Indhold
Dette afsnit beskriver behandlingen af indestående på konto for opsparet overskud ved fuldstændig afståelse eller ophør af virksomhed, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
- Resumé
- Hovedregel
- Undtagelse
- Udtræden af virksomhedsordningen i forbindelse med fuldstændig afståelse/ophør
- Virksomhedsordningen kan anvendes året ud ved fuldstændig afståelse/ophør
- Mulighed for at bruge virksomhedsordningen uden ophør efter fuldstændig afståelse/ophør
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Resumé
Indeståendet på konto for opsparet overskud skal beskattes, hvis den selvstændige træder ud af virksomhedsordningen i forbindelse med, at han eller hun afstår eller ophører helt med virksomheden. Men beskatningen kan dog udskydes til det efterfølgende indkomstår, hvis den selvstændige fortsætter med at bruge virksomhedsordningen til udløbet af afståelses-/ophørsåret. Det er betingelse for at bruge virksomhedsordningen i hele året, at virksomhedens økonomi og privatøkonomien fortsætter med at være adskilt.
Hovedregel
Indestående på konto for opsparet overskud skal beskattes, når en selvstændig
- afstår hele sin virksomhed, eller
- fuldstændigt ophører med at drive virksomheden.
Se VSL § 15, stk. 1, 1. pkt.
Opretholdes der - i forbindelse med afståelse eller ophør af en virksomhed - en mindre del af virksomheden, må det vurderes, hvorvidt denne mindre del af virksomheden i sig selv kan begrunde, at der er opretholdt en virksomhed i virksomhedsskattelovens forstand. Eksempelvis vil et cvr. nummer i Det centrale virksomhedsregister ikke alene kunne begrunde, at der er opretholdt en virksomhed.
Tilsvarende vil en virksomhed af ganske underordnet omfang - herunder en berostillet virksomhed - ikke kunne begrunde, at der er opretholdt en virksomhed.
I SKM2015.465.LSR blev en virksomhed ikke anset for ophørt på det ansatte tidspunkt. Virksomheden havde været drevet med overskud og den fornødne intensitet og professionalisme, og den blev først i et senere år anset for at være ophørt pga. manglende intensitet.
Formuepleje af en afståelsessum for virksomheden vil typisk ikke kunne begrunde, at der er opretholdt en virksomhed. I SKM2014.437.LSR blev en udlejningsejendom solgt, og sælger modtog som led i salget et gældsbrev. Virksomheden blev anset for ophørt, og det opsparede overskud blev beskattet.
Se også
- C.C.6.3 Ophør af erhvervsvirksomhed
- C.C.5.2.2.1 Betingelser for at bruge virksomhedsordningen - samt praksis om, hvornår der foreligger erhvervsmæssig virksomhed i virksomhedsordningens forstand
- C.C.1.1 Generelt om selvstændig erhvervsvirksomhed
- C.C.1.2 Selvstændig erhvervsvirksomhed i modsætning til lønmodtagere og honorarmodtagere
- C.C.1.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsningen for ikke-erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed)
Undtagelse
Beskatningen af indestående på konto for opsparet overskud kan udskydes til året efter afståelses- eller ophørsåret, hvis den selvstændige vælger at bruge virksomhedsordningen indtil udløbet af det indkomstår, hvor afståelsen eller ophøret sker.
Det er en betingelse for at bruge virksomhedsordningen indtil udløbet af indkomståret, at økonomien er opdelt regnskabsmæssigt i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, og at den opdeling er opretholdt gennem hele året. Se VSL § 15, stk. 1, 2.-4. pkt.
Udtræden af virksomhedsordningen i forbindelse med fuldstændig afståelse/ophør
Hvis den selvstændige træder ud af virksomhedsordningen i forbindelse med, at han eller hun afstår hele/alle virksomhederne eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, skal indeståendet på konto for opsparet overskud beskattes. Om delvist ophør henvises til ovenfor under "Hovedregel".
Skattestyrelsen er berettiget til at gennemføre ophørsbeskatning i et senere år end det år. hvor betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke mere er til stede. Ophørsbeskatning forudsætter således ikke, at anvendelsen af virksomhedsordningen i tidligere indkomstår har været berettiget. Se SKM2002.640.VLR og SKM2014.437.LSR.
