Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

►SKM2024.69.HR◄

►A var ejer af X ApS. A’s samlever, B, havde i 2007-2011 foretaget hævninger på i alt ca. 4,9 mio. kr. fra X ApS’ bankkonti. De væsentligste spørgsmål for Højesteret var, om der for indkomstårene 2007-2011 var grundlag for at udlodningsbeskatte A for de hævninger, som B havde foretaget, og om forhøjelsen af A’s skatteansættelser som følge af udlodningsbeskatningen var sket inden for skatteforvaltningslovens frister.

Højesteret var enig med landsretten i, at der var grundlag for at udlodningsbeskatte A af hævningerne for indkomstårene 2007-2011, fordi A var ejer af X ApS, og det ikke var godtgjort, at hævningerne var anvendt til at dække X ApS’ udgifter eller udgjorde lån, og da hævningerne måtte anses for at have passeret A’s økonomi.

For så vidt angår forhøjelserne af A’s skatteansættelser for indkomstårene 2009 og 2010 var Højesteret enig med landsretten i, at forhøjelserne var omfattet af den forlængede ligningsfrist i SFL § 26, stk. 5, om kontrollerede transaktioner. ◄

►Tidligere instanser: SKM2019.508.BR og SKM2022.53.VLR.◄

SKM2023.7.HR

Sagen udspringer af en Transfer Pricing-sag mellem et dansk selskab og dets udenlandske søsterselskab i Dubai (Højesterets sagsnr. BS-22176/2021-HJR).

I Transfer Pricing-sagen havde skattemyndighederne fundet, at de kontrollerede transaktioner ikke var fastsat på armslængdevilkår efter LL § 2, stk. 1, da betalingen fra det danske selskab til Dubaiselskabet ikke stemte overens med de udførte funktioner og påtagede risici, samt at TP-dokumentationen var mangelfuld efter den dagældende SKL § 3 B, stk. 8.

Skattemyndighederne udøvede derfor et skøn over de kontrollerede transaktioner, hvorefter det danske selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med 58.406.991 kr. svarende til den overbetaling, som det danske selskab havde ydet til Dubai-selskabet.

Skattemyndighederne forhøjede samtidig eneejeren af de koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst med overbetalingen på ca. 58,4 mio. kr., idet det måtte anses som maskeret udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A. Skattemyndighederne begrundede det med, at det alene var i ejerens interesse, at det danske selskab havde overkompenseret hans skattefrie selskab i Dubai i strid med LL § 2, stk. 1.

Under landsretssagen blev der af skatteyderen rejst spørgsmål om, hvorvidt der var hjemmel til betalingskorrektion i henhold til LL § 2, stk. 5, med henblik på, at eneejeren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning. Landsskatteretten havde ikke taget stilling til, om betingelserne for betalingskorrektion var opfyldt, samt om maskeret udbytte udgjorde sekundære justeringer i henhold til LL § 2, stk. 5, da Landsskatteretten ved sin afgørelse havde fundet, at overkompensationen ikke udgjorde maskeret udlodning.

Ved dom af 7. november 2022 i Transfer Pricing-sagen (BS-22176/2021-HJR) fandt Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn med hensyn til prisen.

Spørgsmålet var herefter i denne sag, om skattemyndighedernes skøn i forhold til overbetalingerne på ca. 58,5 mio. kr. kunne anses for maskeret udlodning til eneejeren, som han skal beskattes af, jf. LL § 16 A, stk. 1.

Højesteret udtalte, at Dubai-selskabet ikke i noget omfang betalte skat, og den merindtjening hos Dubaiselskabet, som overbetalingerne havde indebåret, ville kunne udloddes skattefrit fra Dubai-selskabet til eneejeren, idet sådanne udlodninger ikke var undergivet skattepligt efter danske skatteregler og efter det oplyste heller ikke efter skatteregler i De Forenede Arabiske Emirater.

Højesteret fandt, at det danske selskabs overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i det danske selskabs interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren.

Højesteret udtalte videre, at eneejeren ikke personligt var part i de kontrollerede transaktioner mellem det danske selskab og Dubai-selskabet, hvorfor han derfor ikke kunne undgå udbyttebeskatning med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 5, der angår betalingskorrektion for parter i kontrollerede transaktioner.

