Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Inger Nørgaard og Eva Staal

Sagsøgeren, A, ejer og bebor en udlejningsejendom med 3 lejligheder, hvoraf de 2 er udlejet. Den vurderingsmæssige fordeling mellem hendes lejlighed og de 2 udlejningslejligheder er 58,4/41,6, således at hendes lejlighed vurderingsmæssigt andrager 58% af hele ejendommens værdi.

Under denne sag har A efter sin endelige påstand påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at hendes indtægt for skatteåret 1998 nedsættes med 6.500 kr., for 1999 med 7.603 kr. og for 2000 med 9.618 kr.

Det for 1998 påståede skattemæssige fradrag er på 15.578 kr. og fremkommer således:

Skatteministeriet har for 1998 påstået frifindelse og subsidiært påstået ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

For 1999 har Skatteministeriet for posterne 1) og 2) påstået frifindelse, subsidiært ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne. For post 3) har Skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

For 2000 har Skatteministeriet over for post 1) og 2) påstået frifindelse, subsidiært ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne. Over for post 3) har Skatteministeriet påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Landsskatteretten traf sin afgørelse i sagen den 30. september 2004, og stævning dateret i Singapore den 22. december 2004 er modtaget af landsretten pr. telefax den 30. december 2004. Den originale stævning var efter det oplyste afsendt fra Singapore den 22. december 2004 og blev modtaget i landsretten den 15. februar 2005. Det var oplyst, at den normale postgang fra Singapore til Danmark er 4-5 dage. Landsretten fandt på den baggrund, at sagsøgeren med rette kunne forvente, at stævningen ville være fremme senest første hverdag efter indbringelsesfristens udløb og tog ikke Skatteministeriets påstand om afvisning til følge.

I Landsskatterettens kendelse hedder det bl.a.:

"...

1998

Skattepligtig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til revisor, 922 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

...

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til anskaffelse af vaskemaskine, 5.473 kr. Vaskemaskinen er i stedet tilladt afskrevet med 227 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til termoruder og vinduesrammer 21.787 kr., men alene for 4.228 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

...

1999

Skattepligtig indkomst

...

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til anskaffelse af køleskab, 1.800 kr.

Landsskatteretten godkender afskrivning med 96 kr.

Skatteankenævnet har tilladt afskrivninger vedrørende den i 1998 erhvervede vaskemaskine med 297 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

...

2000

Skattepligtig indkomst

Landsskatteretten godkender afskrivninger med 88 kr. vedrørende det af klageren i 1999 købte kølefryseskab.

...

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til køb af skattelove, 719 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til mursten og opførelse af et skur, 9.113 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til køb af køleskab, 1.795 kr. Der er i stedet tilladt afskrivninger med 144 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgift til brædder m.v., 1.513 kr. i forbindelse med opførelse af skur.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

Skatteankenævnet har tilladt afskrivninger vedrørende den i 1998 erhvervede vaskemaskine med 293 kr.

Landsskatteretten stadfæster nævnets afgørelse.

...

Generelle oplysninger

Klageren, der er ansat ved ..., ejer ejendommen .... Der er tale om en udlejningsejendom med tre lejligheder, hvoraf klagerens selv bor i den ene. Klageren erhvervede ejendommen i 1984.

Der er foretaget en vurdering af ejendommen efter vurderingslovens § 33 A, hvoraf fremgår følgende:

	1998	1999	2000
Værdi af ejerbolig	1.250.000 kr.	1.300.000 kr.	1.430.000 kr.
Værdi af udlejet del	890.000 kr.	930.000 kr.	1.000.000 kr.
I alt	2.140.000 kr.	2.230.000 kr.	2.430.000 kr.

Udgift til revisor og advokat

Sagens oplysninger

Af en faktura dateret 16. april 1998 fremgår, at klageren har betalt 922 kr. (inkl. moms) til G1 Revision for "Gennemgang af skattesagen vedr. indkomstårene 1992, 1993 og 1994 i forbindelse med anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1989, 1990 og 1991."

Klageren har i sin klage til Landsskatteretten oplyst, at udgiften vedrører vidneafhøring af revisor for Landsretten i 1998, at sagen vedrørte en tidligere, uafsluttet skattesag vedrørende klagerens ejendom. Landsskatteretten har ikke modtaget nogen bilag vedrørende den omhandlede udgift.

