Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2010.26.HR

Et selskab overførte uden vederlag en indtægtsgivende aktivitet med annonceformidling til et koncernforbundet selskab. Beslutningen om overførslen blev truffet, da selskabets skattemæssige underskud var udnyttet næsten fuldt ud, og hvor selskabet, som aktiviteten blev overført til, samtidig havde et betydeligt skattemæssigt underskud indtil fremførslen og negativ egenkapital samt koncernintern gæld. Højesteret lagde til grund, at flytningen af annoncevirksomheden til dels var begrundet i forretningsmæssige overvejelser. Højesteret udtalte, at uanset, at parterne var interesseforbundne, kunne det forhold, at flytningen måtte antages tillige at være begrundet i et ønske om at udnytte det skattemæssige underskud, ikke føre til, at flytningen af annoncevirksomheden ikke tillægges skattemæssig virkning. Højesteret fandt på denne baggrund, at Skatteministeriet ikke havde godtgjort, at selskabet, til hvilket aktiviteterne var blevet overdraget, ikke var rette indkomstmodtager. Selskabets skattepligtige indkomst blev ved Højesterets dom tilsvarende nedsat.

SKM2006.641.HR

Sagen drejede sig om afskrivning på goodwill i indkomståret 2000. Afgørende for spørgsmålet var, om der var indgået en endelig og bindende aftale om appellantens køb af en revisionsvirksomhed i dette indkomstår eller først i 2001, hvor overdragelsesaftale blev underskrevet. Højesteret fandt under henvisning til to hensigtserklæringer og en underskrevet pressemeddelelse om overdragelse af revisionsvirksomheden, at endelig og bindende aftale blev indgået inden udgangen af 2000.

SKM2004.66.HR

Skatteyderens virksomhed i form af varelager, goodwill, firmanavn, telefonnummer, medarbejderforpligtelser og samtlige driftsmidler, bortset fra en kopimaskine og en skrivemaskine, blev solgt ved aftale af 3. september 1998. Den omstændighed, at skatteyderen beholdt kopimaskinen og skrivemaskinen kunne ikke føre til, at virksomheden ikke var ophørt i indkomståret 1998. Beskatningen af den negative driftsmiddelsaldo var derfor rigtig.

Landsretsdomme

SKM2015.662.VLR

Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter

• en aftale i december 2008 ikke indeholdt en udtømmende opregning af, hvilke rettigheder der blev overdraget,
• aftalen ikke indeholdt en overtagelsesdato,
• købesummen ifølge aftalen udgjordes af udviklingsomkostninger uden en nærmere opgørelse heraf og uden oplysninger om berigtigelsesmåden.

En senere aftale af 22. januar 2009 indeholdt derimod en fastlæggelse af købesummen til 2.300.000 kr., og det fremgik af aftalen, at den erstattede alle tidligere aftaler.

Under henvisning hertil, og til det af byretten anførte, fandt landsretten, at afståelsesbeskatningen skulle foretages i 2009.

SKM2003.157.VLR

Den omstændighed, at sagsøgeren i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse havde beholdt en kopimaskine og en skrivemaskine, kunne ikke føre til, at hele virksomheden ikke skulle anses for afstået i aftaleåret. Derfor skulle den negative driftsmiddelsaldo beskattes i aftaleåret.

TfS 1997, 700. ØLR

Et selskab påstod principalt, at der ved en aftale med selskabets moderselskab om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter, ikke var sket en virksomhedsoverdragelse. Selskabet påstod subsidiært, at der først var sket en virksomhedsoverdragelse 1½ år senere, hvor moderselskabet overdrog en del af sine driftsmidler til selskabet. Landsretten fandt, at der allerede ved indgåelsen af aftalen om varetagelse af en række af moderselskabets aktiviteter var sket en overdragelse af en selvstændig del af den virksomhed, som hidtil var drevet af moderselskabet.

Landsskatteretskendelser og -afgørelser

SKM2015.446.LSR

Klagerens ægtefælle blev anset for at være den, der i henhold til KSL § 25 A, stk. 1, havde drevet udlejningsvirksomhed med en lejlighed. Kapitalindkomsten i forbindelse med salg af den pågældende lejlighed skulle herefter medregnes ved opgørelsen af klagerens ægtefælles kapitalindkomst.

LSRM 1970, 129

En slagtermester købte en slagterforretning for 140.000 kr. Fem dage senere annullerede han handelen mod betaling til sælgeren af en erstatning på 20.000 kr. samt betaling af et mæglersalær på 7.000 kr., som det påhvilede sælgeren at udrede. Efter Landsskatterettens opfattelse måtte ophævelse af den indgåede kontrakt betragtes som afståelse af virksomhed, og det lidte tab på 27.000 kr. var derfor fradragsberettiget.

LSRM 1963, 24

En tandlæge købte den 9/1 1960 en ny tandlægepraksis til overtagelse den 1/7 1960 mod betaling af 19.000 kr. for goodwill. Tandlægen fortrød købet den 24/3 1960 og betalte som følge heraf sælgeren en erstatning på 4.000 kr. samt omkostninger på 1.666 kr. Landsskatteretten fandt, at ophævelsen af den indgåede kontrakt om køb af tandlægepraksis måtte sidestilles med et nyt salg af denne praksis, og at tandlægen herefter var berettiget til at fratrække det lidte tab på 5.666 kr.

