Indhold

Dette afsnit handler om Skatterådets opgaver og fremgangsmåden ved behandlingen af disse.

Afsnittet indeholder:

• Opgaver
• Tilladelse til syn og skøn
• Møder
• Forhandling
• Afgørelse
• Offentliggørelse
• Protokol
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Opgaver

Skatterådet bistår Skatteforvaltningen ved forvaltningen af lovgivning om vurdering af landets faste ejendomme, lov om registrering af køretøjer og lovgivningen om skatter, bortset fra lovgivning om told. Se SFL § 2, stk. 1.

Skatterådet har således ikke kompetence på områder, hvor Skatteforvaltningen er tillagt kompetence uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet. Skatterådet har fx ikke kompetence vedrørende nummerpladeekspeditionen.

Skatterådet har heller ikke kompetence til at bistå politiet med at forvalte lov om registrering af køretøjer.

Skatterådet afgør de sager, som Skatteforvaltningen forelægger for Skatterådet til afgørelse. Se SFL § 2, stk. 2.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen har aftalt følgende retningslinjer for, hvilke sager der skal forelægges for Skatterådet:

Bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet, jf. SFL § 21, stk. 4

Skatteforvaltningen skal i henhold til SFL § 21, stk. 4, forelægge en anmodning om bindende svar for Skatterådet til afgørelse, hvis

• Svaret vil få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 1.
• Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 2.
• Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3.
• Der ved besvarelsen skal tages stilling til et EU-retligt spørgsmål af væsentlig betydning, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 4.
• Sagen i øvrigt har påkaldt sig eller skønnes at ville påkalde sig større offentlig interesse, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 5.

Det er Skatteforvaltningen, der udvælger de principielle sager, som forelægges for Skatterådet.

I tilfælde, hvor en anmodning om bindende svar umiddelbart er visiteret som principiel efter SFL § 21, stk. 4, men hvor det efterfølgende viser sig, at sagen ikke er principiel alligevel eller ikke længere er principiel, kan Skatteforvaltningen visitere sagen tilbage til behandling hos Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen således, at sagen ikke skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er desuden enige om:

• Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen drøfter i tvivlstilfælde spørgsmålet med formanden for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, der indeholder spørgsmål af principiel karakter, som er omfattet af SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5, men som også indeholder andre spørgsmål, der falder uden for denne bestemmelse, skal i sin helhed forelægges for Skatterådet.
• Andre anmodninger om bindende svar end nævnt i punkt 2.1 - 2.5 i SKM2022.501.SKTST kan forelægges for Skatterådet forudsat, at spørgsmålet har principiel karakter. Det kan fx være tilfældet, hvor anmodningen om bindende svar vedrører anden lovgivning end ny lovgivning og giver anledning til fortolkningstvivl, der ikke tidligere er afgjort.

Svar, som vil kunne få konsekvenser for et større antal skattepligtige, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 1

Der er tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde der er tale om. En anmodning om bindende svar om indkomstbeskatning af lønmodtagere skal vedrøre et større antal skattepligtige end en anmodning vedrørende en punktafgift, der kun betales af et mindre antal virksomheder, for at skulle forelægges for Skatterådet til afgørelse.

Der skal desuden være et vist element af fortolkningstvivl. Der stilles krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er herefter enige om, at følgende anmodninger om bindende svar skal forelægges for Skatterådet:

• Anmodninger, der vil være egnet til at danne praksis for behandlingen af andre skattepligtige med lignende forhold.
• Anmodninger, der vil påvirke en eksisterende praksis.
• Anmodninger, der i sit indhold supplerer den juridiske teori eller giver vejledning på et juridisk tvivlsomt område.

Svaret vedrører større økonomiske værdier, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 2

Der er her tale om et relativt begreb, hvor grænsedragningen afhænger af, hvilket retsområde, der er tale om.

Der skal desuden være et vist element af fortolkningstvivl. Der stilles krav om, at der skal være tale om lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er herefter enige om:

• Vedrører svaret så store beløb, at det kan få væsentlige økonomiske konsekvenser for staten, kommuner eller det europæiske fællesskab, skal sagen forelægges for Skatterådet til afgørelse.
• Det vil typisk være relevant at forelægge anmodninger om bindende svar for Skatterådet, hvis anmodningen vedrører et betydeligt skattemæssigt provenu og i øvrigt har en principiel karakter, eller der i øvrigt er særlige grunde, der taler for en behandling i Skatterådet. Dette gælder således også for den gruppe af særligt store selskaber og finansielle selskaber, hvor ligningen foretages af enheden for store selskaber.

