Parter
H1 Investment ApS
(advokat Nicolai Bo Sørensen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)
Afsagt af landsdommerne
M. Levy, Arne Brandt og Sanne Bager (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 8. april 2005, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Investment ApS, er berettiget til fradrag for udgifter til provision til en agent, PM, i indkomståret 1999.
Sagsøgeren, H1 Investment ApS, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 1.391.839 kr.
Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse, idet bemærkes, at sagsøgte under sagen har taget bekræftende til genmæle for et beløb på 703.401,85 kr.
Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgerens udgifter til provision skal periodiseres efter retserhvervelsesprincippet i statsskattelovens § 4-6, og at sagens udfald herefter alene beror på en fortolkning af agenturkontrakten mellem datterselskabet H2 ApS og agenten, PM, for så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der er opnået en endelig retlig forpligtelse til at betale provision.
Parterne er tillige enige om, at 703.401,85 kr. af den samlede udgift til provision på 1.391.839 kr. vedrører fakturaer, der blev betalt af kunderne i 1999, og at det resterende beløb på 688.439,15 kr. vedrører provision, der blev beregnet i 1999 på grundlag af fakturaer, der var udstedt til kunderne i 1999, men først blev betalt af kunderne i 2000. Parterne er enige om de beløbsmæssige opgørelser af provisionen, samt om at tidspunktet for den faktiske betaling af provisionen er uden betydning.
Sagsfremstilling
Landsskatteretten afsagde den 9. december 2004 kendelse om sagsøgerens fradrag for tab på debitorer og provisionsudgifter. Det er alene spørgsmålet om fradrag for provisionsudgifter, der er indbragt for landsretten. Af landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:
"...
Sagens oplysninger
Det er oplyst, at selskabet H1 Investment ApS er et moderselskab, hvis aktier ejes af A. Moderselskabet er sambeskattet med sine to datterselskaber, H2 ApS og H3 ApS. Selskaberne designer og sælger modetøj af mærkerne ...1, ..2 og ...3. Produktionen udføres af underleverandører.
...
Vedrørende provisionsudgifter
PM var master agent for H2 ApS i Italien og enkelte andre nærliggende lande. Salgsprovision blev beregnet og bogført månedsvis, på baggrund af fakturering til kunderne i PMs salgsområde. Salgsprovision forfaldt til betaling, når kunderne havde betalt. Provision vedrørende indbetalte fakturaer blev opgjort af H2 ApS og meddelt til PM. Denne udarbejdede herefter en faktura på beløbet. Denne blev fremsendt til H2 ApS og dannede grundlag for betalingen af salgsprovisionen. PM bar en forholdsmæssig del af risikoen ved salget, og såfremt H2 ApS for eksempel måtte udskrive kreditnotaer, eller der blev konstateret tab på en debitor, blev salgsprovision til PM ført tilbage. Der er således måneder, hvor den beregnede salgsprovision er negativ. Indtægter/tab og salgsprovisioner vedrørende PMs kunder er konstateret samtidigt, og disse er derfor bogført i samme periode.
...
Der er fremlagt kontospecifikation, hvoraf fremgår, at den beregnede og bogførte salgsprovision vedrørende 1999 er
...
Beregnet salgsprovision i alt |
1.391.839 kr. |
Salgsprovisionen er beregnet i overensstemmelse med den kontrakt, der er udarbejdet med PM.
Det er videre forklaret, at det er korrekt, at der i regnskabsåret 1999 ikke er modtaget og betalt provisioner på dette beløb. Det er forklaret, at salgsprovisionen er beregnet og bogført af de provisioner, der er forfaldne til betaling. Der er i de enkelte perioder derfor ikke umiddelbar sammenhæng mellem disse opgørelser.
...
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Retten finder ikke, at det ses af det fremlagte materiale, at de samlede provisionsudgifter er dokumenterede. Det ses herefter at være med rette, at der ikke er godkendt yderligere fradrag. Der er herved særligt henset til kontraktens bestemmelser om tidspunktet for fastsættelse af honorar. Ansættelsen vil som følge heraf være at stadfæste på dette punkt.
..."
Der var mellem H2 ApS og PM indgået en agenturkontrakt, underskrevet henholdsvis den 30. juli 1999 og 5. august 1999. Af en oversættelse fra engelsk af kontraktens § 10 fremgår bl.a. følgende:
"§ 10
Fra datoen for nærværende aftales indgåelse til ultimo 1999 udgør provisionen 25 % (femogtyve procent) af det fakturerede beløb for enhver handel, såvel direkte som indirekte, der er gennemført med kunder i området inden for den fastsatte periode...
Provisionen beregnes på basis af det fakturerede beløb minus eventuelle kontantrabatter, andre rabatter eller afslag givet til kunden samt med fradrag af transport, toldafgifter, moms eller andre afgifter, som agenturgiveren måtte fakturere.
Agenturgiveren vil for hver måned forsyne hovedagenten med en opgørelse over udestående provision på basis af alle udførte og betalte leverancer og med fradrag af udstedte kreditnotaer. Udbetaling af provision, som hovedagenten ifølge en sådan opgørelse er berettiget til, kan forlanges på dagen for opgørelsens udarbejdelse og skal foretages senest ultimo den efterfølgende kalendermåned.
I det omfang betaling fra en kunde eller en anden kilde ikke kan opnås, er hovedagenten ikke berettiget til provision for sådanne leverancer. Hovedagenten er heller ikke berettiget til provision, såfremt levering ikke finder sted, eller de pågældende produkter returneres til agenturgiveren. Ved delvis betaling fra såvel kunden som anden kilde, f.eks. en eksportkreditordning, nedsættes provisionen forholdsmæssigt.