Indeståendet på konto for opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat skal beskattes i det indkomstår, hvor afståelsen/ophøret finder sted. Virksomhedsskatten bliver modregnet i slutskatten mv. Kan virksomhedsskatten ikke rummes i slutskatten, bliver den overskydende del udbetalt kontant. Se VSL § 10, stk. 3.
Salgssummer indgår ikke i virksomhedsordningen, når den selvstændige vælger at træde ud af virksomhedsordningen i forbindelse med afståelse af virksomheden. Det betyder, at eventuelle fortjenester og tab, herunder genvundne afskrivninger, ikke indgår i opgørelsen af den indkomst, der skal beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen. Indkomsten bliver derimod beskattet efter de regler, der gælder uden for virksomhedsordningen, dvs. personskatteloven.
Fortjeneste ved afståelse af virksomhedens aktiver, der bliver beskattet som personlig indkomst efter personskattelovens regler, indgår i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 4, stk. 1, og TfS 1995, 76 DEP.
Se også
- C.C.5.2.10 om overskud og virksomhedsskat
- C.C.5.2.13.8 om opsparet overskud erhvervet ved succession i en virksomhed.
Virksomhedsordningen kan anvendes året ud ved fuldstændig afståelse/ophør
Når en selvstændig afstår sin virksomhed eller ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, kan han eller hun vælge at bruge virksomhedsordningen indtil udløbet af det indkomstår, hvor afståelsen eller ophøret sker. Om delvist ophør henvises til ovenfor under "Hovedregel".
Det er en betingelse for at bruge virksomhedsordningen til udløbet af indkomståret, at den selvstændiges økonomi er opdelt regnskabsmæssigt i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi, og at den opdeling er opretholdt i hele afståelses-/ophørsåret. Se VSL § 15, stk. 1, 2.-4. pkt.
Den selvstændige kan vente med at hæve det opsparede overskud til det efterfølgende indkomstår, hvis virksomhedsordningen bliver brugt i hele afståelses-/ophørsåret. Se VSL § 15, stk. 1, 4. pkt.
I denne situation indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Se VSL § 15, stk. 1, 3. pkt. Fortjeneste og tab, herunder genvundne afskrivninger, skal derfor indgå ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige overskud.
Hvis den selvstændige hæver overskuddet i afståelses-/ophørsåret, bliver det beskattet som personlig indkomst. Overskuddet indgår også i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1.
Den selvstændige kan vælge at opspare overskuddet i afståelses-/ophørsåret, hvis overskudsdisponeringen giver mulighed for det. Hvis overskuddet er sparet op, skal det indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst i det følgende år sammen med øvrigt opsparet overskud med tillæg af virksomhedsskat. Når det opsparede overskud hæves til endelig beskatning, indgår det i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se AMBL § 5, stk. 1, og TfS 1995, 76 DEP.