Hvorvidt en anmodning om bindende svar skal forelægges, kan afhænge af svarets økonomiske betydning for spørgeren eller andre, som spørgerens disposition får virkning for. I denne vurdering skal medtages et skønnet provenu for fremtidige år, i det omfang et svar er tillagt fremtidig virkning.

Fortolkning af ny lovgivning, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 3

Skatterådet skal ved ny lovgivning, der kræver fortolkning, i en periode medvirke ved fastlæggelsen af en administrativ praksis, som herefter skal videreføres af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen.

Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen aftaler løbende, om der på et område findes at være oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen.

SFL § 21, stk. 4, nr. 3, har følgende ordlyd: "Svaret angår fortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen".

Formålet med bestemmelsen er således, at principielle bindende svar om lovfortolkning, alene skal omfatte lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen. Heri ligger dels, at der gælder et væsentlighedskriterium, dels at bestemmelsen ikke kun omfatter fortolkning af ny lovgivning, men også omfatter ældre lovgivning.

Væsentlighedskriteriet indebærer, at i sager, hvor der ikke er en reel fortolkningstvivl, vil sagen ikke skulle anses for principiel. Det er dermed ikke alle anmodninger om bindende svar vedrørende fortolkning af lovgivningen, som skal behandles af Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er herefter enige om, at der gælder følgende:

• Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, der indeholder skønsmæssige vurderinger, eller som indeholder lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen, skal forelægges for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, der vedrører gældende lovgivning, men som efter en konkret vurdering ikke giver anledning til en reel fortolkningstvivl, skal ikke forelægges. Det kan fx være tilfældet, hvis den konkrete anmodning klart er omfattet eller klart ikke er omfattet af en bestemmelse, eller Skatterådet allerede har truffet afgørelse om et identisk forhold i en anden sag. Det kan desuden være tilfældet, hvis det af forarbejderne til en bestemmelse eller af omstændighederne i øvrigt klart fremgår, at forholdet i den konkrete sag falder uden for eller inden for en bestemmelse.
• Anmodninger om bindende svar vedrørende gældende lovgivning, som ikke giver anledning til fortolkningstvivl, skal som udgangspunkt ikke forelægges for Skatterådet, medmindre den konkrete anmodning indeholder spørgsmål, der omfatter lovfortolkning af væsentlig betydning for lovgivningen.

EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 4

Anmodninger om bindende svar, der vedrører EU-retlige spørgsmål af væsentlig rækkevidde skal altid forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• En anmodning om bindende svar, der vedrører et spørgsmål om mulig uoverensstemmelse mellem EU-retten og national ret skal forelægges Skatterådet til afgørelse. Det kan være nationale regler eller praksis, der umiddelbart er i konflikt med EU-retten.
• Skatteankestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen kan dog træffe afgørelse uden forelæggelse for Skatterådet, hvis uoverensstemmelsen mellem EU-ret og national ret er åbenbar, og der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, som beskrevet i denne aftale, der taler for en forelæggelse for Skatterådet.
• Anmodninger om bindende svar, hvor Skatterådet i tidligere sager har truffet afgørelse om spørgsmålet, eller hvor der i forbindelse med ny lovgivning direkte er taget stilling til det EU-retlige, kan Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen træffe afgørelse i.
• Anmodninger om bindende svar, hvor der verserer sager for domstolene eller EU-Domstolen om samme problemstilling, skal ikke forelægges for Skatterådet.
• Øvrige fortolkningsproblemer vedrørende EU-retten, som anmodninger om bindende svar giver anledning til, og som er af væsentlig rækkevidde, skal forelægges for Skatterådet.
• Finder Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen, at et fortolkningsproblem kan løses ved en fællesskabskonform fortolkning eller i øvrigt er uden væsentlig rækkevidde, skal sagen ikke forelægges for Skatterådet.

Sager af større offentlig interesse, jf. SFL § 21, stk. 4, nr. 5

Sager, som fx har påkaldt sig eller er egnet til at påkalde sig betydelig offentlig interesse, fordi den skattepligtige er en offentligt kendt virksomhed, eller der tidligere har været offentlig debat om det emne, sagen vedrører, skal forelægges for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Anmodninger om bindende svar, hvor indholdet i sagen har været omtalt i medierne eller sager, som på anden vis har tiltrukket sig betydelig opmærksomhed, skal forelægges for Skatterådet.
• Kontroversielle anmodninger om bindende svar af politisk interesse skal forelægges for Skatterådet, fx anmodninger, som påviser regelsammenstød, uhensigtsmæssige regler eller i øvrigt påviser et behov for lovgivning, og som i øvrigt er af væsentlig rækkevidde.