Højesteret fandt derfor - i modsætning til landsretten - at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen.

Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

Tidligere instanser: SKM2018.125.LSR og SKM2021.319.ØLR.

Se SKM2023.8.HR ►(tidligere SKM2021.335.ØLR)◄ vedrørende selskaberne.

SKM2011.209.HR

A drev til dels sammen med to brødre en række pizzeriaer. I 1995 foretog politi og ansatte i SKAT ransagning i pizzeriaerne og på indehavernes bopæle, hvor der blev beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale. På grundlag af dette regnskabsmateriale traf SKAT herefter afgørelse om forhøjelse af brødrenes skattepligtige indkomst og momstilsvar for 1991 - 1995.

Brødrene bestred for Højesteret ikke, at SKAT var berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser, idet regnskabsgrundlaget var mangelfuldt, men gjorde gældende, at der ikke var grundlag for forhøjelserne. Højesteret anførte, at brødrene ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige.

Højesteret bemærkede, at SKAT, uanset de forhøjelser af omsætningen som var foretaget på grundlag af det fundne regnskabsmateriale, havde været berettiget til ved indkomstopgørelsen at tage udgangspunkt i de bogførte udgifter til varekøb, og at Landsskatterettens kendelse, for så vidt angik nogle af forretningerne, indrømmede fradrag for yderligere vareforbrug ved nedsættelse af bruttoavancen til 60 %. Det var også berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere havde kunnet identificeres. Det kunne ikke tillægges betydning, at brødrene under en straffesag ved byretten var blevet frifundet for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen.

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens frifindelse af Skatteministeriet, dog med en mindre ændring, som Skatteministeriet havde anerkendt for den ene af de tre brødre.

Se om rækkevidden af denne dom SKM2014.823.ØLR og SKM2015.32.VLR.

Tidligere instans: SKM2009.164.ØLR.

SKM2009.29.HR

Et selskab havde givet en gave til en mission. Foreningen var godkendt efter LL § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde missionen, blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter. Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

Tidligere SKM2007.539.ØLR.

SKM2008.384.HR

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der var ejet af hovedaktionæren. Selskabet drev virksomhed med autolakering og havde afholdt udgift til etablering af et "slusebad", der næsten kun anvendes i autolakeringsvirksomheder. Ejendommen blev anset for værdiforøget og værdiforøgelsen blev anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

Dissens. Et mindretal fandt, at ejendommen ikke var tilført en varig værdiforøgelse, da "slusebadet" kun var en værdiforøgelse for en autolakeringsvirksomhed.

Stadfæster landsrettens dom i SKM2005.495.ØLR.

SKM2008.106.HR

Et selskabs erhvervelse af et fly blev ikke anset for at være i selskabets erhvervsmæssige interesse. Erhvervelsen måtte anses for sket i eneanpartshaverens private interesse. Underskud ved drift af flyet blev anset for maskeret udlodning til eneanpartshaveren, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag. Maskeret udbytte.

SKM2006.429.HR

En række krediteringer på en mellemregningskonto mellem et selskab og dets direktør blev anset for reelt at være omsætning, som skulle have været bogført i selskabet. Direktøren var samlevende med selskabets anpartshaver. Uanset at mellemregningskontoen tilhørte direktøren, så var hele dispositionskompetencen over selskabet overladt til direktøren af anpartshaveren, og beløbene på kontiene blev derfor anset for at have passeret anpartshaverens økonomi. Anpartshaveren var derfor med rette beskattet af maskeret udlodning. Maskeret udbytte.

SKM2004.106.HR

Krydsende udlodninger mellem kontrollerede selskaber. Sagsøgeren og en samarbejdspartner foretog krydsende lige store udlodninger fra deres selskaber til et selskab ejet af sagsøgerens hustru og til et selskab ejet af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at udbetalingerne var uden driftsmæssig begrundelse. Betalingen til hustruens selskab var en vilkårlig overførsel, som måtte anses for betinget af sagsøgerens ejerforhold til det udbetalende selskab. Beløbet måtte derfor anses for skattepligtig udbyttebetaling til sagsøgeren. Maskeret udbytte.

