM2018.110.SR bekræftede Skatterådet, at pensions- og livsforsikringsudbyders træk af honorarer fra en pensionskundes pensionsdepot omfattet af kapitel 1 i PBL på vegne af en pensionsmægler kunne gennemføres, uden at der udløses afgift i medfør af PBL § 29, idet disse honorarer i henhold til forsikringsformidlingsloven og omkostningsbekendtgørelsen, skal betragtes som en fast og integreret del af "omkostningspræmien", og derfor er omfattet af den gældende praksis for undtagelser for afgift efter PBL § 29.

I SKM2021.525.SR kunne Skatterådet derimod ikke bekræfte, at en bank kunne trække honoraret til forsikringsmægler fra en kundes pensionsopsparing, omfattet af PBL kapitel 1, uden at det ville udløse afgift i medfør af PBL § 28 eller § 29. Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at den omhandlede service, som forsikringsmægleren ønskede at tilbyde, måtte anses for økonomisk rådgivning af en mere generel karakter, idet den ikke havde en tilstrækkelig direkte tilknytning til pensionsordningens investeringer og afkast eller til administration af denne.

Siden den 1. januar 2000 har gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionskonto i et pengeinstitut ydet af et fondsmæglerselskab kunnet debiteres kontohaverens konto, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen, jf. TfS 1999, 862 DEP.

Der er ved praksisændringen lagt afgørende vægt på karakteren af fondsmæglerselskabernes rådgivning og på indholdet af porteføljeaftalerne mellem et fondsmæglerselskab og en kunde herunder, at der er tale om en nærmere angiven pensionskonto.

Det er en forudsætning, at der er

en porteføljemanagementaftale mellem kunden og fondsmæglerselskabet, hvori sidstnævnte påtager sig at forvalte midlerne på en nærmere angiven konto med tilhørende depot på en nærmere angiven måde
en klar aftale om, hvilke rådgivningshonorarer, gebyrer mv. fondsmæglerselskabet er berettiget til
en handelsfuldmagt, hvor kunden giver fondsmæglerselskabet fuldmagt til at foretage nogle nærmere angivne handler mv., samt at pensionsinstituttet modtager kopi af denne fuldmagt.

På tilsvarende måde kan gebyrer for rådgivning og porteføljepleje vedrørende en præcist angivet pensionsopsparing i et forsikringsselskab (et såkaldt unit-link produkt) ydet af et fondsmæglerselskab debiteres pensionsopsparerens pensionskonto, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen. Det kan fx tænkes at være tilfældet for en konkret PBL § 15 C-godkendt pensionsopsparing i et udenlandsk forsikringsselskab, der har unit-link produkter, hvor pensionsopspareren ifølge pensionsaftalen selv har kompetence til at foretage køb og salg af de enkelte værdipapirer, der ligger til dækning for pensionsopsparingen.

SKM2016.156.SR Skatterådet bekræfter, at et engelsk selskab, der tilbyder og har tilladelse til at foretage investeringsrådgivning og porteføljepleje med køb og salg af værdipapirer på kundens vegne, må sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab.
Midler, der tages fra kundens pensionskonti til betaling af gebyr til det engelske selskab for porteføljepleje vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut anses herefter ikke for en hævning i utide, som er afgiftspligtig efter PBL § 29.

