Parter
H1 A/S
(Advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af byretsdommer
Ivan Larsen
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører spørgsmålene om, hvorvidt skattemyndighederne efter afskrivningslovens § 45 har kunne foretage en anden fordeling af en salgssum på bygninger og grund ved en overdragelse heraf, om køber og sælger havde konkret modstridende interesser, om fordelingen var åbenbart forkert, og om en forurenings betydningen for fordelingen.
Sagsøgeren, H1 A/S, har endeligt nedlagt følgende påstande
Påstand
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at købesummen for sagsøgerens køb af grunden beliggende ..., udgjorde 2.745.000 kr. og at dette skal lægges til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
Subsidiær påstand
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at markedsværdien af grunden beliggende ..., pr. 9. april 2002 udgjorde 3.733.000 kr. og at dette skal lægges til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
Mere subsidiær påstand
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at markedsværdien af grunden beliggende ..., pr. 9. april 2002 udgjorde 4.683.000 kr. og at dette skal lægges til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har endeligt nedlagt påstand om frifindelse, idet det anerkendes, at markedsværdien af grunden og bygninger pr. 9. april 2002 udgjorde henholdsvis kr. 4.683.000,- og kr. 8.600.000,-.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, idet en vidneforklaring fra KN ikke er gengivet.
G1, der producerede flaskekapsler, solgte pr. 9. april 2002 sin aktivitet og ejendommen ..., med produktionsbygning og driftsmidler til H1. Prisen på 2 mio. USD blev fordelt på grund med 300.000 USD, svarende til 2.475.000 kr., bygning med 1.300.000 USD, svarende til 10.808.000 kr. og driftsmidler med 400.000 USD. Prisfastsættelsen af driftsmidler er ikke omtvistet under denne sag.
I overdragelsesaftalen forpligtede G1 sig bl.a. til ikke at lade sig likvidere i 3 år, ligesom G1 skulle indsætte 300.000 USD på en spærret konto. Der var i aftalen bestemmelser om, at omkostninger til jordbundsundersøgelse efter krav fra myndighederne før 31. december 2002 skulle betales af parterne i fællesskab, og at oprydning af forurening skulle betales af G1
G1 havde et uudnyttet skattemæssigt underskud til fremførelse til 2002 på 1.086.000 kr., og en skattepligtig indkomst på minus 15.176.000 kr. i 2002. Ved salget af ejendommen, som G1 havde erhvervet for 9.820.000 kr., skulle G1 beskattes af genvundne faktiske afskrivninger med 6.464.000 kr.
G1 anførte i årsrapporten for 2001, underskrevet 29. april 2002, at det overvejes, om selskabet i fremtiden eventuelt skal benyttes som handelsselskab. I årsrapporten for 2002 anføres, at det endnu er uvist, hvorvidt selskabet vil optage nye aktiviteter. I 2003 var selskabet hvilende. Selskabet ophørte efter likvidation 30. juni 2006.
R1 fandt i juni 2002 efter foretagelse af poreluftsonderinger på grunden forhøjet CO2 indhold, der kunne hidrøre fra nedbrydning af miljøfremmede stoffer. Kommunen fandt imidlertid den 20. september 2002 ikke grundlag for at stille krav om oprensning af grunden eller foretagelse af yderligere undersøgelser af hensyn til grundens daværende anvendelse. R2 afgav ligeledes rapport over forureningen. TopDanmark afviste den 3. april 2003 at miljøforsikre grunden, da det ved evt. fremtidig skade ville være umuligt at adskille gammel og ny forurening. Kommunen udtalte den 10. april 2003, at man i forbindelse med en udvidelse af fabrikken ikke var garanteret imod at støde på forurening, som måtte graves væk. Amtet meddelte 23. september 2004, at selskabets ejendom ikke blev krævet kortlagt på vidensniveau 1 iht. Lov om forurenet jord.