SKM2002.452.HR

Sikkerhedsstillelse for et søsterselskab anset for sket i selskabets egen interesse ud fra sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Selskabet kunne derfor få fradrag for tab på fordring i søsterselskabet, og hovedaktionæren skulle ikke beskattes af maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 728 HRD

Gave ydet fra et selskab til et aktieselskab, der drev professionel fodbold blev anset for maskeret udbytte til hovedaktionæren, da de blev anset for givet ud fra hovedaktionærens personlige ideelle interesse. Hovedaktionæren var ulønnet direktør og bestyrelsesmedlem i det modtagende selskab, der blev anset for at være erhvervsdrivende og ikke almennyttig. Selskabet, der havde ydet gaven, havde ikke taget fradrag for udgiften og havde heller ikke udarbejdet sponsorkontrakt eller lignende. Gavebeløbet blev anset for en skattepligtig udlodning fra selskabet til hovedaktionæren, der blev beskattet af beløbet. Maskeret udbytte.

TfS 1998, 484 HRD

Sponsoraftale med hovedaktionærens 14-årige datter blev ikke anset for fradragsberettiget reklameudgift i selskabet, men i stedet som yderligere løn til hovedaktionæren. Selskabet drev elektronikvirksomhed. Datteren var ejer af en hest og selskabet ydede i en 5-årig periode økonomisk støtte til stævnedeltagelse, udstyr mv. Retten fandt det ikke godtgjort, at der var en sådan forbindelse mellem støtten og selskabets virksomhed, at udgiften kunne anses for fradragsberettiget.

TfS 1996, 796 HRD

En aktionær havde via sine aktier brugsret til en ferielejlighed på timeshare-basis. Han betalte kontingent for brugsretten svarende til sin andel af ejendommens driftsudgifter. Købsprisen pr. aktie oversteg betydeligt aktiens indre værdi, og det overskydende beløb blev anset for vederlag for brugsretten. Forskellen mellem objektiv udlejningsværdi og betalt kontingent blev derfor ikke anset for maskeret udbytte. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1995, 455 HRD

Svarer til TfS 1995, 454 HRD - vedrører et andet af hovedaktionærens selskaber.

TfS 1995, 454 HRD

Løbende ydelser fra et selskab til almenvelgørende institutioner mm., var fradragsberettiget med hjemmel i LL § 12, stk. 3. Det var uden betydning for fradragsretten, om selskabet havde påtaget sig forpligtelserne af hensyn til hovedaktionærens personlige interesser. Selskabet fik derfor fradrag.

Landsretsdomme

►Sagen angik, om appellanten skulle beskattes af aktieindkomst med 191.602 kr. for indkomståret 2014 og med 115.483 kr. for indkomståret 2015 som følge af maskeret udlodning fra et selskab, som appellanten var eneanpartshaver af i den omhandlede periode.

Sagen udsprang af, at appellantens selskab i indkomstårene 2014 og 2015 afholdt udgifter for henholdsvis 191.602,95 kr. og 115.483,87 kr. til terminer på huslån, ejendomsskatter og advokatudgifter mv. vedrørende en ejendom beliggende i Y1-land. Ejendommen var ifølge appellanten ejet af et Y1-land selskab, hvis stiftelse appellantens forældre havde været involveret i, og som appellantens halvbror og appellantens faders forretningspartner sidenhen hver ejede 50 pct. af.

Byretten fandt, at det påhvilede appellanten at godtgøre, at udgifterne blev afholdt i selskabets interesse. Bl.a. på baggrund af, at det var appellantens fader, der udøvede den reelle ledelse og drift af selskabet, og at appellantens fader og moder har været tilmeldt adressen, herunder på tidspunktet for udgifternes afholdelse, fandt byretten, at appellantens bevisbyrde var skærpet. Byretten fandt det ikke godtgjort, at udgifterne var afholdt i selskabets interesse.

Videre fandt byretten, at udbetalingerne fra selskabet har været betinget af appellantens ultimative ejerskab af selskabet, at selskabets afholdelse af udgifterne skete til gavn for hans nærtstående, og at udbetalingerne må anses for at have passeret hans økonomi. Byretten udtalte i den forbindelse, at det var uden betydning for sagens udfald, at appellanten var mindreårig i 2014 og 2015, da forældrene varetog hans rettigheder som ejer af selskabet på hans vegne, og byretten bemærkede, at mindreårige er selvstændige skattesubjekter.