...

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens udgift til revisor ... afholdt i 1998, ... 922 kr. ..., er ikke godkendt.

Generelt bemærkes, at fradragshjelmen for driftsudgifter findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er skatteyderen, der skal dokumentere, at den udgift, der ønskes fradrag for, har den fornødne tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Vedrørende revisorudgiften henvises til, at udgifter til bistand i skattesager ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. Ligningsvejledningen, afsnit A.H.10, hvorfor klagerens fradrag herfor ikke kan godkendes.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der tillades fradrag for driftsudgifter, dvs. for udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er skatteyderen, der skal dokumentere den fornødne sammenhæng mellem den udgift, der ønskes fradrag for, og indkomsterhvervelsen.

Udgifter til bistand i skattesager har ikke den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen. Klageren er derfor ikke berettiget til fradrag for sin udgift til revisor, 922 kr.

...

Køb af vaskemaskine

Sagens oplysninger

Klageren købte den 25. juni 1998 en vaskemaskine for 5.473 kr., hvilket beløb hun har fratrukket ved udarbejdelsen af sit regnskab vedrørende ejendommen.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens udgift til vaskemaskine, 5.473 kr., er ikke godkendt straksafskrevet. Klageren er derimod godkendt fradrag for afskrivninger med henholdsvis 227 kr., 297 kr. og 293 kr. i hver af årene 1998, 1999 og 2000.

Vaskemaskiner anses for at være en særlig installation, der skal afskrives i henhold til afskrivningslovens § 23, stk. 2 og 3, jf. § 22, stk. 2. En vaskemaskines levetid ansættes skønsmæssigt til 10 år, jf. Ligningsvejledningen 1998, afsnit E.C.4.2.3., og den normale afskrivningsprocent på 4 kan derfor i 1998 forhøjes til 10, hvorved den omhandlede vaskemaskine som udgangspunkt kan afskrives med 547 kr. Da klageren selv bor i udlejningsejendommen følger det imidlertid af ligningslovens § 15 J, stk. 8, at klageren alene kan afskrive på den del af installationen, der forholdsmæssigt falder på den udlejede del af ejendommen opgjort efter vurderingslovens § 33 A. Den afskrivningsberettigede del af vaskemaskinen udgør herefter (547 kr. x 890.000 kr./2.140.000 kr.) 227 kr. i 1998.

I 1999 kan vaskemaskinen afskrives med 3% plus 10%, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1 og 2, jf. § 15, stk. 3. Vaskemaskinen kan herefter afskrives med (711 kr. x 930.000 kr./2.230.000 kr.) 297 kr.

I 2000 kan vaskemaskinen ligeledes afskrives med 13%, dvs. med (711 kr. x 1.000.000 kr./2.430.000 kr.) 293 kr., jf. afskrivningslovens § 17, stk. 1 og 2, jf. § 15, stk. 3.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at udgiften til køb af vaskemaskinen, 5.473 kr., godkendes fradraget. Afskrivning på en vaskemaskine skal foretages som en straksafskrivning i anskaffelsesåret, da investeringsgodet ikke har en levetid på over fem år. Dette kan dokumenteres, idet vaskemaskinen er genanskaffet i 2002.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af de af skatteankenævnet anførte grunde stadfæstes den påklagede afgørelse vedrørende dette punkt.

Vinduesrammer og termoruder

Sagens oplysninger

Ifølge en faktura dateret 13, august 1998 fra G2 A/S har klageren betalt 17.187 kr. for en dobbelt facadedør, fire sprossevinduer og et fast vinduesparti.

Ifølge en faktura dateret 17. november 1998 fra G3 Glas har klageren endvidere betalt 4.600 kr. for termoruder.

Klageren har trukket udgiften, i alt 21.787 kr., fra ved udarbejdelsen af sit regnskab vedrørende ejendommen.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er alene godkendt fradrag for 4.228 kr.

Klageren kan alene foretage fradrag for vedligeholdelsesudgiften på den erhvervsmæssigt udnyttede del af ejendommen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2 e.c., jf. §6, stk. 1, litra a og ligningslovens § 15 J, stk. 8. Det følger heraf, at ejeren af en udlejningsejendom, der tillige tjener til bolig for ejeren, alene kan fratrække den del af udgifterne vedrørende ejendommen, der forholdsmæssigt falder på den udlejede del af ejendommen opgjort efter vurderingslovens § 33 A.