Skatterådet

Spørger drev personlig virksomhed med produktion af grøntsager mm. Spørger havde i aftale af 8. november 2020 givet A (herefter: køber) en køberet til landbrugsvirksomheden, herunder landbrugsejendomme, maskiner og lagervarer mv. Køber kunne vælge at udnytte køberetten den 1. januar 2023. Udnyttede han ikke køberetten denne dag, bortfaldt den.

Det var en forudsætning for at udnytte køberetten, at overdragelsen skete med skattemæssig succession med hensyn til avancer og opsparet overskud. Herved blev den udskudte skat en del af berigtigelsen af købesummen. Det var endvidere aftalt, at køber skulle være ansat i virksomheden i perioden 1. september 2020 - 31. december 2022, og at ansættelsesforholdets beståen var en forudsætning for at udnytte køberetten.

Skatterådet bekræftede, at parterne ved en eventuel overdragelse pr. 1. januar 2023 kunne anvende successionsreglerne i KSL § 33 C, stk. 5, således at køber kunne overtage hele Spørgers opsparede overskud, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv. Skatterådet bekræftede endvidere, at der ved en sådan overdragelse kunne opgøres latent/udskudt skat på baggrund af hele sælgers opsparede overskud pr. 31. december 2022, dog reduceret med eventuelle finansielle aktiver, der ikke udgjorde varedebitorer mv.

Parterne havde som en del af køberetsaftalen aftalt, at køber havde ret til en bonus, der svarede til 25 % af den samlede indtjening i virksomheden i 2021 og 2022. Bonussen var betinget af, at køber ikke opsagde ansættelsesforholdet hos sælger, og at han udnyttede køberetten den 1. januar 2023. Bonussen knyttede sig således til købers køb af virksomheden, og Skatterådet fandt, at bonussen udgjorde en del af aftalen om overdragelse af virksomheden. Det betød, at bonusbeløbet skulle anses for at udgøre et nedslag i købsprisen for virksomheden. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at Spørger kunne fratrække bonusbeløbet som en lønudgift i 2023, idet bonussen i stedet skulle anses for et nedslag i den aftalte købspris for virksomheden.

I skatterådssagen havde spørgeren drevet en minkfarm, som blev tvangslukket i november 2020 som følge af Covid-19. På den baggrund blev der spurgt ind til ophørstidspunktet i forhold til etablering af en ophørspension efter PBL § 15 A.

Skatterådet fandt i forhold til ophør efter PBL § 15 A bl.a., at aflivningen af alle minkdyr ultimo 2020 isoleret set ikke nødvendigvis medfører, at der også er konstateret en skattepligtig fortjeneste, der faktuelt skal medregnes i indkomstopgørelsen for indkomståret 2020 i forbindelse med delafståelsen af minkvirksomheden. Spørgeren havde heller ikke fremlagt faktiske oplysninger herom. Ligeledes fandt Skatterådet endvidere, at aflivningen af mink ultimo 2020 er begyndelsen på en trinvis afståelse af Spørgers minkvirksomhed, hvorfor reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 A generelt kan finde anvendelse.

Skatterådet fandt også, at enkeltstående afståelser af enkeltaktiver med dertilhørende skattepligtige fortjeneste, der vedrører en virksomhed, som fortsætter uændret, ikke kan danne grundlag for indskud på en ophørspension. Anvendelsen af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 15 A forudsætter således, at der sker en afståelse, herunder delafståelse af selve virksomheden eller som minimum en gren af denne. Efter Skatterådets opfattelse opfyldte spørgeren betingelsen om, at der sker afståelse ikke blot af enkeltaktiver, men også af en samlet gren af en virksomhed. Det forhold, at spørgeren eventuelt først træffer formel beslutning om valg af endelig ophørsordning i april 2022 ændrer ikke ved, at spørgerens minkvirksomhed de facto er påbegyndt en afvikling ultimo 2020.

Skatterådet var på denne baggrund enig i, at spørgeren begyndte at delafstå en del af sin erhvervsmæssige virksomhed i 2020 i forbindelse med nedlæggelse af minkerhvervet og dermed generelt opfyldte afståelsesbetingelsen i pensionsbeskatningslovens § 15 A for at indbetale på en ophørspension.

Der var for Skatterådet rejst en del spørgsmål om ophør i forhold til PBL § 15 A, hvorfor der skal henvises til SKM2022.295.SR samt til afsnit C.A.10.2.3.4.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgernes fulde skattepligt til Danmark, jf. KSL § 1, vil ophøre som følge af, at spørgerne flytter til USA.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgerne i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA skal anses for skattemæssigt hjemmehørende i USA.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørgernes skattepligt til Danmark, jf. KSL § 1, vil ophøre som følge af, at spørgerne flytter til USA, såfremt spørgerne udelukkende benytter sommerhuset til ferieophold og således uden undtagelse bor på hotel, når spørgerne deltager i møder i Danmark med deres danske forretningsforbindelser.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerne ikke vil blive beskattet af danske og udenlandske royaltyrettigheder i forbindelse med spørgernes fraflytning.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørgerne ved deres aktiviteter i forbindelse med udlejningen af kontorfællesskab i Danmark bevarer et fast driftssted i Danmark, hvilket ville have bevirket, at spørgernes opsparede overskud under virksomhedsordningen ikke blev beskattet i forbindelse med spørgernes fraflytning fra Danmark.