Spørgsmål
- Kan SKAT bekræfte, at en fartbøde kan fratrækkes i regnskabet i det omfang, der betales abonnement mod dette?
Svar
- Nej.
Anmodningens dato mv.
Anmodningen er modtaget d. 2. juni 2009.
Gebyret er registreret indbetalt d. 3. juni 2009.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørger ønsker at etablere en virksomhed, hvis formål vil være at tilbyde kunderne abonnement mod fartbøder, hvor kunden betaler 99 kr. pr. måned som dækning for eventuelle fartbøder. Såfremt kunden modtager en fartbøde, så vil denne blive dækket via dette abonnement, såfremt overskridelsen ikke overstiger 60% af den tilladte fartgrænse og der ikke er tale om promille- eller spritkørsel.
Forretningsidéen kan sidestilles med f.eks. en SMS-tjeneste, hvor kunder betaler for oplysninger, der meddeler, hvor politiets fastmålere er placeret.
I nærværende tilfælde er der dog taget et skridt længere, nemlig at man kan forsikre sig mod bøden via abonnement på lige vilkår med at forsikre sin bil med en kaskoforsikring.
Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Det er spørgers opfattelse, at det er muligt at fratrække udgifter, der direkte opstår som grund for indtægterne i en virksomhed. Bøden er reelt de eneste udgifter i virksomheden, og de er grundlaget for abonnementet.
Firmaet vil tilbyde abonnement til kunderne og får derfor xx kr. x 12 = xxxx kr. årligt fra kunden, men hvis hele dette beløb er skattepligtigt uden mulighed for at trække evt. bøder fra, så vil idéen ikke blive udført.
Det skulle gerne være således, at hvis en kunde har betalt xxxx kr. og kommer med et regning på 750 kr., så skulle der kun betales skat af kr. xxxx - kr. 750 = skattepligtigt yyy kr. i mit selskab.
SKATs indstilling og begrundelse
Lovgrundlag:
Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten[...]. |
|
Praksis:
Det følger af Ligningsvejledningen 2009-2, E.B.5.5, at bøder, idømt eller vedtaget for overtrædelser af færdselslovgivningen, ikke kan fratrækkes. Heller ikke selv om de måtte være pådraget under erhvervsmæssig kørsel.
Der er henvist til en ældre kendelse fra Landsskatteretten, refereret i LSRM 1971.150:
A, der drev selvstændig vognmandsforretning, havde ved opgørelsen af sin selvangivne indkomst fratrukket et beløb på 20.000 kr., som han havde betalt i bøde for kørsel med overlæs. |
Den påklagede ansættelse beroede på, at skatterådet ikke havde anset dette beløb for fradragsberettiget. |
Det var oplyst, at klageren ved dom af 19. maj 1967 blev idømt en bøde på 20.000 kr. for kørsel med overlæs på 6 ham tilhørende lastvogne, og at han både før og efter den nævnte dom havde fået mindre bøder for kørsel med overlæs. |
Klagerens revisor gjorde over for landsskatteretten gældende, at der ved fastsættelsen af den klageren idømte bøde var lagt vægt på den fortjeneste, der var opnået ved kørsel med overlæs, for klagerens vedkommende under retssagen beregnet til 16.533 kr., hvorfor bøden i realiteten måtte betragtes som konfiskation af tidligere indvunden og beskattet fortjeneste og som følge heraf fradragsberettiget. |
Uanset det af klagerens revisor anførte, fandt landsskatteretten ikke, at det klageren idømte bødebeløb helt eller delvis kunne anses for at være fradragsberettiget i medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 6 a eller i øvrigt af fradragsberettiget karakter, og den påklagede ansættelse blev følgelig stadfæstet. |
Begrundelse:
Der er således normalt ikke fradragsret i forbindelse med udgifter til færdselsbøder - heller ikke selvom de måtte være pådraget under erhvervsmæssig kørsel, og heller ikke selvom den erhvervsdrivende havde opnået en indtægt som følge af lovovertrædelsen.
Dette er efter SKATs opfattelse begrundet i udgiftens karakter, idet bøder har til formål at forebygge og/eller straffe lovovertrædelser.
Det forhold, at spørger ønsker at oprette en virksomhed, hvor man kan tegne abonnement mod fartbøder, som virksomheden så betaler på andres vegne, og at betalingerne af fartbøderne således er virksomhedens eneste eller i hvert fald væsentligste udgift, betyder efter SKATs opfattelse ikke, at man skal fravige den generelle praksis på dette område.
Det er således SKATs opfattelse, at der ikke er fradragsret for udgifter til betaling af de fartbøder, som virksomheden skulle betale som følge af abonnements-servicen.
SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med et nej.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling og begrundelse.