Ejendommen er erhvervet i 1984. Klageren kan herefter få fradrag for det forfald, der har været i hendes ejertid. Da vinduer har en skønsmæssig levetid på 30 år, jf. Ligningsvejledningen 1998, afsnit E.C.4.2.3., og der ikke konkret foreligger oplysninger, der giver grundlag for at fravige Ligningsvejledningens normalskøn, kan der herefter godkendes fradrag for (14/30 af 21.787 kr. = 10.167 kr. x 890.000/2.140.000 kr.) 4.228 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for et større beløb end det af skatteankenævnet godkendte, da alle ejendommens vinduer blev udskiftet i 1984. Det er i øvrigt urigtigt, at termoruder kan holde i 30 år, hvilket foranstående dokumenterer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at der er fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den skatteretlige sondring mellem vedligeholdelses- og forbedringsudgifter tager efter retspraksis udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for skatteyderens erhvervelse af ejendommen, jf. UfR 1958.1173. Herefter anses udgifter, der er medgået til at sætte ejendommen i en bedre stand, end den var i ved skatteyderens erhvervelse, for ikke fradragsberettigede forbedringsudgifter, hvorimod udgifter, der har genoprettet den forringelse af ejendommen, der er sket i skatteyderens ejertid, anses for fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter.

Vinduer antages efter praksis at have en levetid på 30 år. Da der ikke på det foreliggende er grundlag for at antage, at de i sagen omhandlede vinduer skulle have en kortere levetid end normalt, er der ikke grundlag for at tilsidesætte skatteankenævnets skøn, hvorfor den påklagede afgørelse vedrørende dette punkt stadfæstes.

...

... og køleskab

Sagens oplysninger

Ifølge sit driftsregnskab for 1999 vedrørende ejendommen har klageren foretaget fradrag for en udgift til ... og til et køleskab til lejer på 1. sal med 1.800 kr.

...

Klageren har endvidere fremlagt en skrivelse fra G4, dateret 20. august 1999, hvoraf fremgår, at han denne dag har solgt et kølefryseskab af mærket Elektrolux til klageren for 1.200 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er nægtet fradrag for den omhandlede udgifter, henholdsvis 2.908 kr. og 1.800 kr., da der ikke for nævnet er fremlagt dokumentation for udgifterne.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at fradraget for udgiften til såvel skabet, 2.908 kr. som til køleskabet, 1.800 kr., godkendes.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Vedrørende køleskabet bemærkes, at det på baggrund af den fremlagte skrivelse fra G4 lægges til grund, at klageren har købt et kølefryseskab af ham for 1.200 kr.

Køleskabe anses for særlige installationer, hvorfor anskaffelsessummen skal afskrives i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1 og 2, jf. § 15, stk. 2. Det fremgår heraf, at der på særlige installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt kan afskrives med 5% af anskaffelsessummen pr. år fra og med anskaffelsesåret. Såfremt den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter installeringen, skal afskrivningssatsen dog forhøjes med 3% og en sats, der svarer til, at installationen afskrives med lige store beløb over den antagelige levetid. Da køleskabe har en antagelig levetid på 20 år, jf. Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.C.4.4.2.1., og der ikke er grundlag for at fravige dette normalskøn, kan klageren for 1999 herefter afskrive med (3%+5%) 8% af 1.200 kr., dvs. med 96 kr. For 2000 beløber klagerens afskrivning sig til 88 kr.

...

Udgift til skattelove

Sagens oplysninger

Ifølge en faktura dateret 16. juni 2000 har klageren afholdt en udgift til indkøb af en skattelovsamling 718,75 kr. Udgiften er fratrukket klagerens driftsregnskab vedrørende ejendommen for 2000.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er nægtet fradrag for udgiften til indkøb af skattelove med 719 kr., idet litteraturen ikke er nødvendig for ejendommens drift og dermed ikke for indkomsterhvervelsen. Der henvises til statsskattelovens § 6 a.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun godkendes fradrag for udgiften til indkøb af de omhandlede skattelove. Udgiften er afholdt i forbindelse med tidligere sagers behandling ved Landsskatteretten og ved Vestre Landsret, jf. SKM2002.250.VLR.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af de af skatteankenævnet anførte grunde stadfæstes nævnets afgørelse.

