Indhold

Dette afsnit handler om fuld fradragsret for moms af indkøb af varer og ydelser, som udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i udlandet.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Regel
• Eksempler på omkostninger, der er fradragsberettigede
• Tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

• D.A.11.1.3.6 Udgifter vedrørende leverancer udført i udlandet
• D.A.11.1.6.2 Moms på leverancer til virksomheden ML § 37, stk. 2, nr. 1
• D.A.11.1.6.3 Erhvervelsesmoms - Køb i andre EU-lande ML § 37, stk. 2, nr. 2
• D.A.11.1.6.4 Importmoms - Køb i lande uden for EU ML § 37, stk. 2, nr. 3
• D.A.11.1.6.6 Byggemoms - Moms betalt ved byggeri for egen regning ML § 37, stk. 2, nr. 4
• D.A.11.1.6.7 Svensk moms på passage af Øresundsbroen ML § 37, stk. 6.

Lovgrundlag

ML § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

►Fra 1. januar 2025 har ML § 37, stk. 1, følgende ordlyd:◄

►"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6 og 9."◄

►Se § 1, nr. 10, i lov nr. 332 af 9. april 2024.◄

Den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet har følgende ordlyd:

"Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

1. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person
2. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med levering af varer og ydelser i henhold til artikel 18, litra a), og artikel 27
3. den moms, som skal betales for erhvervelse af varer inden for Fællesskabet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b) nr. i)
4. den moms, som skal betales for transaktioner, der sidestilles med erhvervelse af varer inden for fællesskabet i henhold til artikel 21 og 22
5. den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for indførte varer."

Regel

Virksomheder, der er momsregistreret efter ML §§ 47, 49, 51 eller 51 a, har fuld fradragsret for momsen af virksomhedens indkøb af varer og ydelser, der udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer, herunder leverancer i udlandet. Se ML § 37, stk. 1.

Det er ikke afgørende for fradragsretten, om virksomheden rent faktisk skal betale moms af sine momspligtige leverancer. Der er også fuld fradragsret for moms af indkøb til brug for eksport eller andre leverancer mv. til 0-sats efter reglerne i ML §§ 14-21 d og 34.

Der er kun fuld fradragsret, hvis indkøb mv. udelukkende benyttes til virksomhedens momspligtige leverancer. Hvis indkøb mv. også benyttes til andre formål, fx til brug for aktiviteter fritaget for moms efter ML § 13, er der kun delvis fradragsret efter reglerne i ML §§ 38-41. Se afsnit D.A.11.4 om delvis fradragsret.

Bemærk

ML § 42 indeholder en række indkøb, hvoraf momsen ikke eller kun i begrænset omfang kan fratrækkes, selv om indkøbene fuldt ud vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Se ML § 42 og afsnit D.A.11.5 om ingen eller begrænset fradragsret.

Eksempler på omkostninger, der er fradragsberettigede

Følgende er eksempler på varer og ydelser, hvor der er fuld fradragsret for købsmomsen, når varen/ydelsen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens momspligtige leverancer.

Omsætningsvarer:

• Varer, der købes til videresalg eller udlejning
• Varer, der bruges, når man udfører momspligtige ydelser, fx dele der bruges ved reparationer
• Materialer til fremstilling af varer
• Dyr, fx fiskeyngel, høns, kreaturer, pelsdyr og svin
• Foderstoffer
• Planter, såsæd m.m.

Emballage og transport:

• Emballage, fx indpakningspapir, sække og kasser
• Varetransport.

Driftsmidler:

• Køb, reparation og vedligeholdelse af driftsmidler, fx maskiner, værktøj, inventar
• Udstyr til fiskerfartøjer, fx radioudstyr, radar og fiskenet
• Opførelse, reparation og vedligeholdelse af bygninger og anden fast ejendom til brug for virksomheden.

Omkostninger:

• Varme, el, gas og vand til virksomheden
• Telefon
• Tryksager og kontorartikler
• Rengøring og rengøringsartikler
• Sikkerhedsudstyr
• Brandslukningsudstyr
• Inventar, køkkenudstyr, service mv. til virksomhedens frokoststue.

Personaleomkostninger

• Arbejdstøj, uniformer og sportstøj
• Uddannelse
• Motionsrum
• Svømmebassin

Reklameudgifter

• Annoncering
• Reklameartikler og reklametryksager.

