Et spørgsmål om ret til særlig skattegodtgørelse havde ikke materielt været prøvet af skatteforvaltningen eller Landsskatteretten, og da appellanten ikke havde godtgjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 48 for at tillade et nyt spørgsmål inddraget under retssagen, var opfyldt, blev påstanden herom afvist.

Udgifterne til udskiftning af punkterede ruder på en udlejningsejendom skulle opdeles i en fradragsberettiget vedligeholdelsesdel og en ikke fradragsberettiget forbedringsdel, og da levetiden for trævinduer efter praksis var på 30 år, og da appellanten havde ejet ejendommen i 6 år, blev der godkendt fradrag med 6/30 af de samlede udgifter. At appellanten og appellantens ægtefælle afgav forklaring om, at vinduerne var blevet fejlbehandlet og derfor havde haft en kortere levetid, kunne ikke føre til et andet resultat.

Endelig havde appellanten ikke godtgjort, at udgifterne til en retssag vedrørende ekspropriation af en del af hans ejendom havde en sådan sammenhæng med hans indkomsterhvervelse, at de kunne anses som fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ligesom der ikke kunne foretages fradrag for udskiftning af hårde hvidevarer i udlejningsejendommen, jf. statsskattelovens § 6, modsætningsvis.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom.

Skatteforvaltningsloven § 48
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og e

Processuelle regler 2009-2 I.1.1

Ligningsvejledningen 2009-2 E.A.2.4

Ligningsvejledningen 2009-2 E.K.2.4