Afvisning af principielle anmodninger om bindende svar

En anmodning om bindende svar skal være skriftlig og indeholde alle oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren, jf. SFL § 24, stk. 1. Der kan således ikke forventes eller forlanges bindende svar på spørgsmål, der ikke indeholder en præcis beskrivelse af den disposition, der ønskes en skatteretlig vurdering af.

Skønner Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen, at et spørgsmål ikke er tilstrækkelig oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Er dette ikke modtaget inden for en rimelig frist, der mindst skal være 15 dage, kan Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen afvise anmodningen, uden at spørgsmålet om afvisning forelægges Skatterådet. Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen kan desuden, uden særskilt forelæggelse herom for Skatterådet, begrænse indstillingen til afgørelse til kun at handle om de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

En anmodning om bindende svar kan også afvises af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen efter SFL §§ 21, stk. 1-3, og 24, stk. 2, uden at spørgsmålet om afvisningen forelægges for Skatterådet. Dette kan dog kun ske i de tilfælde, hvor afvisningen ikke er principiel. Hvis afvisningen er af principiel karakter, skal den forelægges for Skatterådet.

Andre sager, jf. SFL § 2, stk. 2

Skatteforvaltningen kan i henhold til SFL § 2, stk. 2, ud over de principielle bindende svar, som skal forelægges for Skatterådet efter SFL § 21, stk. 4, efter en konkret vurdering, forelægge alle andre sager for Skatterådet, som Skatteforvaltningen har kompetence til at afgøre efter SFL § 1, bortset fra toldområdet og områder, hvor Skatteforvaltningen er tillagt kompetencer uden for skatte- og ejendomsvurderingsområdet.

Der skal tages hensyn til, hvor mange sager Skatterådet kan overkomme at behandle inden for rimelige sagsbehandlingstider.

Der kan være tale om:

• Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter. Se nærmere afsnit 3.1. i SKM2022.501.SKTST
• Andre principielle sager, der ikke er anmodninger om bindende svar, men som Skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet. Se nærmere afsnit 3.2. i SKM2022.501.SKTST.

Anmodninger om bindende svar, der ikke er af principiel karakter

Bindende svar, som ikke er af principiel karakter, skal som udgangspunkt afgøres af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen. Sådanne sager vil derfor kun undtagelsesvist blive forelagt for Skatterådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er dog enige om, at anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, hvis

• Det bindende svar får direkte virkning for en del/mange skattepligtige, fx store sagskomplekser.
• Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit 3.2 i SKM2022.501.SKTST nævnte principper.

I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Spørger har anmodet om en afgørelse fra Skatterådet

Ved vurderingen af, om en anmodning om et bindende svar, som ikke er af principiel karakter, bør forelægges, kan det ifølge forarbejderne til skatteforvaltningsloven bl.a. tillægges betydning, om spørger har udtrykt ønske om at få svar fra Skatterådet. Det kan fx være tilfældet, hvor spørger tillægger det særlig vægt, at vedkommendes sag bliver behandlet af lægmænd uden tilknytning til forvaltningen.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Af hensyn til at begrænse den samlede sagsmængde i Skatterådet kan spørgers ønske om forelæggelse for Skatterådet af bindende svar, der ikke er principielle, ikke i sig selv begrunde en forelæggelse.
• I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Øvrige forhold, der kan tillægges betydning

For anmodninger om bindende svar, som ikke er af principiel betydning, er formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen i øvrigt enige om:

• Det skal tillægges betydning, hvis spørger har tilkendegivet, at der ikke ønskes en forelæggelse for Skatterådet.
• Hensynet til en hurtig afgørelse af den konkrete sag kan tale imod en forelæggelse for Skatterådet, hvis sagsbehandlingstiden må forventes at blive øget væsentligt ved forelæggelsen.
• Hvis det af andre grunde forekommer uhensigtsmæssigt, skal anmodningen ikke forelægges for Skatterådet.
• I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om, at andre sager end anmodninger om bindende svar, der er af principiel karakter, kan forelægges for Skatterådet, når Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt.