Udgift til skur

Sagens oplysninger

Ifølge en faktura dateret 11. juli 2000 fra G5 A/S er der dér købt varer for 1.612,80 kr. Det er ubestridt, at der er tale om mursten.

Klageren har endvidere afholdt en udgift på 7.500 kr. til murermestrene G6 & Søn for "arbejde med skur. 24 timer á kr. 250,00 (...)", jf. faktura af 14. juli 2000.

Ifølge en faktura dateret 11. august 2000 har klageren bl.a. købt brædder for 1.513,06 kr. hos Bauhaus.

Ifølge Salgs- og Vurderingsregistret (SVUR) bestod klagerens ejendom pr. 1. januar 1999 af en ejendom på 4 etager med i alt 3 lejligheder i. Ejendommen er opført i 1896. Det fremgår ikke, at der er et skur på ejendommen. Oplysningerne er uændrede pr. 1. januar 2004.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er nægtet fradrag for sine udgifter til henholdsvis mursten, 1.613 kr., murer, 7.500 kr. og brædder 1.513 kr.

Klageren har opført et skur, hvilket må anses som en forbedringsudgift. Forbedringsudgifter er ikke fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 2. Udgifterne kan endvidere ikke afskrives, da skuret knytter sig til en ikke-afskrivningsberettiget udlejningsejendom, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3 modsætningsvis.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om fradrag for de afholdte udgifter. Udgifterne er afholdt i forbindelse med en renovering/ombygning af et gammelt das i gården. Skuret tjener til opbevaring af haveredskaber m.v. og har ikke skiftet status i de sidste 25 år, idet vandklosetter/toiletter blev indlagt i ejendommen for mere end 25 år siden.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

På baggrund af de fremlagte oplysninger kan det ikke anses for godtgjort, at de af klageren afholdte udgifter vedrørende et skur på ejendommen må anses for vedligeholdelse og ikke en forbedring af denne. Retten har herved bl.a. henset til, at det er uklart om der var et skur på ejendommen, hvad dette skur i givet fald var bygget af, hvor gammelt det var, og hvilken stand det var i ved klagerens køb af ejendommen i 1984. Endvidere er henset til, hvor meget tid mureren ifølge sin faktura har brugt på arbejdet med skuret.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor vedrørende dette punkt.

Køleskab

Sagens oplysninger

Ifølge en faktura dateret 10, juli 2000 har klageren købt et køleskab for 1.795 kr. Udgiften hertil er fratrukket i klagerens driftsregnskab for 2000 vedrørende ejendommen. Køleskabet er efter det oplyste placeret i en af de udlejede lejligheder.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er nægtet fradrag for den fulde udgift til køleskabet. I stedet er tilladt afskrivninger med 8% af anskaffelsessummen, 144 kr.

Køleskabe anses for særlige installationer, og skal derfor afskrives i henhold til afskrivningslovens § 17, stk. 1 og 2, jf. § 15, stk. 2. Det fremgår heraf, at der på særlige installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt kan afskrives med 5% af anskaffelsessummen pr. år fra og med anskaffelsesåret. Såfremt den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter installeringen, skal afskrivningssatsen dog forhøjes med 3% og en sats, der svarer til, at installationen afskrives med lige store beløb over den antagelige levetid. Da køleskabe har en antagelig levetid på 20 år, jf. Ligningsvejledningen 2000, afsnit E.C.4.4.2.1., og der ikke er grundlag for at fravige dette normalskøn, kan klageren herefter afskrive med (3%+5%) 8%, dvs. med 144 kr.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at hun godkendes fradrag for hele den afholdte udgift, 1.795 kr., i 2000, da udgiften må anses for en småanskaffelse og dermed kan straksafskrives. Det er i strid med virkeligheden at påstå levetiden fastsat til 20 år.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af de af skatteankenævnet anførte grunde stadfæstes den påklagede afgørelse vedrørende dette punkt.

..."