Udsmykning af virksomhedens lokaler

• Malerier
• Tæpper
• Kunstgenstande.

Ad personaleomkostninger

Personalerelaterede udgifter er normalt fradragsberettigede driftsudgifter, fordi personalet er nødvendigt for virksomhedens leverancer,

Arbejdstøj, uniformer og sportstøj

Der er derfor fradragsret for arbejdstøj og uniformer, der tilhører virksomheden, og som bruges af personalet under arbejdet. Det samme gælder for arbejdstøj til ejerens eget brug, forudsat at virksomheden stiller tilsvarende arbejdstøj til rådighed for personalet uden at kræve betaling for det. Hvis virksomheden ikke har ansatte, kan momsen trækkes fra, hvis det er sædvanligt inden for den pågældende branche, at der stilles arbejdstøj til rådighed for personalet. Se Mn. 227/69 og Mn. 807/82.

Det samme gælder civilbeklædning som benklæder, skjorter, slips og pullovers, der tilhører virksomheden, og som medarbejderne altid skal have på, når de repræsenterer virksomheden, da det betragtes som en slags uniform. Det er dog en betingelse for fradrag, at

• tøjet, evt. kun den del af tøjet, der er synligt, er forsynet med firmaets navn eller logo
• det er forbudt for de ansatte at bruge tøjet uden for arbejdstid, og
• det er pålagt de ansatte at levere tøjet tilbage til virksomheden, når ansættelsen ophører.

Se Mn. 985/87.

Der er også fradragsret for sportsbeklædning forsynet med firmaets navn eller logo, som virksomheden udleverer til sit eget personale til låns, mens de er ansat i virksomheden. Se Mn. 345/72.

Uddannelse

Der er fradragsret for lærebøger og undervisningsaktiviteter, fx uddannelse af personale og kørekort til mekanikerlærlinge. Det er normalt en betingelse, at uddannelsen kan kræves af arbejdsgiveren. Det gælder dog ikke revisionsvirksomheders udgifter til ansattes lærebøger, hvor der er fradragsret, selv om arbejdsgiveren ikke kan kræve uddannelsen.

Der gives fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket bl.a. omfatter udgifter til personalets deltagelse i faglige kurser, samt kursus- og andre uddannelsesudgifter. Se SKM2008.863.SR.

Der gives også fradrag for fx videreuddannelseskurser.

Ad reklameudgifter

Der er fradragsret for moms af reklameudgifter.

I modsætning til repræsentationsudgifter er det karakteristisk for reklameudgifter, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket.

Begrebet reklame indebærer spredning af et budskab, som skal informere forbrugerne om en vares eller en tjenesteydelses eksistens og kvaliteter med det formål at forøge salget heraf. Budskabet spredes normalt i tale, skrift og/eller billeder gennem pressen, radio og/eller tv, men det kan også, helt eller delvis, spredes ved hjælp af andre midler. Se præmis 16 i sag C-69/92, Kommissionen mod Frankrig.

Momsnævnet har i en række afgørelser udtalt, at den momsmæssige vurdering er den samme som den skattemæssige og derfor skal følge denne, hvor en sådan allerede foreligger.

Der er en række eksempler på udgifter, der er anset for reklameudgifter med fradragsret:

• Modetøj, som en virksomhed gratis stiller til rådighed for et ugeblad som gevinster i ugebladets konkurrencer. Virksomheden var i den konkrete sag agent for og eneforhandler af modetøjet i Danmark, og ugebladet bragte i forbindelse med konkurrencerne en omtale af modetøjet. Se Mn. 1360/93. Der skal betales moms af de udleverede varer. Se D.A.8.1.1.10 om byttehandel.
• Lejeudgifter til en bus, som blev anvendt til at transportere potentielle kunder fra virksomhedens detailudsalg til fabrikken, hvor der også er mulighed for at købe virksomhedens produkter, og som var påmalet virksomhedens navn mv. blev anset for at vedrøre en fradragsberettiget reklameudgift. Se Mn. 1044/88.
• Sportsbeklædning, som i reklameøjemed er forsynet med virksomhedens navn eller mærke, og som udleveres gratis til sportsforeninger eller andre sportsudøvere anses som reklameudgifter. Det samme gælder sportstøj, der udleveres af en importør/forhandler, men tøjet behøver i dette tilfælde ikke at være forsynet med anden reklame end det almindelige varemærke for det pågældende fabrikat. Til gengæld skal sportsforeningen forpligte sig til i en vis periode at undlade at bruge tilsvarende beklædning af andre fabrikater, ellers ville reklameværdien have begrænset eller ingen værdi. Der skal betales moms af de udleverede varer. Se D.A.8.1.1.10 om byttehandel.
• Udgifter til reklameartikler, hvis indkøbspris eller fremstillingspris ikke er højere end 100 kr. ekskl. moms, og som i reklameøjemed er fremstillet i et større antal eksemplarer med henblik på uddeling blandt kunder og potentielle kunder, betragtes i almindelighed som fradragsberettigede både skattemæssigt og momsmæssigt. Det er en betingelse for fradrag, at varerne på en iøjnefaldende måde er forsynet med virksomhedens navn eller logo, så de af den grund har mistet betydningen som handelsobjekt. Som eksempler kan nævnes plastiklegetøj vedlagt en vare, opskriftskort i en plastboks, lightere og kuglepenne.

Tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger

Hvis en tilgift skal anses for vederlagsfrit overdraget, har den momsregistrerede køber ikke betalt nogen moms i første omgang, og der opstår allerede af den grund ikke noget spørgsmål om fradragsret efter ML § 37.