En forelæggelse for Skatterådet kan være hensigtsmæssigt:

• Hvis Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen ud fra en konkret vurdering anser det for hensigtsmæssigt at inddrage den viden, som Skatterådet har, i en afgørelse, herunder at en politisk stillingtagen er ønskelig.
• Hvis der er tale om en sag, der indeholder særligt komplicerede skattemæssige spørgsmål, som det derfor kan være hensigtsmæssigt at forelægge for Skatterådet.
• Hvis Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen vurderer, at det kan være en fordel, at sagen behandles i et lægmandsorgan som Skatterådet, der som uafhængigt organ kan øge respekten og anerkendelsen af afgørelser i vanskelige sager, herunder føre til færre klagesager.
• Hvis en drøftelse af sagen i Skatterådet må antages at kunne repræsentere en lignende debat i samfundet på grund af den særlige sammensætning, som Skatterådet har.
• Hvis sagen i øvrigt indeholder principielle spørgsmål, jf. principperne anført i aftalens afsnit 2 i SKM2022.501.SKTST, og hvor Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen i øvrigt anser det for hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet.
• I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

En åbenbart ulovlig afgørelse, jf. SFL § 2, stk. 3

Efter SFL § 2, stk. 3, kan Skatterådet efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

I SKM2023.220.LSR havde Skatterådet truffet afgørelse om, at et skatteankenævns afgørelse om beskatning af tildelte aktieoptioner var åbenbart ulovlig. Skatterådets afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten.

►Se SKM2024.135.SKTST om procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3.◄

Personligt fremmøde

Det fremgår af § 6 i BEK nr. 1035 af 25/10/2005, at en part eller parter i bestemte sager kan anmode om lejlighed til at fremkomme med sine kommentarer over for rådet. Dette drejer sig bl.a. om sager vedr. bindende svar og genoptagelsessager.

Efter § 8, stk. 2, i BEK nr. 1035 af 25/10/2005 kan formanden, hvis en part har anmodet om foretræde for rådet, tillade, at parten får adgang til at forelægge sagen for rådet. Hvis formanden finder, at der ikke bør gives tilladelse, skal dette spørgsmål forelægges for rådet.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Skattestyrelsen og hhv. Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen har fået delegeret kompetencen til at beslutte, om der kan gives personligt fremmøde i en konkret sag.
• Der gives alene adgang til personligt fremmøde, hvis spørger ikke får fuldt medhold i Skattestyrelsens, Motorstyrelsens eller Vurderingsstyrelsens indstilling, eller spørger ikke er enig i begrundelsen.
• Som hovedregel kan spørger kun få foretræde for Skatterådet en gang pr. anmodning. Anmodning om mere end ét personligt fremmøde i en sag, inden sagens afgørelse, kan alene imødekommes, hvis væsentlige hensyn taler herfor, fx at der efter det første personlige fremmøde er kommet væsentlige nye oplysninger eller argumenter, som spørger derfor ikke har haft mulighed for at kommentere. Skattestyrelsen og hhv. Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen drøfter spørgsmålet om et nyt fremmøde med formanden.

Genoptagelse

Det fremgår af § 12, stk. 1, i BEK nr. 1035 af 25/10/2005, at rådet efter almindelige forvaltningsretlige principper, og hvis eventuelle øvrige betingelser for genoptagelse er opfyldt, kan genoptage egne afgørelser.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om, at genoptagelse alene kan ske efter en anmodning fra parten i et bindende svar. Det er alene parten/parterne i et bindende svar, der kan tage initiativ til, at der sker genoptagelse af en sag. En anmodning om genoptagelse fra en, der ikke er part, skal derfor afvises af Skattestyrelsen og hhv. Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen uden at en sådan afvisning skal forelægges for Skatterådet.

Særligt om syn og skøn

Efter SFL § 4, stk. 3 kan Skatterådet tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for Skatterådets afgørelse af en sag, der er forelagt Skatterådet til afgørelse efter SFL § 2, stk. 2. Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen vil tillægge det betydning, hvis spørger har fremsat ønske om, at der udmeldes syn og skøn i sagen, og Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt at forelægge sagen for Skatterådet og at indhente syn og skøn.
• Det forudsættes i forarbejderne til SFL § 4, stk. 3, at Skatterådet kan tillade, at der afholdes syn og skøn, men at bestemmelsen kun skal anvendes rent undtagelsesvist. Forelæggelse af sager for Skatterådet med henblik på syn og skøn vil derfor alene udgøre et fåtal af sager.
• I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om en eventuel forelæggelse for Skatterådet med formanden.

Forvaltningen af lovgivningen om skatter

Told- og skatteforvaltningen forvalter lovgivningen om skatter, jf. SFL § 2, stk. 1.

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen orienterer om aktuelle kontrolaktiviteter på Skatterådets seminar hvert andet år. Skatterådet kan anmode om, at specifikke emner drøftes på det førstkommende seminar.
• Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen giver Skatterådet en særlig afrapportering på de projekter, hvor Skatterådet har givet tilladelse til pålæg efter skattekontrollovens bestemmelser herom.