Procedure

A har til støtte for sin påstand vedrørende 1998 gjort gældende, at udgiften til revisor, der er dokumenteret, ubestridt er anvendt i forbindelse med en skattesag. Arbejdet har omfattet gennemgang af en skattesag vedrørende indkomstårene 1992 til 1994 i forbindelse med anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1989 til 1991. Skattesagen vedrørte ejendommen, der er en del af indtægtsgrundlaget for hendes indkomst og bør anses som en driftsudgift, for hvilken der er hjemmel for fradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Med hensyn til udgiften til køb af vaskemaskine er det gjort gældende, at vaskemaskinen er et driftsmiddel og ikke en særlig installation. Der er heller ikke lovhjemmel for at betragte en vaskemaskine som en særlig installation. At ligningsvejledningen opererer med betegnelsen "særlige installationer" for vaskemaskiner er ikke tilstrækkeligt til at forvandle driftsmidlet, der modsat varmeanlæg, vand- og gasinstallationer, har karakter af løsøre, til en særlig installation. Vaskemaskiner har en begrænset levetid og holder ikke i 10 år, hvis de benyttes af flere familier, og der er ikke plads til mange reparationsbesøg á 750 kr. pr. time + reservedele holdt op mod en nyanskaffelsespris på 6.000 kr., før der tages beslutning om udskiftning. Hertil kommer, at der ikke i ligningsvejledningen er taget stilling til, om der efter udskiftning fortsat skal foretages 10 % lineær afskrivning på den kasserede maskine samtidig med, at der tillige kan foretages afskrivning på den nyindkøbte vaskemaskine. Da reglen om lineær afskrivning på 10 % af anskaffelsessummen ikke er hensigtsmæssig, bør den kasseres som helt utidssvarende, og i stedet bør afskrivningslovens regler i § 11, stk. 3, jf. stk. 2, der hjemler afskrivning på driftsmidler med den fulde anskaffelsessum for "småanskaffelser", benyttes. Med hensyn til vinduer er det gjort gældende, at skattemyndighederne ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort en levetid på vinduesrammer/termoruder på 30 år. Alle vinduer blev udskiftet i 1984 og har således haft en levetid på 14/15 år, indtil de måtte udskiftes i 1998.

For året 1999 har A gjort gældende, at køleskabet i lejligheden på 1. sal gik i stykker op til en week end, og lejeren købte selv et brugt køleskab, som hun herefter betalte ham 1.200 kr. for. Der er tale om en skønnet vurdering af restlevetiden, og landsskatterettens vurdering er urealistisk for et brugt driftsmiddel. Det gør sig også gældende for køleskabet købt til lejligheden i stueetagen, der må indgå med anskaffelsesudgiften 1.795 kr. med fradrag af anerkendt afskrivning på 144 kr. eller i alt 1.649 kr. Skatteministeriet bør endvidere anerkende afskrivning på tekniske installationer med 8% af anskaffelsessummen - 150.000 kr. x fordelingstallet 100/243 = 4.938 kr. Beløbet har ikke været behandlet af de administrative klageinstanser for det omhandlede skatteår, men beløbet er tidligere godkendt administrativt som fradragsberettiget, og skattemyndighederne burde af egen drift have taget spørgsmålet op. At sagsøgeren kræver fradrag for afskrivning på tekniske installationer skyldes især sagsøgtes sammenblanding af afskrivning på tekniske installationer og afskrivning på løsøre, der er anskaffet til brug for lejerne alene eller i fællesskab med lejerne. Men også det faktum, at beløbet er blevet glemt, selv om det er fradragsberettiget og væsentligt, bør indgå i landsrettens vurdering. Det vil for sagsøgeren være forbundet med et betydeligt tab, hvis fradrag nægtes.