For landsretten gjorde appellanten bl.a. gældende, at han som umyndig ikke havde indflydelse på, hvad der passerede, og at hans forældre ikke havde indhentet statsforvaltningens godkendelse til at stifte gæld. Videre gjorde appellanten gældende, at værgemålsloven havde forrang frem for skattelovgivningens principper om hæftelse, hvorfor der ikke kunne rejses skattekrav for den periode, hvor han var mindreårig.

Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat, og landsretten fandt, at det, der var anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.

På den baggrund stadfæstede landsretten byrettens dom.◄

Sagen angik dels, hvorvidt et selskab var berettiget til fradrag efter SL § 6, stk. 1, for udgifter til eneanpartshaverens datters professionelle motorsportskarriere, og dels, om eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne efter LL § 16 A, stk. 1.

Landsretten fandt ligesom byretten, at selskabet bar bevisbyrden for, at udgifterne var erhvervsmæssige, at bevisbyrden var skærpet som følge af de familiemæssige bånd, og at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde. Hverken partsforklaringen, vidneforklaringen eller de få fremlagte dokumenter ændrede herpå. Landsretten fandt derfor, at udgifterne var afholdt i hovedanpartshaverens personlige interesse og derfor ikke fradragsberettigede. Herudover fandt landsretten, at eneanpartshaveren skulle udbyttebeskattes af udgifterne. Landsretten stadfæstede således byrettens dom.

Sagen angik, om en skatteyder skulle beskattes af en række overførsler fra skatteyderens danske selskab til skatteyderens italienske selskab som maskeret udlodning, eller om overførslerne udgjorde lån.

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tage skatteyderens anmodning om indhentelse af en sagkyndig erklæring fra R1-virksomhed til følge, da sagen var tilstrækkeligt oplyst med hensyn til anvendelse af mellemregninger i koncernforhold og betydningen af revisionspåtegningen i skatteyderens danske holdingselskab.

Landsretten fandt desuden, ligesom byretten, at der var sket maskeret udlodning til skatteyderen.

Byrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

A ejede nogle selskaber, der drev virksomhed med udlejning af håndværkere. SKAT havde udbyttebeskattet A af samtlige de betalinger, han havde fået via falske fakturaer. Han gjorde gældende, at han ikke skulle udbyttebeskattes af de fulde beløb med henvisning til, at de sorte betalinger skulle fragå. Bl.a. fordi der ikke forelå oplysninger om identiteten af dem, der havde modtaget de sorte betalinger, fandt retten, at A ikke havde godtgjort, at der havde været afholdt fradragsberettigede lønudgifter. Den omstændighed, at det under en straffesag mod A om samme forhold var blevet lagt til grund, at der havde været afholdt sorte lønninger, kunne ikke føre til et andet resultat.

Stadfæster SKM2013.652.BR.

Om fradrag for sort løn, se modsat SKM2014.823.ØLR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt appellanten som eneanpartshaver i H1 ApS skulle udlodningsbeskattes af midler, som han havde hævet kontant på selskabets konto og omposteret til og selvangivet som selskabets udgifter til fremmed arbejde.

Landsretten fandt ikke, at fakturaerne fra den af appellantens fader drevne virksomhed i Asien G1 Ltd. kunne anses for at dække over reelle forhold. Imidlertid fandt landsretten det efter bevisførelsen for godtgjort, at H1 ApS måtte have udgifter til arbejdsløn, som klart oversteg de beskedne personaleomkostninger i H1 ApS' årsrapporter for 2006 og 2007.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, om at andre end H1 ApS kunne have afholdt udgifter til arbejdsløn i forbindelse med det udførte arbejde, og anså det på denne baggrund for godtgjort, at appellanten i et eller andet omfang havde anvendt de hævede beløb til betaling af lønninger i selskabets interesse - uanset at der i sagen ikke var oplysninger om identiteten af de personer, som havde været antaget til at udføre lastnings- og losningsarbejde for G1 Ltd.