Udover ved lovbestemte kompetencer til at fastsætte anvisninger, får Skatterådet anvisninger til høring, hvis Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen i øvrigt finder det hensigtsmæssigt i henhold til de under afsnit "Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar" nævnte principper, medmindre det af tidsmæssige årsager ikke er muligt, eller det i øvrigt ikke er hensigtsmæssigt.

Inddragelse af Skatterådet i øvrigt

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Der afholdes hvert halve år et møde mellem formanden for Skatterådet, direktøren for Skattestyrelsen, fagdirektøren for Jura og underdirektøren for Skattefaglig Afdeling i Jura i Skattestyrelsen. Direktørerne for Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen deltager efter behov. På mødet gøres der status over antallet af sager, der er behandlet af Skatterådet i det forløbne halve år, herunder antallet af bindende svar omfattet af pkt. 2, henholdsvis pkt. 3.1. i SKM2022.501.SKTST samt antallet af sager omfattet af "Andre principielle sager, som ikke er anmodninger om bindende svar". Ligeledes samles der op på, hvilke juridiske problemstillinger, Skatterådet har behandlet, med henblik på at Skatterådets formand kan kommentere og komme med anbefalinger til, hvorledes der følges op på problemstillingerne.
• Skatterådet får mulighed for at drøfte Skattestyrelsens, Motorstyrelsens og Vurderingsstyrelsens målsætninger og initiativer med direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen samt relevante fagdirektører på et seminar. Seminaret holdes som udgangspunkt hvert andet år. Skatterådet kan dog anmode om en ekstraordinær drøftelse i forbindelse med et møde. Formanden for Skatterådet kan afgøre, hvornår sådanne drøftelser kan finde sted under hensyn til afviklingen af Skatterådets møder.

Borger- og retssikkerhedschefens beretninger

Skatteministeriets Borger- og retssikkerhedschef skal være med til at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i Skatteministeriets arbejde. Borger- og retssikkerhedschefens opgave er blandt andet at sætte og fastholde fokus på retssikkerhed i skattesystemet, så skatteyderne oplever en ensartet og retfærdig behandling.

Borger- og retssikkerhedschefen:

• fungerer selvstændigt og uafhængigt af hele Skatteministeriet
• kan iværksætte undersøgelser
• vurderer selv, hvilke sager, der skal undersøges
• kan henstille til ændringer i Skatteforvaltningens procedurer og arbejdsgange

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen har aftalt med Borger- og retssikkerhedschefen, at Skatterådet orienteres om Borger- og retssikkerhedschefens årlige beretning og vil have mulighed for at anmode om en drøftelse med Borger- og retssikkerhedschefen - eventuelt på et seminar.

Se afsnit A.A.1.2.1. om Borger- og retssikkerhedschefen.

Offentliggørelse af afgørelser

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Alle afgørelser truffet af Skatterådet skal som udgangspunkt offentliggøres. Der gælder dog følgende undtagelser:
  • Afgørelser i sager, som ikke er principielle
  • Flere ensartede sager om samme spørgsmål
  • Værdiansættelsessager, som vedrører store beløb, men i øvrigt ikke er principielle, idet de typisk er konkret begrundet og uden præjudikat for andre skattepligtige
  • Sager, hvor det ikke er muligt at anonymisere i tilstrækkelig grad for at overholde den særlige tavshedspligt i SFL § 17
  • Det i øvrigt ikke findes hensigtsmæssigt fx af kontrolhensyn.
• I tvivlstilfælde drøfter Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen spørgsmålet om offentliggørelse med spørger og/eller formanden for Skatterådet.

Positivliste over sager om bindende svar, der skal/kan forelægges Skatterådet

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om:

• Principielle sager om bindende svar, der fremgår af bilagslisten i SKM2022.501.SKTST, skal som udgangspunkt forelægges for Skatterådet. Listen er eksempler på sagstyper og er således ikke udtømmende. Opfylder en sag, som er opregnet på listen, efter en konkret vurdering imidlertid ikke kriterierne for forelæggelse, som er beskrevet i denne aftale, skal Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen træffe afgørelse i sagen uden forelæggelse for Skatterådet.
• Der udarbejdes ikke en liste over hvilke ikke-principielle sager om bindende svar, der som udgangspunkt skal forelægges for Skatterådet. Sådanne sager vil blive forelagt for Skatterådet i overensstemmelse med pkt. 3 i SKM2022.501.SKTST.

Skatterådet vil løbende i forbindelse med rådets arbejde tage stilling til, om der på et område, som optræder på bilagslisten i SKM2022.501.SKTST, er oparbejdet en så tilstrækkelig fast praksis, at bindende svar om dette fremover skal besvares af Skattestyrelsen, Motorstyrelsen eller Vurderingsstyrelsen.