Hvis en tilgift er leveret mod vederlag, men den indkøbte tilgift har karakter af en vare til privat brug mv., som ikke kan anses for indkøbt til brug for virksomheden, er der ikke fradragsret for denne del af momsen. Se styresignal SKM2010.636.SKAT og den uddybende meddelelse SKM2010.637.SKAT, hvor SKAT har udtalt sig om købers fradragsret i relation til den momsmæssige behandling af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger. Se afsnit D.A.4.1.2 om levering mod vederlag og afsnit D.A.4.3.2 om udtagning af varer til private formål.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-69/92, Kommissionen mod Luxembourg	EF-domstolen udtalte, at det ikke er en ufravigelig betingelse, at leverandøren af ydelsen kan karakteriseres som et reklamebureau, for at ydelsen kan anses for at være "reklamevirksomhed". Det afgørende er, at ydelsen har til formål at sprede et budskab, som skal informere brugerne om en vares eller ydelses eksistens og kvaliteter med henblik på at forøge salget heraf. Begrebet omfatter også transkaktioner, der er uløseligt forbundet med en reklamekampagne og derfor er med til at overbringe reklamebudskabet, eksempelvis fremstilling af reklamemateriale.
Højesteretsdomme
SKM2006.398.HR	Sagen drejede sig om, hvorvidt et bryggeri havde fradragsret for udgifterne til nogle fodboldbilletter, som bryggeriet havde erhvervet i henhold til nogle sponsorater indgået med diverse fodboldklubber. Spørgsmålet i sagen var nærmere, om billetterne kunne anses for brugt til fradragsberettiget reklame/markedsmæssige formål, eller om billetterne var blevet brugt til ikke-fradragsberettigede formål efter ML § 42, stk. 1, nr. 3 og 5. Højesteret fastslog, at ingen af billetterne kunne anses for brugt til reklame/markedsmæssigt formål.
Landsretsdomme
SKM2023.549.VLR	Sagen angik, om appellanten havde ret til fradrag for momsen ved købet af en fast ejendom. Landsretten be­mærkede, at ejendomshandlen ikke var blevet gennemført, og at appellanten derfor ikke havde fået overdra­get retten til at råde som ejer over ejendommen, jf. ML § 4, stk. 1. Appellanten havde derfor ikke fradrags­ret for en faktureret moms af købesummen efter lovens § 37, stk. 1.	Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom i SKM2022.286.BR
SKM2022.611.VLR	Der var mellem appellantens enkeltmandsvirksomhed og et selskab, som appellanten ejede og var direktør i, indgået en overdragelsesaftale om selskabets overtagelse af virksomheden. Overdragelsesaftalen blev grundet misligholdelse ophævet af enkeltmandsvirksomheden med virkning fra den 1. januar 2015. Selskabet havde udstedt en faktura til appellanten for bl.a. udlejning af personale i perioden 1. januar til 30. juni 2015, og sagen angik, om selskabet eller appellanten var rette omkostningsbærer af lønudgiften og dermed indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag, og om appellanten i så fald var ansvarlig for betaling af det manglende beløb. Derudover angik sagen, om appellanten havde fradrag for købsmoms af fakturaen. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde betalt A-skat og AM-bidrag for personalet, da beløbene var fratrukket selskabets skattekonto, og selvom fakturabeløbet fremgik af mellemregningskontoen mellem appellanten og selskabet, tiltrådte landsretten, af de grunde som byretten havde anført, at det ikke var dokumenteret, at fakturaen var betalt af appellanten. Landsretten fandt det godtgjort, at al drift i virksomheden i hvert fald efter den 1. januar 2015 foregik i appellantens enkeltmandsvirksomhed, og at appellanten derfor skulle anses som rette omkostningsbærer af lønudgiften og dermed også som indeholdelsespligtig efter KSL § 46, stk. 1, og AMBL § 7. Landsretten tiltrådte desuden, af de grunde som byretten havde anført, at appellanten ikke havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af bestemmelserne i kildeskatteloven, jf. KSL § 69, stk. 1. Endelig tiltrådte landsretten, af de grunde som byretten havde anført, at appellanten ikke havde ret til fradrag for momsen af fakturaen, jf. ML § 37,stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1.  På den baggrund stadfæstede landsretten dommen.	Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom i SKM2022.115.BR
Landsskatteretten
SKM2006.783.LSR	Landskatteretten bemærkede, at da den danske ML § 37 og § 38 skal fortolkes i overensstemmelse med 6. momsdirektivs artikel 17 om fradragsret, kan der ikke som betingelse for fradrag efter disse bestemmelser stilles krav om, at den pågældende er momsregistreret på det tidspunkt, hvor udgifterne afholdes, men kun at virksomheden er afgiftspligtig.	Bemærk, at det ikke er i modstrid med momssystemdirektivet at nægte virksomheder etableret her i landet registreret efter ML §§ 50 - 50 c fradragsret. Se D.A.11.1.3.4.
TfS 1996, 56	Momsnævnet indrømmede en virksomhed fradragsret for nogle reklame- og markedsføringsartikler, som blev brugt til demonstrationsformål, men som efter endt brug blev hos kunderne. Til støtte for afgørelsen blev det anført, at der var tale om en meget lav restværdi, og at der således ikke forelå noget donatorisk element.
Skatterådet
SKM2015.708.SR	Spørger indgik aftaler om levering af managementydelser efter princippet "no cure - no pay". Skatterådet fandt, at Spørger var berettiget til at fradrage den indgående moms af Spørgers køb af varer og ydelser til brug for virksomheden med at levere managementydelser. Ved afgørelsen blev der henset til, at  leverancerne, uanset at de i nogle tilfælde ender med at blive gennemført uden at der betales vederlag herfor, foretages til brug for Spørgers virksomhed.
SKM2013.894.SR	Skatterådet bekræftede, at en virksomhed havde fradragsret for moms af indkøb af arbejdstøj, der blev finansieret ved en lønomlægning. Virksomheden havde oplyst, at arbejdstøjet var firmaets ejendom, at det var forsynet med synligt tryk eller broderet logo, og at det skulle afleveres til firmaet, når medarbejderen fratrådte.
SKM2009.350.SR	Skatterådet bekræftede, at en forhandler af parfume-, pleje- og kosmetikprodukter via Multi-Level marketing, kunne fradrage moms af udgifter til indkøb af demonstrationsvarer og værtindegaver.	Se også omtalen i afsnit D.A.8.1.1.10.2 af SKM2007.790.LSR vedrørende et markedsanalyseinstituts indkøb af respondentgaver.
SKM2008.863.SR	Det fremgår af det bindende svar, at den momsmæssige fradragsret følger den skattemæssige praksis for fradragsret. Der gives således fradrag for udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvilket bl.a. omfatter udgifter til personalets deltagelse i faglige kurser, samt kursus- og andre uddannelsesudgifter. Det fremgår videre, at udgifterne må anses for fradragsberettigede driftsudgifter, hvis uddannelsesaktiviteterne har et indhold, som har sammenhæng med virksomhedens aktuelle og potentielle arbejdsområder og/eller kan betragtes som ajourføring af de ansattes faglige kvalifikationer.