Eksempel, hvor virksomhedsordningen er brugt i hele afståelsesåret
| Kr. | Kr. |
Primooplysninger: | | |
Kapitalafkastgrundlag | | 2.500.000 |
Konto for opsparet overskud i 2021 | | 300.000 |
Indskudskonto | | 1.000.000 |
Virksomheden sælges pr. 1. maj 2022 | | |
Nominel salgssum | | 3.000.000 |
Heraf kontant | 1.000.000 | |
Heraf gældsbrev | 2.000.000 | |
Kursværdi af gældsbrev | 1.900.000 | |
Indkomstopgørelse: | | |
Løbende overskud | | 425.000 |
Fortjeneste varelagre, goodwill m.m. | 400.000 | |
Minus andel af kursnedslag | 66.667 | 333.333 |
Fortjeneste inventar mv. | 300.000 | |
Minus andel af kursnedslag | 33.333 | 266.667 |
Renteindtægt gældsbrev, periodiserede renter | | 50.000 |
Virksomhedsoverskud i alt | | 1.075.000 |
Årets overførsler | | 975.000 |
Efter hæverækkefølgen fordeles årets overførsler sådan:
Virksomhedsskat (100.000 kr./0,78) x 0,22 | | 28.205 |
Hævet af årets overskud | | 946.795 |
Heraf kapitalafkast (0 pct.) | 0 | |
Heraf resterende overskud | 946.795 | |
Samlet overførsel | | 975.000 |
Ultimooplysninger: | | Kr. |
Konto for opsparet overskud | | 400.000 |
Opsparet i perioden indtil 2022 | 300.000 | |
Opsparet i 2022 | 100.000 | |
Indskudskonto | | 1.000.000 |
Hvis den selvstændige ikke køber en anden virksomhed inden udgangen af det følgende indkomstår (2023), skal indestående på konto for opsparet overskud medregnes til den personlige indkomst i dette år med tillæg af virksomhedsskat: (400.000 kr./0,78) | | 512.820 |
Hvis den selvstændige vælger ikke at opretholde den regnskabsmæssige opdeling, kan årets overskud ikke spares op. Tidligere års opsparede overskud skal beskattes. Salgsprovenuet kan frit hæves, så renterne af gældsbrevet ikke indgår i overskuddet. Kapitalafkast udgør i dette tilfælde: | Kr. |
Kapitalafkast, helt år | 0 |
Forholdsmæssig andel for tiden den 1. januar - den 1. maj (4/12) | 0 |
Mulighed for at bruge virksomhedsordningen uden ophør efter fuldstændig afståelse/ophør
En selvstændig kan fortsætte med at bruge virksomhedsordningen uden ophør, selv om virksomheden bliver afstået eller ophører, hvis han eller hun overtager eller starter en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår. Se VSL § 15, stk. 2. Selvstændige, der - som følge af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink - er ophørt med at drive minkavl eller minkafhængige følgeerhverv, har dog en længere frist. Disse selvstændige kan således anvende virksomhedsordningen uden ophør, hvis de overtager eller påbegynder anden virksomhed inden udløbet af det andet indkomstår, der påbegyndes efter den 29. december 2020.
Det er en betingelse, at den regnskabsmæssige opdeling i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi er opretholdt i hele perioden fra afståelsen/ophøret og frem til tidspunktet for opstart af ny virksomhed.
Det er ligeledes en betingelse, at den nye virksomhed kan anses for en virksomhed i virksomhedsskattelovens forstand. I SKM2014.822.LSR blev et redskabshus, der gav underskud, ikke anset for en erhvervsmæssig virksomhed. Se tilsvarende sag i SKM2014.812.LSR.
Byretten har desuden i SKM2016.437.BR stadfæstet en landsskatteretskendelse, hvor udlejning af halvdelen af et redskabsskur (fiskeskur) til medejeren blev anset for ikke erhvervsmæssig, idet udlejningen, som havde givet underskud i de relevante år, klart var af underordnet omfang.
Udlejning af en garage, som gav et meget beskedent overskud, ansås for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed jf. SKM2014.732.LSR. I et andet tilfælde, hvor udlejningen af garagen efter bl.a. regnskabsmæssige afskrivninger og forholdsmæssig andel af revisorudgift gav et beskedent underskud, ansås derimod ikke for selvstændig erhvervsvirksomhed. Se SKM2018.338.LSR.
Udlejning af en ferielejlighed blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed, hvorpå virksomhedsordningen kunne anvendes jf. SKM2014.659.LSR.
Se nærmere om erhvervsmæssig virksomhed i C.C.1.1.1 Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed og C.C.1.3 Selvstændig erhvervsvirksomhed. Afgrænsning over for ikke erhvervsmæssig virksomhed (herunder hobbyvirksomhed).
En statsautoriseret revisor fik en bøde på 15.000 kroner i anledning af, at et gældsbrev, som hidrørte fra afståelse af en erhvervsvirksomhed, var blevet anset for en fortsat virksomhed, hvorved den hidtidige opsparing i virksomhedsordning med urette ikke var blevet efterbeskattet. Forholdet blev af retten anset for groft uagtsomt. Se SKM2014.514.BR.
