Indhold
Dette afsnit beskriver hvem, der hæfter for afdødes indkomstskatter, når dødsboet er udlagt som boudlæg efter DSL § 18.
Afsnittet indeholder:
- Personer og dødsboer omfattet af reglen
- Regel.
Personer og dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboet efter afdøde samt personer, der har fået udlagt dødsboet som boudlæg efter DSL § 18.
Regel
Dødsboet hæfter kun for gæld, som er sikret ved pant eller på anden lignende måde. Det er afdødes indkomstskatter normalt ikke. Se DSL § 18, stk. 1.
Personer, der har fået udlagt dødsboet som boudlæg efter DSL § 18, hæfter ikke for afdødes gæld. Se DSL § 19, stk. 2.