SKAT ændrede den 23. maj 2006 H1s skatteansættelse for indkomståret således, at det selvangivne afskrivningsgrundlag for bygning på 10.808.000 kr. blev ansat til 7.324.000 kr.
Landsskatteretten stadfæstede ved kendelse af 22. august 2007 SKATs afgørelse.
Den udmeldte skønsmand, statsautoriseret ejendomsmægler TS, har vurderet ejendommens kontante markedsværdi pr. 9. april 2002 til 14.750.000 kr. med en fordeling af værdien på bygninger med 9.550.000 kr. og på grund 5.200.000 kr., idet det ikke ses dokumenteret, at ejendommen var konstateret forurenet den 9. april 2002. Denne vurdering er således fastsat under forudsætning om, at grunden ikke var forurenet. I besvarelse af spørgsmål 3 har skønsmanden anført, at fordelingen af den faktiske handelssum pr. 9. april 2002 på 13.283.000 kr. kan fordeles på bygninger med 9.550.000 kr. og på grund med 3.733.000 kr. og har anført, at oplysningerne om forureningen må formodes at have afspejlet sig i værdien af grunden, således at mindreprisen efter skønsmandens bedste overbevisning alene kan henføres til grundens værdi. Skønsmanden blev herefter i spørgsmål 8 bedt om at fordele købesummen under forudsætning af, at mindreprisen ikke var begrundet i en formodning om en forurening af grunden, og skønsmanden fordelte herefter købesummen med 8.600.000 kr. på bygninger og 4.683.000 kr. på grund.
Parternes synspunkter
H1 har anført, at overdragelsen er sket mellem uafhængige parter med modstående interesser, og der skal derfor ikke ske tilsidesættelse af parternes aftale, medmindre der er tale om en åbenbar forskel. Landsskatterettens forståelse af juraen som den kommer til udtryk i den afsagte kendelse må lægges til grund, og ikke den forståelse af juraen, som Skatteministeriet giver udtryk for.
G1 skulle indtægtsføre de genvundne afskrivninger og havde interesse i, at så lidt som muligt af det skattemæssige underskud skulle bruges herpå, idet der var konkrete planer om at anvende selskabet som salgsselskab, hvilket kan lægges til grund efter KNs forklaring og efter det anførte i årsberetningerne.
Der er afholdt syn og skøn, og den fordeling, som skønsmanden har peget på i sin besvarelse af spørgsmål 3, må lægges til grund. Parterne har været opmærksom på den mulige forurening, hvilket fremgår af aftalens bestemmelser, hvorfor det er korrekt at fratrække den mindrepris, der blev givet, i grundens værdi. Selv om der var bestemmelser i aftalen om forurening, var grunden fortsat mindre værd for køberen, fx ved ombygning, som kunne blive dyrere og mere besværlig. Under disse forudsætninger skal skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 og ikke spørgsmål 8, hvor der bortses fra forureningen, lægges til grund, og skønsmandens opfattelse af forureningens betydning må tillægges vægt. Såfremt grundens værdi skal sættes 1.258.000 kr. højere end sket ved parternes aftale betyder det, at bygningens værdi som er det interessante i denne forbindelse - forhøjes med 12 %. Dette er ikke en åbenbart forkert værdiansættelse. Skattemyndighederne har tidligere opereret med en grænse omkring 20 %. Selv såfremt de værdier, der fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 lægges til grund, vil der ikke være tale om en åbenbar fravigelse. Vestre Landsrets dom af 30. september 2009, SKM2009.610.VLR, kan ikke tages til indtægt for, at procenterne skal regnes på grunden og ikke på bygning. Der skal derfor ikke ske tilsidesættelse af parternes fordeling, eller subsidiært skal fordelingen ske som anført i skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, og mere subsidiært som i spørgsmål 8.
Om sagsomkostninger bemærkes, at H1 uanset udfaldet vil være den vindende part, da der har været anledning til at føre sagen.