A har for året 2000 gjort gældende, at nødvendig juridisk litteratur bør anerkendes med det dokumenterede beløb. Der er tale om en driftsudgift, som må antages at være nødvendig for ejendommens administraton/skattebehandling. Da hun selv administrerer ejendommen, er der behov for løbende ajourføring af hendes kendskab til aktuelle skatteregler. Den indkøbte litteratur skal ikke alene tjene til oplysning om sagers førelse ved Landsskatteretten og landsretten, og hjemmel til at fradrage udgiften findes i Lov om indkomstskat til Staten § 6. Udgifter til skur omfatter omforandring fra retirade til opbevaringsrum. Der er tale om renovering og ombygning af et eksisterende skur, der tidligere delvist har tjent et formål, der ikke længere er behov for. Efter indlæggelsen af toiletter i bygningen - måske i begyndelsen af 20erne -har skuret siden været anvendt til opbevaring af kul og koks og efter 1955 til haveredskaber - og møbler. Det er uvist, hvorfor ikke hele udgiften er anerkendt af ligningsmyndigheden, og hjemmel for fradrag findes i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Også for dette år bør der, af de grunde, der er anført til støtte for påstanden for 1999, anerkendes fradrag for afskrivning på tekniske installationer. I givet fald tager A bekræftende til genmæle over for påstanden om hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har til støtte for sine påstande overordnet gjort gældende, at det i denne sag som i andre skattesager, er A som skatteyder, der har bevisbyrden for, at hun er berettiget til fradrag. Særligt for året 1998 er det gjort gældende, at revisorudgiften ikke er en fradragsberettiget driftsudgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, da udgiften vedrører bistand i en skattesag og dermed ikke er medgået til erhvervelse af skattepligtige indtægter. Heller ikke vaskemaskinen kan danne grundlag for fradrag, da denne efter praksis er en særlig installation, der skal afskrives efter reglerne i den dagældende afskrivningslovs § 23, stk. 2 og 3, jf. § 22, stk. 2. Videre er det anført, at skatteankenævnets beregning af afskrivningen til 227 kr. i sin helhed er rigtig, herunder i relation til reduktionen i henhold til ligningslovens § 15 j, stk. 8. A har ikke bevist, at vaskemaskinen har en levetid på mindre end 10 år, og det bestrides, at der i afskrivningsloven eller andet sted er hjemmel til at straksafskrive hele anskaffelsessummen i indkomståret 1998.

Det er endvidere anført, at vaskemaskinen ubestridt også blev anvendt af A privat. Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende vinduer har Skatteministeriet gjort gældende, at A ikke har godtgjort, at vinduerne har en kortere levetid end 30 år, og at rigtigheden af det skønsmæssigt opgjorte fradrag på 10.000 kr., som hun påstår indkomsten nedsat med, er udokumenteret.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand vedrørende 1999 med hensyn til køleskabene på henholdsvis 1. sal og i stueetagen gjort gældende, at A ikke har bevist, at køleskabene er anskaffet til den udlejede del af ejendommen og dermed i sagsøgerens erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed. Under alle omstændigheder skal køleskabe i udlejningsejendomme afskrives som en særlig installation, og der er ikke hjemmel til at straksafskrive udgifterne. Særligt hvad angår køleskabet i stueetagen er det gjort gældende, at køleskabet er anskaffet i indkomståret 2000 og derfor under ingen omstændigheder er fradragsberettiget i 1999. Til støtte for sin påstand om afvisning af påstanden om fradrag for afskrivning af tekniske installationer har Skatteministeriet gjort gældende, at spørgsmålet ikke har været prøvet af den øverste administrative instans på området, og end ikke har været prøvet af de underordnede administrative myndigheder. A er derfor afskåret fra at få spørgsmålet prøvet under nærværende sag, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1. Der er endvidere ikke grundlag for rettens meddelelse af tilladelse til at inddrage spørgsmålet i skattestyrelseslovens § 31, stk. 1, 2. punktum, idet spørgsmålet er uden klar sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål. Det er heller ikke undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, ligesom der ikke er nogen grund til at antage, at A vil lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke at få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under retssagen. Herved må henses til, at hun ikke har dokumenteret - endsige sandsynliggjort - at være berettiget til den påståede afskrivning. Til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende denne post har Skatteministeriet gjort gældende, at A ikke har bevist, at hun er berettiget til den omhandlede afskrivning og heller ikke har dokumenteret at have afholdt udgifter til tekniske installationer, der er afskrivningsberettigede. Hun har end ikke dokumenteret, hvilke konkrete installationer der måtte være tale om, og heller ikke, at den påståede afskrivning er rigtigt beregnet, herunder at den anslåede genanskaffelsessum er rigtig. Mere subsidiært har Skatteministeriet for så vidt angår denne post påstået hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Til støtte for sin påstand vedrørende 2000 har Skatteministeriet med hensyn til posten juridisk litteratur gjort gældende, at udgiften ikke er medgået til As erhvervelse af skattepligtige lejeindtægter men angiveligt til førelse af skattesager ved Landsskatteretten og Vestre Landsret. Udgiften er derfor ikke fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Til støtte for påstanden vedrørende skuret er det anført, at udgifter til en bygning i form af et skur, der er accessorisk til en ikke-afskrivningsberettiget bygning, ikke er afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, 3. punktum. Det bestrides, at udgifterne til skuret kan anses som fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Udgifterne er medgået til ombygning af et gammelt toilet i gården og har i princippet medført en helt ny bygning. Skatteministeriet har endelig anført, at de under domsforhandlingen fremlagte billeder ikke godtgør, at der overhovedet har været et skur, men at man ikke vil bestride, at der har været et gammelt skur. Med hensyn til posten, der vedrører afskrivning på tekniske installationer, har Skatteministeriet henholdt sig til det, der er anført med hensyn til året 1999.