Landsretten fastslog på denne baggrund, at appellantens maskerede udlodning for indkomstårene 2006 og 2007 burde reduceres med de skønnede udgifter til løn.

Tidligere instans: SKM2014.141.BR.

Om fradrag for sort løn, se modsat SKM2015.32.VLR.

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt appellanterne med rette var blevet beskattet af 18 hævninger i deres selskab som maskeret udlodning.

Selskabet havde adresse på hovedanpartshavernes private bopæl, som anpartshaverne i perioden 2005 - 2008 renoverede for ca. 3,8 mio. kr. I samme periode blev der (parallelt) foretaget renovering af en række ejendomme ejet af selskabet. Ingen af de to anpartshavere havde angivet skattepligtig indkomst af betydning i de to indkomstår. Endvidere var fakturaerne i sagen udstedt mellem interesseforbundne parter, og i flere tilfælde manglede der oplysninger om, hvilket arbejde der var udført, hvor det var udført og for hvem, ligesom beløb, der var opkrævet af selskabet, i flere tilfælde er overført til private konti for indehaverne af disse selskaber.

På den baggrund fandt landsretten at bevisbyrden for, at der ikke var tale om maskeret udlodning til appellanterne er skærpet. Med henvisning til de af byretten anførte grunde, fandt landsretten ikke, at denne bevisbyrde var løftet, hvorfor landsrettens stadfæstede byrettens frifindelse af Skatteministeriet.

►SKM2013.152.VLR◄

►Sagen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyderen med rette var blevet udlodningsbeskattet, jf. LL § 16 A, i anledning af, at et af ham domineret selskab havde afholdt udgifter til uddannelse af østeuropæere.

Udgiften til uddannelse af østeuropæere var ikke fradragsberettiget for selskabet. Da udgiften samtidig måtte antages at være afholdt med henblik på varetagelse af skatteyderens interesser i et østeuropæisk selskab, var der tale om en skattepligtig udlodning til sagsøgeren, jf. LL § 16 A.

Desuden blev skatteyderen udlodningsbeskattet af en række udokumenterede udgiftsposter, som selskabet blev nægtet fradrag for.

Skatteyderen var ikke berettiget til at modtage udbetalt befordrings- og rejsegodtgørelse skattefrit.◄

SKM2008.781.VLR

Et selskabs udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter kunne ikke anses for fradragsberettigede repræsentationsudgifter, da det var en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Hovedaktionæren var jagtinteresseret og udgiften ansås for afholdt i hans interesse. Udgiften blev anset for maskeret udlodning, som blev anerkendt fradraget som en lønudgift for selskabet. Retten fandt, at uanset der havde deltage forretningsforbindelser i jagterne, så havde selskabet ikke afkræftet formodningen for, at udgiften i det væsentligste var afholdt for at tilgodese aktionærens private interesser. Maskeret udbytte.

SKM2008.14.ØLR

På et selskabs mellemregningskonto med hovedanpartshaveren var foretaget kontante hævninger, som ikke kunne dokumenteres anvendt til betaling af selskabets udgifter. Endvidere var det heller ikke dokumenteret, at en mislykket bankoverførsel var returneret til selskabets konto. Selskabet blev drevet af hovedanpartshaverens ægtefælle. Hævningerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

SKM2007.796.ØLR

Et selskab havde fået tilsidesat sit regnskabsgrundlag. Direktøren og eneanpartshaveren var ægtefæller og deres økonomi var ikke adskilt fra selskabets økonomi. Hovedanpartshaveren blev anset for at have modtaget maskeret udlodning i form af selskabets betaling af hendes private udgifter. Maskeret udbytte.

SKM2006.189.ØLR

Et selskab havde ydet pengegaver på i alt kr. 112.592 til foreninger, der ikke var godkendt efter LL § 8 A. Landsretten fandt, at gaverne ikke blev givet som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men at gaverne blev givet i hovedanpartshaverens personlige interesse, og han derfor var den reelle gaveyder. På den baggrund blev sagsøgeren beskattet af værdien af gaverne som maskeret udlodning, jf. LL § 16 A. Landsretten bemærkede, at det forhold, at gaverne var givet i overensstemmelse med "generalklausulerne" i anpartsselskabslovens § 37 og § 35, ikke kunne føre til andet resultat. Maskeret udbytte.