Skatteministeriet har anført, at skattemyndighederne har været berettiget til at korrigere fordelingen af salgssummen på bygning og grund i den foreliggende sag. Efter loven og forarbejderne kan myndighederne korrigere fordelingen også selv om parterne er uafhængige og har modsatte interesser, hvis fordelingen er åbenbart forkert, hviiket den er i denne sag. Endvidere har H1 og G1 ikke haft konkret modstridende interesser i den foreliggende sag, selv om det anerkendes, at de var uafhængige parter.
Således havde G1 et stort skattemæssige underskud. Udgangspunktet var, at G1 skulle lukke, men konkrete forhold, herunder forpligtelser ved masseafskedigelser, medførte, at der blev gjort forskellige overvejelser. Der er dog ikke fremkommet særligt meget konkret om anvendelse af G1 som salgsselskab, og selskabet ophørte da også rent faktisk uden yderligere aktivitet. Afviklingen af selskabet bevirkede, at G1 ingen interesse havde i at søge at få genvundne afskrivninger minimeret.
Men selv om det blev lagt til grund, at H1 og G1 ikke havde modstridende interesser, ændrer det ikke ved, at myndighederne var berettiget til at korrigere aftalen. Og det gælder uanset hvilken af skønsmandens besvarelser over grundens værdi, der lægges til grund. Det må lægges til grund, at grænsen for, hvornår der kan korrigeres for en åbenbart forkert vurdering, kan lægge under 20 %, hvilket bl.a. kan støttes på Vestre Landsrets dom af 30. september 2009, SKM2009.610.VLR, hvor fordelingen blev ændret, da en af ansættelserne var 26 % forkert. Der var endda usikkerhed på +/- 10-15 % i sagen.
I værdifordelingen er det skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 der skal anvendes, idet den afspejler den korrekte værdifordeling. Der skal ikke tages yderligere hensyn til den forurening, end det fremgår af spørgsmålet. Handelsværdien var ikke påvirket af forureningen, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 7. Dette har også støtte i, at myndighederne ikke har fundet grundlag for oprensning af grunden, som ikke engang skal kortlægges på vidensniveau 1, det laveste niveau.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det fremgår af forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (justering af pinsepakken m.m.), Folketingstidende 1999/2000, tillæg A, side 2274, blandt andet, at skattemyndighederne forventes kun at korrigere en af parterne aftalt overdragelsessum eller fordeling med hjemmel i afskrivningslovens § 45, såfremt fordelingen er åbenbart forkert eller - hvis parterne ikke har konkret modstående interesser - hvis overdragelsessummen eller fordelingen ikke er udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver.
Det kan lægges til grund, at H1 og G1 aftalte en fordeling, der omregnet indebar, at 10.808.000 kr. af overdragelsessummen skulle henregnes til bygningen, mens resten blev henregnet til grunden med 2.475.000 kr. og driftsmidler med 3.300.000 kr.
H1 og G1 havde ubestridt generelt set modstående interesser.
G1 havde imidlertid et uudnyttet skattemæssigt underskud til fremførelse til 2002 på 1.086.000 kr., og en skattepligtig indkomst på minus 15.176.000 kr. i 2002. Skattemæssigt modstående interesser ville H1 og G1 således have, såfremt G1 ville bruge sit skattemæssige underskud. Henset til, at genvundne afskrivninger maksimeres til faktiske afskrivninger, ville en fordeling, hvor bygningens kontantomregnede salgssum blev sat højere end 9.820.000 kr. dog ikke medføre en større brug af det skattemæssige underskud for G1 end maksimalt 6.464.000 kr.
Det kan efter vidnet KNs forklaring lægges til grund, at udgangspunktet for G1 var, at G1 skulle lukkes, og at en overdragelse af enten aktier eller aktiver kom på tale. Det lå dog ikke fast, at G1 ikke skulle have yderligere aktiviteter i Danmark, idet den europæiske økonomichef i koncernen havde tanker om at omdanne G1 til et salgsselskab for plastikkapsler med henblik på at anvende det skattemæssige underskud. Det fremgår af årsrapporter for 2001 og 2002, at det henholdsvis overvejes, om selskabet i fremtiden eventuelt skal benyttes som handelsselskab og henholdsvis endnu er uvist, hvorvidt selskabet vil optage nye aktiviteter. G1 måtte efter overdragelsesaftalen ikke likvideres i en periode på tre år fra overtagelsesdagen. G1 blev herefter likvideret.