Revision af aftalen - SKM2022.501.SKTST

Formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen er enige om, at aftalen tages op til revision ultimo 2024.

Tilladelse til syn og skøn

Skatterådet kan tillade, at der indhentes syn og skøn til brug for rådets afgørelse af en sag. Se SFL § 4, stk. 3. Bestemmelsen anvendes kun undtagelsesvist.

Udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i forbindelse med en sag for Skatterådet, kan godtgøres fuldt ud.

Se SFL § 52, stk. 3. 

Afgørelsen af, om udgiften skal godtgøres fuldt ud, træffes af Skatteforvaltningen som sekretariat for Skatterådet. Se SFL § 52, stk. 4.

Se også SKM2022.501.SKTST, hvor de nærmere retningslinjer herom fremgår.

Se også afsnit A.A.11 om Syn og skøn.

Møder

Skatterådet holder sine møder i Skattestyrelsens lokaler. Møderne holdes i praksis cirka hver fjerde tirsdag. Skatterådet kan beslutte, at nogle af møderne skal være skriftlige. Møderne er ikke offentlige.

Fem medlemmer af rådet kan kræve, at formanden inden fjorten dage indkalder til rådsmøde.

Til hvert møde skal medlemmerne indkaldes skriftligt og med mindst syv dages varsel. Særlige forhold kan dog tilsige en kortere frist. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Mødets dagsorden

Formanden fastsætter mødets dagsorden, der så vidt muligt skal sendes til medlemmerne samtidig med mødeindkaldelsen. Dagsordenen indeholder en fortegnelse over de sager, der skal behandles på mødet. Ethvert medlem kan bede formanden om at få en sag drøftet på mødet. Kommer sagen - uanset anmodningen - ikke på dagsordenen, afgør Skatterådet, om sagen alligevel skal behandles på mødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 4.

Materiale

Formanden bestemmer, i hvilket omfang der inden mødet skal sendes materiale til medlemmerne vedrørende de sager, der skal behandles på mødet. Som alt overvejende hovedregel skal materialet dog sendes til rådsmedlemmerne.

Når en sag er optaget på dagsordenen, kan medlemmerne kræve sagen fremlagt til gennemsyn hos Skatteforvaltningen. Materialet skal være tilgængeligt for medlemmerne i Skatteforvaltningens lokaler fra og med den anden hverdag inden mødet. Ethvert medlem kan desuden kræve, at alt materiale, der vedrører en sag, der skal behandles af Skatterådet, forelægges på selve rådsmødet. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 5. Materialet bliver i praksis sendt til Skatterådet 12 dage før mødet skal holdes.

Forhandling

Inden Skatterådet træffer en afgørelse, får borgeren sendt et udkast til sagsfremstilling med henblik på at kommentere den. Borgeren skal også orienteres om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for Skattestyrelsen eller Motorstyrelsen, ligesom vedkommende kan anmode om lejlighed til at komme med sine kommentarer direkte over for rådet. Skatterådet kan opfordre borgeren til at give møde. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 6.

Hvem træffer beslutning om foretræde for Skatterådet

Det er Skatterådet, der beslutter, om den pågældende borger skal have adgang til at forelægge sagen for Skatterådet. Rådet træffer dog kun beslutning, hvis der bliver tale om at nægte foretræde. Formanden vurderer, om en anmodning om personligt fremmøde bør imødekommes, og formanden kan selv beslutte, om en anmodning skal imødekommes. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 8, stk. 2.

Afgørelse

Afstemning

Skatterådets afgørelser træffes ved afstemning. Afgørelsen afgøres ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 7.

Skatteministeren kan ikke give rådets medlemmer tjenestebefaling med hensyn til, hvordan de skal stemme i sagerne.

Kendelse

Skatterådets afgørelse træffes ved kendelse, der skal indeholde en begrundelse for afgørelsen. Hvis der er givet afslag på anmodning om foretræde for Skatterådet, skal kendelsen tillige indeholde en begrundelse for afslaget. Kendelsen skal være dateret, og den skal give vejledning om klageadgang til Landsskatteretten, hvis borgeren ikke får medhold.

Kendelsen skal sendes til parten og til vedkommendes eventuelle repræsentant.

Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 9.

Offentliggørelse

Skatteministeriet træffer beslutning om offentliggørelse af rådets afgørelser, som skønnes at have almindelig interesse. Afgørelserne skal anonymiseres inden offentliggørelsen. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 15.

Da Skatterådets afgørelser om bindende svar alle har principiel betydning, lægges det til grund, at alle afgørelser har almen interesse. Se SFL § 21, stk. 4, nr. 1-5.