SKM2005.228.ØLR

Et datterselskab påstod fradrag for administrationsvederlag ydet til moderselskabet. Landsretten udtalte, at bevisbyrden for, at der forelå fradragsberettigede driftsomkostninger, påhvilede datterselskabet, og at bevisbyrden var skærpet, fordi parterne var interesseforbundne. Retten fandt ikke, at selskabet havde løftet denne bevisbyrde. Der var ikke en skriftlig administrationsaftale mellem parterne, og det fandtes heller ikke godtgjort, at der havde været en. Det var heller ikke dokumenteret, at moderselskabet havde udført arbejde for datterselskabet, der var således relateret til dets aktiviteter, at det kunne anses for en driftsomkostning. Fakturaen fra moderselskabet til datterselskabet indeholdt ikke oplysninger om karakteren eller omfanget af det udførte arbejde. Landsretten fandt, at administrationsvederlaget ikke kunne anses for en fradragsberettiget driftsomkostning, men i stedet var udbytte fra datterselskabet til moderselskabet. Maskeret udbytte.

SKM2003.53.VLR

Selskab afholdt reception i anledning af selskabets 25 års jubilæum og selskabets direktør og hovedaktionærs 50 års fødselsdag. Gæsterne var indbudt særskilt såvel som annoncering i dagspressen. I receptionen, der blev afholdt 10 måneder efter jubilæet og 4 dage før fødselsdagen, deltog et ikke ubetydeligt antal familiemedlemmer og venner. Udgiften til receptionen blev ikke anset for at være klart og entydigt forretningsmæssigt begrundet, og det blev derfor anset for at være yderligere løn til hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

SKM2001.545.ØLR

Et selskab indbetalte på en pensionsordning til fordel for selskabets direktør og hovedanpartshaver. Selskabets virksomhed bestod i formueadministration. Der var ikke blevet udbetalt vederlag til direktionen. Direktøren kunne ikke opgøre sin arbejdsindsats. Landsretten fandt, at pensionsindbetalingerne oversteg, hvad en uafhængig tredjemand ville have fået udbetalt for samme arbejdsindsats. Det havde ikke indflydelse på vurderingen, at direktøren ikke havde modtaget vederlag i de tidligere år. En skønnet andel af indbetalingerne blev anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren. Maskeret udbytte.

TfS 2000, 955 VLD

Et aktieselskab havde gennem en 5-årig periode opsamlet en bankdifference på ca. 90.000 kr., som det ikke var muligt at opspore årsagen til. Uanset at hovedaktionæren havde adgang til at hæve på kontoen, fandt retten det ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at differencebeløbet var kommet hovedaktionæren personligt til gode. Beløbet kunne derfor ikke anses for maskeret udlodning. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1999, 805 VLD

Et selskab havde afholdt ombygningsudgifter på en lejet ejendom, der tilhørte hovedaktionæren. Ejendommen ansås for forbedret og værdien heraf blev anset for maskeret udlodning til aktionæren, da forbedringerne tilfaldt ham ved lejemålets ophør. Grundet det bestående interessefællesskab mellem aktionær og selskab blev udlodningen anset for sket allerede ved afholdelse af udgiften til ombygningen i stedet for ved lejemålets ophør. Maskeret udbytte.

TfS 1993, 362 VLD

Bådudlejning blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab. Selskabets finansiering af båddriften anså retten for sket i hovedaktionærens interesse. Underskuddet blev karakteriseret som maskeret udlodning, der skulle beskattes hos hovedaktionæren. Maskeret udbytte.

TfS 1991, 389 VLD

En hundekennel blev anset for ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Aktiviteten var lagt ind i et anpartsselskab, hvor der også blev drevet speciallægepraksis. Selskabets finansiering af hundekennelen blev anset for yderligere løn til hovedaktionæren, som blev beskattet heraf. Maskeret udbytte.

TfS 1989, 451 ØLD

Et selskab afholdt rejseudgifter for hovedaktionæren og dennes ægtefælle, som begge var ansat i virksomheden. En rejse til Tyskland blev anset for erhvervsmæssig, hvorimod en rejse til Fjernøsten havde haft et ikke uvæsentligt islæt af turistmæssig karakter, og blev derfor karakteriseret som en privat rejse. Rejseudgifterne til Fjernøsten måtte derfor anses for et løntillæg fra selskabet. Maskeret udbytte.