Bemærk
Der er ikke sket indskud i virksomhedsordningen, hvis en ny virksomhed er købt for midler, der allerede indgår i virksomhedsordningen.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2019.137.ØLR | Appellanten havde siden 1997 drevet en skrædderivirksomhed med anvendelse af virksomhedsordningen. I 2008 solgte han skrædderivirksomheden til et af ham nystiftet anpartsselskab. Spørgsmålet i sagen var, om appellanten efter afståelsen af skrædderivirksomheden fortsatte med at drive erhvervsmæssig virksomhed, eller påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed og dermed fortsat kunne anvende virksomhedsordningen, eller om sagsøgeren efter afståelsen skulle ophørsbeskattes. Byretten anførte, at virksomhedens årsrapporter ikke afspejlede aktiviteter i virksomheden, udover besiddelse af et gældsbrev fra virksomhedsoverdragelsen. Herudover anførte byretten, at sagsøgeren selv havde forklaret, at han - trods en hensigt om at videreføre den personligt drevne virksomhed - var blevet nødt til at bruge størstedelen af sin tid i anpartsselskabet grundet finanskrisen. Byretten fandt herefter, at sagsøgeren ikke uden nærmere dokumentation for sine aktiviteter havde løftet bevisbyrden for, at han fortsat drev erhvervsmæssig virksomhed i personligt regi i 2008 og 2009, eller at han påbegyndte en ny erhvervsvirksomhed inden udgangen af 2009. Det havde ikke betydning for denne vurdering, at sagsøgeren fra 2013 realiserede sine udviklingsplaner for virksomheden. Byretten fandt derfor, at skattemyndighederne med rette havde anset virksomheden for ophørt i 2008 og frifandt herefter Skatteministeriet. Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat og bemærkede, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom. | Tidligere instans SKM2018.253.BR |
SKM2012.749.ØLR | Efter en konkret samlet helhedsvurdering fandt Østre landsret det godtgjort, at en virksomheds indehaver også efter salget af sine to udlejningsejendomme havde til hensigt fortsat at drive erhverv ved køb, salg og udlejning af erhvervsejendomme. Virksomheden var derfor ikke ophørt på tidspunktet for omdannelsen efter VOL, og det opsparede overskud skulle derfor ikke anses for hævet. Skatteyder var samtidigt ikke afskåret fra anvendelse af reglerne i VOL. | Da virksomheden ikke var ophørt på tidspunktet for omdannelsen, var det opsparede overskud ikke hævet. |
SKM2002.640.VLR | SKAT er berettiget til at gennemføre ophørsbeskatning i et senere år end det år, hvor betingelserne for at anvende virksomhedsordningen ikke mere er til stede. Ophørsbeskatning forudsætter således ikke, at anvendelsen af virksomhedsordningen i tidligere indkomstår har været berettiget. | |
SKM2002.527.ØLR | VSL § 15, stk. 2, skal fortolkes, så den kun vedrører konto for opsparet overskud. Der kunne derfor ikke ske overførsel af indskudskontoen fra en ophørt virksomhed til en nystartet virksomhed. Det var uden betydning, at den ny virksomhed blev påbegyndt inden udløbet af det følgende indkomstår, og at den regnskabsmæssige adskillelse af virksomhedens og den private økonomi var opretholdt i hele perioden. Skatteministeriet fik medhold i, at der skulle opgøres en ny indskudskonto for den nystartede virksomhed. | Skatteministeriet indgik forlig ved Højesteret. Se SKM2004.171.DEP. Efter forliget kan en selvstændig, der anvender virksomhedsordningen, uden ophør fortsætte med indskudskontoen fra den gamle virksomhed i den ny virksomhed. Indskuddet af den ny virksomhed påvirker indskudskontoen. |
Byretsdomme |
SKM2016.437.BR | Fiskerivirksomhed og udlejning af redskabsskur blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed | Appelleret, men anken hævet. |
SKM2014.584.BR | Et skovbrug blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. | Dommen var appelleret til landsretten, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle |
SKM2014.514.BR | En statsautoriseret revisor fik en bøde på 15.000 kroner for at have anset et gældsbrev hidrørende fra en afstået virksomhed for en fortsat virksomhed, som kunne begrunde, at der ikke var sket efterbeskatning af et opsparet overskud. | |
Landsskatteretskendelser |