Udgangspunktet er derfor, at alle afgørelser om bindende svar skal offentliggøres. Ved offentliggørelse skal alle oplysninger, der er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt, anonymiseres.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt omfatter alle oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige (dvs. drifts- eller forretningsmæssige forhold) eller privatlivet tilhørende forhold, medmindre oplysningerne er offentligt tilgængelige efter andre regler, fx i offentlige registre. Tavshedspligten omfatter hele ministerområdets lovgivning. Se SFL § 17.

Ved offentliggørelse skal navne på fysiske og juridiske personer, CPR-, CVR- og SE-numre og andre personhenførbare data, bortset fra rådets journalnumre, derfor fjernes eller erstattes af anonymiserede betegnelser.

Hvis det vurderes, at afgørelsen ikke kan anonymiseres fuldt ud, og at offentliggørelse derfor kan indebære et brud på tavshedspligten, må afgørelsen ikke offentliggøres.

I tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt afgørelsen kan anonymiseres fuldt ud, kan den anonymiserede tekst eventuelt sendes til høring hos forespørgeren med anmodning om en udtalelse. Det er imidlertid Skatteforvaltningen, som foretager en samlet vurdering af, om tavshedspligten er overholdt. Det er ligeledes Skatteforvaltningen, som beslutter om afgørelsen offentliggøres.

Det skal fremgå af offentliggørelsen, hvis Skatterådets afgørelse af hensyn til tavshedspligten er offentliggjort i en forkortet eller redigeret form.

Se SKM2008.273.SKAT om retningslinjer for offentliggørelse af bindende svar fra Skatterådet.

Se afsnit A.A.6 om offentlighed og tavshedspligt.

Protokol

Der føres en protokol over forhandlinger i rådets møder. Den skal indeholde følgende:

• Dato for mødets afholdelse
• Klokkeslæt for mødets begyndelse og slutning
• Oversigt over mødedeltagerne og fraværende medlemmer
• Referat af forelæggelserne. Sagerne angives med den nødvendige identifikation og emne
• Hovedpunkterne i sagerne, rådets bemærkninger til disse samt afgørelserne
• Referat af indlæg, hvis en part eller en skattemyndighed har haft foretræde for rådet ved mødet
• Begrundelsen, hvis rådets afgørelse afviger fra told- og skatteforvaltningens indstilling
• Bemærkninger, som et medlem har krævet tilført protokollen
• Oplysning om, hvorvidt en sag er afgjort ved afstemning, og i så fald de enkelte medlemmers stemmeafgivelse
• Oplysning om, hvorvidt et medlem er anset for inhabilt i en sag.

Eventuelle bemærkninger, som et medlem, der på grund af mulig inhabilitet er blevet udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om habilitetsspørgsmålet, skal tilføres tilført protokollen.