TfS 1985, 401 VLD

Støtte til en rideklub blev af selskabet anset for en fradragsberettiget reklameudgift. Selskabets hovedaktionær var formand for rideklubben. En mindre andel af udgiften fik selskabet fradrag for som reklameudgift. Hovedparten af udgiften blev anset for afholdt i hovedaktionærens interesse, og selskabet kunne derfor ikke få fradrag for denne andel.

Byretsdomme

A var dømt for at have begået bedrageri til fordel for to af ham kontrollerede selskaber, G1 og G2. Bedrageriet bestod kort fortalt i, at A på vegne af G1 og G2 udstedte fakturaer til G3 og G4 for arbejde, der ikke var udført. G3 og G4 betalte for disse ikke udførte arbejder, hvorved G1 og G2 opnåede betydelige indtægter. Samtidigt udarbejdede A fiktive fakturaer fra underleverandører, der blev udgiftsført i G1 og G2, mens de fakturerede beløb blev overført til A.

A blev beskattet af disse overførsler som maskeret udlodning, jf. LL § 16 A. Spørgsmålet i sagen var, om A ved den skattemæssige opgørelse af disse udlodninger fra G1 og G2 kunne fratrække de beløb, han var dømt for at have tilegnet disse selskaber ved sit bedrageri, og som han var dømt til eller havde anerkendt at skulle betale til G3 og G4.

Retten fandt det ikke dokumenteret, at A ved modtagelsen af udlodningerne havde begået en formueforbrydelse, der skulle kunne begrunde, at han ikke i medfør af ligningslovens § 16 A var skattepligtig af udlodningerne Retten fandt endvidere ikke, at A ved opgørelsen af de udlodninger, han modtog fra G1 og G2, havde fradrag G3’s og G4’s erstatningskrav. Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.

►◄

Eneanpartshavers rejser til Asien blev ikke anset for erhvervsmæssige. Eneanpartshaveren havde tidligere foretaget turistmæssige rejser til Asien, og havde efterfølgende indgået ægteskab med en asiatisk statsborger. Rejseudgifter og rejsegodtgørelse blev anset for yderligere løn.

SKM2009.625.BR

Et selskab havde anvendt arealet i kælderen i hovedanpartshaverens ejendom erhvervsmæssigt. Spørgsmålet i sagen var, størrelsen af den betalte leje. Retten lagde vægt på, at bevisbyrden for fradrag i henhold til SL § 6, stk. 1, litra a, påhvilede selskabet, og at bevisbyrden var skærpet, da udgifterne knyttede sig til dispositioner mellem interesseforbundne parter. Maskeret udbytte.

SKM2007.823.BR

Selskab afholdt udgift til reception i anledning af direktør og hovedaktionærs 60 års fødselsdag. Formålet med receptionen var ifølge hovedaktionæren at offentliggøre et forestående generationsskifte. Retten fandt, at det påhviler skatteyderen at godtgøre, at udgiften har karakter af en driftsomkostning. Generationsskiftet var ikke nævnt i annoncerne til receptionen og først ca. 3 år senere kunne man på virksomhedens hjemmeside læse om generationsskifte. Selskabet blev nægtet fradrag for den afholdte udgift, som blev anset for udlodning til hovedaktionæren efter LL § 16 A. Maskeret udbytte.

SKM2007.811.BR

Vestre Landsret har efterfølgende taget stilling til spørgsmål om fradrag for udgift til revisorbistand. Se SKM2008.941.VLR.

Landsskatteretskendelser

SKM2001.248.LSR

Overførsel af pengebeløb mellem to søsterselskaber blev ikke anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Hovedaktionæren ejede et overskudsgivende selskab. Han købte et underskudsselskab, som fik tilført pengebeløb fra det overskudsgivende selskab, uden at yde nogen modydelse herfor. Hovedaktionæren blev anset for ikke at have realiseret en økonomisk fordel i forbindelse med overførslen, da han ejede hele aktiekapitalen i begge selskaber og da det overførte beløb er medgået i begge selskabers opgørelser af den skattepligtige indkomst.