Provision udbetalt for leverancer, for hvilke betaling er helt eller delvist uopnåelig, eller for leverancer, der ikke er blevet udført, eller for varer, der er blevet returneret til agenturgiveren, modregnes i fremtidige provisionsopgørelser eller - i tilfælde af at nærværende aftale er udløbet - tilbagebetales af hovedagenten til agenturgiveren på forlangende.
Såfremt agenturgiveren har accepteret ordrer fra en kunde, som er indhentet via hovedagenten, og kunden efterfølgende er berettiget til at afvise at modtage de pågældende produkter på grund af for sen levering fra agenturgiverens side (og agenturgiveren er ansvarlig for den sene levering), eller hvis levering i medfør af de pågældende ordrer ikke finder sted, og agenturgiveren er ansvarlig for den manglende levering, er hovedagenten berettiget til 80 % (firs procent) af den provision, som skulle udbetales for disse salg, forudsat at de pågældende ordrer måtte anses som væsentlige i forhold til den forretning, der er foretaget i området. Hovedagenten er ikke berettiget til provision som følge af ovenstående, hvis f.eks. agenturgiveren tilbageholder og/eller annullerer leverancer til en kunde, som ikke har opfyldt sin forpligtelse til at betale agenturgiveren rettidigt for tidligere leverancer og/eller den pågældende leverance, eller hvor det er sandsynligt, at kunden ikke vil være i stand til at overholde fremtidige betalingsforpligtelser.
..."
Der er under sagen afgivet forklaring af registreret revisor VK.
Forklaringer
VK har forklaret blandt andet, at han har været revisor for H2 ApS frem til en gang i 2001. Selskabets vareomsætning i 1999 var på 5,5 mio. kr. Indtægterne blev indtægtsført og beskattet i 1999. Selskabets edb-system genererede løbende provisioner i henhold til agentaftalen. Regnskabsmæssigt blev det betragtet som en samlet transaktion. Når det kunne konstateres, hvilken indtjening firmaet havde ved ordren, blev provisionen samtidig udgiftsført til agenten. Der var knyttet betalingsbetingelser til provisionen. Provisionen var forfalden og blev afregnet overfor agenten, når kunden betalte i henhold til fakturaen. Der blev i forbindelse med en ordre udarbejdet to opgørelser, en med skyldig provision, og en med beregning og betaling af provision. Disse opgørelser blev ført løbende, og er en helt almindelig fremgangsmåde.
Procedure
Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøger i indkomståret 1999 har pådraget sig en pligt til at betale agenten PM en provision på i alt 1.391.839,99 kr. Agenturaftalens § 10 indebærer en retlig forpligtelse til betaling af provision på 25 % af fakturabeløbet, når faktura udstedes. Betingelsen i statsskattelovens § 6 for fradragsret for provision er opfyldt ved salgsaftalen med kunden og udstedelsen af faktura. Den efterfølgende regulering af provisionen og tidspunktet for fakturaens betaling er uden betydning for sagsøgerens ret til fradrag for provision i indkomståret 1999. Agenturaftalens parter har været enige om, at PM opnåede ret til provision, når sagsøgeren udstedte faktura til kunden, og de har efterlevet aftalen efter denne fælles forståelse. Der er således ikke grund til at fortolke aftalen. Det påhviler sagsøgte at godtgøre, at agenturaftalen skal have en anden retsvirkning end den, de involverede parter har lagt til grund. Denne bevisbyrde har sagsøgte ikke løftet.
Skatteministeriet har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgeren alene har været retlig forpligtet til at betale 703.401,85 kr., svarende til det beløb, som sagsøgte kan anerkende for 1999. Efter retserhvervelsesprincippet forudsætter fradrag, at der er opnået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb. Agenturaftalens § 10 må forstås således, at PM ikke endeligt opnåede krav på provision allerede ved fakturaudstedelsen eller ved varernes levering, jf. stk. 3, hvorefter opgørelser over provision udarbejdes på grundlag af "alle udførte" og "betalte" leverancer, samt stk. 4, hvorefter PM ikke er berettiget til provision, i det omfang kunderne ikke betaler. Retserhvervelsestidspunktet indtrådte på det tidspunkt, hvor handlen var gennemført ved levering og betaling fra kunderne, jf. agenturaftalens § 10, stk. 3. Da det resterende beløb på 688.439,15 kr. vedrører provision, der er beregnet i 1999 på grundlag af fakturaer udstedt i 1999 og betalt af kunderne i 2000, er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag for dette provisionsbeløb, der først blev betalt til PM i 2000.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Efter den praksis, der har udviklet sig med hensyn til perioden, hvor en indtægt eller udgift skal placeres, forudsætter fradrag, at der i indkomståret er opnået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb.
Grundlaget for agenten PMs erhvervelse af provision fra datterselskabet H2 ApS i 1999 er den mellem PM og H2 ApS indgåede agenturaftale. Efter aftalens § 10 er det afgørende for agentens erhvervelse af provision, hvornår en handel anses for gennemført.
Således som agenturaftalens § 10 må forstås i sin helhed, er en handel først gennemført, når der i henhold til en faktura er sket en leverance, og kunden har betalt for leverancen. PM har således ikke endeligt opnået krav på provision allerede ved fakturaudstedelsen eller varernes levering. Den af parterne fulgte fremgangsmåde ændrer ikke herved.
Herefter, og idet der ikke mellem parterne er uenighed om den beløbsmæssige opgørelse af provision i henhold til de betalte fakturaer i 1999, tages H1 Investment ApS' påstand om nedsættelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 til følge med 703.401,85 kr.
Efter sagens udfald ophæves sagens omkostninger.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren, H1 Investment ApS's skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 nedsættes med 703.401,85 kr.
Sagens omkostninger ophæves.