►SKM2024.162.LSR◄ | ►Sagen drejede sig om, hvorvidt det var med rette, at Skattestyrelsen havde forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 med 683.532 kr. vedrørende saldo for opsparet overskud i virksomhedsordningen. Landsskatteretten havde i en afgørelse af 13. marts 2019 fundet, at SKATs afgørelser for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 var ugyldige. Skattestyrelsen havde herefter ændret klagerens skatteansættelser for disse indkomstår, og klageren blev de facto på de nye årsopgørelser beskattet, som om han drev erhvervsmæssig virksomhed med anvendelse af virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at det på den baggrund måtte lægges til grund, at der for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 var blevet foretaget en nedsættelse af klagerens skatteansættelse. Som konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019 var der ultimo 2011 fortsat en saldo på konto for opsparet overskud. Disse forhold kunne først konstateres på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse af 13. marts 2019. Skattestyrelsen sendte varsling om ansættelsesændring for indkomståret 2012 den 19. august 2019, hvor saldoen på konto for opsparet overskud skulle beskattes i medfør af virksomhedsskattelovens regler herom og foretog ansættelsesændringen den 10. september 2019. Landsskatteretten fandt, at ansættelsesændringen måtte karakteriseres som en direkte følge af Landsskatterettens tidligere afgørelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 2, og de ansættelsesændringer, der blev foretaget som følge heraf. Der blev herved henset til, at klageren den 25. juni 2013 indgav selvangivelse for indkomståret 2012, hvoraf der ikke fremgik noget overskud af virksomhed, og at SKAT på dette tidspunkt havde dannet klagerens årsopgørelserne for 2009, 2010 og 2011, hvor der var gjort op med det af klageren selvangivne opsparede og foreløbigt beskattede, overskud i virksomhedsordningen. Klageren havde i overensstemmelse hermed for indkomståret 2012 selvangivet resultat af fritidsboligudlejningen som kapitalindkomst, idet han ikke ansås for at drive selvstændig virksomhed. Klageren havde således som følge af Skattestyrelsens afgørelser i form af årsopgørelser for indkomstårene 2009-2011 intet opsparet overskud ultimo 2011 på selvangivelsestidspunktet. Som en direkte konsekvens af Landsskatterettens afgørelse af den 13. marts 2019 var der imidlertid ultimo 2011 fortsat en saldo på konto for opsparet overskud. Dette kunne først konstateres på tidspunktet for Landsskatterettens afgørelse. Skattestyrelsen sendte varsling om ansættelsesændring den 19. august 2019 og foretog ansættelsesændringen den 10. september 2019. Landsskatteretten fandt herved, at fristreglerne i SFL § 27, stk. 2, var overholdt. Landsskatteretten stadfæstede herefter Skattestyrelsens afgørelse.◄ | |
SKM2018.338.LSR | Udleje af en garage kunne ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne således ikke anvendes. | |
SKM2015.465.LSR | En virksomhed blev anset for ophørt pga. manglende intensitet i driften. Den havde tidligere givet overskud og været drevet med den fornødne intensitet og professionalisme. | |
SKM2014.822.LSR | Udlejning af et redskabshus, der gav underskud, ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes. | |
SKM2014.812.LSR | Udlejning af redskabsbygninger, der gav underskud, ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed, og virksomhedsordningen kunne derfor ikke anvendes. | |
SKM2014.732.LSR | Udlejning af en garage blev anset for udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed. | |
SKM2014.659.LSR | Udlejning af en ferielejlighed blev ikke anset for erhvervsmæssig virksomhed. | |
Skatterådet og Ligningsrådet |
SKM2008.463.SR | En selvstændig blev anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed efter salget af jorden fra et landbrug, da der skete udlejning af fem hotelejerlejligheder. Virksomhedsordningen kunne bruges uden ophør. Det var uden betydning, at lejlighederne eventuelt blev udlejet til et hotel. | |
SKM2002.73.LR | Ligningsrådet fandt, at VSL § 15, stk. 2 og stk. 3, kunne finde anvendelse på den del af den skattepligtige fortjeneste ved salg af virksomheden, som kunne fratrækkes efter PBL § 15 A. | |