TfS 1998, 10 LSR

Direktør og eneaktionær totalskadede i beruset tilstand selskabets bil, som han havde stillet til rådighed. Forsikringen udbetalte ikke erstatning. Tabet blev anset for maskeret udlodning, da selskabet ikke krævede erstatning af aktionæren. Maskeret udbytte.

LSRM 1974, 98 LSR

Et selskab fungerede som indkøbsforening for aktionærerne. Bonus blev fastsat af generalforsamlingen og blev udbetalt til aktionærerne i forhold til deres andele i omsætningen. Bonussen kunne ikke anses for tilbagebetaling af for meget erlagt afgift i årets løb, men blev anset for et led i selskabets udbyttefordeling, hvorfor der ikke var fradrag for selskabet.     

Skatterådet og Ligningsrådet

Skatterådet fandt, at de pågældende Bitcoins måtte anses at være erhvervet i spekulationsøjemed, da gevinstgivende videresalg var et formål med erhvervelsen. Skatterådet bekræftede, at der i det pågældende tilfælde ikke var tale om maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, idet dispositionen ikke ansås at være foretaget i hovedanpartshaverens interesse eller havde passeret dennes økonomi. Skatterådet kunne desuden ikke bekræfte, at der ikke skulle ske en beskatning, når de pågældende Bitcoins efterfølgende blev afstået.

Skatterådet bekræftede, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden beskatning af maskeret udlodning for hovedanpartshaverne, avanceskat for holdingselskabet eller beskatning efter FBL § 3, stk. 6, i fonden. Derudover bekræftede Skatterådet, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum. Sluttelig bekræftede Skatterådet, at ophævelse af en forkøbsret uden en fastsat pris ikke kunne anses for afståelse af en finansiel kontrakt efter kursgevinstloven.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at A A/S kan yde støtte til politiske foreninger uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ledelse og ultimative ejer B.

Et selskab påtænkte at tilbyde aktionærer rabat på køb af virksomhedens produkter, hvor rabatprocenten var afhængig af medejerskab til selskabet. Selskabet tilbød også en anden ordning, hvor ikke-aktionærer mod betaling af et på forhånd fastsat beløb, kunne opnå en lignende rabat i en aftalt periode. Rabatordningen var en skattepligtig udlodning til aktionærerne.

SKM2011.95.SR

Skatterådet bekræftede, at en gave fra et selskab til hhv. en forening og en golfklub, ikke vil blive anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren. Ingen af de modtagne foreninger var godkendt efter LL § 8 A. Skatterådet kunne tilsvarende bekræfte, at da selskabet ikke fratrak gaverne i sin skattepligtige indkomst, vil det ikke have skattemæssige konsekvenser for selskabet. Ikke maskeret udbytte.

SKM2010.467.SR

Skatterådet fandt, at hovedaktionæren i to selskaber ikke ville blive personlig skattepligtig i form af maskeret udbytte, af gaver som blev ydet fra selskaberne til en fond. Fondens formål var hovedsagelig af almennyttig/almenvelgørende karakter, og gaverne blev ikke ydet som konsekvens af hovedaktionærens direkte eller indirekte økonomiske eller personlige interesser

SKM2007.176.SR

Skatterådet bekræftede, at et selskab kunne yde en gave til en fond, uden at dette fik skattemæssige konsekvenser for selskabets aktionærer. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1994, 111 LR

Aktionærer og medlemmer af 3 pensionskasser havde adgang til ferielejligheder ejet af et datterselskab og havde endvidere mulighed for at bytte adgangen til ferielejlighederne til ferielejligheder ejet af andre. Brug af lejlighederne blev ikke beskattet som maskeret udlodning, da der via rettighedsbevis betales fuld markedspris. Ikke maskeret udbytte.

TfS 1984, 230 LR

Et selskabs nye rabatordning skulle markedsføres gennem annoncer m.v. Da adgangen til at opnå rabat måtte antages at stå åben for en bredere kreds af personer uden for aktionærkredsen via medlemskab af diverse indkøbsforeninger m.v., ville aktionærernes rabat ikke være skattepligtigt udbytte.