Investeringsforvaltningsselskaber, der er godkendt af Finanstilsynet til at udøve virksomhed som beskrevet i § 10 i lov om finansiel virksomhed sidestilles fra og med 2013 i denne sammenhæng med fondsmæglerselskaber. Der er således fra og med 2013 under samme vilkår og forudsætninger som ovenfor nævnt under fondsmæglerselskaber muligt at debitere kontohaverens konto med gebyrer for rådgivning og porteføljepleje betalt til et investeringsforvaltningsselskab som nævnt i § 10 i lov om finansiel virksomhed, uden at dette skal betragtes som en afgiftspligtig hævning i utide fra pensionskontoen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2016.628.LSR	Landsskatteretten fandt ikke, at der kunne ske korrektion af en deludbetaling af en ratepension, idet det ikke var godtgjort, at der var tale om en åbenbar fejldisposition. Klageren havde betalt 60 pct. i afgift ved en delvis ophævelse af sin ratepension. Klageren havde ved en fejl underskrevet og afleveret en blanket fra sin bank om udbetaling af ratepension. Klageren havde ønsket udbetaling fra sin aldersopsparing (tidl. kapitalpension), men banken havde udleveret en forkert blanket til dette formå, hvilket hverken klageren eller banken havde opdaget.
SKM2015.317.LSR	Udgifter til rådgivere, herunder advokat og konsulent, i forbindelse med salg af unoterede aktier i en pensionskasse, kunne ikke hæves på pensionsdepotkassen i banken, uden at dette betragtes som uretmæssig hævning med 60 pct. afgift til følge.
LSRM 1986, 37 LSR (TfS 1985, 675)	Opsigelse af en rateforsikring var indgivet den 29. december 1981, mens forsikringsselskabet havde opgjort og udbetalt forsikringen pr. 2. februar 1982. Det blev lagt til grund, at udbetalingstidspunktet var afgørende for afgiftspligtens indtræden.
Skatterådet
SKM2021.525.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en bank kunne trække honoraret til forsikringsmægler fra en kundes pensionsopsparing, omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, uden at det ville udløse afgift i medfør af PBL § 28 eller § 29. Skatterådet lagde blandt andet vægt på, at den omhandlede service, som forsikringsmægleren ønskede at tilbyde, måtte anses for økonomisk rådgivning af en mere generel karakter, idet den ikke havde en tilstrækkelig direkte tilknytning til pensionsordningens investeringer og afkast eller til administration af denne.
SKM2018.110.SR	Skatterådet bekræftede, at pensions- og livsforsikringsudbyderes træk af honorar fra en pensionskundes pensionsdepot omfattet af PBL kapitel 1 på vegne af en af de spørgende pensionsmæglere kunne gennemføres, uden at der udløses afgift i medfør af PBL § 29, idet disse honorarer i henhold til forsikringsformidlingsloven og omkostningsbekendtgørelsen, skulle betragtes som en fast integreret del af "omkostningspræmien", og derfor var omfattet af den gældende praksis for undtagelser for afgift efter PBL § 29.
SKM2016.580.SR	Skatterådet kunne ikke anse en erstatning/kompensation for manglende afkast på en pensionsordning omfattet af PBL kapitel 1 (ratepension og livrente) som en erstatning for et formuetab, og dermed skatte- og afgiftsfri for pensionskunden, jf. SL § 5, litra b. Erstatningen skulle beskattes på samme måde og efter samme regler, som det den træder i stedet for (pensionsafkast), og den er dermed skatte- eller afgiftspligtig for pensionskunden efter reglerne i pensionsafkastbeskatnings- og pensionsbeskatnings-loven. Erstatningen kan ikke beskattes som personlig indkomst hos erstatningsmodtageren efter PSL § 3.
SKM2016.156.SR	Skatterådet bekræfter, at et engelsk selskab, der tilbyder og har tilladelse til at foretage investeringsrådgivning og porteføljepleje med køb og salg af værdipapirer på kundens vegne, må sidestilles med et dansk fondsmæglerselskab. Midler, der tages fra kundens pensionskonti til betaling af gebyr til det engelske selskab for porteføljepleje vedrørende investering af pensionsmidler i et konkret depot i et pengeinstitut anses herefter ikke for en hævning i utide, som er afgiftspligtig efter PBL § 29.
SKM2015.743.SR	Et investeringsrådgivningsselskab ønskede at udøve porteføljerådgivning og service for en række pensionskunder, hvis formue var placeret på pensionsdepot i et pengeinstitut. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at omkostninger som en pensionskunde havde i forbindelse med aftaler med selskabet var fradragsberettiget som en formueforvaltningsomkostning i PAL-beskatningsgrundlaget efter PAL § 9, stk. 2.	Fradragsret for formueforvaltningsomkostninger i PAL er knyttet op på en samtidig fritagelse for afgift ved udbetaling efter PBL. Fradragsretten følger derfor gældende praksis om afgift ved udbetaling efter PBL.