Landsrettens begrundelse og resultat

Året 1998

Efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 q, stk. 2 - lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 - kan udgifter til bistand i skattesager ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Da udgiften vedrører en sådan bistand og dermed ikke kan anses at være medgået til As erhvervelse af skattepligtige indtægter, er udgiften ikke fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Efter fast praksis, som der ikke efter det oplyste er grundlag for at tilsidesætte, anses vaskemaskiner som en særlig installation, og A har ikke godtgjort, at vaskemaskinen har en levetid på mindre end 10 år. Der er således ikke hjemmel til at straksafskrive hele anskaffelsessummen, og Skatteministeriets påstand om frifindelse tages til følge.

Som anført af Skatteministeriet påhviler det A at godtgøre, at vinduerne har en kortere levetid end 30 år, og da hun ikke ved det fremkomne har løftet sin bevisbyrde, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Året 1999

Køleskabe anses efter praksis for særlige installationer, der skal afskrives efter de herom gældende regler. Herefter, og da køleskabe efter det oplyste, herunder ligningsvejledningen 1999, afsnit E.C.4.4.2.1., har en antagelig levetid på 20 år, og da der ikke efter det foreliggende er grundlag for at fravige dette normalskøn, tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Det må lægges til grund, at spørgsmålet om afskrivning på tekniske installationer ikke har været prøvet af skattemyndighederne, og der kan ikke i det, A har fremført, gives hende medhold i, at skattemyndighederne af egen drift skulle have taget spørgsmålet op. Spørgsmålet om adgangen til afskrivning på tekniske installationer er uden klar sammenhæng med sagens øvrige spørgsmål, og det er ikke undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, ligesom der - også under hensyn til de oplysninger, der foreligger om dokumentationen for fradraget - ikke er nogen grund til at antage, at A vil lide et uforholdsmæssigt tab ved ikke få tilladelse til at inddrage spørgsmålet under retssagen, jf. dagældende skattestyrelseslovs § 31, stk. 1. Skatteministeriets påstand om afvisning over for denne påstand tages herefter til følge.

Året 2000

Udgiften til anskaffelse af skattelovsamling kan ikke anses at være medgået til As erhvervelse af skattepligtige indtægter, men lovsamlingen må anses erhvervet til førelse af hendes skattesager. Der må derfor gives Skatteministeriet medhold i, udgiften ikke er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da udgifterne til skuret er medgået til ombygning af et gammelt skur i gården, der er accessorisk til en ikkeafskrivningsberettiget bygning, kan udgiften ikke anses afskrivningsberettiget, jf. afskrivningslovens § 14, stk. 3, 3. punktum. Herefter, og da udgifterne ikke findes at kunne anses som fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter, tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Med hensyn til spørgsmålet om adgangen til afskrivning på tekniske installationer tages Skatteministeriets påstand om afvisning til følge af de grunde, der ovenfor er anført for året 1999.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr. Beløbet omfatter Skatteministeriets udgifter til materialesamling med 3.700 kr. incl. moms, og restbeløbet omfatter udgifter til advokatbistand.

T h i    k e n d e s    f o r    r e t

De af sagsøgte, Skatteministeriet, over for sagsøgeren, A, for året 1998 nedlagte frifindelsespåstande, for årene 1999 og 2000 nedlagte afvisnings- og frifindelsespåstande, tages til følge.

A skal i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale 25.000 kr.