I praksis betegnes Skatterådets protokol som "rådsreferatet", der normalt sendes til rådsmedlemmerne samtidig med materialet til det efterfølgende møde. En beslutningsdygtig del af de medlemmer, der deltog i mødet, skal godkende protokollatet i et efterfølgende møde. Protokollen er ikke offentlig. Se BEK nr. 1035 af 25/10/2005 § 11.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Kommentarer
Landsskatteretten
SKM2023.220.LSR	Et skatteankenævn havde truffet afgørelse om, at tildelte optioner skulle beskattes som aktieindkomst. Skatterådet fandt afgørelsen åbenbart ulovlig og ændrede den, sådan at optionerne blev beskattet som lønindkomst på udnyttelsestidspunktet. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse.	Stadfæstelse af SKM2020.394.SR.
SKM2018.362.LSR	Et skatteankenævn havde uhjemlet fraveget de skematiske bestemmelser om værdiansættelse af fri bolig i LL § 16, stk. 9, jf. LL § 16 A under henvisning til, at resultatet var urimeligt. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at Skatterådet havde tilsidesat denne afgørelse efter SFL § 2, stk. 3, som åbenbart ulovlig. Da der kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt SKAT havde opgjort beregningsgrundlaget efter LL § 16, stk. 9, korrekt, og da hverken skatteankenævnet eller Skatterådet havde taget stilling hertil, hjemvistes sagen til det pågældende skatteankenævn til foretagelse af en korrekt opgørelse af beregningsgrundlaget.	Stadfæstelse af SKM2017.314.SR.
Skatterådet
SKM2022.501.SKTST	Aftale mellem formanden for Skatterådet og direktørerne for Skattestyrelsen, Motorstyrelsen og Vurderingsstyrelsen om sager som skal forelægges for Skatterådet
SKM2014.424.SR	Et motorankenævn havde ved beregning af eksportgodtgørelse fratrukket 15 pct. i godtgørelsesbeløbet, men havde set bort fra, at der skulle tages et fradrag på minimum 7.500 kr. efter dagældende REGAL § 7b, stk. 3. Skatterådet fandt, at nævnets afgørelse var åbenbart ulovlig.
SKM2014.200.SR	Et skatteankenævn havde givet en dispensation efter EBL § 8, stk. 7. Skatterådet fandt, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da skatteankenævnet ikke havde kompetence til at give dispensation efter EBL § 8, stk. 7.
SKM2013.794.SR	Et skatteankenævn havde truffet afgørelse om, at A efter en konkret vurdering fandtes at opfylde betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse efter lov om skattenedslag for seniorer. Kompetencen til at træffe afgørelse herom henhører under ATP med klageadgang til Ankenævnet for ATP mv. Skatterådet fandt derfor, at skatteankenævnets afgørelse var åbenbart ulovlig.
SKM2010.667.SR	Skatterådet udtalte, at det fremgår af SFL § 2, stk. 3, at Skatterådet kan ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet anførte herefter, at det således ikke var forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og derfor selv kunne fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse. Skatterådet fandt ikke, at den pågældende skatteankenævnsafgørelse var i modstrid med en fast domstolspraksis eller en fast praksis i Landsskatteretten. Skatterådet fandt herefter ikke, at afgørelsen var åbenbart ulovlig.
SKM2010.513.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et skatteankenævns afgørelse var åbenbart ulovlig, idet afgørelsen fandtes at hvile på et skøn. Sagen vedrørte værdiansættelsen af en landbrugsejendom i forbindelse med en skatteyders salg af en ejendom til sin nevø.
SKM2010.296.SR	Da afgørelsen hvilede på en bevismæssig vurdering og derfor ikke kunne anses for åbenbart ulovlig, fandt Skatterådet ikke grundlag for at ændre et skatteankenævns afgørelse.
SKM2009.588.SR SKM2009.589.SR SKM2009.590.SR	Skatterådet fandt i tre enslydende sager, at fristen på 1 måned for forelæggelse af en sag for Skatterådet ikke var bindende for et mindretal i skatteankenævnet, der kunne forlange, at protokollen med mindretalsudtalelsen blev indsendt til Skatterådet. Skatterådet fandt ikke, at nævnets afgørelse var åbenbart ulovlig, da der var tale om en konkret vurdering, hvori indgik en række faktiske forhold af bevismæssig karakter.
SKM2009.235.SR	Skatterådet besluttede ikke at ændre et nævns afgørelse, idet Skatterådet fandt, at revisionsbestemmelsen ikke burde anvendes i den konkrete situation. Klageren havde ikke fået medhold i nævnet. Skatterådet anførte, at klager kunne påklage sagen til Landsskatteretten og til domstolene, og at disse instanser ville foretage bedømmelse af de konkret foreliggende omstændigheder og beviser.
SKM2008.711.SR	Skatterådet fandt ikke, at en nævnsafgørelse kunne tilsidesættes som åbenbart ulovlig, da sagen var en klar bevissag. Skatterådet lagde endvidere vægt på, at nævnets afgørelse af skatteyderen kunne indbringes for Landsskatteretten.
SKM2008.439.SR	Efter indstilling fra SKAT ændrede Skatterådet en åbenbart ulovlig afgørelse, der var truffet af et skatteankenævn.
SKM2008.277.SR	Skatterådet ændrede ikke en åbenbart ulovlig afgørelse, idet de faktiske begivenheder, der blev lagt til grund for sagens afgørelse, måtte karakteriseres som usædvanlige.
SKM2007.316.SR SKM2007.315.SR	Skatterådet afviste i to enslydende sager at ændre skatteankenævnets afgørelse med den begrundelse, at afgørelsen ikke var åbenbart ulovlig. Skatterådet fandt, at der var tale om en bedømmelse af, om dokumentationen var tilstrækkelig, og om de udbetalte befordringsgodtgørelser rent faktisk var ydet for kørsel for arbejdsgiveren. Der var således tale om en konkret bevisvurdering, som Skatterådet ikke havde grundlag for at tilsidesættelse. Betingelserne for at ændre nævnets afgørelse var derfor ikke opfyldt.
SKM2006.729.SR	Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret.
SKM2006.727.SR	Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling om, at en skatteansættelse, som et skatteankenævn havde foretaget, blev ændret.
SKM2006.311.SR	I tre enslydende sager nægtede Skatterådet rådgiver fradrag for betalt erstatning i forbindelse med en selskabstømmersag.