Vidnet KN deltog ikke i forhandlingerne i forbindelse med salget, men var efter sin egen forklaring med fra sidelinien. Der er derfor betydelig usikkerhed om, hvorvidt tankerne om at anvende G1 som handelsselskab indgik i forhandlingerne om overdragelsen med den betydning, at parterne anså sig for at have modstridende skattemæssige interesser.
H1 og G1 viste sig rent faktisk ikke at have nogen modstridende interesser i forbindelse med fordelingen af salgssummen på bygninger og grund.
Efter en bevismæssig vurdering findes det herefter at kunne lægges til grund, at H1 og G1 ikke havde konkret modstridende interesser, der sikrede, at fordelingen af kontantsummen på bygningerne og grunden kom til at afspejle de faktiske forhold.
Retten finder derfor, at den aftalte fordeling kan tilsidesættes, hvis fordelingen ikke er udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver, idet retten finder, at ovennævnte forarbejder må tillægges afgørende vægt ved fortolkning af afskrivningslovens § 45.
Det må efter KNs forklaring og efter H1 og G1s overdragelsesaftale lægges til grund, at der var fuld opmærksomhed omkring forureningen af grunden, og at dette blev tillagt betydning. Således blev der aftalt deponering af et beløb på 300.000 USD og aftalt, hvem der skulle betale for jordbundsundersøgelser eller for omkostninger ved oprensning, ligesom G1 ikke måtte likvideres. Det må dog lægges til grund, at forurening af grunden også i andre henseender kunne få betydning, herunder i forhold til miljøforsikring, til benyttelse af grunden ved tilbygning og ved ændret anvendelse af den faste ejendom.
Retten finder på baggrund heraf og på baggrund af skønsmandens besvarelse af de fremlagte skønsspørgsmål, at den faktiske handelssum pr. 9. april 2002 på 13.283.000 kr. skal fordeles med værdi på bygninger med 9.550.000 kr. og værdi af grund med 3.733.000 kr. idet der ikke ved fordelingen kan ses bort fra forureningen, selv om H1 og G1 har indgået de nævnte aftaler.
Da den foretagne fordeling i overdragelsen således ikke er udtryk for handelsværdien for de overdragne aktiver, tilsidesættes den af H1 og G1 foretagne fordeling, mens fordelingen fastsættes som anført af skønsmanden ved besvarelse af spørgsmål 3.
Retten frifinder derfor Skatteministeriet for H1s principale påstand, mens H1s subsidiære påstand tages til følge.
Om sagsomkostninger bemærkes, at H1 har haft anledning til at anlægge retssagen og har fået medhold i sin subsidiære påstand. H1 har haft udgifter til syn og skøn med 28.000 kr. excl. moms, hvilket beløb har været nødvendigt til sagens udførelse. Værdien af den subsidiære påstand fastsættes af retten til 556.500 kr. (Landsskatterettens prisfastsættelse af bygningernes værdi minus skønsmandens fastsættelse af samme gange den skattemæssige værdi), henset til, at Skatteministeriet først i påstandsdokumentet nedlagde påstand som sket. Der er tilkendt advokatomkostninger i forhold hertil med 60.000 kr., idet der heri er indeholdt udgift til materialesamling, jf. de vejledende taksters side 2, 2. afsnit. Hertil kommer retsafgift med 4.000 kr.
T h i k en d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at markedsværdien af grunden beliggende ..., pr. 9. april 2002 udgjorde 3.733.000 kr. og at dette skal lægges til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgeren, H1 A/S, med 92.000 kr.